Naturforbundethedens fem dimensioner - et litteraturstudie

  • Hardahl, L. K. (Oplægsholder)
  • Stine Mariegaard (Oplægsholder)
  • Julie Bønnelycke (Anden rolle)
  • Søren Engelsen (Anden rolle)

Aktivitet: Tale, præsentation eller oplæg f.eks. på konferencer og til praksisForedrag eller oplæg

Beskrivelse

Vi lever i en tid præget af kriser forbundet til naturen. Kriser der i høj grad kobles til menneskelig aktivitet og udnyttelse af jordens ressourcer (Paulsen et al., 2021). Ifl. Læssøe (2020) er en væsentlig bidragende faktor til disse kriser en adskillelseslogik: Mennesket som andet end og uden for naturen. Hvis vi skal vende udviklingen mod en bæredygtig fremtid, kræver det en pædagogik præget af kærlighed til naturen (Broström & Frøkjær, 2021) og helhedsorienterede perspektiver på naturen (Achiam, 2023). Bæredygtighed kræver med andre ord, at vi forholder os til naturen.

På den baggrund har vi gennemført et litteratur review med det formål at afdække mulige perspektiver på naturforbundethed, og hermed også linser til at forstå bæredygtige pædagogiske praksisser igennem. Vi fokuserer på småbørnsområdet (0-6 år), og arbejder ud fra antagelsen om, at bæredygtighed ikke blot kræver viden om naturen, men hvis den skal blive en uadskillelig del af vores daglige praksisser og motivere mennesker, også indeholder en trivselsdimension. Derfor fokuserer vi i reviewet på krydsfeltet mellem NT / science / natur / trivsel.

På baggrund af en tematisk analyse (Braun & Clarke, 2006) fandt vi 39 koder som vi har sorteret i fem kategorier: 1) Natur som understøtter menneskers trivsel, 2) Natur som fremmer fysisk sundhed, 3) Natur i arbejdet med Emergent science, 4) Naturen som menneskets legeplads, og 5) Menneskets dybe afhængighed af naturen. På tværs af de fem kategorier finder vi tre ontologiske menneske-naturforhold: instrumentalisme, dualisme, og holisme. Vi finder en stærk overrepræsentation af studier med enten et instrumentelt eller dualistisk menneske-naturforhold.

I tråd med Davies (2009) der omtaler et ’hul’ i studier der behandler uddannelse af småbørn for miljøet (s. 235), peger reviewet ligeledes på, at vi her 15 år senere endnu ikke har lukket hullet. Gennem kategorierne ser vi en stærk opfattelse af tilstedeværelse af naturen som et middel til at mennesket kan opnå goder, fx tilfredshed, rekreation, positive følelser (det vi kalder smiley-face trivsel), samt bedre fysiologisk helbred og akademiske præstationer. De få studier der repræsenterer et holistisk blik, og hermed fremstår som bud på at overkomme føromtalt adskillelseslogik, tager afsæt i religiøse, spirituelle eller postkvalitativ stedbaseret forskning (Myrstad et al., 2022).

Reviewet giver anledning til at reflektere over hvilke vidensforståelser af naturen der prioriteres i forskning i naturforbundethed, samt hvilken betydning det får for underviseres pædagogiske og didaktiske arbejde. Reviewets forfattere argumenterer for, at der er et stort behov for at udvikle tilgange og forståelser af naturen, hvor der er plads til mørke og ubehag, dilemmaer og konflikter, men samtidig hvor der skabes rum til at håndtere mørket og håb og mod til bæredygtig handling.

Referencer

Achiam, M. (2023). Bæredygtighed kræver gentænkning af pædagogiske og didaktiske tilgange. MONA: Matematik-og Naturfagsdidaktik.

Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101, DOI: 10.1191/1478088706qp063oa

Broström, S. & Frøkjær, T. (2021). Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud. Samfundslitteratur

Davis, J. (2009). Revealing the research ‘hole’ of early childhood education for sustainability: a preliminary survey of the literature. Environmental Education Research, 15(2), 227-241, DOI: 10.1080/13504620802710607

Læssøe, J. (2020). Dynamisk samspilstænkning. I: J.A. Lysgaard & N.J. Jørgensen (red.), Bæredygtighedens pædagogik – forskningsperspektiver og eksempler fra praksis (s.107-121). Frydenlund

Myrstad, A., Hackett, A., & Bartnaes, P. (2022). Lines in the Snow; Minor Paths in the Search for Early Childhood Education for Planetary Wellbeing. Global Studies of Childhood, 12(4), 321–333. https://doi.org/10.1177/2043610620983590

Paulsen, M., & Hawke, S. M. (Eds.). (2022). Pedagogy in the Anthropocene: Re-wilding education for a new earth. Springer Nature.
Periode30 sep. 2024
BegivenhedstitelDanish Science Education Research Association Conference: Stedbaseret læring
BegivenhedstypeKonference
PlaceringAarhus, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational