Konspirationsteorier: Hvem var de skyldige?

Beskrivelse

Konspirationsteorier er populære som aldrig før. Populærkulturen og internettet bliver oversvømmet med teorier om, hvem der i virkeligheden stod bag 9/11, at vacciner medfører autisme, og at muslimer vil omdanne Europa til et kalifat.

Men hvordan opstår konspirationsteorier, og hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med dem? Konspirationsteorier udgiver sig for at være sandheden, og de anvender de idealer om videnskabelighed, kritisk stillingtagen og argumentation, som vi gerne vil have, at vores elever skal lære. Men videnskabeligheden og kritikken bruges ofte til at dække over motiver, der kan være svære at gennemskue. Et tværfagligt forløb om konspirationsteorier kan således opøve elevernes evner til at genkende, analysere og forholde sig kildekritisk til politisk propaganda og til at få forståelse for mekanismerne bag mere generelle manipulationer online.

Forløbet skal give eleverne konkrete redskaber til at analysere konspirationsteorier og værktøjer til at skelne mellem konspirationer og konspirationsteorier, herunder hvordan teoritekster om konspirationsteorier kan anvendes i analysen og fortolkningen af konspirationsteorier. Arbejdet med en konspirationsteori er ikke et spørgsmål om at søge at modbevise den, men at identificere den som en konspirationsteori, som er opstået på et bestemt tidspunkt i historien. En konspirationsteori kan ikke anvendes om en kilde til en hændelse eller til at beskrive en historisk udvikling. Den siger derimod noget om, hvordan nogle grupper tolker nogle bestemte begivenheder eller samfundsudviklinger.

Periode	4 jun. 2018
Sted for afholdelse	UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Grad af anerkendelse	National