Evaluering af profilskolekonceptet i Københavns Kommune - en evaluering af projektets bæredygtighed

Pernille Dirchsen (Deltager), Pernille Willumsen (Deltager), Carsten Bendixen (Projektleder)

    Aktivitet: Rådgivning - typerEvalueringsopgave

    Beskrivelse

    Opgavens indhold: Resumé
    Profilskolekonceptet giver anledning til og resulterer i forandringer i skolernes organiserings-, samarbejds- og undervisningsformer. Profilskolekonceptet såvel befordrer som resulterer i skoleudvikling.
    Skolelederne betragter det som en styrke, at deres skole er en profilskole. Profilskolekonceptet rummer et betragteligt udviklingspotentiale. Den faglige profil og certificeringskravene har været med til at holde fokus på udviklingsvejen. Certificeringskravene opleves generelt som relevante. En skoleleder siger, at der er store krav til evaluering på en profilskole, hvilket betyder, at man skærper fokus på, hvad man gør, og at man skal argumentere for det. De interviewede lærere giver udtryk for lignende perspektiver. Profilskolekonceptet og certificeringskravene stiller store krav og forventninger til udvikling og dokumentation, men giver også oplevelsen af at være en del af en levende skoleudviklingsproces.
    Set ud fra et lærerperspektiv betyder dette, at profilskolekoncept og pædagogisk og didaktisk nytænkning og forandring smelter sammen i en oplevelse af at have et dynamisk og medrivende, men også krævende og udfordrende lærerarbejde, der ofte er vanskeligt at beskrive på en enkel måde. Mange af de interviewede lærere giver udtryk for såvel en form for stolthed over at være en del af en dynamisk skoleudvikling og samtidig også en overvældelse over de forandringer og de muligheder, profilskolekonceptet løbende stiller dem over for.
    Profilskolekonceptet har ført en række nye eksterne samarbejdsrelationer med kulturinstitutioner og virksomheder med sig. Samarbejder mellem profilskoler og disse eksterne parter synes i overvejende grad at være præget af stor gensidig interesse og udbytte. Der er store potentialer for skolerne i at etablere samarbejdsrelationer med eksterne parter i forhold til at styrke skolernes arbejde med den faglige profil, i forhold til at motivere lærere og elever og i forhold til skolernes synliggørelse og netværksdannelse både i og udenfor skoleverdenen. Der tegner sig derudover et billede af, at samarbejdet med eksterne parter stiller visse krav til skolerne både i forhold til en professionalisering af samarbejdsrelationen samt krav om en fleksibilitet i forhold til at integrere samarbejdsrelationerne i skolernes hverdag.
    Profilskolerne som dynamo for andre skolers udvikling, herunder samarbejde mellem skolerne, har været vanskeligere at drive i gang og har taget andre former, end der i første omgang blev lagt op til for eksempel med BUF akademiet. Med hensyn til videndeling fra profilskolerne til andre skoler er der en række udfordringer både i forhold til at etablere særlige kursusforløb og i forhold til det løbende videndelende samarbejde. De meningsfulde samarbejdsformer, der er vokset frem undervejs, er i høj grad karakteriseret ved konkrete samarbejder mellem skolerne om undervisningsforløb, konkret efterspørgsel efter profilskolernes viden på udvalgte områder samt samarbejde på tværs af skoler gennem samarbejde med en fælles ekstern virksomhed eller kulturinstitution. Med hensyn til lærernes kompetenceudvikling har profilskolekonceptet bidraget til at sætte fokus på betydning af kompetenceudvikling baseret på fælles involvering i pædagogiske og didaktiske opgaver, der på den ene eller anden måde udspringer af skolernes faglige profiler. I en række tilfælde har de eksterne virksomheder og institutioner været igangsættende og mediatorer for kompetenceudvikling, hvor lærere fra profilskoler og lærere fra andre skoler herunder partnerskoler indgår i fælles udviklingsforløb og netværksdannelser. Profilskolekonceptet ser ud til på dette område at kunne give profilskolerne en rolle som udviklingsdynamo.
    Side 4 af 35
    Profilskolekonceptet ser ud til at have styrket elevernes skolemotivation. Både de interviewede elever, lærere og forældre giver udtryk for, at profilskolerne udvikler nye undervisningsformer, giver elever mulighed for at deltage i arrangementer, at møde eleverne fra andre skoler, at anvende nye digitale medier som Ipad og Notebook mm. Der synes også at være bedre mulighed for at inkludere elever, der profiterer af nye pædagogiske arbejdsmønstre og muligheder for at eksperimentere med praktisk-musiske undervisningsformer.
    Med hensyn til de tre skolers samarbejde med læreruddannelsen er det indtrykket, at der er et potentiale i at udvikle praktiksamarbejdet mellem læreruddannelse og profilskoler. Der er ikke tale om et indtil videre særlig udfoldet samarbejde med de tre profilskoler generelt set. Det er indtrykket, at et nytænkende samarbejde, som fx en såkaldt laboratoriepraktik på én af skolerne, bæres af vellykkede indsatser – fx udviklingsarbejde – mellem de to parter, hvor personligt engagement og udviklingsinteresser spiller en stor rolle.
    I forhold til intentionerne om at etablere forskningssamarbejde i relation til de tre profilskoler, tyder det på, at der har været udfordringer for alle tre skoler. Samtidig er det gennemgående, at der er en stor interesse i at få etableret et godt samarbejde med forskere bl.a. med henblik på, at profilskolerne kan blive klogere på, hvordan de kan arbejde med deres faglige profil og på hvad det betyder for skolen – herunder for eleverne - at være profilskole.
    Mål for aftagers udbytte: Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune ønsker at vurdere profilskolekonceptets bæredygtighed
    Metodik og arbejdsform: Evalueringsopdragets genstandsfelt er profilskolekonceptets bæredygtighed. Det overordnede opdrag fra Børne- og Ungdomsforvaltningen indebærer, at evalueringen af bæredygtighed skal fokusere på:
     At de tre profilskoler skal fungere som foregangsskoler og dynamoer for den uddannelsespolitiske tænkning, der ligger bag profilskolekonceptet
     At profilskolekonceptet skal bidrage positivt til egen skoleudvikling
     At profilskolekonceptet skal bidrage til et pædagogisk samspil med erhvervsliv og kulturinstitutioner
     Profilskolekonceptets funktion i forhold til en skoleudviklingsproces, der bidrager til øget inklusion
     Profilskolekonceptets påvirkning på lærertrivsel
    Evalueringen af konceptets bæredygtighed belyses ud fra en række fokuspunkter, der tager udgangspunkt i dels det ovenstående opdrag, dels i fokuspunkter der fremgår af formelle beskrivelser af profilskolekonceptet1 og dels i fokuspunkter, der fremgår af de interview med interessenter, der er gennemført i forbindelse med evalueringen.
    Begrundelse for valg af metodik og arbejdsform: Evalueringsdesignet er inspireret af interessentevaluering, hvor interessenter inddrages i vurdering af og succeskriterier for evalueringens genstandsfelt. Samtidig er evalueringen tænkt ind i en anvendelsesorienteret tilgang i forhold til Børne -og Ungdomsforvaltningen, hvilket bl.a. har betydning for prioriteringen af at fremhæve interessenternes fremadrettede anbefalinger vedr. profilskolekonceptet.
    Periode1 jun. 20115 mar. 2012
    Arbejd forUkendt ekstern organisation
    Grad af anerkendelseNational

    Emneord

    • folkeskolen
    • profilskole