Da vi være her, velkommen til P1 morgen, selv om klokken jo nutter over. Vi sender på sommertid. Vi er her til klokken. Og million alanere, som benytter sig af en romer i udlandet i Italien, der har det været ulovligt at benytte sig af surrogatmoderskab i mere end 20 år, men nu vil det højrepopulistiske regeringsparti Italiens Brødre med premierminister Jorja Melodi i spidsen også gøre det strafbart at benytte romødre i lande, hvor det ellers er lovligt. Vi spørger, hvad det kan betyde for de italienere, der allerede har et barn, som er kommet til verden på den måde, og om det her også kan ses som et bredere angreb på det, Meloni måske nok vil kalde utraditionelle familier?I går meldte Natos nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, at han bliver på posten endnu et år, altså frem til den første oktober. Fireogtyve Mette Frederiksen bliver altså herhjemme som statsminister for nu. Men hvor efterlader NATO finten og flirten dansk politik og de socialdemokratiske magtkampe?Det ser vi på inden klokkenJa, i studiet er vi Rikke Gul Mandsø og Julie Toft, og vi starter ved det, vi faktisk lige talte om, nemlig ham her. Lad os sige det er familie Ove de Lone om mit har o s eneste. Men hele og debuteret furtei i otte the hele 1804 te. Oo bringe uttini un glocaid kamenn olieden unge mon flet. Ja, det er altså Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg, som hele verden lader dig kende som landsfaderen, der skulle få Norge igennem sorgen oven på Anders Breiviks terrorangreb på Utoria, som jo kostede syv og halvfjers mennesker livet. Natos nuværende generalsekretær bliver altså forlænget på posten frem til den første oktober, tyve, fireogtyve. Og på Twitter, der skrev Stoltenberg selv i går, at. Jeg bærer over de Natoallieredes beslutning om at forlænge min periode som generalsekretær indtil første oktober tyve fireogtyve. Det transatlantiske bånd mellem Europa og Nordamerika har sikret frihed og sikkerhed i næsten fem og halvfjerds år, og i en farefuld verden er vores alliance mere vigtig end nogensinde før. Godmorgen Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Godmorgen. Hvorfor er det vigtigt, at Jens Stoltenberg bliver forlænget i den situation, vi er i lige nu, hvor NATO står med krigen i Ukraine?Det fordi man gerne vil have ro på bagkappe situation, hvor Lance prøver at støtte op. U: Vi har en dårlig forbindelse til Peter Viggo. Vi kan faktisk kun høre hver hvert andet ord, han ser linjen. Russerne: Vi prøver lige at se om vi ikke kan fange ham på en telefon i stedet for. Vi ringer lige Peter Viggo op på en god gammeldags telefonforbindelse. Og det han, vi skal spørge mig om, det er altså, hvordan det kan være, at Jens Stoltenberg bliver forlænget lige i den her situation, og hvorfor den her tidligere norske statsminister tilsyneladende er tilsyneladende blevet helt uundværlig for NATO. Men der er du vist, Peter Viggo. Ja, jeg prøver igen. Du er med på en telefonlinje. Så spørger vi lige igen, hvorfor det er vigtigt, at han bliver forlænget i den her situation, vi står i lige nu med med krigen i Ukraine. Det er vi, fordi man jo har gang i den her krig, og en meget vigtig del af fortællingen for både Eu og NATO har været, at det er Eu, og Europa og Usa står sammen i den her krig, og det handler om at vise, at man har det, der ikke kan, kan splitte alliancen ad, og der er brug for kaskade udtryk for, at man ikke kunne blive enige om en ny kandidat. Og du, du er med på en forbindelse der er lidt bedre, men den falder lidt ud, så det kan være vi beder dig om at gentage nogen ting. Men, men lad os lige lad os lige fokusere på på på netop Usa. Hvilken rolle spiller Usas præsident, Joe Biden i den her afgørelse?Altså var var det i virkeligheden ham, der afgjorde, at Stoltenberg skulle blive?Men den helt okay. Jamen det er klart, at når man siger, at alle landene i NATO, hvad det hedder, betyder det samme, så er det ikke helt rigtigt, fordi der er nogen, der er mere lige end andre. Og Usa er med afstand det vigtigste Natomedlem. Så der er nok ikke nogen tvivl om, at Joe Biden har skåret igennem og siger: nu gider jeg ikke mere vrøvl. Nu kører vi videre med Stoltenberg. Og Stoltenbjerg bliver jo så kun forlænget et år, altså frem til oktober 24. Hvad skal vi lægge i det, at det lige er der frem til han bliver forlænget?Jamen det tror jeg simpelthen handler om, at man sparker dåsen ned ad vejen. Han skulle jo ikke have været forlænget, og han har også selv været ude at sige tidligere, at han ikke havde lyst til at blive forlænget længere. Så det her er simpelthen en nød beslutning, og der håber man så på, at hvis vi kan komme et år ud i fremtiden, så kan det være, at krigsfasen inde i Ukraine er afsluttet, og så kan man lidt bedre holde til at skulle skændes om, hvem der skal være afløser. Og hvordan?Altså?Handler det her om, at vi kunne eller undskyld, at Stoltenberg er særlig god for NATO?Eller handler det bare om, at man ikke kan skifte?Det handler simpelthen. Det handler simpelthen om, at man kan ikke finde ud af, hvem der skal afløse ham, og han har været en god og driftsikker generalsekretær, og så er det nemmere bare at udskyde slagsmålet om, hvem der skal efterfølge ham. Den er simpelt hen. Men er det så et slagsmål så udskudt til om et år, eller er der allerede nu og vil fortsat være sonderinger med, hvem der kan være kandidat?Altså, vi ved jo, at Mette Frederiksen har har været i spil. Kan hun komme i spil igen nu?Jamen det kan hun godt, hvis hun er interesseret, men det afhænger jo også af, hvad der har været forhindret, at hun kunne blive valgt. Altså, hvis der er nogle stater, der er ude at sige, at hun er totalt uspiselig, så er hun jo hun og Danmark jo også nødt til at overveje: Vil hun igennem det her gedemarked en gang til, hvor hun er ude at sige: jeg er ikke kandidat, og jeg er glad for at være statsminister, og ingen tror på hende, og det har jo skabt en masse bøvl internt i regeringen og internt i Socialdemokratiet. Så det er jo også et spørgsmål om, hvorvidt man har lyst til at prøve en gang til, og så kan der jo altså også komme nye spillere på banen. Det er det, der er så svært ved den her generalsekretærpost, at medlemmer af kandidater kan komme frem i sidste s. Og det, der typisk sker i en sådan situation, som vi lige har oplevet, det er, at der bliver trukket en kanin op af hatten til sidst og præsenteret en kompromiskandidat, som alle kan leve med, så man skal virkelig tælle på knapperne som kandidat. Man har lyst til at gennemgå det her eller ej, for det er jo et prestige nederlaget, hvis man ikke bliver. Har vi haft en situation før, hvor nogle kandidater var på tale?Så blev den siddende generalsekretær forlænget, og så var det de samme kandidater, der dukkede op igen, da der så skulle findes en ny generalsekretær. Nej, ikke mig bekendt. Og mig bekendt har man ikke oplevet så mange forlængelser, som vi har haft den her gang, så normalt så plejer man at være i stand til at finde en kandidat. Så det her skyldes jo den lidt usædvanlige situation, at man ikke var interesseret i at vise, at man ikke kunne enes, når man samtidig står og fortæller Putin, at man står sammen last og præst, og og alliancen ikke kan splittes ad. Det er jo så 3. gang at Stoltenberg bliver forlænget. Kan man forestille sig at der også kommer en 4. gang der i efteråret 24?Altså, det vil jeg umiddelbart, for ikke tro, fordi Stoltenberg har sådan set allerede været ude at sige en gang, at han ikke var interesseret i den her forlængelse, og han gerne ville bruge mere tid med sin familie og sine børnebørn. Så jeg tror, at han synes, han har ligesom ofret det han skal nu, så jeg ville tage det for givet, at han afgår næste gang. Tak til Peter Viggo Jakobsen. Lektor ved Forsvarsakademiet Vi har mere om Stoltenbergs forlængelse lidt over 7:30. Der taler vi med Drs politiske korrespondent Kristine Cortzen og Sune Steffen Hansen, der er tidligere rådgiver i Socialdemokratiet, om, hvad det betyder for statsminister Mette Frederiksen, at det ikke blev hende. I mere end 20 år har det været ulovligt for italienerne at benytte sig af toget moderskab, altså rugemødre i Italien, og derfor har barnløse par i årtier søgt til udlandet for at finde en ro moder. Men det ser ud til snart at være slut, Regeringspartiet Italiens brødre med ministerpræsident Joia Melone i spidsen nemlig også gør det ulovligt for italienske par at benytte sig af møder i de lande, hvor det ellers er ulovligt. Altså landene typisk måske i Sydamerika. Mellemamerika er Usa, og står det til partiet, så vil strafferammen være to års fængsel og en bøde på 1.000.000 euros, altså cirka 7 1/2 millioner kroner. Velkommen Alberte Bo Ver. Tak skal du have Phd studerende ved Dies med fokus på italiensk politik. Hvad er det helt konkret den her nye lov, som kan komme til at betyde for italienske pars mulighed for at finde en Romo?Jamen, som du var inde på i oplægget, så har det jo faktisk været forbudt at bruge ro møder ret længe, Og så har der været det her ret åbenlyse smuthul, hvor man kunne tage til udlandet og så bagefter komme tilbage til Italien med sit barn. Og det er altså det smuthul, man gerne vil lukke, og det har sådan set. Det har der sådan set været forlydender om allerede i nogle måneder, for ikke at sige måske i hele regeringsperioden. Regering. Den her højrefløjsregering blev valgt i efteråret, fordi man har man har bedt de enkelte kommuner om at stoppe med at udstede fødselsattester til de er børn, der er født i udlandet af ro mødre. Altså. Man har simpelthen set det her som som som en måde at omgå loven og som en måde at komme uden om det som sådan set har været Italiensk lover ret her i over 20 år, og det vil man gerne sætte en stopper for. Langt de fleste af de mennesker som benytter sig af rom mødre, det er heteroseksuelle par, som af en eller 2. grund har besværligheder med at få og få børn, men et lille et lille mindretal man man man vurderer det måske er omkring 10 % af dem der benytter sig af R mødre. Det er Lgbt Plus personer. Det er i virkeligheden de mennesker, som den italienske regering rigtig gerne vil ramme i det her. Altså at de også rammer de her hetroseksuelle par, som ikke kan få børn selv. Det er ligesom det ærgerligt. Det handler om at lave en lov, der rammer Lgbt Plussegmentet. Så den nuværende lov Italien ligner måske på nogle stræk dansk lovgivning. Ja, man må ikke have en humor i Danmark, men på en eller 2. måde kan det godt lade sig gøre. Og og og finde en mor i udlandet har vi noget indtryk af. Nu siger du 10 % af dem der gør det, det er Lgbt Plus altså det er nok typisk homoseksuelle, der henter et barn i udlandet. Har vi nogen ide om, hvor udbredt det er sådan i runde tal?Nej, der er jo ekstremt store mørketal for det her det. Der vil også fortsat være smuthuller, og det er også en af grundene til, det kan være svært ligesom at vurdere præcis, hvordan det foregår. Altså, lad os lad os nu forestille os, at et italiensk par tager til udlandet, benytter sig af en ro moder, bor i en periode i udlandet med det her barn, der er født af en rugemor og kommer så tilbage til Italien. Det er jo meget, meget vanskeligt at lovgive altså og i den situation sanktionere noget, som egentlig var fuldstændig lovligt i det land, hvor vedkommende kommer fra. S: Der vil fortsat være ekstremt mange smuthuller, og der har jo været ekstremt mange smuthul der. Der har været endnu flere smuthuller og derfor er det svært for for den italienske stat og vurdere præcis hvor mange det handler om. Men nu er man begyndt på siden her omkring påsken og været mere stress i forhold til at udstede nye fødselsattester og sågar også tage fødselsattester tilbage, og der kan man se at det er ret små tal, men altså at det på en eller 2. måde gør sig gældende ud for den her % fordeling, så omkring 90 %. Det er hetroseksuelle par, 10 % af homoseksuelle par, men meget små tal. Det er i omegnen af altså det under 100 man har man man siden påsken har kigge på. Og tage fødselsattester tilbage, siger du altså det er for børn, der så allerede er registreret med de juridiske forældre, de nu har Italien. Det vil man så opgør. Ja, det kan jo nemt, og det er det har netop ret store, meget komplekse konsekvenser. Og i forhold til den her fængselsstraf, den her bødestraf, der er det også der, der har man ikke været ude og sanktionere det her siden påsken, den her nye lovgivning, den skal så være gældende fra nu af, så den, for det er nemlig en gråzone, det her med, at man faktisk gør noget ulovligt, som som som var lovligt i udlandet. Så man har ikke været ude og og give dem bødestraf. Men man har altså sagt i kan ikke få en fødselsattest til at bo i, for hvor hvor der står i før Italien for det. Der er nok ikke nogen, der er faldet ned af stolen, når man hører, at Italiens brødre og jo, ja, Meloni er sådan grundlæggende imod at homoseksuelle par for børn. Hun har flere gange gjort det klart, at hun mener, at en familie det far og mor og børn. For nogle år siden, så sagde hun sådan her om homoseksuelles ret til at adoptere. Meteotsunamier nogle man murer. Mara: De spillere, der gælder hver 2. dag op. Er det i orden, at man ikke må tage en hundehvalp fra dens moders barn, men at man godt må gøre det med en baby?Et barn af en desperat mor, som sælges til to rige mænd, siger hun her?Hvorfor er det så vigtigt for Meloni og hendes parti Italiens brødre at stå så stærkt på den her dagsorden?Jamen som hun også er inde på her, så er der en eller 2. grad af biologisk argument eller religiøst argument, der gemmer sig bag deres modstand. Så det handler om at Meloni hun betragter altså den naturlige familie som den rigtige familie og den naturlige familie i hendes perspektiv. Det er altså den biologisk umiddelbare familie med en far og en mor og x antal børn, gerne mere end to, fordi så sørger vi også for, at fødselstallet ikke falder. Og så der er der samtidig på en eller 2. måde også en kvindesagsargument bundet ind i hendes modstand mod ro mødre. Altså fordi hun simpelthen mener, at ro mødre er moderne slags slaveri. At de her kvinder, de bruger deres krop og deres moderskab, deres livmoder og deres kvindelighed, får ikke den respekt og ære, de egentlig burde have, fordi de ligesom de får berøvet det her barn, for nu at tale sådan store floskler som hun bruger store gloser: de får berøvet det her barn, og så får de ikke mulighed for at udleve deres moderlighed over for det her lille barn. Og så er der altså den her religøse forestilling om, at altså Adam og Eva, det var en mand og en kvinde. En en et barn har brug for en mand og en kvinde, og det er sådan, det bør være, og og afarter af det betragter hun i virkeligheden som perversiteter. Melone er selv vokset op med en alenemor, og på en eller 2. måde får hun fra den personlige erfaring spundet en historie om, at børn jo har brug for en mor og en far, og at det det har hun ligesom selv oplevet på egen krop. Altså hvor mangelfuldt det var kun at vokse op med en. Og hvordan er så mange tænker jo nok Italien som sådan et typisk konservativt katolsk land?Hvordan bliver det her modtaget i Italien?Traditionelt set, så har der også i Italien særligt begrund af kirkens indflydelse været store modstand mod det her. Altså det har netop været betragtet som en unaturlighed. Men hvis man kigger på holdningsundersøgelser, så har italienerne faktisk generelt set vist stadig større forståelse og tolerance over for andre leveformer. Altså også de leveformer som plus personer udlever. Altså man man man man er begyndt og acceptere i højere grad, at to og samme køn kan kan kan danne par. Man er begyndt at acceptere, altså ude i den brede befolkning, at seksuel par kan adoptere, og man kan bruge kunstig befrugtning og hvad man nu ellers har af metoder for at få etableret de her regnbuefamilier. Men lovgivningsmæssigt så har man overhovedet ikke fulgt med. Der er man stadigvæk tilbage på det stadie for 2.030 40 50 år siden, hvor man altså altså hvor man betragtede det som noget unaturligt. Og der er også en meget, meget stærk lobbyvirksomhed i Italien for at undgå et et, altså at at de her af den her konservative familieform, og den er de, og de er konservative familieværdier. De lider et knæk så lovgivningsmæssigt. Der har Meloni og hendes regering sådan set allerede et ret konservativt udgangspunkt. Altså lovgivningen i Italien er i forvejen meget restriktiv over for Lgt Plus personer, og der er i forvejen ikke ret mange ser hun altså som hvor, så så hun kan trække tilbage, fordi man har ikke særlig gode rettigheder som elite Plus person i Italien. Det er svært at være strammer, når det allerede er stramt. Tak for det, Alberte Bo Verd. Selv tak Phd studerende på Dies, som med fokus på italiensk politik. Nå, nu er det blevet tid til lige at tage et kig over denne sommerdags aviser, og Jyllandsposten har noget så sjældent som en positiv nyhed på forsiden. Det er nemlig blevet markant mere sikkert at færdes i trafikken to dage om ugen. Hvilke dage om morgen, mandag og fredag?Jeg er glad for, at du spørger Julie. Ja, fredag var tidligere den suverænt farligste dag i trafikken i løbet af ugen, blandt andet fordi mange skal køre på weekendtur der. Men der er det altså nu. Nu er. Nu er det ifølge en ny rapport fra Vejdirektoratet blevet 16 % mindre farligt og færdes i trafikken om fredagen, og faldet er på 15 % om mandagen. Og så spørger du selvfølgelig nu: hvordan kan det være?Jeg spørger: Er det fordi vi er blevet bedre til og færdes i trafikken, eller fordi vi bare færdes mindre i trafikken?Det fordi vi arbejder hjemme eller pjækker, men måske arbejder hjemme primært mandag og fredag. Det forklarer Marianne Folberg Steffensen, som er afdelingsleder med ansvar for trafiksikkerhed hos Vejdirektoratet. Og hun siger altså til Jyllandsposten: Det, at der bliver arbejdet mere hjemme, er den ene er den eneste åbenbare forklaring på det markante fald lige netop fredag og mandag, hvor mange formentlig vælger at arbejde hjemme. Men så peger hun også på, at hun tror også, at de høje benzinpriser har haft en effekt på trafiksikkerheden, fordi de kan se i Vejdirektoratet, at flere simpelthen kører langsommere for at spare på. Så den korte nyhed er, at det er godt for trafiksikkerheden, når vi pjækker. Det er nemlig nemlig også. Ved ikke om du kan huske jeg sidder her med Berlingske. For nogle uger siden kom der sådan en ret bemærkelsesværdig historie frem om, at nogen med stor sandsynlighed kinesere havde spioneret Tdc i forbindelse med at Tdc skulle vælge en udbyder til nogen, der skulle hjælpe dem med at lave fem g netværk. En historie som det amerikanske medie Blomberg skrev, der kom frem af detaljer. Tdc fandt ud af de bestyrelseslokale var blevet aflyttet af de mente de blev overvåget af droner, som havde kigget ind af vinduer på 15. 16. sal for at se hvad hvad der foregik i lokalerne. Helt scifi pinagtigt scifi, og siden har der været andre historier fremme med sådan skarp både direkte og indirekte kritik af Raf Kina anklager om industrispionage blandt andet. Og nu tager den kinesiske ambassade til genmæle. De siger sådan her anklagerne fra det danske Center for Cybersikkerhed, som altså er kommet med sådan noget. Lad være med at bruge Tik Tok og kinesernes cyber spioner. Anklagerne fra det danske Center for Cybersikkerhed er totalt grundløse og bagtaleriske. Vi opfordrer de relevante danske autoriteter til at afskaffe ideologiske bias og koldkrigsmentaliteten og stoppe med at bagtale Kina og formidle den såkaldte Kinatrussel og arbejde for et sundt forhold for de dansk kinesiske relationer. Det er den fulde melding fra ambassaden, den ikke har ønsket at uddybe over for Berlingske, som har den her historie. Og ja, hvordan skal man så forstå det?Camilla Nørup Sørensen, som vi også tit taler her i P1 morgen, eller et orientering som forsker i dansk kinesiske forhold blandt andet. Hun kalder det en automatreaktion, men også en reaktion, der indikerer, at Kina betragter Danmark som meget nært allieret med Usa, som jo også er kommet med lignende anklager mod. Det var en hurtig rundgang på dagens aviser. Ja, og så kan vi gå videre til en historie, man også lige kort hørte i Radioavisen for kort tid siden. Politikerne i Københavns Kommune bør stoppe med at modtage gratis billetter fra Det Kongelige Teater til dem selv og til ledsager. Sådan lyder opfordringen fra eksperter her til morgen. Den opfordring kommer, efter at det medier, der hedder Kultur Monitor, mandag skrev, at Det Kongelige Teater har givet cirka 400 gratis billetter til politikere det seneste år. Billetterne er blevet tilbudt både ministre, folketingsmedlemmer og medlemmer af Borgerrepræsentation i København. Og den her ordning med de gratis billetter til københavnske lokalpolitikere, den har eksisteret i omkring 20 år, har vi researchede os frem til her på P1 Morgen. Men nu viser det sig, at ordningen ifølge de eksperter, vi har talt med, ikke er i overensstemmelse med forbuddet om at modtage gaver. Et forbud, som kommunalpolitikere er omfattet af. De får en en gave, som de ikke har lov til at få efter de almindelige forvaltningsretlige principper, der gælder for offentligt ansatte. Sådan set er altså Bente Hagelund. Hun er jurist og har skrevet flere lærebøger om offentlig ret, og hun er ikke alene med den holdning. Hvis det her i virkeligheden bare er en gave, sådan at borgmesteren har en nemmere adgang til at få gode billetter til Nøddeknækkeren op til jul, ja, så er det jo sådan set noget, der sådan set falder uden for det, som man kan som offentlig myndighed. Så jeg synes, at man på Københavns Rådhus og på Kongens Nytorv skal se at få kigget på den her ordning efter at få den bragt op til nutiden. Siger altså Jesper Olsen, formand for organisationen Transparency International Danmark, og så kan vi sige godmorgen til dig, Steen Bønsing. Du er ekspert i forvaltningsretten, og så er du professor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet. Og da vores kollega her på redaktionen i går interviewede dig den her sag, så sagde du, at der er tale om et regelbrud og det du kalder ulovlig bestikkelse. Og det lyder jo voldsomt ulovlig bestikkelse. Hvorfor er det ulovlige bestikkelse at tage imod nogle gratis teaterbilletter, hvis man er kommunalpolitiker?Fordi der er forholdsvis klare regler for, hvad man må modtage som offentligt ansatte og lokalpolitiker, og og det er i strid med reglerne at at modtage nogle gaver eller andre hvad skal man sige?Fordele eller begunstigelser det?Det har vi sådan et ret klart forbud mod i Danmark. Og hvad kan konsekvenserne er så være, hvis man bryder det forbud?Ja, det kan være flere ting. Altså for nylig, så var ombudsmanden jo inde i en sag vedrørende Københavns Kommune for nogle år siden. Der fik Københavns Kommune også kritik for, at der var en borgmester, der havde modtaget adgang til og festlokaler, og hvor ombudsmanden også sagde, at det er i strid med reglerne, og og i grove tilfælde, der kan det ende med en straffesag. Vi har en sag fra, også i en kommune, hvor der er lokalpolitiker, der har modtaget sådan nogle gratis radiospots i forbindelse med en valgkamp fra lokalradio, og som blev straffet. Så så der der er flere muligheder. Men er det ikke noget andet at modtage gratis reklametid på en radio og så komme ind og se en forestilling på Det Kongelige, som Københavns Kommune jo støtter med mange millioner om året?Nej, altså princippet er jo, at der er risiko for, at der kommer, kan man sige, falske lodder i vægtskålen, når man modtager noget. Altså, Det Kongelige Teater modtager jo sandsynligvis en række tilladelser eller dispensationer eller på 2. måde er afhængig af afgørelser fra Københavns Kommune. Og der er princippet jo, at man skal, kan man sige, rense det fra for sådan nogle nogle falske lodder i vægtskålen, sådan at politikerne ikke kommer til at tænke på, om de har fået en gratis billet, men bare tænker på, kan man sige, hvad der er den rigtige saglige beslutning i en sag. Er der ikke også en bagatelgrænse?Fordi nu taler vi i dag om billetter til Det Kongelige Teater, der koster flere 100 kroner. Og du bemærker selv det her med at låne en festsal eller radiospots. Der koster også en hel del. Men, men, er der en nedre grænse for noget, der er helt ok at modtage?Altså, det har man diskuterede lidt. Finansministeriet, som administrerer de her regler på statens vegne, siger, at der ikke er en parkitelgrænse. Jeg har forsket en hel del og udgivet artikler om det her emne, og jeg mener måske, det er forkert at tale om en arkitelgrænse. Der er måske en sådan en grovhedsgrænse i forhold til, hvornår man går fra det, om man så må sige bare er i strid med forvaltningsregler, og så til at det er bestikkelse efter straffeloven. Men man kan godt finde eksempler på meget små sager, som også kan være bestikkelse. Så hvad?Hvad er det for nogle?Hvad?Hvad er det for nogle eksempler?Altså hvad?Hvad er det mindste eksempel på bestikkelse?Jamen det, det er måske nok de der sager med med med radiospottene, men man kan sige, der var jo elementer, for eksempel af den store atere sag, hvor der blev modtaget sådan hvad skal man sige?Relativt små sådan ja, gaver, som indgik i i i sagskomplekset. Til sidst her, Steen Bønsing: Altså kan det ikke det, man hører af forklaringen fra nogle af de politikere, som har modtaget billetter fra Det Kongelige. I går talte vi med folketingspolitikere for eksempel om det, det er. Der er jo en grad et tilsyn i det her, når vi støtter. Det er skattekroner, der bliver brugt til at støtte det offentlige. Så må vi også en gang imellem lige komme ind og se: Hvordan forvalter de så?Hvordan bruger de de penge?Hvad ser det ud, det vi får fra de skattekroner?Der er et meget begrænset hvad skal man sige, mulighed for at kunne lave sådan noget, noget tilsyn. Men men det her, det er jo ikke tilsyn. Altså når man ser, hvordan den her ordning er bygget op, så har det jo ikke karakter af et tilsyn, altså at man går ind og booker billetter til sig selv og sin familie, og og så det har jo ikke karakter tilsyn. Jeg tænker heller ikke, at politikerne de, når de kommer tilbage på rådhuset, har en sådan en tilsynsrapport med for eksempel eller eller giver en tilbagemelding på om om pengene de er blevet brugt. Tak for det, Sten Bønsing. Velbekommen!Ekspert i forvaltningsret og professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Vi har fået et skriftligt svar fra Københavns Kommune. De skriver, at politikere og nuciterier som led i varetagelsen af deres politiske hverv har mulighed for inden for rammerne af det kommunale formål at overvære forestillinger i Det Kongelige Teater. De kan bestille to billetter. Det vil sige, man kan tage en ledsager med til forestillinger på Store Scene i Operaen, Gamle Scene og Store Scene i Skuespilhuset. Der er en kvote på fire pladser til de her scener. I næste time interviewer I beskæftigelses og integrationsborgmester i Københavns Kommune Jens Christian Lütken, om, hvorfor han siger ja tak til de her gratis billetter, og hvad han egentlig siger til den her kritik, men et nyhedsoverblik med Michael Olesen klokken den er to minutter over. I dag falder der dom i sagen mod den nu 23. Årige. Mandag er tiltalt for tre drab og flere drabsforsøg i shoppingcentret Fields sidste år. Dommeren skal blandt andet tage stilling til, hvor den tiltalte skal anbringes. Forsvarere mener, at han skal blive på et psykiatrisk hospital, og anklagemyndigheden vil have placeret på den særligt sikrede afdeling ved Slagelse. Og der er stor forskel på de to anbringelser, forklarer retskorrespondent Trine Maria Ilsø på dens. Særlig sikring: Det er sådan et sted, hvor der er meget mere personale. Det minder i større grad om et fængsel, og så er det også det, der er ved det her sted, det er, at for at blive anbragt på den særlige sikringsafdeling, så skal der være det, man kalder for en fare dekret. Altså, man skal være ekstremt farlig for sine omgivelser. Der er for langt mellem de uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og der er intet, der tyder på stormløb på pædagoguddannelserne, når det i dag offentliggøres, hvor mange der i år har søgt ind på de videregående uddannelser. Men på Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland tør de godt forsigtigt spo om fremgang på 70 til 80 nye pædagogstuderende, og det skyldes, at man har åbnet en afdeling tættere på målgruppen, siger Sami Stephan Buteiba, direktør for Pædagogik og Ledelse. Den eneste grund til, at det ser ud som om, at vi klarer os fornuftigt igennem i år, det er sådan set, fordi vi åbner et nyt udbud af pædagoguddannelsen i Holbæk. Alt tyder på, at den voldsomme israelske militæroperation i Genin på Vestbreden er ved at være slut. Sent i aftes meddelte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at soldaterne trækker sig fra byen i hvert fald midlertidigt. Planetenen sige, at vores omfattende operation i Jenin ikke er en engangsting. Vi vil fortsætte, så længe det er nødvendigt for at udrydde terrorisme, siger Netanyahu. Israels mål for angrebet var en flygtningelejr, som man mener fungerer som tilholdssted for militante palæstinensiske grupper, og mindst 10 palæstinensere og en israelsk soldat har mistet livet de seneste dage. De regner byer på vej ind over landet fra syd. Især i den vestlige del af landet kan regnen være kraftige og med torden, så får vi op mellem 1520 grader og let til frisk vind fra. Sige at vore. I ugevis har oppositionspolitikere på Christiansborg dyrket og næret tvivlen om, at statsminister Mette Frederiksen kunne være på vej ud af dansk politik til fordel for topjobbet som Natogeneralsekretær. Nu er den tvivl så manet til jorden, for manden på posten, Jens Stoltenberg, bliver som sagt forlænget frem til oktober 24. Christine Cordsen godmorgen, godmorgen, Drs politiske korrespondent. Er al tvivl nu manet til jorden?Og er munden lukket på?Jensen Paionien. Det tror jeg altså ikke, at Mette Frederiksen eller nogle af os andre skal regne med, fordi det er jo kun et år, Stoltenberg er blevet forlænget. Der er jo også nogle Eutopposter, som skal besættes til næste sommer, og oppositionen har al mulig interesse i at blive ved med at skabe usikkerhed om, hvorvidt Mette Frederiksen står med det ene ben på vej til et andet job. Og det må man sige, de også er godt i gang med. Reaktionen fra formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, var, at spekulationerne har skadet tiltroen til Mette Frederiksen. Det, at man har en statsminister for kongeriget, hvor der ikke er garanti for, at det er det hun vil, men at hun muligvis bare hele tiden er på jobjagt, det skaber jo en usikkerhed og en utryghed. Og de Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard. Hun er sådan set enig med Messerschmidt. Statsministeren ser ud til at blive i dansk politik. Så må vi jo se, hvor længe det varer. Jeg håber, hun kommer til at være topmotiveret, fordi det må man forvente af en dansk statsminister. Men det er klart, når man først en gang har været kandidat til den her type type job, som, som meget jo tyder på, så skulle det være mærkeligt, om hun ikke er ude og kigge efter et eller andet andet A. Ja, så skulle det være mærkeligt, om hun ikke stadig var interesseret, lyder det altså her fra oppositionspolitikerne. Hvordan kan Mette Frederiksen tackle den her mistillid og de her spekulationer, som som oppositionen igen og igen vil minde vælgerne om?Jamen det er jo svært for hende, Altså det eneste hun rigtig kan gøre, det er jo og prøve på alle måder at signalere og vise, at hun er 100 % stemplet ind i dansk politik, og det er det, der optager hende dag og nat. Men hver gang hun tager ud og rejse, hver gang hun foretager sig noget som helst, som kan læses ind i i den form for for rygter, og det har vi jo set de seneste måneder, det er der meget, der kan, så vil oppositionen jo selvfølgelig bruge det, så så det er det er svært, og kampen står jo mellem de vælgere, som sådan lidt kan kan gå til til begge sider. Altså de vælgere, som i forvejen synes, at Mette Frederiksen er forfærdeligt, betyder det nok ikke så meget for, men der er jo vælgere, som ligger sådan omkring midten, og som som kan flyttes, og det er jo dem, hvor det er afgørende, om der er en usikkerhed om Mette Frederiksen eller der ikke er. Og det er jo det, oppositionen vil blive ved med og spille pådet kan også godt være Mette Frederiksen kan sige på en måde, som overbeviser folk, at hun ikke er interesseret i noget job. Problemet er bare, at det er inden for den kategori, som ikke rigtig tror på, uanset hvad hun siger. Og en ting er så, hvad oppositionen mener. Det er jo, ligesom det ligger i arbejdsbeskrivelsen for oppositionen at være kritisk og og og minde vælgerne om alle de usikkerheder, der kan være ved regeringen. Men hvad med hendes arbejde i forhold til at genoprette tillid og forsikre internt i regeringen?Altså både i hendes eget parti, Socialdemokratiet, men også i de to andre Moderaterne og og Venstre?Hvilken opgave ligger der for hende der?Det er jo lidt det samme at hun, hun skal jo vise dem at hun hun er der 100 %. Men igen, der er jo skabt noget usikkerhed hun har. Hun har blottet sig på en måde, som hun, som jeg ikke tror hun bare kan få til at gå væk igen. Også fordi der jo hele tiden er de her internationale topposter, som skal skal besættes. Og hvis der begynder igen at være internationale medier, der skriver om hende som en en mulig kandidat, så kan det være meget, meget svært at slå den ned. Ja, og det er jo ikke kun generalsekretærposten der til efteråret. Der skal jo også sættes en ny kommission, der vil det vel også blusse op igen næste år. Præcis, og det jo det jo allerede til til næste sommer. Og efterhånden når når vi når frem til efteråret, så er der jo ikke så lang tid til den her noget prøvede regering skal møde vælgerne i form af valg til Europaparlamentet til til næste forår. Så der er jo brug for, at man gør alt, hvad man kan for at prøve at blive mere populær, fordi selvom det umiddelbart har noet med hinanden at gøre, så vil sådan et europaparlamentsvalg jo både vil de kunne ses som en test på regeringspartiernes styrke i forhold til vælgerne, men det vil jo også være sådan noget, der kan give mere uro i regeringspartierne, fordi at man så skal ud og møde vælgerne, og man ikke bare kan sige der er tre år til næste valg. Det skal nok gå. Så der ligger endnu en stor opgave for Mette Frederiksen. Tak for det, Kristine Cordsen selv. Tak Drs politiske korrespondent. NATO job eller ej til Mette Frederiksen, Så er jo selve spekulationerne, der har kørt de seneste måneder. De har fået Socialdemokratiets interne rivaliseringer og magtkampe i de gamle kaffeklubber til at blusse op. Men spørgsmålet er så, med den her forlængelse Stoltenberg bliver et år mere. Betyder det så, at der er ro i kaffeklubberne igen nu?Det skal vi lige en tur rundt i Socialdemokratiet for at finde ud af. Velkommen!I en til Sune Steffen Hansen: Tak skal I have med her i studiet. Du er tidligere rådgiver i Socialdemokratiet, nu er du partner i konsulentbureauet Rud Pedersen. Lad os lige starte med de her magtkampe, der blev udløst af NATO, spekulationerne og Mette Frederiksen i de her kaffeklubber. Altså, hvad betyder det nu, at hun ikke skal være generalsekretær i den her omgang?Er der så ro på i magtkampene?Tak skal I. Ja, altså, jeg vil sige sådan på overfladen, så har vi nok en forventning om, at det det ligesom de der sådan meget voldsomme turbulente forhold, der har været den sidste halvanden måneds tid, ligesom lægger sig. Så så vi kommer nok ikke til at se så meget på overfladen, ville jeg forvente. Men det klart under overfladen sker der jo en masse forskellige ting. Som Kristine Cortsen også var inde på, så er hun jo de facto spil til andre internationale poster. Stoltenberg fortsætter et år frem, så der vil jo hele tiden være de her spekulationer om om om om om formanden fortsætter. Det er klart, det sætter gang i hele kabalen om jamen hvordan ser det så ud i tilfælde af at hun pludselig er væk om et år, Og hvem skal så positionere sig til hvilke stillinger?Der er de her kaffeklubber jo helt afgørende historisk. Ja, fordi lad os lige få styr på dem. Der findes for tiden fire kaffeklubber. De hedder Morgenmadsklubben, Frokost klubben, Kaffeklubben og Netværket. Hvad er det for en rolle de spiller internt i Socialdemokratiet, for magtfordelingen og og især også for at arvefølgen i partiet?Jamen de har. De tjener sådan set to formål. Man kan sige, det er jo, man skal huske: De her kaffeklubber er jo i virkeligheden Christiansborg fænomen. Det er blandt de der medlemmer af Folketinget fra Socialdemokratiet, der sidder i en folketingsgruppe i Socialdemokratiet, og de deler sig så op i nogle fraktioner, som sådan set går på, at de hver især gerne vil have de bedste poster. Det kan være ordførerskaber, det kan være udvalgsposter, det kan være ledelsesposter, og på den måde, så har man sådan, hvad kan man sige, sat sig sammen med andre i en alliance, som gør, at man står bedst muligt. Så det er sådan, der er et personligt karrieremessen, hvis jeg må tillade ned og sige det i det, som er et ret afgørende, og derfor så eksisterer de altid, selvom der også er ro på overfladen. Det er sådan man fordeler poster i Socialdemokratiet, det har man gjort historisk i lang tid. Så er der den 2. ting som er også afgørende, det er at de ofte sådan hvad kan man sige også bygger på nogle politiske element strømninger af befolkningen, hvor der simpelthen kan være uenighed i Socialdemokratiet. Og der skal man nok se Socialdemokratiet som et parti der er enormt stort og folkeligt, og derved har favnet en bred gruppe af borgere igennem rigtig mange år, og derved ikke nødvendigvis har sådan meget fælles politik altid på enkelte områder, men også har en plads hvor man kan diskutere. Der har kaffeklubberne sådan været en en en ventil for det, om man så må. Og de kaffeklubber, der har været i spil her under NATO spekulationerne, der er det jo gået på et hvem skal overtage efter Mette Frederiksen, hvis hun smutter?Der virkede der til at være bred enighed om, at det skulle være finansminister Nicolai Wammen. Så kaffeklubbernes magtkamp stod i virkeligheden om, hvem der skulle være nummer den nye nummer to i partiet, altså hvem skulle være den nye finansminister. Og der var det på den ene side justitsminister Peter Hummelgaard, og på den 2. side havde vi Morten Bødskov, der også sad med i regeringsforhandlingerne oppe på Marienborg og og og det vel ikke afgjorde det nu, hvem af de to, der så er kronprinsens kronprinser. Der ulmer vel stadig en kamp i partiet om positioneringere, selv om Mette Frederiksen bliver for nu. Ja, i allerhøjeste grad. Altså, man har jo i lang tid, sådan set internt i Socialdemokratiet diskuteret, hvem skal tage over, hvis hvis pludselig statsministeren ikke var der og sådan noget, og det har været sådan en. Den har ligget under overfladen lang tid, det er klart lige pludselig, i og med at hun ser ud til at være på vej væk i en periode, så kommer den op til overfladen, og den bliver sådan meget ude i det åbne. Nu snakker alle om hvem er hvordan, Hvad så arvefølgen her de facto?Og det er rigtigt den er. Den er ikke nødvendigvis landet på noget vi ved endnu. Men det man skal huske med de her kandidater i spil, som du påpeger, de er jo i reigen også står for nogle forskellige politiske retninger. Altså den ene er kendetegnet ved at være meget midtersøgende, pragmatisk i sin tilgang. Det kan jo godt være den nye socialdemokrati den 2. er måske mere sådan, hvad kan man sige traditionalist eller har fokus på de klassiske dyder og kulturen i Socialdemokratiet. Og det er så en 2. tilgang, så der er også en diskussion om hvor partiet egentlig skal hen på sigt, og det personificerer så af forskellige kandidater der står i. Og der er det Morten Bødgaard, der er den midtersøgende, den pragmatiske og Peter Hummelgaard, der tegner det her mere gamle røde socialdemokratiske arbejderparti. Hvilken betydning får det nu?Nu bliver Mette Frederiksen jo ve roret lidt endnu. Men er det sådan en også en intern kamp om, hvad skal vi være for et parti?De er jo lige nu i regeringen med nogle arvefjender i et stort politisk eksperiment med den her midterregering Er det kampen om, hvilket parti skal det egentlig være?Ja, i allerhøjeste grad. Altså hvis man ser på Socialdemokratiet, så skal man huske, at det er et strukturelt udfordrede parti. Voldsomt strukturelt udfordrede. Det betyder, at de grupper der bliver flere af i samfundet, som er byboere, som er de yngre generationer, kommer ind på stemmemarkedet, folk med længere videregående uddannelser. Alle de grupper Socialdemokratiet svært ved at få fat i, De står simpelthen for en 2. Hvad kan man sige politik end den traditionelle socialdemokratiske politik, Og derfor så er der nogle diskussioner som helt grundlæggende er, hvor skal partiet være på sigt, så skal man gå tilbage til dem som de klassiske arbejderstemmer, faglærte, ufaglærte eller skal man over i en ny mere midtersøgende politik?Og det kommer til at være stadigvæk en diskussion vi følger de næste mange mange år, tror. Og hvis vi lige skal vende tilbage og runde af med Mette Frederiksen selv før, talte vi med Christine Cordsen om: hvad kan hun gøre over for oppositionen og over for regeringen for at forsikre om: jeg er her, og jeg vil det her. Jeg stempler helt ind i det. Hvad?Hvad er hendes opgave over for hendes eget parti, som jo for 1. Gang under de her NATO spekulationer lige pludselig ikke marcherede lige så meget i takt, som de ellers har gjort under hele hendes formandskab?Jamen der er to ting, to elementer. Det hænger sådan set lidt sammen. Det ene er, at det faktisk man kan sige, det er jo ret uheldigt, at man laver måske en af de mest kontroversielle regerings konstellationer i nyere dansk politisk historie, og så fire måneder efter det faktuelle spil som en en en kandidat. Det er lidt utroværdigt. Ja, altså det det man. Man har i hvert fald et oprydningsarbejde, hvor man ligesom skal signalere, at man har et narrativ. Man tror på det her, men man laver ikke noget så på vej væk. Det er faktisk en en fed historie, om man så må sige det det det det arbejde bør pågå i regeringen som kollektivt organ, om man så må sige. Den 2. ting er, at det kan sige: nu har jeg været socialdemokratisk rådgiver for mange år siden. Der er bare en ting, der lukker alle diskussioner. Det er fremgang, målingerne. Men den her situation, hvor Mette Frederiksen var på vej væk, og så fik man ligesom lidt et indblik i, hvad foregik. Der er magtkampe i alle de her kaffeklubber. Hvem var nummer to, og hvem var nummer to nummer to. Så blev der lagt låg på igen nu, i hvert fald i et år. Ja, er det i virkeligheden nu, siger du selv. Du har tidligere rådgiver Socialdemokratiet. Er det den situation, der ville have givet dig mest hovedpine og mest overarbejde?Ja, altså det det, fordi der er jo ingen tvivl om, at man lægger låg på noget nu her. Sådan umiddelbart på de ting vi hører, så virker de jo heller ikke som om, at sommeren kommer til at være præget af kaffeklubber, kilder og anonyme kilder, der går ud. Og sådan noget er Det virker lige pt. Som om det er lukket lidt ned, men der er jo ingen tvivl om, at selvfølgelig pågår der et stærkt arbejde, som godt kan komme op til overfladen, så altså kan munde ud i i i i i særsærholdninger til politiske ting, eller at folk kritiserer ledelsen og gøre det anonymt og sådan nogle ting, og det er jo det som rådgiver det jo skrækkeligt scenarie at. Tak for besøget, Sune Steffen Hansen. Tak fordi må komme tidligere rådgiver i Socialdemokratiet og nu i Konsulent Beroet Rød Pede. Tak fordi må komme. De seneste dage har vi talt meget om kampe på Vestbreden, og seneste nyt er, at fem raketter i nat blev affyret fra Gasa mod Israel. Det oplyser Israels militær på Twitter. Raketterne blev skudt ned af Israels luftforsvarssystem, og der er ingen meldinger endnu om tilskadekomne. Som modsvar har Israel angrebet mål i Gaza tilhørende den militante gruppe Hamas fra luften, oplyser den israelske hær ifølge nyhedsbureauet Afp. Og de her raketangreb, de kommer altså kort efter den israelske militæroperation i den palæstinensiske flygtningelejr Genin på Vestbreden sluttede i aftes omkring kl. 9 dansk tid. Over 1000 soldater har ifølge nyhedsbureauet Reuters taget del i den aktion, som begyndte mandag morgen, og som jo har været noget af det voldsomste, vi har set i mange år i den her konflikt. I aftes sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at operationen på Vestbredden er gennemført, og at Israel ikke tøver med at gentage den. Techau the ste te. Lige nu er vi i gang med at fuldende missionen, og jeg kan sige, at vores omfattende operation i Jenin ikke er en engangsforestilling. Vi vil fortsætte, så længe det er nødvendigt med at udrydde terrorisme. Vi vil ikke tillade Genin igen at blive et tilflugtssted for terror, og vi vil afskære og slå ned på terrorisme, hvor end vi ser det, sagde altså her premierminister Netanyaho. Og kampene de seneste dage er de største på Vestbreden i over 20 år, og de har kostet 12 palæstinensere og en israelsk soldat. Livet: Ifølge den israelske hær havde angrebene på Genin til formål at ødelægge militante gruppers infrastruktur og våben. Der bor omkring 14.000 mennesker på under 1/2 km² i den her lejr, og ifølge Israel, så er Genin og lejren altså hovedstad for væbnede palæstinensiske grupper, som ligger uden for det palæstinensiske selvstyres kontrol, altså andre grupper som for eksempel Hamas. Og vi får flere detaljer senere på morgenen, når vi får besøg af Drs mellemøstkorrespondent, Nanna Mus Steffensen. Og fra en konflikt til en 2. i Sudans konflikthærgede hovedstaden Kartoum blev den humanitære situation mere og mere desperat. I to måneder har hovedstaden jo været en central slagmark i den her krig. Mellem den sudanske hær på den ene side og den paramilitære gruppe er Sf som på den 2. side de kæmper om magten i det nordøstafrikanske land. Civilbefolkningen er kommet i klemme og har begrænset adgang til både lægehjælp og mad og sikkerhed. Og du, Niels Carsensen, du er seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Du kalder det den værste humanitære krise lige for tiden. Men du siger også, at den afslører en lille solstråle i det her mørke. Kan du forklare, hvad det er for en solstråle?Jamen, på en på en meget, meget, meget grum baggrund. Og det er svært at sætte ord på det, der foregår i Sudan og nu stået på i tæt på 90 dage. Vi ser måske begyndelsen til et nyt folkemord ude i Darfur. Vi ser fem, 6 millioner mennesker stadig fanget i kamphandlinger i kartoum. Men det der det eneste, der sådan indimellem får en til at tænke: hvor er det dog utroligt. Det er den måde, folk prøver at hjælpe hinanden på. Og det sådan altså det helt fra den helt store, mere organiserede lokale frivillige, lokale Ngoer, der stadigvæk prøver at holde gang i elektricitetsforsyning og vandforsyningen til millioner af mennesker. Og det er simpelthen frivillige, der gør det, der sørger for, at teknikerne kan komme rundt på trods af kamphandlingerne. At de får det brændstof, der skal til til bilerne, de reserve, de har brug for, samler mad ind til til vandingeniørerne for eksempel, så de kan blive der. Og så helt over til til i den 2. apotekeren, som siger: ved du hvad, du tager bare din hjertemedicin og går med dem. Selv om det, der svarer til mobile Pay Sudan ikke virker lige nu, så får jeg bare pengene senere, så det er et. Havde nær sagt det. Det lyder forkert i den her mand. Overflødighedshorn af næstekærlighed og medmenneskelighed og solidaritet. Midt i det her bestialske mørke, som de stridende kræfter og de to ledende generaler har skabt. Og det adskiller sig fra, hvad man ellers kunne forvente af civilbefolkningen og civilsamfundet i sådan en situation. Nej, vi ser. I alle katastrofer ser vi, at folk hjælper hinanden, og oftest er de 1. og og umiddelbart de bedste til at hjælpe hinanden i. Sådan er det bare blevet endnu tydeligere den her gang. Dels fordi vi som store internationale hjælpeorganisationer har meget svært ved at udrette ret meget midt i en i en så brutal krig, hvor mange kolleger er blevet dræbt, over alle forsyninger bliver udsat fr en stor risiko for at blive beslaglagt af de væbnede kredse. Så bliver det bare tydeligere. Da vi ikke er i stand til at gøre ret meget, så bliver det tydeligt at se, hvilken fantastisk indsats de her ganske almindelige mennesker, små grupperinger, politiske aktivister, menneskerettighedsaktivister er i stand til at gøre selv. Det bliver bare synligt, fordi det er det eneste, der er der. Og så har det i den her omgang i Sudan noget et omfang, som jeg ikke har set tidligere i andre katastrofer. Men det har altid været der. Det var der jordskælvet i Tyrkiet i begyndelsen af året. Det var der i det store jordskælv, der ramte hovedstaden i Haiti for 10 år siden i Porto Prance. De har altid været der. Jeg har bare ikke set det så stort og så tydeligt som den her gang. Det sjovt du nævner Haiti, der skulle til og og og spørge dig. Jeg har nogle gange interviewet nogle af dine kolleger fra nødhjælpsorganisationer, der sagde, at lige præcis Haiti var faktisk det værste sted, de havde været, fordi det der ikke fungerede, altså de Så i stedet for at folk civilbefolkning hjalp hinanden, så snød man får en i køen og prøvede, og hvis nogen havde medicin, så var der andre, der ville prøve at stjæle det og så videre. Så jeg tænker på, er der noget, der sådan adskiller de situationer, hvor det her rent faktisk fungerer, fra de situationer, hvor det kollapser lidt?Altså bare lige om Haiti for 10 år siden det store jordskælv. Jeg så hvordan om op mod 1/2 million mennesker blevet brødfødt af venner og bekendte ude i de fattigste landsbyer. De folk der flygtede ud fra Porto France ud på landet, de blev De fik et sted at bo, deres børn kom i skole, de fik mad hver dag. Der blev samlet ind over små lokalradioer til dem det omkring 1/2 million mennesker. Det var den største nødhjælpsoperation i Haiti i den 1. måned. Derfor er der da masser af e eksempler på at folk også er egoistiske. Det vi ser bare her, er, at vi er både egoister. Og det næste øjeblik, så vender vi os om, og så hjælper vi faktisk den bag køen eller den nabo, der sidder i rullestol og ikke selv kan komme hen og hente noget. De er et broget billede. Sådan er vi som mennesker. Vi ser bare i det her tilfælde i Sudan, at det er organiserede. Blandt andet fordi de unge, primært unge, men, men de politiske aktivister, der gik på gaden for fire år siden og fjerne den tidligere diktator om al basere, de har fortsat deres arbejde, og de har nu simpelthen ligesom forvandlede den politiske indsats, som lige nu føltes totalt formålsløst midt i en en en nådesløs krig, men forvandle det til en slags praktisk politik, der går ud på okay, hvis der ikke er en stat, der kan levere hospitalsydelser, hvis der ikke er en stat, der kan sørge for, at der er vand i hanerne eller strøm, jamen så gør vi det som et eksempel på, at de vel et Sudan, der er anderledes og ser bedre ud. Så du har bare hovedstaden. Kratom har du over 70 organiserede grupper af frivillige, der prøver at holde liv i. Og hvordan, Niels Carstensen, kan du prøve nu, sagde du, du våndede dig lidt ved at sige det kalde det et overflødighedshorn. Er næstekærlighed og solidaritet?Altså, på hvilken baggrund er det, vi taler her?Hvordan ser situationen ud for civilbefolkningen i karton?Civilbefolkningen i i i karton, der er jo stadigvæk. Måske 5 millioner mennesker i en by, som så sent som i går er de seneste beretninger, jeg har, var scene for heftige kamphandlinger. Altså, det er maskingevær i, det er jagerfly, det er missiler rundt i nogle af de omstridte kvarter. Og midt i alt det her, der lever der så fire 5 millioner mennesker i en situation, hvor der kun sporadisk kan komme forsyninger ind til byen af mad, hvor frivillige må kæmpe for at holde gang i indimellem bare en smule strøm, en smule vand i hanerne og samtidig er under 1/3 af hospitalerne og klinikkerne i stand til at arbejde. Så lægerne, sygeplejerskerne i jordemoder møderne er også nogle af dem man bør nævne her, for de gør en heltemodig indsats for at prøve at hjælpe folk, enten i de hospitaler der stadigvæk virker, de fleste af dem har de væbnede styrker, de to kamphaner besat eller ødelagt. Men dem der stadig er tilbage, der arbejder. De. Mange arbejder uden løn. De lever af de donationer, de får fra fra gennem de her frivillige netværk, der gør, at de kan blive på hospitalerne. Andre steder har man simpelthen været nødt til at oprette en slags nødlasseretter rundt omkring i kvartererne. Så det er en meget, meget, meget alvorlig humanitær situation i Hatom. Endnu værre står det til ude i vest ude i Darfur, hvor vi så et folkemord for 20 år siden. Derudfra får vi er situationen så spændt og så voldsomt, at vi dårligt nok få nogle informationer, fordi det er så farligt at være. Og hvordan er det en stakket frist, det her?Altså, en stor del af landets fødevareproduktion ligger i og omkring hovedstaden. Den er blevet ødelagt, beskadiget af de her kamphandlinger. Vi har også hørt om det er svært at importere medicin, alting i det hele taget. Så er det en kamp mod tiden, det her også. Det er helt klart en kamp mod tiden. Jeg nævner lige igen Darfur, for jeg synes, er jeg nødt til at sige, at der er enormt behov for at være opmærksomme på, hvad der sker derude og prøve at gribe ind, fordi vi ser måske en gentagelse derude af det folkemord, vi så for 20 år siden. Kratom omkring de store byer, der har ramt af kamphandlingerne. Ja, fødevareforsyningen bliver dårligere, Landbruget, høsten vil blive dårligere i år på grund af krigen, og mange af de fabrikker, der normalt forarbejder landbrugsvaren, når de kommer ind til byen, er ødelagt. De ligger i de dele af Karton, hvor kampene har været værst, så vi vil kun se den her situation vi være. I øjeblikket er der omkring 3 millioner mennesker. Jaget på jagt. Jaget på flugt. På grund af den her konflikt hen over 90 må 90 dage 600.000 har flygtet over en landegrænse. Så det er altså det er tydelige tegn på, at folk simpelthen ikke overleve. Flere og flere søger væk. Tak for det, Niels Carstensen. Det var så lidt. Seniorrådgiver i Folkekirkens A. Meget af det, som vi bruger mennesker til i dag, det vil blive overtaget af maskiner. Vi har rigtige ambitioner om at bebo andre planeter. Så nytter det ikke noget kun at sende toptrænet astronaut. Mette Valsted Vestergaard ser på, hvordan verden kommer til at ændre sig. Fremtiden på P1 er nysgerrig på alt det nye, hvor alle de opfindelser, tanker og teknologier, der stikker næsen frem i de her år, og som vi kan bruge som afsæt for en samtale. Det her med og til det tror jeg egentlig, der er grund til at undersøge. Fremtiden på P. Mandag til fredag kl. 10 Hele sommeren på P1 i Dr Lyd. Hvorfor skal kommunalpolitiker i København gratis i Det Kongelige Teater?Og hvorfor må de få en ledsager med oven i købet?Det har vi talt om allerede i løbet af morgenen, og vi fortsætter på den 2. side af Radioavisen. Der taler vi med Københavns borgmester for blandt andet integration og beskæftigelse, Jens Christian Lütken. Han er medlem af Venstre, om, hvorfor det er, at han og en ledsager skal i Det Kongelige. Det kommer han til te. Så på mål. Men altså alt det på den 2. side af Radioavisen. Og dem lige. Da Michael Olesen. Fordi nu er klokken ved at være otte. I eftermiddag afsiger Københavns Byret dom i sagen om skyderiet i shoppingcenteret Fields sidste sommer. Den treogtyveårige gerningsmand er tiltalt for tre drab, 11 drabsforsøg, og mens der ikke er tvivl om gerningen, så er der diskussion om, hvad der skal ske med den tiltale. Det skyldes mentalerklæringen, som konkluderer, at den treogtyveårige var sindssyg i gerningsøjeblikket. Noget, der betyder, at han formelt ikke kan straffes, men får en sanktion. Og hvad den skal være, er anklager og forsvarer ikke enige om. Forsvarere mener, at han skal blive på et psykiatrisk hospital. Anklageren vil til gengæld have ham placeret på den særligt sikrede afdeling ved Slagelse og retskorrespondent Trine Maria Ilsø: Du har fulgt hele den her sag. Hvad er forskellen på det forsvarer og anklager?For at man kan blive placeret på sikringen, så handler det om, at man er farlig også i dag. Der bliver simpelthen udarbejdet et farlighedsdekret, og det er noget, som Justitsministeriet skal tiltræde. Og hvis man kommer på sikringen, så er det altså et sted, som jo minder om et fængsel. Det er et sted, hvor selv kniv og gafler bliver talt, efter man har spist sin mad, og det er altså et sted, som er helt, helt anderledes end et almindeligt psykiatrisk hospital. Og du var jo også selv ved Fields i timerne efter skyderiet der sidste sommer og har både der og siden talt med vidner og pårørende. Hvad tror du bliver afgørende for folks retsfølelse?Den er svær, også fordi at den forbrydelse, der er blevet begået i Fields 3. juli sidste år, den var meget, meget alvorlig. Der er flere dræbte, der er mange der er blevet alvorligt sårede og folk har psykiske traumer også i dag. Så for dem der, der er det jo svært at definere, hvad der giver dem retsfølelse. Det man skal huske, det er, hvis man får en dom til anbringelse på den særlige sikring, så svarer det lidt til en livstidsdom. Den er uden udløbsdato, og der skal altså en dommer ind, inden man kan blive udskrevet d. Og det er altså kl. 15 i eftermiddag, at Københavns Byret afsiger dom i den her sag, og du kan følge domsafsigelsen på dr. Dk. Det kan ligne bestikkelse, og der kan komme forskellige interesser i klemme. Sådan lyder det fra juraekspert Sten Bønsing, efter det er kommet frem, at politikere i Københavns Borgerrepræsentation bliver tilbudt og i nogle tilfælde også tager imod gratis billetter til Det Kongelige Teater. Han. Ni kommune så for eksempel skal give en tilladelse, en dispensation eller noget tilsvarende til Det Kongelige Teater, ja så kunne der jo ske det, at politikerne, de kommer til at tænke mere på deres billetter end på hvad skal man sige, neutral objektiv vurdering af den enkelte sag. Integrations og beskæftigelsesborgmester i København, Jens Christian Lütken fra Venstre, har et par gange taget mod billetter, og han læner sig op af Økonomiforvaltningens vejledning, der lyder på, at det ikke er noget problem, og det kan borgmesteren faktisk heller ikke se, at det skulle være. Jeg synes også, at man har en forpligtelse til at følge med i, hvad der sker på kulturområdet, af hvad det er, vi bruger af kulturmidlerne på i i Københavns Kommune, og det tror jeg vil være konsekvens. Hvis man siger, så fjerner man den ordning. Vi må ikke tage imod invitationer fra Det Kongelige Teater eller fra alle mulige andre teater, herunder også små børneteatre i Københavns Kommune. Og det har ikke været muligt for et interview med Det Kongelige Teater. De er gået på ferie, lyder beskeden. Her til formiddag er sidste chance for at søge ind på en videregående uddannelse i denne her omgang, og rundt omkring på uddannelserne holder man spændt øje med tallene. Ikke mindst på velfærdsuddannelser, hvor der i den grad er efterspørgsel på uddannede pædagoger til at passe de mindste. Nu mangler vi stadig de endelige ansøgertal, men på Københavns Professionshøjskole regner rektor Steffen Herman med at se et særligt billede i dem, når de senere i dag kommer på bordet. Det vi kommer til at se, det er, at tilbagegangen på socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen fortsætter. Blødningen på sygeplejerskeuddannelsen stopper, og så forventer jeg lidt fremgang på læreruddannelsen. Og selvom billedet i København ligner det på landsplan, så er det fa