DR P1 Morgen 06.08.2024 07:05

Beskrivelse

Du lytter til P1. Godmorgen. Velkommen indenfor til P1 morgen. Det er tirsdag d. 6. august. Solen har været oppe i en lille times tid. Vi har glædet os til at skyde P1 morgen i gang i studiet. Anne Kristine Hermann og Morten Runge. Susi Juchani er ikke klar til og pakke sin taske. Det opfordrer Udenrigsministeriet ellers hende og andre danskere i Libanon til adskillige gange de seneste måneder og senest for omkring 10 dage siden. Situationen spidser til, og det er bedst at komme ud nu, siger ministeriet. Ja, men Susi er bare blevet mere forvirret og mere nervøs de seneste dage, og hvis hun skal rejse, så skal hun efterlade sin mand. Vi har hende igennem lige om lidt og høre hvordan det er at stå i det dilemma. Ni personer fra FNs organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, Unra, er blevet afskediget, fordi de kan have været involveret i Hamas terrorangreb i Israel d. 7. oktober. Men hvad de ni personer præcis har gjort i den sammenhæng, bliver ikke oplyst. Det, som man heller ikke kan få adgang til hele kendelsen, og det undrer iagttagere. Det er nogle af de historier, vi har på programmet, men vi begynder i Bangladesh. Ja, sådan lød det i Bangladesh i går, da tusindvis af demonstranter stormede premierminister Shai Casina palads i kølvandet på, at hun lige havde trukket sig fra posten og er flygtet til Indien. Ja, det sker efter voldsomme protester mod særligt et kvotesystem på arbejdsmarkedet, som har fået 1000 af unge til at gå på gaden i vrede. De har i ugevis krævet, at den 76 årige Shai Sin Hasina skal trække sig fra efter 15 år på sin post. Ja, godmorgen Philip Ron, Godmorgen, Drs Asienkorrespondent med fra Shanghai Kina. Nu hørte vi lige lyden før. Prøv lige og beskrive, hvordan det så ud, da demonstranterne stormede paladset. Det var faktisk sådan relativt glade scener. Folk løb rundt i hendes palads der, som jo ser ud som et palads. Når en premierminister har siddet ved magten i 15 år, så det ret sådan opulent, og de var jo inde i hendes gemakker og kiggede på hendes undertøj. De var nede i køkkenet og prøve alt det mad der var tilbage, og så var de også en tur i hendes fitness center. Der var en af dem der løb væk med den der maskine, hvor de står og kører med armene og benene samtidigt, så det var Det var sådan en grad af feststemning, som man måske kender det fra Irak i 2003 eller bare herude i Asien i Srilanka for for to år siden, hvor de protesterende. De får det de gerne vil, altså premierministeren ud og adgang til hendes til hendes magtrum. En glad stemning, men alligevel sådan. Folk, der plyndrer paladset Gog stjæler de ting, som de, som de så synes de skulle have. Hvordan er? Hvordan er situationen i Banglades lige nu her til morgen?Altså, det er splittet, fordi på den ene side, så har vi de der glade scener, som de her nærmest celebrationsener, som vi har fra fra fra paladset der. Men der har vi har også 135 døde i går rundt omkring i Bangladesh. Flere af dem er blevet skudt af af folk i politibetjente, formoder vi. I civil, så har vi set et par brandpåsættelser, hvor flere mennesker er brændt inde. Og så har de her protesterende også gået til angreb på reminder af premierministeren, som er medlemmer af det her regerende parti, der har der har siddet ved magten i de sidste 15 år. Så det er sådan meget en meget splittet scene, ikke de glade protester også over for for for en voldsom voldelig nat i Bangladesh. Men altså årsagen et kvotesystem på arbejdsmarkedet. Kan du kaste lys over, hvad det er de er så utilfredse med, som så har ført til Hasinas fald?Ja, det er jo lidt det ikke? Altså hvis vi ser på det her som en protestbevægelse, så har den jo varet relativt længe. Det startede i slutningen af juni. Dengang var det dengang var det universitetsstuderende, som som havde set sig sure på et kvotesystem for offentlige ansættelser, som favoriserede børn af frihedskæmpere fra 19 en 71 krigen. Altså Bangladeshs uafhængighedskrig med Pakistan. Det var det, det startede med dengang. Men hvis vi så for eksempel kigger på det som en som en revolution, hvad vi jo godt kan kalde det nu hvor premierministeren er blevet afsat, så er det gået ret hurtigt. For så efter de der studenterprotester for alvor kom i gang, så så vi, at premierministeren simpelthen altså ignorerede dem og svinede dem til. Hun kaldte dem en form for terrorister. Så sendte hun sin partisoldater ud i gaderne og civilcivilklædte betjente, og der var flere, der døde 16. juni, hvor det for alvor eskalerede, og så derefter så støtten til de protesterende bare vokse i landet. Og så har vi haft en en en voldsom weekend i Bangladesh, som de jo så har resulteret i, at hæren til sidst er gået ind og sagt, at nu bliver du nødt til at træde af. Det er det vi må formode de har sagt, og så har de altså nu lykkedes med at afsætte deres premierminister, så det, det er en voldsom måned, jeg lige komprimerede ned på 30 s, men det er nogenlunde det der er sket. Det er nogenlunde det, der er sket, så det startede med protester mod det her system på arbejdsmarkedet, som favoriserer børn af frihedskæmpere, som du siger. Men det efterkom Hasina jo delvist i hvert fald. Hvad er det så, der har, der har taget over? Altså, det er som om, at det ikke længere handler om det her arbejdsmarkedssystem, og det bliver en mere dybdegående vrede i Bangladesh, de her protester handler om. Ja, lige præcis altså vrede mod hende. Ikke fordi hun har reageret, som hun har gjort mod de her protesterende, men også fordi hun har jo bare afviklet bangladesiske demokrati i løbet af de sidste, i hvert fald i de sidste tre perioder ved magten ikke? Så hun fik sin 5. periode her tilbage i januar, hvor hun hvor der var valg i Bangladesh, hvor hun stillede op uden opposition og jeg gik tilbage og kiggede på nogle interviews med hende dengang, og det var en det var en ret magtfuldkommen kvinde, der sad der og blev interviewet og tog overhovedet ikke ansvar for den ulighed, den inflation, der har været i Bangladesh i løbet af de sidste par år, men brugte al sin energi på at angribe tidligere regering og på oppositionen og så videre. Så hun er blevet magtfuldkommen, og der er jo også sket det, at Usa har jo sanktioneret flere politikere fra hendes parti, og der er blevet lagt pres på fra omverdenen for at der skulle ske noget, og det har jo så fundet fodfæste i befolkningen, som vi kan se med de her protester. Så det gik fra at være en studenterprotest til reelt at være en anti regime protest i løbet af meget kort tid. Nu er der så Philip Rowan tomt i paladset, og demonstranterne har været inde og tage det, de gerne vil have. Kan studenterprotesterne og dem, der ellers støtter dem? Kan de organisere noget fra nu, samle sig om og dele magten?Det er et godt spørgsmål, og hvis jeg må starte mit svar et lidt mærkeligt sted, så var jeg på Roskilde festival i 2009, og jeg tror, jeg stod og ventede på Slip Not. Dengang der skulle spille os, var det Nick Cave og så op på scenen. Der stod sådan en en meget ældre mand i en meget farverig dragt. Det viste sig at være Mohamad Unus, som er nobelprismodtager for hans teori om, hvordan man skal hjælpe fattige ud af ud af fattigdom. Og grunden til at jeg nævner ham, det er, at han kan måske være en form for forenende figur i befolkningen, i hvert fald hvis man spørger nogle af de protesterende. Så han har virkelig haft sin beef med premierministeren i løbet af de sidste par år, er blev også blevet anholdt og har fået ransaget sin kontor og så videre. Og det er det, man håber, at en mand som ham kan komme ind og ligesom forene landet igen, men indtil videre, så er det militæret der sidder på magten, og man vil, og de har så sagt, at de skal mødes med præsidenten, nogle oppositionspolitikere og nogle vigtige personer i civilsamfundet, herunder Muhammed Yunus, og så på en eller anden måde forsøge at skabe en overgangsregering, indtil der kan afholdes et valg. Men det skal bare siges, at politik i Bangladesh det er det. Det er en voldsom størrelse, så det det er stadig interessant at følge med i, hvad der kommer til at ske dernede er. Spændende Philip Rond. Tak fordi du var med. Se med fra Shanghai Philip a des Asien korrespondent. Jamen også herhjemme skaber de her demonstrationer i Bangladesh og det regimeskifte, der ser ud til at være i gang, også efterdønninger. Vi har talt med Afif Husen, der er formand for den dansk bangladeshiske venskabsforening Banhap, om de her optøjer, og flere, han kender, herunder hans søster, har været med i den ungdomsbevægelse, der har stået for protesterne. Han fortæller, at demonstranterne først gik ind i premierministerens palads, efter at den seks og halvfjerdsårige premierminister Shariasina var flygtet on. Team I Bangladesh We starte her in the air mechif will cam en fond om tenation and ud say something there was lot of questions e. The protesters wat be able to come to de. Ja, han fortæller omkring kl. 14 lokal tid, der hørte vi, at hærchefen ville tale til nationen. Der var tvivl om om demonstranterne kunne komme til hovedstaden. Der var udgangsforbud. Alligevel komme mange folk på gaden, og omkring kl. 14 mens hærchefen talte, så så vi billeder på sociale medier af ja premierministeren, som vi også lige hørte her, at hun forlod landet i helikopter, og så gik folk ind i præsidentpaladset. Der var ikke en voldelig, faktisk meget festlig stemning. Folk var lettede, men også en del plyndringer inde i paladset. Møbler, tøj og også premierministerens kæledyr blev taget, fortæller Afi Hussein. Ja, og han siger, at det blandt andet er de seneste tre valg, der på et større plan har ført til den situation, vi ser nu, hvor en demonstration, der egentlig handler om et kvotesystem på arbejdsmarkedet, ender med, at befolkningen simpelthen kræver premierministerens afgang. We have sen the of this of mens Dan economic progres in durand eres o ever teer a wis challenge. Ja, regeringen har opnået økonomisk fremgang på mange forskellige områder, men den har altid udfordret af både omverdenen og oppositionen og befolkningen. Hvis man ser på prisstigningerne på dagligvarer, ja så kæmpede forretningsfolk med små og mellemstore virksomheder. En særlig gruppe fik lån af bankerne, som så havde støtte fra Regeringspartiet. Det er nepotisme, og det var meget tydeligt, fortæller Afi Hussein. Alt det tilsammen har langsomt ledt til det, der nu sker. Alligevel og alligevel tror han på, at det er det rigtige Bangladesh fra Bangladesh, Archie Hasina, nu har forladt sin post. My personal opinion as sites is that I wich to pactis my demokrati crits. I want to elect my the present Th. I woud support. Personligt ville jeg bruge min stemme og vælge den person, der repræsenterer mig, deler mine værdier, fortæller, at i Hussein de seneste tre valg har meget få mennesker rent faktisk kunne stemme, Så jeg er glad for den her forandring. Jeg håber, der snart kommer et valg, så folk over hele landet kan stemme, og vi kan få en ny repræsentant, som kan tale for os og høre os. At vi vil få politikere, som står til ansvar over for befolkningen og ikke undertrykke os. Ja, sådan lød det altså fra Afi Hussein, der er formand for den dansk bangladeshiske venskabsforening Ban Hap, om de optøjer der. Ja, der er i gang i Bangladesh. Det var vores kollega Jeppe Øregaard, der havde talt med ham. Klokken er 6:16. Et hurtigt blik på aviserne viser, at i hvert fald både Berlingske og børsen er meget optaget af det globale aktiemarked. Danske eliteaktier tumler under internationale børspanik, skriver Berlingske, men tilføjer dog også, at det nok bare er toppen af den overdrevne markeds optimisme, der er forsvundet. Altså, det gik rigtig godt i foråret. Derfor går det ikke lige så godt nu, men det går stadig helt ok, selvom der er blodrøde tal. Børsen har lidt den samme historie. Du står med Jyllandsposten. Jeg står med Jyllandsposten, ja, som på forsiden skriver om en en rapport om Forsvarets, Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse. Det er en rapport, som forsvarsministeren har bestilt, og som nu er angiveligt er færdig. Det er konsulentfirmaet De Loit, der har lavet den, og Jyllandsposten har læst den del, der ikke er klassificeret. Og ifølge avisen, så er konklusionen altså, at, at Forsvarsministeriets materiel og indkøbsstyrelse, Fmi, simpelthen ikke er i stand til at udføre sin kerneopgave, styrelsen. Den indkøber jo alt fra dyrefoder til avancerede våbensystemer. Men ifølge den her rapport, ja, så er der simpelthen for eksempel, for så bruger den for meget tid på at have for mange mennesker ansat, som citat ikke understøtter kerneopgaverne tilstrækkeligt. Citat slut. De Loit har identificeret 15 problemområder i Fm i Det handler først og fremmest om direktionen og konsulentselskabet. Firmaet anbefaler simpelthen at skære ned på direktører og nedlægge en masse møder. Det ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen, forsvarsministeren. Men jo, en spændende sag i kølvandet på, at Forsvaret og Fmi har fået en del kritik i løbet af den seneste tid. Men altså færre direktører og færre møder. Det lyder som en løsning på mange ting i virkeligheden. Måske ja, vi kan lige nå Politiken også her et forslag på forsiden at lige neden under en suveræn Victor Axelsen, der står med Dannebrogsflag, fordi han vandt. Han forsvarede sin Ol guldmedalje i går. Det skal måske også sige var på forsiden af mange aviser nedenunder. Det er historien om, at alle unge skal gå på den samme gymnasieuddannelse. Sådan lyder det i hvert fald i et et brev en en kronik, som er skrevet af en række kommunaldirektører og en rektor på Københavns Professionshøjskole. Regeringen er jo lige nu i gang med at finde ud af, hvordan den skal reformere uddannelsessystemet. Og når man er ung i dag og er færdig med en 9. 10., så har man rigtig mange valg. Man kan vælge mellem fire gymnasiale uddannelser eller tage en erhvervsuddannelse. Man kan supplere med alle mulige ting, alle mulige forkortelser. Men hvorfor ikke bare lave den samme gymnasiale uddannelse til alle? Et såkaldt enhedsgymnasium er de ude med. Ja, det er i hvert fald nogen en reform, der er under udarbejdelse. Og altså et input fra flere kommunaldirektører i dagens Politiken 6:20 er klokken. Ja, og vi skal til Libanon, for flere internationale medier rapporterer om kaos i Libanons eneste lufthavn. Den ligger i Beirut, efter at en række lande, blandt andet Danmark, har opfordret sine statsborgere til at forlade landet af frygt for en større krig mellem Hisbolla og Israel. Flere flyselskaber har aflyst afgangene ud af landet, i takt med at spændingen i regionen den seneste uge er blevet er taget til. Dog er det lykkedes os her til morgen, i hvert fald kan man godt se. Ja, der er stadig afgange af landet ud. Ja, der er stadig arvegang af landet ud af landet, det er der, men du har valgt at blive i landet. Susi Juan, Godmorgen. I: Godmorgen, Ja, det har jeg indtil videre. Det har jeg. Du bor i Bacardalen i det nordlige Libanon. Hvordan kan det være, at du bliver?Og også en af grundene til at vi bor så langt væk fra Brut i øjeblikket i vores sommerhus og er taget fra Beirut og heroppe at vi velforsynet og har har garderet os så godt, så vi kan blive her i en længere periode. I hvert fald indtil videre. Indtil vi ser hvad hvad det bliver til mellem Pal og Israel. Men kan du ikke der lidt spændt på at se hvad det står til?Men kan du ikke være bange for, at når I først får svar på det spørgsmål, hvad det bliver til, så kan det være for sent at forlade landet?Jo, den mulighed er der jo selvfølgelig, det er der, men den er jeg sådan set villig til at tage. Altså eftersom jeg har været her i så mange år i 43 år og været igennem to tre krige hernede. Så altså på godt og ondt, kan man sige, og så vil jeg helst heller ikke efterlade min mand. Altså, han har godt nok et turist vi som mor kan komme hjem på, i hvert fald i tre måneder. Men altså, eftersom vi ikke ved hvor lang tid vi skal så blive i Danmark, det er der jo ingen der kan vide noget som helst om. Hvad så hvis vi skal være mere end tre måneder? Ja, og det er jo heller ikke nemt at rejse fra hus og hjem. Nej, det er klart, når man har det hele hernede. Din mand er libaneser, så han du siger, han kunne tage til Danmark. Han kunne være her i tre måneder. Men, men, han kan ikke som dig få lov og blive i landet. Hvordan forholder han?Nej, det kan han jo højst sandsynligt ikke. Hvordan forholder han og dine andre libanesiske bekendte, venner, familie sig til de her spændinger?Jo, jeg vil sige, altså de, de lever jo livet som som der ikke er noget, og det er jo det helt skøre det hele. Altså der er sol og sommer her, og strandene er fylde, strandresorterne er fylde fyldte og masser af koncerter der stadigvæk foregår. Ja, der var koncert her den anden dag med 8000 tilskuere midt i Beirut, så det er sammen om at det livet fortsætter som normalt, fuldstændig normalt. Og og grunden til det kan være lidt overraskende, det er jo, at der har været dramatiske begivenheder den sidste uge. Lad mig lige ridse dem op helt kort. Først Så var så var der et angreb i Benue i Golanhøjderne, hvor 12 drusiske børn og unge blev dræbt. Israel anklagede Hisbolla for at stå bag og svarede med et angreb syd for Beirut, der kostede den militante gruppe deres mand nummer to. Og kort efter blev Hamas politiske leder i Ismael Hanie dræbt, mens han var på besøg i Iran. Iranerne mener, Israel står bag, og både Iran og Hisbolla har lovet modangreb. Som du er inde på, har du boet i Libanon i flere årtier og har oplevet flere krige i landet? Hvad skal der til, før du tænker: nu er det tid at komme væk?Ja, det ved jeg faktisk ikke rigtig. Altså som sagt. Altså, jeg ved ikke, hvor længe konflikten vil vare og hvor slemt. Altså, hvad skal vi sige? Vi håber på det bedste og frygter måske er det værste. Men jeg tror ikke, at det kan udvikle sig til noget stort, fordi jeg kan ikke se, at der er så nogen, der har interesse i det, og jeg tror ikke, der er nogen af parterne, der har lyst til at gå i gang i den store krig. Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er nogle udvekslinger nu. Selvfølgelig skal også bare have hævn for det, der er sket. Og så ved vi jo så ikke om israelerne. Vi svarer tilbage på det angreb, der måske kommer i Israel. Det ved vi jo ikke noget om endnu. Det er der ingen, der rigtig førende. Vi venter ligesom og siger nej. Tager du alligevel og ser hvordan situationen?Ja, undskyld, der er lidt forsinkelse på her, men tager du alligevel dine forholdsregler på en eller anden måde? Vi hører mange i Israel, der køber vand og leder efter beskyttelsesrum og så videre. Du er selvfølgelig i et sommerhus et stykke fra de steder, der måske bliver ramt. Men men, gør du noget?Ja, altså, vi er jo velforsynede heroppe. Ud med vores egen generator, så vi har vores elektricitet, og vi har vand og mad. Varemangel er der intet af i i i Libanon. Man kan få alt stadigvæk og beskyttelse. Vi bor på midten af et bjerg. Altså, der er ikke nogen statistiske mål her og gå efter lige i det område her i hvert fald. Det føler vi ikke. Det føler vi ikke, der skulle være far for. Tilbage i 2006, sidste gang der var åben krig mellem Hisbolla og Israel, der evakuerede de danske myndigheder 1000 af danskere i Libanon, som blev sejlet med en færge, som myndighederne chartrede, og de blev sejlet fra Libanon til Kypern og derfra fløjet til Danmark. Hvorfor ikke forlade landet nu, så I ikke ender i en situation, hvor I er afhængig af en evakuering fra myndighederne?Jo, men jeg evakuerede heller ikke i 2006. Jeg sendte mine børn hjem til familien i Danmark, men der blev jeg også sammen med min mand under under under krigen. Der så og og det klarede vi også. Der var ikke Altså, det var ikke så slemt, så vi følte os tvunget til at rejse. Så du føler, at du, at I igen er er i stand til at blive, også selv hvis det hvis det virkelig tager til, og det bliver til en fuldskala krig. Ja indtil videre indtil videre. Lad mig sige det på den måde, og hvis ikke, så må vi tage den derfra og så se hvordan og hvorledes det er muligt og måske at kunne komme ud. Men selvfølgelig altså jeg har jo fået utallige beskeder fra Udenrigsministeriet om at rejse, så det ikke? Det har jeg fået d. 7. oktober faktisk. De kommer jo løbende, så jeg er jo godt klar over den risiko jeg selv tager vejr og blive hernede. Men altså jeg føler mig tryg så godt som jeg nu kan i det område hvor jeg i øjeblikket. På på en enkelt uge, der er dansker listen hos Udenrigsministeriet vokset fra 420 danskere i Libanon til 770 ifølge Ritzau. Og der kan være tale om, at det er danskere på ferie i Libanon, som jo ikke kender landet så godt, som som du gør efter over 40 år i landet. Hvad vil du råde dem til at gøre?Nej hvis det er turister danske turister der er hernede, så vil jeg da rode dem til at komme hjem så hurtigt som muligt. Fordi og som sagt, som i selv nævnte, så er billetterne smadder dyre i øjeblikket og er ganske få afgange, så er det jo bare med at få en afgang og så komme hjem. Men altså lufthavnen, mn må så sige at der er faktisk flere ankomster end der er afgange i lufthavnen i øjeblikket, så det er også helt utroligt at der er så mange der stadigvæk kommer, selv om de ved hvad risikoen den er. Ja hvad tror du det skulle? Det er mange libanesere. Jeg tror det er mange af de banesere som udenlandsk statsborgerskab som som kommer tilbage og som kender deres land og og måske ikke frygter det så meget som som måske en dansk turist, som ikke er vant til den situation her. Og du siger Susichuchany, at altså du hørte om en koncert i Beirut med 8000 mennesker. Folk fester videre, som om intet var hændt. Hvordan? Hvordan taler I sammen om det, der sker, og den risiko, der er?Jo, men jeg, jeg synes, de fleste er meget, meget optimistiske, og det er ikke sådan, at folk er bange i den forstand. Det synes jeg ikke. Altså det er meget optimistiske og regner med, at det er sådan nogle ting som de udvekslinger, der har været i alle de år hernede mellem Israel og Hasle. Der har jo altid været noget nede på grænsen, næsten. Det er jo aldrig holdt helt op, så de regner ikke med, at det bliver meget større end det end det normale, kan man sige i den forstand. Så det er sådan set folks synspunkt på det. De regner ikke med, at der kommer til at bryde en storkrig ud. Tak for og fortælle om jeres liv i Bekaadalen i det nordlige Libanon Susi Juhani. Nja velbekommen! Velbekomme!Susi Susan, altså bosat i Bekadalen i den nordlige del af Libanon P1. P E EDebat: Vi skal tage hul på debatten, for når den her græshoppesværmed turister har smadret løs i nogle af de byer, mange af os har elsket at besøge, så vender de altså snuden mod nord, hvor der i øvrigt heller ikke er 36 grader i skyggen. P1 debat. Herover i Jylland, der er vi ikke for mange, og vi er stolte af vores kyster, og vi vil gerne vise dem frem. P: Debat: Da altid betale lidt mere i skat det, det er jo ikke dig der skal betale. Jeg er ikke en skid Dine hverdag hele sommeren 1215 på P1. Jeg sætter lige et punktum her og I der let. Ja, det er om seks timer, den næste P1 debat ligger klar. Lige nu er der et nyhedsoverblik med Morten Schnell Lauritzen. klokken er 1 enkelt min. I 6:30. Landets kommuner ansætter i stor stil ufaglærte pædagogmedhjælpere for at kunne leve op til kravene om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det viser tal, som Dr har fået udleveret fra 81 kommuner siden 2019. Der er antallet af pædagogmedhjælpere i institutionerne steget med 41 %, mens antallet af pædagoger er øde med 10 %, Og udviklingen går ud over den pasning, som børnene får i børnehaver og vuggestuer, mener Signe Nielsen, der er formand for forældrenes landsorganisation, Fola. Regeringen lover også en tårnhøj kvalitet, når vi afleverer dem i vuggestue og børnehave. Den kan de ikke garantere, når de ikke kan stille pædagoger til rådighed ude i institutionerne. Kommunernes Landsforening erkender, at der er brug for mere uddannet personale, hvis kvaliteten i vuggestuer og børnehaver skal løftes. Men det er svært at rekruttere pædagogerne i dag. Der begynder retssagen mod den 39 årige polske mand, der er tiltalt for vold mod statsminister Mette Frederiksen. Han risikerer at få en hårdere straf end ved almindelig vold, fordi statsministeren jo er personlig offentlig tjeneste ligesom for eksempel pædagog, ja, politibetjente eller sygeplejersker. De er nemlig særligt beskyttede, siger juraprofessor ved Syddansk Universitet Steen Jaunburk Mylder. Personer, der udfører et arbejde, så at sige for os alle sammen. Altså, man kan være togkontrollør, man kan være alle mulige ting, og det kræver en særlig beskyttelse, og det markerer man så ved at have en lidt hårdere straframme. Tiltalte mand nægter sig skyldig i vold mod statsministeren. Et kæmpe batteri på størrelse med to tennisbaner er i dag på vej til Bornholm. De første dele ankommer til øen her til morgen. Det skal blive til Danmarks største batteri til læring af strøm fra solceller og vindmøller. Det er energiselskabet Evig, der står bag det her kæmpe batteri, som fyldes og tømmes i takt med udsvingene på elnettet, siger kommerciel direktør Claus Møller. Batteriets funktion er sådan set at købe strøm, når det er billigt, altså når der er overproduktion, og så sælge det, når det er når der er mangel på strøm. På en fuld opladning, der kan batteriet på 43 megawatttimer dække Bornholms energiforbrug i halvanden time. Vejrmæssigt er der god udsigt til, at det kunne blive fyldt i dag, hvis ellers det kunne tages i brug, men der går nok lige lidt tid endnu. Vi får nemlig masser af sol i hele landet også på Bornholm mellem 20, 25 grader og svag til jævn vind. Anne Kristine Hermann og Morten Runge: Det har været nogle hårde dage for aktionærerne i flere af verdens største selskaber. Ja, det har de også lagt mærke til i Børsen og Berlingske i dag, der har historien forsiden. Massive fald rammer det globale aktiemarked, og danske eliteaktier tumler ned i international børspanik. Det er blandt andet frygt for den amerikanske recission. Væksten halter i Kinas økonomi. Stor usikkerhed i fremtiden, skriver aviserne. Og det har også været nogle hårde dage for aktionærerne i flere af verdens største selskaber. De seneste dage har giganter som blandt andet Meta, Nvidia og Appel fået store klø på aktiemarkedet, hvor værdien er skrumpet ind efter store tab på flere 100 milliarder kroner. Ja, også herhjemme det største fald i indekset siden 9. maj 2022, hvor inflation og stigende renter for alvor begyndte at tage fat i Danmark. Tine Choi Danielsen Godmorgen. Chefstrateg i Pfa: Hvad er din forklaring på det, der sker på aktiemarkedet lige nu?Det er en kombination af flere ting. Først og fremmest, jamen så har vi fået nogle amerikanske nøgletal, som som viser at væksten den er aftagende, og det har vi egentlig vidst længe. Men men de, vi blev alligevel lidt overraskede over de her tal her, og det har altså skabt noget noget inflation for noget recessionsfrygt det. Det er lidt ligesom vi var i samme situation sidste år, hvor vi også frygtede at at recisionen den var nært forestående. Og der der så vi også at at aktiemarkederne de svingede meget, dog ikke så heftigt som som vi har set de seneste par dage her. Og derudover jamen så har vi jo oplevet et halvår her i i 24, hvor aktierne er er storsteet, så så der er sådan lidt højt at flyve dybt at falde i det også, fordi når når når vi bliver bekymrede, og vi har så pæne gevinster, jamen så er der altså rigtig mange investorer, der har valgt at tage gevinsten hjem. Du du peger på blandt andet tallene fra den amerikanske økonomi. For eksempel kom der for nylig nyt om, at der er skabt færre job, end man havde forventet i juli måned i Usa. Men hvorfor er det særligt de amerikanske tech aktier, der bliver ramt så hårdt af det?Jamen det vi har jo været igennem et lille et års tid snart, hvor hvor Teckaktierne de kun er kørt en vej, og det er opad de har trukket hele det amerikanske aktiemarked. De fylder historisk eller har i hvert fald frem til sidste uge fyldt rigtig, rigtig meget af det amerikanske aktiemarked. Og og det er altså også her, at investorerne har har været virkelig investere. Så så når vi lige pludselig bliver bekymrede omkring vækstudsigterne, og vi også har fået nogle regnskaber fra nogle tekstselskaber, som har har været skuffende, jamen så er det altså også her, at investorerne har været mest investerede, og her der bliver solgt mest ud. Berlingske kalder det den her, at at den overdrevne markedsoptimisme bare er forsvundet. Er der også noget noget sundt i den tendens, vi ser nu, at man rammer et mere normalt niveau?Ja, vi har vi har jo også været vidner til at prisfastsættelsen, altså at de her techakter er blevet rigtig, rigtig dyre, og mange har har diskuteret løbende om om de virkelig var pengene værd. Og og det ser vi altså nu, at de så også bliver straffet for, at at det der er blevet dyrt, jamen det er også typisk det der falder mest, når vi får sådan en negativ markedsstemning. Men men ja, der er noget sundt i det, at at vi lige får får får aktierne lidt ned, og så må det ske at de afspejler fundamentalerne lidt bedre nu. Det kan være, jeg spørger dumt, Tine Choi, men Usa ligger jo lige nu forrest i medaljekampen ved Ol. 21 guldmedaljer foran Kina. Alle kigger beundrende på amerikanske atleter, som er virkelig alsidig. Har det slet ingen effekt på, hvad hvad sådan markedet tænker om Usa, når vi nu ved, at at følelser og aktier det, det hænger sammen. Nej, nej det, det har det ikke, det. Det er meget få lande. Stort set kun Brasilien tror jeg. Vor sports store sportsbegivenheder har en positiv effekt historisk set i hvert fald, mens andre lande, der ser vi altså ikke den den samme samme effekt med at at når det går godt sportsligt, jamen så smitter det af på aktiemarkedet. Og jeres strategi i Pfa? Er der noget, der er sket de seneste dage, som får jer til at overveje, om I skal gøre noget anderledes eller påvirke situation?Vi vi har allerede i inden sommerferien startede, jamen der reducerede vi faktisk vores aktieovervægt. Vi har været positive på aktier i et lille års tid, men inden vi gik på sommerferie, jamen der besluttede vi os for at tage gevinsten hjem. Simpelthen fordi vi forventede, at med det amerikanske præsidentvalg, der snart kommer, jamen at at så kunne vi se nogle større udsving. Så der der der tog vi altså størstedelen af vor af gevinsten på den her overvægt. Så vi ligger egentlig ganske fornuftige i forhold til det, der sker nu. Og der er måske noget, der kan påvirke aktiekurserne, hvis ikke Ol kan. Hvilken rolle kommer præsidentvalget til og og spille for for hele den her historie, tror du?Jamen de kommer til og og og blive noget usikkerhed, jo tættere vi kommer på præsidentvalget, Så der kan vi sagtens se, at aktierne kommer til og svinge lidt mere. Og så må vi jo sige, at der det er blevet ekstra spændende eller fornyet spænding i i valget, nu hvor hvor Biden er trådt tilbage, og det er Kamala Harris og Trump, der står mod hinanden. Noget der måske også kan give spænding, når vi ser aktiemarkedet opfører sig sådan her. Nogle amerikanske nøgletal, der overrasker. Det er jo, hvad den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil gøre ved renten. Der skal være møde om det i september næste gang. Hvad forventer du, at det her vil betyde for for renterne i Usa?Jamen umiddelbart, så tror jeg, at de sænker med med 25 0,5 20 % point, som de også indikerede ved mødet i sidste uge. Men jeg synes jo, at at at den her reaktion, vi har set over de seneste par dage, jamen der der tror investorerne faktisk, at de skal sænke med næsten et procentpoint her i 2024, og det afspejler altså mere den her recessionsfrygt, end det egentlig afspejler den underliggende økonomiske udvikling. Hvis de, hvis de sænker med 1 % point, hvor historisk er det så?Jamen det det. Det er ikke sådan outreret i forhold til historikken, men, men det afspejler, at man så er i en recession, og det har vi i Pfa altså svært ved at se, at den venter lige rundt om hjørnet, så så så jeg har svært ved at tro, at de skulle sænke med hele en procentpoint det det næste halve år her. Det har med også og og få betydning i Europa. Hvad vil det betyde, hvis hvis den amerikanske rente sættes ned betydeligt? Kan det betyde noget for danske boligejere for eksempel?Åh ja, vores vores realkreditobligationer, de er meget følsomme over for, hvordan det går i i den amerikanske økonomi. Også det ligesom de amerikanske renter, der slår takt takt en and på markederne. Så hvis vi får en et rentefald i Usa, jamen så smitter det også af på de danske boligrenter. Så hvis man hvis man her i de her dage lige har skullet lave et nyt realkreditlån, jamen så vil man altså opleve at have fået en en lavere rente og en bedre kurs, end man ville have gjort bare for en uge eller to siden. Så altså, summa sumarum, teenage oy. Altså trods blodrøde tal og forsider på dagens aviser, så er der ikke nogen grund til panik. Nej, man skal. Man skal have is i maven, og så skal man holde fast i sine investeringer. Og jeg synes jo også allerede, vi kan se i dag i i Japan, hvor aktierne er steget 10 % efter gårsdagens fald på knap 13 %, at at der der er kommet lidt mere ro på på investorerne. Det er meget stemningsdrevet, det der foregår lige nu. Tak for analysen. Tine Choi Danielsen, chefstrateg i Pfa. 6:40 Lige godt og vel. I går kunne Danmark endelig indkassere sin første guldmedalje ved Ol, og det skete som bekendt med ham her. 2011 står der til. Danskeren tager opstilling. Nu til at save baghåndssaven over mod Viise kommer der bliver løftet fra i disen. Akselsen med drop ned bliver holdt fast. Spil løfter den ned mod Wideseen. Lang til Viktor Akselsen slår den ned. Der er de koviktoraksi, så vi her Single 21-11-21-11 Verdens bedste. Victor er olympisk mester for anden gang i karrieren for anden gang i træk. Victor Aselsen, Min damer og herrer sikrer Danmark den første olympiske guldmedalje i Paris i 2024. Ja, så du det. Så du det, Anni Kristine? Nej, jeg ikke. Ende børn, er det rigtigt? Ja, han var foran 1804, tror jeg, og alle. Jeg sad og så det med vores yngste, og det var virkelig meget spændende. Og så kunne man høre, at han sagde til sin træner, Victor: jeg er nervøs nu, og så tabte han seks point i træk, og vi tænkte sådan: nej, nej, nej. Han havde sagt, at han ingen never havde ja, men det fik han altså der. Når man er foran 1804, og alt bare peger på, at nu vinder du, så kom der alligevel lidt nerver, men han styrede det i land, Victor Axelsen. Og det er rigtigt, at han endte med at vinde 21-11-21-11. Det er anden gang, at han gør det. Vinder Ol guld til Danmark. Det gør Akselsen til den mest vindende herresinglespiller nogensinde i badmintonsportens Ol historie. Noget han ikke helt selv kunne forstå, da han blev interviewet efter kampen. Dobbelt Ol guld i herresingle disciplin. Det er der ikke mange der gør, og det er der ikke mange, der kommer til at gøre i fremtiden, tør jeg også godt at sige. Det er så sindssygt svært. Lindan, der er den bedste nogensinde, har gjort det, og nu har jeg gjort det altså. Det er fuldstændig vanvittigt. Ja, som man kan fornemme her, er resultatet også uden sidestykke. Det mener blandt andre kong Frederik, som var til stede i hallen, da Victor Akselsen slog den afgørende fjerbold i gulvet. Han er en fantastisk ambassadør for Danmark, for badmintonsporten og for det, der egentlig man kan sige fair play og godt spil. Og han er jo også en fornøjelse at opleve på banen. Der er mange, der er ude og lykkeønske Victor Ahlsen, tidligere dobbelt europamester Peter Gade også. Jamen, jeg synes, vi skal være så stolte i hele Danmark er altså på Dantons vegne og på Danmarks vegne. Og er det bare fantastisk? Altså, vi har behov for for idoler og atleter, der leverer på den måde, som som Victor han gør, og han nu endnu en gang gør det på den helt store scene. Det synes jeg er dybt imponerende. Ja, så vidt altså Peter Gade, men også den tidligere badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen stemmer i. Jamen det jo, det er jo et eller andet sted fuldstændig vanvittigt og uhørt, at vi har en dansker der, der er på det niveau. Altså, det er det, han har taget det til. Det er, det er virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig vildt. Og jeg, jeg bøjer mig i stød og. Spørger man Victor Akselsen selv, så skal præstationen nydes og fejres. Jeg er så tarknemmelig, og for den støtte jeg har fået, 1000 tak nu. Jeg skal jeg bare nyde det, og jeg drikker mig aldrig stiv, men jeg skal være monsterstiveg, måske endda to dage i to dage, da du mærke til at. To dage la du mærke til, at hans trøje er intakt. Ja, han rev den ikke i stykker, det hit. Som nej, som sidst nej. Eller som Poul Erik Høyer faktisk gjorde i 1996, da vi også vandt guld. Poul Erik Høier kigger forbi om to timer og fortæller lidt om hvordan det var og sætter Victor Sejr lidt i sådan badminton perspektiv. Men jeg hørte, der var tårer ligesom sidst. Ja, han græd. Ja, det så jeg faktisk ikke. Nej, men det det kunne jeg jo et læse. Okay, han græd så det sagt, klokken er 6:42. Ni ansatte i FNs organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, Unra har kan have været hvert fald involveret i Hamas terrorangreb d. 7. oktober på Israel. Det oplyser Fn til nyhedsbureauet Reuters. Det er FNs interne overvågningskontor, der har undersøgt anklagerne mod Unr. Der vil vi. I alt er 19 ansatte blevet undersøgt. 9 personer, hvor man så har fundet et eller andet på dem, vil nu blive afskediget. Vicetalsperson faren Hak siger, at for ni personer var der beviser nok til at konkludere, at de kan have været involveret i angrebet d. 7. oktober. Vi får dog ikke oplyst mere præcist, hvad de ni har gjort. Godmorgen Allan Sørensen, godmorgen mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad. Lad os bare lige tage ordlyden her. Altså, der var beviser nok til at konkludere, at de kan have været involveret i angrebet. Hvad tænker du, når du lige hører det?En en en svag formulering, fordi den på den ene side, altså går man ud og fylder afskeder de her folk. På den anden side siger man, at der stadigvæk, altså de har the benefit of the down, altså det der stadigvæk ikke helt. Man er ikke helt sikker på, at de har været med, de kan have været med. Men det jeg tror det hænger sammen med juridiske formuleringer, forstået på den måde, at hvis de går ud og fastslår, at de 100 % har deltaget i angrebet d. 7. oktober, ja så skal der også åbnes op for at de bliver retsforfulgt og eventuelt stillet for en krigsretsdomstol. Så uagtet ordlyden så et eller andet er gået galt, hvordan? Hvordan kan det være at Un er W. A? Altså at Fn en Fn del er endt i en situation, hvor man så har medvirket på en eller anden måde til et terrorangreb?Fordi angiveligt er Una blevet infiltreret. Ikke bare er, Altså, det er jo efterhånden næsten en lokal palæstinensisk organisation i Gaza og har været det i mange år, men er på den ene eller anden måde og i et vist omfang blevet infiltreret af Hamas og de andre terrororganisationer i Gaza på den måde, at Hamas og Islamisk Jihad for eksempel har repræsentanter deres egne repræsentanter et eller andet sted i Usystemet. Hvor omfattende det er, det ved vi ikke. Har der været reaktioner fra Fn toppen på, at nu nu har man altså et organ, som på den måde er blevet dømt?Det det en lidt speget sag, altså fordi de blev jo beskyldt af Israel allerede tilbage i januar for at personalet havde deltaget i i massakren d. 7. oktober, og det er så siden hen blevet afvist, og gang på gang har Fn repræsentanter repræsentanter været ude og sige at der ikke Israel har ikke lagt beviser nok på bordet og har i det hele taget forsøgt at skabe tvivl om om Israels påstande. Nu går man så ud og siger det modsatte altså og giver rent faktisk Israel ret i at der var ansatte der deltog her den 7. i terrorangrebet mod Israel. Og det er jo altså, det er jo en indrømmelsessag fra fra FNs side. Men det er som om, at det der bliver sagt sideløbende med at den her rapport bliver lagt på bordet, det er, at nu nu kan man lukke sagen. Der er ni, der er blevet fyret, der er en, der er blevet frikendt, og der er ni, hvor man ikke har beviser nok. Ergo sagen kan lukkes. Det er det, der er signalet fra fra Uras side. Hvad gør det ved tilliden til organisationen? Og altså, det er jo en en intern Fnundersøgelse af et andet Fn organ, som så som du siger, delvist er blevet infiltreret af Hamas. Så er der tillid til at den her undersøgelse er retvisende, og er der, kan der være tillid til ugen. Der er tillid til, at at undersøgelsens resultat, altså den den konklusion, man er nået frem til, at den også er, altså at det har været en professionel undersøgelse. Men set med israelske øjne, for eksempel her til morgen også i går aftes, da da rapporten blev offentliggjort. Der sker nærmest det modsatte, altså mistilliden til Ulm. Den vokser, fordi man i Israel er af den opfattelse, og det er både Israels udenrigsministerium, men også Israels ambassadør i Fn, der skælder ud på den her eller skælder ud over rapporten. De mener simpelthen, at det er for lidt. Det har taget alt for lang tid at nå frem til den her åbenlyse konklusion, og det er alt for lidt, altså den, den omfatter ikke nok, og det hænger sammen med, at man fra israelsk side åbenbart har videregivet informationer omkring flere end 100 ansatte i systemet, men at Hume så ender med i sidste ende kun at behandle 19 af de af de personer, man har nævnt. Så der er dels, at man kun behandler 19 af de personer. Der er også noget, jeg hæfter mig ved i citatet fra fra Hvad hedder han? Han har fra fra Hvad hedder det Fn, som siger, at at at de kan de her ni personer kan have medvirket i terrorangrebet. Hvad skal vi lægge i det?Altså, jeg tror simpelthen det er en en juridisk formulering. Det er en formulering man har tænkt meget, meget godt over meget længe, fordi og jeg er ikke juraekspert. Men hvis man går ud og siger, at de helt 100 % sikkert har taget del i angrebet d. 7. oktober, jamen så vil Israel presse på for at få dem dømt ved en international domstol for for krigsforbrydelser eksempelvis. Og det betyder, at at gør man det, jamen så vil presset og opmærksomheden omkring unra voks tifoldigt. Men spørgsmålet er her nu hvor rapporten er lagt, er lagt frem, eller konklusionen i hvert fald er lagt frem. Vi kender ikke detaljerne i rapporten, fordi den den ligger unor ikke frem. Men efter resultatet er blevet lagt på bordet, så er spørgsmålet, og det tror jeg er er også sagen, altså at Israel vil gå videre med det her. Israel vil presse på for at få until også at undersøge de flere end 100 navne, som Israel har videregivet til Plus bevises angiveligt bevismateriale for, at de også har en eller anden form for forbindelse til Hamas eller islamidehat. Der er jo nok at lave Allan Sørensen, hvis man er en organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten lige nu, som Uva er i Fn regi. Hvordan tror du det kommer til at påvirke muligheden for at de kan arbejde fremover?De har allerede svært ved at arbejde, og de har svært ved at samarbejde med Israel, fordi der er skabt den her øgede mistillid efter efter krigens start, og og det betyder helt konkret, at det er blevet sværere at at uddele nødhjælp, for eksempel at den humanitære hjælp, der kommer ind med lastbiler, har der været åbne skinnerier hen ad vejen mellem Israel og Una, hvor Israelbeskylder A for ikke at gøre nok, og for at med vilje ikke at køre lastbilerne helt ind til de steder i Gaza, hvor nødhjælpen skal nå frem til for at stille Israel dårligere, altså for at kunne give Israel skylden for, at der ikke kommer nødhjælp nok ind. Og det er et direkte resultat af af af den mistillid, der allerede var før rapporten her blev lagt på bordet. Og det at rapporten nu kommer frem, tror jeg betyder, at at mistilliden simpelthen vil vokse. Og hvem forsøger at løse det her?Jamen det gør det, gør Fn systemet jo. Altså man har undersøgt sig selv, og det gør diplomatiet i og med at man forsøger at at mægle mellem. Altså, der er nærmest en situation, hvor der mæles mellem og Israel for at få tingene til at køre. Men mit indtryk er, at den israelske regering og det er også det, der kommer på det. Det vi hører i dag, at Israel simpelthen tager skridt til at vedtage nu er nu er parlamentet på sommerferie, så det bliver ikke lige nu og her, men der er stemmer i Israel, der forsøger at få udenrigs organet, altså uden organisationen, altså få vedtaget at den er en terrororganisation. Og sker det, ja så vil det tidligst være til efteråret. Men sker det, så vil det jo være komplet umuligt for Unmot samarbejde med Israel fremover. Og så har vi en virkelig reel krise mellem Israel og en del af Fnsystemet. Du siger, at Una tidligere i hvert fald har været infiltreret af Hamas. Nu er ni personer så afskedige. Hvordan skal vi forholde os til organisationen nu?Med skepsis vil jeg sige altså det. Det kan være Israel overdriver. Det kan også være Israel har en pointe, og der er jo altså alt sådan al sund fornuft. Vi vil pege på, at at Unwamåske skulle undersøge sig selv bedre. Ikke at Israel har 100 % ret, men hvis bare Israel har 20 eller 30 % ret, og at der faktisk er noget om, at at flere medlemmer, altså ud over de ni, der nu er blevet fremlagt her i rapporten, hvis der bare er 10 mere, hvis der er 50 mere, hvis der er 100 mere, der også har forbindelser til terrornetværk i Gaza, jamen så er det jo et reelt problem, og derfor burde, og det bør måske også være tilgangen. Bør Fn, FNs flygtningeorgan i Gaza og i Mellemøsten, altså Umarbør de måske foretage en mere dybdegående undersøgelse af sig selv?Tak fordi du ville være med til at udlægge det for os Allan Sørensen. Det var så lidt. Mellemøstkorrespondent er med fra Israel 6:53. Måske der er flere, der har undret sig, når den noget karismatiske rappers New Dog er dukket op i diverse indslag fra det her års Ol. Han er en del af et bemærkelsesværdigt heppekor, hvor han selv sammen med rapperen Flaver Flave og Jason Cels har haft et særligt fokus på at promovere de kvindelige amerikanske atleter med kreativt merchandise, sponsorater og indhold på forskellige platforme. Det lyder blandt andet sådan her. Se you orte your. Prøver på yoimis, de polerede. HeuteJa, her flavor flav med det amerikanske kvindehold i vandpolo i Paris. Amalie Bremer, radiovært, forfatter, kvindefodboldekspert. Godmorgen, godmorgen. Hvis du helt kort skulle sætte nogle ord på de her tre personligheder, Snup Dog lever slave Jason Cals for lytterne. Hvem er de tre herrer så?Jamen altså, hvis jeg lige skal tage helt kort en for en, og så måske det er det, der er det, der kendetegnende for dem alle tre til sidst. Altså Jason Kelsey. Han er Han er tidligere Nflspiller, amerikansk fodboldspiller, stoppede sin karriere for nylig, og så er han måske mest af alt lige nu kendt for at være bror til Trevikuilsey, som er Talos wift kæreste. Det derfor, han også måske er kommet frem. De har en podcast sammen, der hedder New Hights de to, og han er også sådan en, der, der medvirker i forskellige tvprogrammer. Så er han sådan rigtig det han han kan lide. Han er blevet set og drikke masser af øl, og han hygger sig rigtigt på bagkant af hans sportskarriere, ham her, Jason Kelsey. Så er der Palaver Flap, som du siger er jo ja, tidligere rapper, sådan sådan hipeman vil man nok kalde ham. Var med til at stifte den rapgruppe, der hed Public Enemy tilbage i i 80-erne og er sådan lidt har været med i nogle forskellige realityshows blandt andet også. Måske er der nogen, der vil kunne huske han. Han var med i et realityshow, der hed The Soreallife, hvor han mødte Brigitte Nielsen, den danske skuespillerinde, som han fik et forhold til, og de var også med i nogle realityshows. Det var meget underligt, men men det har i hvert fald også sådan senere blevet blevet kendt som og så selvfølgelig Snoop Dork, som jo er den her kæmpe store westcoast rapper fra fra også 90-erne frem af, sammen med Snopordray og så videre, som jo har været også en en en hård fyr med med med voldssager og mor anklager, våbenbesiddelse, vold og alt muligt. Så så alle tre er de jo sådan nogle tror jeg godt man kan sige sådan nogle nogle mande mænd, der måske har fået fået lidt lidt blødere kanter senere. Jeg vil måske ikke sætte sætte Jason Kills i helt samme kategori, men men i hvert fald tror jeg godt man kan sige, at det er nogle som som langt hen ad vejen også har lavet karriere på sådan lidt lidt hårdere og mandlige. Hvad kan man sige? Jeg ved ikke om man kan sige værdier eller eller i hvert fald sådan, hvad man hvad man vil kalde den her maskulinitet både inden for sport og og rapmusik, som nu har har genfundet en eller anden kærlighed til til sport og til kvindesport på en på en lidt rundere måde, end de fleste af os måske havde regnet med. Ja, hvad var din første tanke, da Snug, Dolk og Company begyndte at dukke op ved Ol?Jamen jeg var egentlig ikke sådan helt vildt overrasket. Selvfølgelig er det lidt lidt specielt, og jeg havde nok heller ikke for fem eller 10 år siden gættede på, at jeg ville se stod i fuldt dressur og nat siddende ved siden af Mapstr Ol. Men der er jo rigtig mange sådan kryds imellem sport og så andre dele af den popkulturelle sfære i de her år. Altså, der er masser af crossovers, sport, musik, mode, film, tv, hvor de her kan de så også på en eller anden måde mænger sig på kryds og tværs. Og så er det altså rigtig meget i kvindesport for tiden, især i Usa. Det er sådan særlig celebrity hyped på en eller anden måde i de her år, så så på den måde overrasker det mig ikke, at der også er nogle af de her kendisser, der ligesom på en eller anden måde også gerne vil være med der. Ja du, du sagde, at han han møder op sammen med Martha Stue. Der er billeder af ham fra tilskuerrækkerne, hvor han simpelthen sidder med ridehjelm. Og ja, i fulgt af 10. Hvor tror du den her prominente støtte til de kvindelige atleter kommer fra Jan?Jamen altså, det er jo selvfølgelig lidt svært at gætte på, men jeg tror der er flere ting i det. For det første så tror jeg også, at der måske også her tænker jeg måske især på Scnobedalk. Altså han virker også som en type, der gerne vil have det rigtig sjovt, og han han er sådan blevet til en eller anden form for for Usa, som er skot. Sådan en en rar onkel, der kommer ind og er så støttende for dem alle sammen. Og det startede jo lidt med han han kommenterede noget noget dressur ved Ol i Tokyo, hvor det gik viral, fordi han sagde at at hestene qripwalkede den her sådan bande måde og gå på og så og så er han egentlig bare blevet ja som sagt en en form for mascot. Har jo været ude og svømme med Michael Felps, hvor han han snakkede meget om sin egen long power, hvilket jo man også vil synes kunne trække lidt på smilebåndet af, fordi man ved måske han har han har røget en del, den gode snot Dark og sådan noget, så han er han. Han virker som en der vil der vil have en en good time, som de ville sige det ovre i Usa, ikke? Og og og samtidig så er det jo selvfølgelig også en måde selv og få noget opmærksomhed og noget omtale på det. Det skal man heller ikke være blind for, altså alle de her tre som jeg nævner er også nogle der er lidt laver lave og og sankie i nogle realitet programmer. Måske prøver og finde lidt en i gåseøjne anden karriere end den der var deres oprindelige karriere, altså amerikansk fodbold og musik. Og det er måske også der de ser et eller andet sted hvor at de på en eller anden måde kan holde sig relevant ellereller få noget omtale. Og helt kort Amalie, Før vi rammer Radioavisen lige om lidt, hvad betyder det så for for kvindesport sådan bredere set? Altså? Har det en effekt? Ja. Helt sikkert, altså Flavor Flav har jo så sponsoreret det her amerikanske vandpolohold, så det giver jo en en effekt. Derudover så er kvindesporten jo altså uopdyrket land økonomisk set, og det er helt sikkert et sted, hvor der er en masse kommercielt potentiale, og de her kendisser, de er med til at give en blåstempling. Det ser vi også i amerikansk kvindesport, i deres fodboldliga, barske liga og så videre. Der er masser af kendte mennesker og rige mennesker, som investerer i de her år, så på den måde, så er det med til og og bringe kvindesporten frem. Tak for at være med os, Amalie Bremer. Det var så lidt. Radiovært, forfatter, kvindefodboldsekspert. Ja, og det her Ol er faktisk det første i historien, hvor der er lige så mange kvindelige atleter som mandlige. Og så er det i aften, hvis man er blevet bidt af Manpolo af Usa. Altså holdet, der er sponsoreret, spiller mod Ungarn. Måske med flavor flav på sidelinjen. Det er i hvert fald 8:45, hvis man skulle være blevet nysgerrig. De voldelige optøjer, der de seneste dage har hærget Storbritannien, har været længe undervejs og bunder i den økonomiske nedtur, som har ramt store dele af den britiske arbejderklasse. Det mener Mikkel Juul Iversen, der i 15 år har arbejdet med udsatte briter og er stifter af Ngoen under One Sky. Vi taler med ham kl. 7:30 om det, der foregår i Storbritannien lige nu. Selvom Iran ikke vil eskalere den i forvejen anspændte situation i Mellemøsten, så skal Israel straffes for angrebet på Hamas øverste leder, som den siger en talsperson for det iranske udenrigsministerium ifølge Reuters, og nogenlunde samme melding kommer fra den libanesiske milits Hisbolla. Vi ser på, hvordan befolkningen i henholdsvis Israel og Libanon forbereder sig på en mulig storkrig, og hvilke overvejelser de gør så om at forlade regionen første gang om 10 minutter. Sådan her lød det i juni, efter at statsminister Mette Frederiksen blev overfaldet af en mand på gaden i København J. Jeg er ikke helt. På toppen og jeg er ikke helt mig selv endnu. Det var først og fremmest en en forskrækkelse. Ja, sidst i den her time taler vi med retsrapporter Caroline Klante om retssagen mod den polske mand, der er tiltalt for vold mod statsministeren. Sagen begynder nemlig i dag ved Københavns Byret. Vi er i gang med anden time af dagens P1 morgen i studiet: Morten Runge og Anne Kistine Hermann. Vi lægger ud i Storbritannien. Premierminister Ker Stammer lover at slå særdeles hårdt ned på de urostiftere, som har plaget landet den seneste uges tid. Han siger sådan her. Be no doud the at Pais apati isfront ile facet full for of the lorte palice. We be mcing orust inde vetus we be held on remon, cages will fule and conventions will foley. Ja, sådan sagde stammer i søndags, efter at de seneste ugers voldsomme optøjer anført af eller den seneste uges voldsomme optøjer anfører, da den yderste højrefløj kulminerede med, at to hoteller i det nordlige England, der bruges til at huse asylansøgere, blev vandaliseret og sat i brand af vrede demonstranter. Ja, sådan lød det, mens de knuste vinduerne og stormede faktisk The Holiday in Express Hotel ved byen Rothe Han man kunne høre: de knuser vinduer. 400 er blevet anholdt, siden urolighederne brød ud. Det handler jo altså om, at tre piger blev knivdræbt mandag i sidste uge. Og alt det her sker sandsynligvis, fordi rygter om gerningsmændenes identitet og motiv spredte sig på nettet. Han havde forældre til i Rwanda. Det har han, men også alt muligt andet, som ikke viste sig at være rigtigt. Morten Rønnelund: Godmorgen, godmorgen Morten, Journalist, Storbritannien, kommentator fra avisen Danmark Kir stammer altså. Storbritanniens premierminister har også sagt, at han vil give politiet adgang til og indsætte specialiserede betjente. Når du lige hører ham og og ser den værktøjskasse han og den retorik, han han lægger for dagen, hvad er det så for en strategi, han har lagt, tænker du?Strategien er, at jo hurtigere man kan få anholdt og dømt nogle, jo mere forebyggende en effekt vil det formentlig have. For så kan man sørge for, at der ikke er nogen andre, der sommerferie keder sig for at sige det rent ud og og går på gaden for at gå med i den her protest. Så så meningen er at at slå rimelig hurtigt og også rimelig hårdt ned på på dem der bliver fanget, og så sørge for at der falder en hurtig dom. Og så skal det være forebyggende. Det er sådan den den enkle pædagogiske løsning, der skal til. Og det er ikke noget, han finder på ud af Det blå i virkeligheden Kir Stammer. Han var i en årrække chef for de offentlige anklagere. Hvad er det for nogle erfaringer, han tager med sig derfra?Han har den indlysende. Han ved sådan fra sit arbejde og på egen krop, hvad der virker i forhold til straffe, hvad der virker i forhold til at være præventivt. Altså, han går ikke og biller sig noget ind. Det bliver ikke udelukkende signalpolitik, men den allervæsentligste erfaring han kan gøre. Så det var den, han fik i, da der var optøjer i London. Alle det her af andre årsager, men af samme slags, og som også spredte sig til til resten af landet. Og det han opdagede på det tidspunkt, det var netop, at den hurtige indsats havde en forebyggende effekt. Det hjalp også at komme efter folk, når urolighederne har lagt sig. Altså simpelthen se video igennem og så finde frem til folk, identificere folk og så anholde dem senere. Den der konsekvens med: du kan ikke bare gemme dig bag en maske og ikke blive fanget på dagen, og så slipper du fri. Det var også en vigtig ting, så det er også noget, han er i gang med nu. Og så var han måske blandt de første, der opdagede, hvor meget mobiliseringskraft, der har været i sociale medier, fordi der i 11 Jamen, der var det Facebook og Twitter, og så var det en lille tjeneste, der hed Blackberry Massengalen smartphone, der hurtigt døde, men som nogen havde i en kort periode, og som i dag kan sammenlignes lidt med den tjeneste, der hedder Telgraf. Så nogle af de der måder at mobilisere sig i grupper online via sociale medier opdagede han meget tidligt, og derfor har han også været meget tydelig den her gang. Om en ting er at være på gaden, altså det vil du blive dømt for, men det nytter heller ikke noget bare at sidde som tastatur kriger og og give gas. Så kommer vi altså også efter dig, så der kommer også en politiindsats i forhold til at identificere folk, der sidder bag alle de her profiler og gasser stemningen op. Men en ting er jo at true med med anholdelser og sige man har et stort net ude til at overvåge, noget andet, hvor man så skal gøre af de folk man anholder. Han har jo lidt et problem med, at der ikke er plads i fængslerne. Det har meget af valgkampen, der førte til hans sejr, jo handlet om. Ja præcis. Og de konservative, som havde magten før, de var allerede i gang med at løslade folk tidligt, sådan når de var halvvejs igennem deres deres domme. På nogle områder ikke de mest voldsomme. De retssikkerhedsmæssige hensyn, der skal de igennem deres fulde dom. Men men der begyndte man at at løslade folk tidligt, og laborregeringen, da de kom til en, der kiggede de også på tallene, og at kunne se det er vi også nødt til. Og i første omgang, så skal man gennemføre 50 % af sin dom, så bliver man løsladt, og så senere på efteråret, så udvider det til at han kommer ned på 40 %, for de kan se, at presset er allerede så højt, og det var inden de her uroligheder, og nu er der 400 anholdt, et måske lidt mere, efter der i går aftes også var optøjer. Plymouth, Men hvis man begynder at fange mange, og hvis man også anholder måske tusindvis efter for man går på nettet, og fordi man ser video igennem, jamen så får han et pres på fængslerne. Men ikke kun det, Altså, der er ikke dommere nok til at eksekvere de her sager hurtigt. Der er ikke forsvarsadvokater nok til at eksekvere dem så hurtigt, og hvis bare halvdelen af dem nægter sig skyldige, så skal der rigtige retssager til, og så vil det sige, så får det en lang hale af efterbearbejdning, hvor der også skal bruges ressourcer. Så det er en knivsag, han er på i forhold til, hvor mange der faktisk bliver anholdt. Mange af hans udtalelser er jo gået verden rundt. Måske fordi han er meget hård i sin retorik over for demonstranterne. Ja, det vil han faktisk ikke engang kalde dem. This is not protest. I Okens valent fucker in. It has no lese on Ostrits or Oline. Er de er der? Er der? Er der stemmer i Storbritannien, som siger hey han. Det bør også være en premierministers opgave at lytte lidt til protesterne, selvom de kommer meget voldeligt til udtryk. Det er indlysende, enhver statsmand, der kan mærke, at en del af befolkningen har smerter af en eller anden slags, skal prøve at forstå dem. Men, men, men, det er svært at lytte med pistol for tindingen, og jeg tror, det er det, som Kisame har prøvet at sige i alle de taler, han har holdt om de problemer, der har været her, nemlig det ikke protest. Det er vold. Og hvis man sådan skal tage et billede på, hvorfor han måske har ret, men de demonstranter, der er det, det er altså ikke fordi de har skilte med, hvor man kan læse hvad de vil. Det er ikke fordi de har en talsperson stående ude klar til at tale med medierne, snarere jager medierne væk. Det er ikke fordi de har et program, hvor man sådan kan kan kan forstå hvad hvad de finere detaljer i protesten er. Så så selvfølgelig skal der lyttes, og det tror jeg også han vil blive presset til. Især hvis det hvis, hvis det fortsætter. Men der er ikke så meget at lytte til på gaden, andet end at det er stop the bots, stop indvandringen ud af England. Vi vil have det selv, og også nationale sange på engelsk foran de her hoteller. Så selvfølgelig skal der lyttes, men lige nu er det svært at høre, hvad det er, pointen er. Der er jo både folk på højrefløjen, men også i Stammers eget parti, Læber, der siger, at man er nødt til at tale om indvandring og problemerne og adressere de bekymringer, som de har meget uro, vrede uromagere rejser. Hvad er det for et politisk pres, der er på Stammer det? Man kan jo sige: det er hans første store opgave som premierminister. Jamen han skal. Han skal balancere en en knivsag på mange forskellige måder, fordi selvfølgelig skal der lyttes. Det nytter ikke noget at at fremmedgøre en så stor del af befolkningen. Man er også nødt til at have kompromiset i sig på på en eller anden måde. Spørgsmålet er bare, hvornår det starter, og hvornår bunden i de her protester og villigheden til at forklare, hvad der ligger bag protesterne, bliver stor nok til, at det giver mening at lytte. Et andet problem, der kan opstå for ham i forhold til de forskellige grupperinger og politisk, men det er hvis der skulle komme optøjer eller sammenstød mellem grupperinger om Israel Hamas spørgsmålet, så skal han gå ensartet til dem. Der er også noget indbygget i Labersdna om, hvem man holder med der, som som kan være problematisk, så han skal balancere det der meget nøje. Også fordi Ger Starman ved valget her for fire uger siden vandt en stor del af de konservative stemmer over til sig, og det er folk, der har borgerlig observans. De er ikke voldelige højreekstreme, men de har til højre for midten holdninger, og hvis det hele flyder for meget sammen, hvis det her bliver sådan et juletræ, hvor alle mulige borgerlige tanker kommer med op, og han ser ud til ikke at ville lytte til nogen, jamen så er det halvdelen af den britiske befolkning, han ikke lytter til. Og så kommer der i hvert fald et kæmpemæssigt politisk problem. Hvis han ser ud til bare at være den den, den gamle anklager vil slå hårdt ned, fordi det er det, han kender det, så bliver det lidt for meget hjemmebane. Så på et eller andet tidspunkt, jamen så skal der noget noget dybere lytning til, og jeg er sikker på, at rådgiverne i Dawning Street, de også er i gang med at forstå. Hvad er det her? Ligesom mange andre europæiske regeringer kigger på dem? Hvad de her grupperinger? Hvad er det? Hvad ligger der egentlig nede under det de, det de siger i protesterne?Ja, og kan du svare meget kort på det, Morten Rønlund: Altså, hvad ligger der egentlig nede under al den her ilt, påsættelse og smadrede ruder? Der står ikke nede på deres K. Skilte: Ja, nu kommer jeg også til at snakke med Mikkel her efter efter klokken halv, og jeg tror, han har en del af forklaringen, nemlig at det måske ikke kun er indvandringen, men der har været et hårdt økonomisk pres på. En stor del er ikke kun arbejderklassen, men også middelklassen i i Storbritannien, og vi kan gå helt tilbage til Brexit. Det ærgerligt at skulle bringe det op, fordi der er virkelig mange, der ikke gider at høre på det mere. Men men efter Brexit er der gjorde det ondt på økonomien og alt hvad der er sket efter fra fra corona til krigen i Ukraine har gjort mere ondt på Storbritannien, fordi Brexit startede dem lidt lavt. Så nedenunder er der den der følelse af levestandard, og så kommer den lidt til udtryk mod indvandring. Når det er sagt, så er indvandringen også markant steget. Det er 700000 om året, hvor det for for femsyv år siden var var var 1020 1000. Så så der er noget. Et andet problem er bare også, at det ikke entydigt sikkert. Man kan ikke bare læse ud af statistikkerne, at indvandringen er et problem. 14 % af sundhedsvæsenet er bemandet af folk, der er ikke britiske og kan, og sundhedsvæsenet kan ikke hænge sammen uden dem. Så så det. Det er også en balance, fordi Storbritannien har brug for en eller anden form for indvandring for at hænge sammen i sin arbejdsstyrke. Tak for din analyse, Morten Rønlund selv tak, godmorgen, godmorgen Storbritannien, kommentator for avisen i Danmark. Og når vi lige hørte ham sige: mikkel kommer 7:30, så det rigtigt? Mikkel Juel Iversen er stifter af Ngoen Unte Wonky og har arbejdet med udsatte briter. Han kommer og giver sit syn på, hvorfor der er så meget uro lige nu. 7:17. Der er en meget trykket stemning i Israel lige nu. Sådan lyder det fra mellemøstkorrespondent Allan Sørensen, som befinder sig i den nordlige by Haifa. Jeg mærker det på befolkningen her i byen, der ikke bevæger sig særlig meget udenfor for husene, altså de de køber det nødvendige i supermarkederne og holder sig ellers hjemme. Selvfølgelig er der mange på arbejde, men dem der ikke har noget og og vigtigt at gøre uden for deres hus, de bliver simpelthen hjemme, og det er et direkte resultat af, at man stadigvæk tror, der kommer et angreb. Både den libanesiske milits Hisbolla og Iran har nemlig svoret, at de vil hævne sig på Israel, efter at Israel i sidste uge først dræbte en højtstående Hisbollaleder uden for Libanons hovedstad, Beirut, og siden er blevet anklaget for at dræbe Hamas politiske leder, Ismail Hanie, i Irans hovedstad Teheran. Og Israel er også forberedt på at blive angrebet fra flere fronter. Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Iran og deres allierede forsøger at omringe os med et kvælertag af terror på syv fronter. Deres synlige aggression er umættelig, men Israel er ikke hjælpeløs. Vi er fast besluttet på at stå imod på alle fronter, på enhver arena, nær og fjern. Ja, så vidt altså Benjamin Netenahu. Nu har vi forbindelse til dig, Karin Tikva Wolfson. Velkommen til. Ja tak, du har boet. Godmorgen. Du har boet i Israel siden 2006, og du bor lige uden for Jerusalem, hvor du arbejder på et apotek, du kunne. Du skulle faktisk have været med et fly hjem til Danmark her i weekenden, men det kan du så ikke på grund af det ventede angreb fra Iran. Hvordan kan det være?Jamen flyselskabet de har, de har valgt at aflyse vores fly, så vi vi blev så ombooket til et fly lørdag og fik at vide at det var heller ikke sikkert at det kunne komme. Men siden har vi så fået en en malme besked om at der er et fly søndag. Men vi vi ved jo alting kan ændre sig i Israel, så vi håber virkelig at det lader sig gøre. Ja. Ja, både Israel, Libanon og Iran har som sagt sagt, at de vil hævne sig på Israel. Hvordan er det for dig og din, din nærmeste at gå og vente på det?Jamen det giver jo selvfølgelig utryghed, fordi man først og fremmest fordi vi ved ikke helt præcis, hvad der vil ske, og vi ved heller ikke, hvornår det vil ske. Der var jo også april, et angreb fra Iran. Men men der oplever vi et stort ånder, fordi at Iran inden for en time, der sendte de over 300 missiler og droner på en gang, og det det lykkedes Israel og andre lande allierede der der hjalp Israel med at afværge alle de der våben, så det kun var så nini 90 % af alt hvad Iran sendte, det nåede ikke til Israel, så så det var et stort under, og der er den jødiske videskabsmander har udtalt, at det virkelig et under det Gud, der har gjort det, fordi at det er en under på størrelse med dengang Gud åbnede det Røde Hav for for israeliterne, da de gik ud fra slaveriet i Egypten. Så så vi stoler på, at at Gud vil bevare Israel, og han vil gøre noget også den her gang. Man kan sige: det jødiske folk har jo lidt stor overlast historisk set. Hvorfor tror du på, at Gud vil beskytte jer den her gang?Fordi at han er jo Israels Gud, og og der står jo, at han er Israels vogter, og det kan vi læse som over alt i Biblen og ud af den samme, Han var den samme, og han er den samme og de vel altid verden samme, og Israel er stadigvæk hans udvalgte folk. Og vi tror ikke, at Gud vil tillade, at Israel bliver slettet af verdenskortet. Hvad er det så, der gør, at du alligevel håber at komme ud af Israel nu?Ja, men det var fordi vi havde planlagt at skulle besøge min familie. Det var vores ferie, som vi havde set frem til meget længe, hvor vi både skulle besøge min familie selvfølgelig og også tale om Israel og hvad Gud gør Israel. Du bor lidt uden for Israel er sløret for Jerusalem som sagt, og Jerusalem var en af de byer, der var målt for det sidste iranske angreb, som du nævnte, hvor langt det meste blev skudt ned af det israelske luftforsvar. Hvor meget fylder det i dine tanker, at at også der hvor du bor, kan være mål for for et kommende angreb?Vi ved jo, at Iran de kan jo deres lange distance missiler og hvad de sender, de kan nå overalt i Israel. Så så selvfølgelig, der er jo ikke noget sted vi kan være trygge fysisk set. Det er jo kun på grund af ved at ved at stole på Gud, at vi kan, vi kan være trygge. Ja. Ja, og I har ikke noget beskyttelsesrum, ved jeg, så hvad? Hvad vil du gøre, hvis det her angreb fra Iran og Hisbolla kommer?Jamen ligesom vi gjorde i begyndelsen af krigen d. 7. oktober, altså vores udaage jo, at der er et værelse i vores hjem i vores lejlighed, der har beton vække hele vejen rundt, og der så vi så ind i begyndelsen af krigen, og der vil vi selvfølgelig også løbe ind igen og lægge os på på gulvet, hvis der det er en sirene. Hvad? Hvad er det for nogle officielle informationer, officielle kanaler I følger med i for at finde ud af, hvordan I skal forhold jer?Jamen der er jo selvfølgelig det hedder det home front command, der giver en informationer, også særligt hvilke steder. Altså selvfølgelig er vi blevet opfordret til at sørge for vi har profession hjemme. Jo, så vi så vi ligesom har nok mad, og hvis der pludselig ikke er elektricitet og internet eller sådan noget, at vi skal være forberedt på det på den ene eller anden måde. Føler du dig forberedt? Jamen vi har jo sørget for at købe ind. Jo så vi har så vi har noget mad, og jeg har selvfølgelig tænkt på også okay, hvad så hvis hvis køleskabet ikke virker, har vi så noget andet vi kan spise som vi? Ja på den måde, og vi sørger for at vil have vandflasker, hvis hvis der bliver et problem med vandet. Tak for at fortælle om din situation. Karin Thika Wolfson. Det var så lidt dansk israeler, altså bosat lige uden for Jerusalem 7:24 blev klokken. Og med det kan vi sige godmorgen til dig, Anne Vang Rasmussen. Du er rektor på Københavns Professionshøjskole. Du er på forsiden af Politiken i dag. Med et forslag, som du skriver sammen med en række kommunaldirektører. Det er en kronik, som er blevet til en forside står: alle unge skal gå på den samme gymnasieuddannelse, et enhedsgymnasium, foreslår I, Hvordan skal det se ud?Jamen vi ved, at unge i dag er meget ukomfortable med og skulle vælge fremtid, når de meget, meget unge. Det fører til mistrivsel og også til, at mange vælger forkert. Og det er egentlig en ret dansk ting og have så fragmenteret et ungdomsuddannelsessystem, som vi har med erhvervsuddannelser og mange forskellige typer af gymnasie, over 100 forskellige erhvervsuddannelser og så videre. Så vi foreslår at gøre ligesom i mange andre lande med med en indgang for for alle unge, og så og så kan man differentiere, altså lave noget forskelligt inden for inden for det gymnasium. Og hvorfor tror du, at det ville tage noget af præstationspresset fra de unge, at man ikke skulle vælge?Jamen jeg skal måske starte med at sige, hvad det er for et præstationspres, der er i folkeskolen i dag. Der er rigtig meget forskning, der viser, at i stedet for at lære for at lære, altså fordi det er det er fedt at lære noget, om man er videbegærlig og nysgerrig, at så lærer man for at præstere, for at kunne komme et bestemt sted hen, nemlig typisk det almene gymnasium, som rigtig, rigtig mange unge vil. Det er klart, at at hvis man ikke havde så hårdt et adgangskrav og ikke skilte fårene fra bukkene, som som man gør i dag, også som man politisk faktisk overvejer at gøre i endnu højere grad end i dag, så ville det gøre noget andet for de unge mennesker. Og det er netop fordi man politisk overvejer at at gøre det, at at vi tænker så er det altså på tide og og foreslå at at gøre noget andet og gerne ligesom man gør i i rigtig mange andre lande med lidt bedre erfaringer end det danske system. Så det der jeg har søgt inspiration i udlandet til sådan et enhedsgymnasium, Men, men hvis der også skal være forskellige veje i enhedsgymnasiet, risikerer man så ikke og udløse de samme ting i hovedet på den unge, der så bare skal vælge sin vej lidt senere?Jo ikke hvis det i højere grad handler om motivation og og hvad man interesserer sig for g hvad man har talent for inde i inde i sådan et gymnasium for alle I dag er det jo sådan, at det almene gymnasium, det er jo der, hvor festerne er, og hvor de fede klassekammerater er de sociale fællesskaber det det er der, hvor man får lov til at være ung på en bestemt måde, får lov til at være på en bestemt måde i en periode og sit liv og et det mange søger også nogle for hvem det slet ikke var det var det rigtige og det det har de politisk tænkt. Det det et problem, og det er jeg sådan set fuldstændig enig med dem i. Det er bare løsningen jeg synes er værd at diskutere lidt mere. Det er blandt andet Norge ved, at I har, I har kigget til. Står du med med dokumenterede effekter af af sundheden på en en ungdomsårgang i hånden, når du siger, at det ville virke og lave sådan et enhedsgymnasium?Altså det, vi ved fra den danske forskning, det er Center for Ungdomsforskning, at der er virkelig temmelig meget forskning på både det her med præstationspresset, hvor meget præstationsorientering fylder i det danske system. Vi ved også, at de unge synes, det er rigtig, rigtig svært at skulle vælge, og vi ved, at det, der driver deres valg, ikke er motiv, men dels hvad de ser som præstitiøst og hver især deres møder også ser som præstitiøst, og så også de sociale fællesskaber og hvad kammeraterne gør. Så det er heftigt dokumenterede de negative effekter, som som nu tænker jeg også det systemet om der har. Om der var positive erfaringer fra Norge? Altså om man virkelig vælger af motivation og ikke af de andre ting du siger, ved bare at udsætte valget lidt og have det ind i sådan et enhedsgymnasium. De har i hvert fald ikke helt de samme de samme negative effekter som som i Danmark. Og nu er det jo så det torsdag og fredag. Der er børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye og alle de andre fra regeringen samlet til det årlige Sorømøde, hvor man blandt andet skal i gang med den her reform af den store ungdomsuddannelse. Ud over buddet her på en en et et enhedsgymnasium, hvad synes du så er vigtigt at tage med, Anne Vang Rasmussen?Jamen ministeren har faktisk inviteret jer selv og så en af de øvrige medunderskriver kronikken, og det synes jeg bare er virkelig, virkelig sejt med en minister, der, der vil dialogen og åbent inviterer forskellige perspektiver ind i debatten. Det, det anerkender jeg fuldstændig og synes, det er ret sejt. Jeg synes som sagt, det er rigtig vigtigt, at at I ser på præstationsorienteringen og på og på de unge menneskers trivsel. Så synes jeg også, det er rigtig vigtigt at se på, hvor det er, vi mangler arbejdskraft i Danmark. De kigger meget på erhvervsuddannelserne politisk. Det er godt rigtigt, at vi mangler erhvervsuddannede fremadrettet. Det er også rigtig vigtigt at kigge på professionsuddannelserne. Vi mangler sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, lærere fremadrettet i Danmark. Og noget af det, der er på det politiske tegnebræt, det er at lave et meget smallere alment gymnasium, altså et alment gymnasium som i dag. Man får en markant mindre målgruppe og så til gengæld lave et erhvervsgymnasium. Og der kan jeg godt være lidt bekymret eller meget bekymret for, at hvis man laver et erhvervsgymnasium, der retter sig primært mod erhvervsuddannelserne, så løser man selvfølgelig problemet med erhvervsuddannelserne, og det er jo godt. Så et smalt alment gymnasium med færre elever, der er rettet mod universitetet, jamen hvor er så professionsfagne? Altså, hvor er de kommende sygeplejersker, lærere af pædagoger? Det er også en stor bekymring. Tak for lige at dele det med os. Anne Vang Rasmussen. Tankerne i hvert fald. Det var så lidt. Rektor på Københavns Professionshøjskole og altså medforfatter til en kronik, som er i Politiken i dag. Vi forsøger at få en kommentar fra børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye senere. Og så blev kl. 1 min. Over 7:30. Mortensen Laursen er kommet i studiet med et nyhedsoverblik. Børn i vuggestuer eller børnehaver bliver i stigende grad passer af voksne, der ikke er uddannede pædagoger. For kommunerne ansætter i høj grad ufaglærte medhjælpere for at leve op til kravene om minimumsnormeringerne. Tal fra 81 kommuner viser, at der siden 2019 er kommet 41 % flere medhjælpere og kun t flere uddannede pædagoger. Kommunernes Landsforening erkender, at der er brug for mere uddannet personale, hvis kvaliteten skal løftes. Det siger formand for Kls børne og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal. Det betyder noget for den pædagogiske kvalitet i dagtilbud, at der er pædagogisk uddannet personale til stede. Så vi vil rigtig gerne ansætte flere pædagoger, og lige nu er det nogle steder i landet en meget stor udfordring og andre steder i landet en moderat udfordring, men at kunne rekruttere de pædagoger, vi har brug for. Britisk politi har igen haft en travl aften og nat flere steder, efter at der har været uro og angreb på betjente i flere byer, blandt andet i Plymouth, Birmingham oy Belfast. Nattens uroligheder følger flere dages med optøjer. Efter et voldsomt knivangreb i den nordfinske by Thout Port sidste mandag kostede tre små piger livet. Ifølge Storbritanniens øverste politichef, gaven Steven, så vil der i de kommende dage være flere betjente på gaden, men det er nok ikke nok til at stoppe alle optøjerne, siger han. Point Afis and tev du gribe this eat Iv sen. Jeg har talt med betjente. Jeg har talt med betjente, og de siger, det er det værste, de har set i hele deres karriere, lød det her fra politiet. Man har anholdt knap 400 personer, siden urolighederne brød ud, og meget mere om det lige efter nyhedsoverblikket her i formiddag. Der begynder en usædvanlig retssag herhjemme. En 39 årig polsk mand er tiltalt for vold mod statsminister Mette Frederiksen. Han er anklaget for at have slået hende med knyttet hånd på højre skulder i juni i det indre København. Og sagen adskiller sig fra andre, hvor personer i offentlige embeder som for eksempel politifolk, sygeplejersker eller fængselsbetjente bliver forulempet. Det siger advokat Mette Gris Dage. At en politiker bliver det, er jo ikke helt så sædvanligt, og slet ikke, at det ligefrem er en statsminister, så derfor må man jo sige, at sagen er ganske usædvanlig. Vi får endnu en dag med en god blanding af sol og skyer. Mest sol mod øst og lidt mere skyet i Jylland i perioder i hvert fald, men det skulle holde tørt alle steder mellem 20, 25 grader og svag til jævn vind. Anne Kristina Hermann og Morten Runge. Så skal vi til Storbritannien igen. Ja, Storbritannien er på kogepunktet, efter at tre unge piger blev knivdræbt i sidste uge. Og lige siden har der været voldsomme optøjer flere steder i landet, anført af især den ydre højrefløj, som har angrebet moskeer og hoteller, hvor asylansøgere opholder sig. Tak af Mos Athe My Nortec Single out Natolin the Street Tak One pais omtales Aorta Chicanes far right the?Ja, jeg vil ikke vige tilbage for at kalde det, hvad det er, siger Storbritanniens premierminister. Ki stammer her bølleadfærd fra den yderste højrefløj. Angrebene har særligt været centreret omkring det nordlige England, hvor den britiske arbejderklasse længe har været presset. Og det Det handler ikke kun om knivdrabene og indvandringen. De er også udtryk for et ulige Storbritannien i politiske og økonomiske problemer. Det er i hvert fald noget af det, du har beskæftiget dig med. Mikkel Juul Iversen, Godmorgen, godmorgen, Stifter af Ngoen Under On Sky, der arbejder på gadeplan med folk, der er hjemløse og udsatte i det britiske samfund. Det har du gjort de seneste 15 år, så hvad svarer du på spørgsmålet om, hvorfor det bliver så voldsomt lige nu?Altså jeg tror i mange år der er blevet bygget op til det her, og altså som som du sagde, så er der specielt i i det nordlige England blevet underinvesteret i mange år, så der er høj fattigdom i den del af landet. Og selvfølgelig så ved vi at at de jobs som folk plejer, de eksisterer ikke længere. Så er der også tale om gruppering, som har været under pres i meget, meget lang tid, både socialt og økonomisk. Og når man så når de så sidder og ser, at der kommer andre folk ind i landet, og de de får ting og så videre og så videre, så kommer der jo et problem, og det kender vi jo også fra Danmark. Og så tror jeg bare, at det her har været et et af de momenter, hvor det hele ligesom springer i luften, som vi også har set fra Frankrig for nylig og selvfølgelig i La Rids. Der var også London Ries på et tidspunkt, så jeg tror det. Det har ligget under overfladen i meget, meget lang tid. Ja, du har mødt via dit arbejde mange udsatte briter, som også er vrede over, at asylansøgere får lov til at bo på hotel, Tænker jeg. Det var et hotel med med asylansøgere, der blev angrebet, mens de selv må bo på gaden. Er det også? Er det sådan uretfærdighedsfølelse, der så i virkeligheden driver optøjerne?Ja, det altså. Der er i hvert fald stor retfærdighedsfølelse blandt blandt nogle, og selvfølgelig også også en del af dem, som vi arbejder med, fordi de har mistet alt hvad de har og nu bor på gaden. Og der er det jo bare sådan, at det politiske system og det økonomiske system det fungerer på forskellige måder alt efter hvem man er. Men altså, det er der stor utilfredshed med blandt blandt nogle, men, men ikke blandt alle. Og jeg vil også sige, at det ikke sådan, at vi på gadeplan har set et kæmpe stort influx af folk som er som er kommet over på både og så videre og så videre, som der jo bliver talt om hele tiden i medierne. Og det er heller ikke alle udsatte briter, som deltager i de her demonstrationer. Du siger, at de mennesker, du, du møder, er på en eller anden måde, og dem, der deltager i de voldelige handlinger, traumatiserede. Hvad mener du med det?Jamen altså det er jo nogle folk som altså hvis man ser på dem som som er på den yderste højre fløj, så er der et billede af at det er folk som har lavere indkomst. Det er jo folk som har mindre uddannelse og og folk som bare generelt set nok er i de lavere sociale. Og min erfaring fra at bo her er, at ja de nærmest er blevet ignoreret i meget meget lang tid, og de føler sig ikke at de har en stemme mere. Så så når man når man bliver ignoreret, og når man hele tiden bliver sat ned på, jamen så så er det traumatiserende. Og så er det klart, at når når der så kommer sådan et et moment som det her, hvor folk de føler de har en eller anden form for stemme eller en eller anden form for magt, så kan det jo også godt skabe sådan en eller anden form for eufori nærmest og en gruppefølelse. Og jeg tror det er det vi ser nu, hvor at at myndighederne også har svært ved at lægge låg på de ting som sker. Så jeg synes man skal kerstamotaler om om hvad de her, hvad der foregår på gaden nu, hvad, hvad det er bølleadfærd og så videre. Men man skal nok også bare tænke på, men hvor kommer det fra? Notat, det er jo ligesom det, der er det vigtige. Ja, hvad siger de mennesker du møder til at han kalder det thucgery, far, right tuckey? Og ligesom på den måde, ja slår det hen de her protester og siger: det handler egentlig bare om folk, der vil slås. Altså de mennesker som vi arbejder med, de er ikke, de er slet ikke en del af det her, altså det der foregår nu. Men på mere generelt plan vil jeg sige, at når man går ud og kalder det for suckery og så videre, så skal så skal man jo så bare passe på at man ikke får skabt endnu mere distance og og og endnu mere ekstremisme, fordi at at man er jo nødt til på et eller andet tidspunkt at få skabt en eller anden form for dialog og egentlig set på en eller anden form for integration af af de lag i samfundet, fordi at ellers så bliver det jo ikke bedre. Og du siger, Mikkel Jul Iversen, at de er blevet ignoreret i din analyse af mange, mange af af dem, der laver optøjerne her. Hvad? Hvad er det for nogle ønsker, der er blevet ignoreret hos dem?Jamen jeg tror egentlig, det er mere generelt, at de altså de, hvis du ser på det nordlige England, altså så mister de jo en masse jobs inden for inden for produktion og så videre, og der er ikke blevet geninvesteret. Så altså en dansker vil blive meget overraskede over at tage sådan nogle byer i de steder i England for det, det ligner simpelthen spøgelsesbyer. Alle butikker er lukkede, og det hele er simpelthen bare blevet kørt kørt i bånd. Så så så de blevet ignoreret på det plan på sådan et generelt livsplan, og så kan man jo så sige: jamen det ser jo ikke ligefrem ud til, at tingene går, de går fremad. Folk havde måske håbet med Brexit, at der ville ske noget positivt, men det har vi jo så erfaret, at at det er svært at finde noget som helst positivt ved Brexit. Så hvis man har levet sådan i lang tid, og man ser på fremtiden, har intet håb, så ja, så så sidder man jo i en desperat situation, hvor man måske også føler, at den identitet, som man er vokset op med, den så smuldrer mellem ens fingre. Og hvad? Hvad er det for en hjælp, de alligevel efterlyser? Altså hvis man bor i sådan en spøgelsesby der og har mistet sit job. Hvad, hvad? Hvad kalder man på?Jamen det er jo simpelthen at få noget. Altså, der skal jo nogle, når der skal nogle økonomiske programmer i gang, som hjælper med at få de regioner i gang. Og så tror jeg faktisk noget af det, der er vigtigst for det her land, det er, at der bliver skabt en større vision for hvad hvad er United kingdom, Fordi de her folk, de taler om, at de gerne vil have deres land tilbage. Men det United kinden, som de taler om, det eksisterer ikke mere, og det kommer ikke til at eksistere mere. Men så der bliver nødt til at blive skabt en ny, en ny vision for, hvad United Kingdom er. Og der er det jo sådan, at politikere og både her og i de fleste andre steder de de fokuserer mere på mærkesager som så flygtninge og få ventelisterne ned på hospitalet og så videre og så videre. Men jeg tror da, at der bliver nødt til og blive skabt mere sådan værdipolitik, hvor at man man prøver at få skabt en eller anden følelse i landet og folk de har føler de har et ansvar for hinanden, fordi at ellers så falder det hele mere og mere fra hinanden. Tør. På overfladen handler det om racisme, men, men i virkeligheden handler det om, og hvordan man hører til i Storbritannien. Ja, det vil jeg sige, altså man kan jo ikke. Altså jeg er i hvert fald i den overbevisning, at lige hvis en en person går ud og laver noget, som som måske ikke er så smart i det overordnede billede, så bliver man jo nødt til at spørge sig selv om, hvor kommer det fra, Fordi det jo ikke bare noget man finder på, og det er jo der, man skal starte med. Man bliver nødt til at starte med rådene og sige: vi har skabt det her, og og det bliver så nok en lang vej at komme tilbage, fordi man har en eller to generationer måske som nu lever i det her sådan mindset, men man bliver jo nødt til og så komme i gang. Og og jeg vil gøre klart, at altså jeg synes det som foregår på gaden er fuldstændig uacceptabelt, men men man også bare skal huske på hvad, hvor, hvor kommer det fra?Og bare til sidst, Mikkel Iversen, Altså, som du kender landet og følger situationen, nu er Storbritannien så på rette kurs. Nej, det synes jeg absolut ikke Storbritannien. Altså man er jo stadigvæk i sådan i gang med at slikke sårene efter Brexit og finde ud af, hvad det egentlig betyder, fordi at man havde kobet efter Brexit. Det med de her både flygtninge, det er jo så blevet sådan en nærmest en eller anden sag man har skabt, fordi at så kan se væk fra Brexit, altså nu må man jo så se, hvad der sker med den nye regering. Men altså, som jeg sagde før, så synes jeg der er brug for at få skabt en eller anden ny fællesfølelse i landet og et eller andet man man står sammen om, og det må man jo så se om læber de kan være med til at skabe. Men altså, jeg har så også den overbevisning, og det jeg laver i mit arbejde handler om at skabe den fælles følelse blandt folk, uden at der skal en politiker blandes ind i det, at vi godt selv selv kan gøre noget for at gøre gøre landet bedre. Tak fordi du fortalte Mikkel Juul Iversen. Stifter af en Georgen Unter on Sky, som altså arbejder med britiske hjemløse, 7:43. Antallet af danskere, der skriver sig på danskerlisten i Libanon, vokser. Flyselskaber aflyser afgange til hovedstaden Beirut, og flere lande, heriblandt Danmark, opfordrer borgere til at forlade landet hurtigst muligt. Alt sammen på grund af den seneste uges dramatiske udvikling i regionen, hvor Israel har dræbt den militante libanesiske gruppe Hisbollas næstkommanderende i et angreb syd for Birut. Også Hamas politiske leder er dræbt i Iran. Derfor er der en meget trygge stemning i Israel lige nu, men venter på, at et angreb skal komme fra både Hisbolla og fra Iran. Sådan ser Karin Tiker Wolfson i hvert fald på det. Har boet i Israel siden 2006 og bor lidt udenfor Jerusalem. Jamen det giver jo selvfølgelig utryghed, fordi man først og fremmest fordi vi ved ikke helt præcis, hvad der vil ske, og vi ved heller ikke, hvornår det vil ske længere. Nordpå I Libanon Beirut er du Puk Damsgaard, Drs mellemøstkorrespondent, og du siger, der er en slags on isy kom. Hvad betyder det?Jamen jeg oplever, at det er sådan en ekstremt kontrastfyldt tid, fordi på den ene side, så hersker der en form for hverdag. Du sidder i kø i trafikken, det er stadig sommerferie, børnene har stadig fri for skole, folk tager på stranden, faktisk også længere mod syd, hvor der er de her daglige angreb over grænsen mellem Israel og Libanon. Barerne og restauranterne er proppede i weekenderne. Og så samtidig, så har du så den her samtale og spørgsmålet: Kommer der Krig? Hvordan? Hvornår? Alle venter ligesom i Israel på, hvad svaret bliver fra Iran og Hisbolla. Og som I så også siger, så flyselskaber, de aflyser afgange ind og ud af Beirut. Landene opfordrer statsborgere til at finde den første ledige billet ud af Libanon, og samtidig så jeg jeg kom i går tyrkiske turister ankomme i lufthavnen og skulle ind i Libanon på ferie. Jeg så en anden lang kø af nye tjenestepiger fra Etiopien, som skal arbejde i libanesiske hjem. Og samtidig er der jo altså sådan nogle libanesere, som prepper til krigen. Nogen rejser lidt tidligere hjem fra ferien, de havde planlagt. Men hvis du sådan færdes i Beirut, kan du ikke umiddelbart med det blotte øje konstatere, hvor anspændt en tid vi egentlig er i. Tidligere på morgenen talte vi med Susi Juhani. Hun er dansker bosat i Libanon. Hun bor i sit sommerhus lige nu i det nordlige Libanon i Bekadalen, og hun siger, at mange i landet, som du også siger, Puk, opfører sig helt normalt. De lever jo livet som som der ikke er noget, og det er jo det helt skøre det hele. Altså der er sol og sommer her, og strandene er fyldte. Og ja, der var koncert her den anden dag med 8000 tilskuere midt i Beirut, så det er som om, at det livet fortsætter som normalt. Puk: Hvorfor tror du mange libanesere tilsyneladende tager det så roligt i den her situation, hvor som sagt flere udenlandske regeringer siger: kom nu hjem, hvis I er i Libanon?Jamen dels, så er det jo en situation, som libaneserne har vænnet sig til, særligt henover de seneste 10 måneder, hvor der jo hele tiden har været den her lavintensitetskrig. Kan du sige mellem Israel og Hisbolla længere mod syd ved grænsen, hvor situationen også er en. Jeg sige, det kan vi måske tale om lidt senere, og så er det jo også for mange, jamen hvad kan de stille op? Og som Susi her siger: jamen ja, det er jo en skør virkelighed, men det er jo på en eller anden måde også livsbekræftende, at man på en eller anden måde forsøger at fortsætte det liv, man nu engang har. Og libaneserne er jo desværre, kan du sige, vant til den ene og anden krise, altså i forvejen befinder sig sig i en politisk krise. Der har ikke været en præsident i månedsvis, og ja, staten er ikke eksisterende. Der har været og stadig er økonomisk krise, så det her, det er sådan en form for et minefelt eller et felt, hvor folk er vant til og og at befinde sig. Men det betyder ikke, at der ikke er bekymring. Det betyder heller ikke, at det ikke er noget, man taler om. Det mest almindelige spørgsmål det er: jamen, når hvad tror du så? Hvornår tror du de her angreb kommer? Hvad tror du Israel vil svare? Og så videre. De er jo ikke fordi man ikke taler om det, men samtidig så kan man jo godt ligge på stranden og drikke en cocktail, mens man taler om det. Ja, det kan man så i hvert fald lidt længere nordpå. Men du siger også, at nede sydpå ved grænsen til Israel, der er dagligdagen lidt anderledes. Hvordan ser det ud der?Ja, det er virkelig en anden virkelighed. Og især inden for en radius af ganske ja nogle få km fra grænsen ind i Libanon, hvor langt de fleste af Israels angreb finder sted. Ifølge en optælling fra analysebureauet Adlasasiste, så sker over halvdelen af Israels angreb inden for en radius af en km fra grænsen og de resterende angreb inden for sådan en, to, tre, 4 km. Og når man er i de områder, så er situationen altså den, at manges hjem er blevet ødelagt. Der er massive ødelæggelser. Folk kan ikke dyrke jorden langs grænsen omkring omkring lige under 100000 mennesker er flygtet fra de områder. De bor så andre steder i syd. Og taler du med folk der, så vil de sige: jamen, de har allerede levet en ødelæggende konflikt med angreb i 10 måneder, mens indbyggerne i Beirut og lidt længere mod nord ikke på samme måde mærker og på samme måde på daglig basis bekymrer sig for deres liv. De bekymrer sig snarere om, om der vil komme en en eskaleret situation, og altså sådan hvad man vil kalde en fuldblods krig, som vil ramme hele Libanon på en anden måde. Så det er en bekymring i Libanon. Det er også en bekymring syd for grænsen i Israel. Hvis den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, for ret, så kommer det ventede angreb mod Israel fra Iran og Hisbolla senest i dag. Han er via flere anonyme kilder i mediet Actier citerede for og sige søndag, at det vil ske inden for to døgn, og det er altså som bekendt ikke sket endnu. Lad os lige høre, hvad Hisbollas leder, Hassan Nasrala, sagde ved sin første tale fredag efter drabet på sin næstkommanderende, Aho. Det er os. Det er os, der vælger og bestemmer. Jeg siger ikke, at vi gemmer på, hvor og hvornår vi vil udøve vores ret til at svare igen. Vi vil svare. Det er afgjort, og de, altså israelerne, må vente. Og den israelske oppositionsleder har faktisk kritiseret premierminister Netanaho for ikke at gøre noget for at afskrække fjenderne. Han spørger på X, om det er rimeligt, at israelerne på 5. dag skal sidde og vente på angrebet. Det samme kunne man måske sige er tilfældet i Libanon. Hvad er det for en psykologisk krig pok, der er i gang lige nu?Jamen det er klart, at det her med ventetid jo selvfølgelig er også har en psykologisk faktor, og jeg tror, at mange israelere vil kunne genkende den her tid fra april måned, hvor man også ventede på et angreb, så fra Iran, som jo så kom med med talrige balistiske missiler og droner. Så det er der en en utryg tid. Jeg vil også sige, det er en tid med mange spekulationer, og vi må også sande, at medierne, hvis vi nu skal kigge lidt indad over de seneste måneder, også har været gode til at tale frygten og og krigsscenarierne op. Men uden at spekulere i udfaldet, så kan jeg i hvert fald sige, at vi jo står i en ny situation med de seneste begivenheder. Altså først angrebet i de israelske besatte Golanhøjder, der slog 12 børn ihjel. Et angreb, der ikke var intentionen skulle dræbe civile. Siden var der så drabet på den hidtil mest højtstående Hisbollaleder i Beirut, som også har været rondeller Usa i årevis, samt likvideringen af Hamas politiske leder i Tran og de angreb. Den udvikling har rykket grænserne for, hvad svar og modsvar kan være, og det er jo konfliktoptrappende, og det kan løbe løbsk, fordi hvad et drab på 12 børn Hvad koster et drab på Hannine? Hvad koster et drab på en hisbollakommandør Så det her, den her tid, vi lever i, det bliver sådan, hvad jeg vil betegne som den hidtil mest alvorlige tryktes kro ved grænsen, også i forhold til den konflikt, der er og krig mellem Hisbolla og Israel der, fordi der har man på en eller anden måde fulgt et proportionalitetsprincip de seneste mange måneder. Det har været inden for sådan spillets regler, hvad man har angrebet i forhold til, hvad man rammer, og hvad man gengælder, og hvad det så kræver af modsvar, og det har man gjort, uden at det så har givet anledning til stor krig. Men her er vi i en situation, hvor der i øjeblikket er en forhøjet risiko alt afhængigt af hvad svaret bliver, og om det svar fra Iran og Hisbolla giver anledning til et yderligere svar fra Israel. Så der er jo ingen tvivl om, at den her tid, hvor folk også venter, giver anledning til bekymring. Men der er selvfølgelig en anden grund til at spekulere unødigt i, hvad der kan ske, før vi faktisk ser, hvad det egentlig er, der kommer også. Ja, og for mens libaneserne og israelerne venter på, hvad der nu kommer til at ske, så er der jo et større diplomatisk arbejde i gang for at forhindre, at sådan en regional storkrig bryder ud. Hvem er det, der trækker i trådene lige nu?Jamen mange aktører, altså det regionale, både det regionale og internationale Te diplomati. Det har jo været overarbejde lige siden 7. oktober i forhold til at mindske risikoen for, at en større krig bryder ud. Og det har jo foregået på flere fronter. Dels har vi jo set meget intense perioder med forhandlinger om en gidsel aftale om frigivelse af gidslerne i Gaza og en våbenhvile, som ud over at give lindring til familier til gidsler i Israel og civile palæstinensere i Gasa også kunne blive en afgørende åbning i forhold til at nå en aftale i konflikten mellem Hisbolla her i Libanon og Israel. Der ligger forskellige forslag på bordet fra blandt andet Frankrig og Usa, som kunne være en vej ud af moradset, men forhandlinger om om gidslernes frigivelse og en våbenhvile har jo ikke båret frugt, og man kan sige har nok også fået yderligere et stød efter drabet på hernede i Iran. Og derudover så er der jo altså både arabiske diplomater, diplomater fra Europa og Usa, som jo alle er enige om, at en storkrig i Mellemøsten er et rædselsscenario. Det mener Hisbolla også. Det mener Iran er. Det mener Israel også fordi man jo godt kan se konsekvenserne for alle parter, hvis hvis sådan en krig bryder ud. Så der bliver i øjeblikket rakt ud på kryds og tværs i forhold til at få parterne til at afværge en yderligere eskalering. Tak for at fortælle fra Beirut i Libanon, Puk Damsgaard. Det var så lidt Drs korrespondent i Mellemøsten fede. 7:55 er klokken Vi skal hjem. I dag starter retssagen mod den polske mand, som er tiltalt for vold mod statsminister Mette Frederiksen. Det var en episode, der skete i juni måned i år på Kultorvet i København, hvor statsministeren var på vej til en kaffeaftale med en veninde og blev skubbet væltet af den her polske mand. Du er med os nu, Caroline Clante. God morgen!Godmorgen, Drs retsreporter. Hvad ved vi allerede nu om den polske mand?Vi ved, at han nægter sig skyldig i det her. Ifølge hans forsvarsadvokat under tidligere retsmøder, så har han forklaret, at han rigtig nok husker, at han mødt Mette Frederiksen på Kultorvet d. 7. juni, men han er altså ikke husker, at han skulle have slået hende, fordi at han var beruset. Vi ved også, at han har boet en årrække i Danmark, han er polsk statsborger, og så ved vi, at han har haft forskellige småjobs i løbet af sin tid her i Danmark. Men ikke noget om motivet. Der er intet kommet frem omkring motiv på nuværende tidspunkt. Så hvad kommer der til at ske her på sagens første retsdag?Jamen vi starter med, at vi skal have læst anklageskriftet op. Udover vold mod statsministeren, så er den 39 årige mand også tiltalt for en række andre forhold, blandt andet blufærdighedskrænkelse og skulle have bedraget med noget pant i to supermarkeder. Derefter så skal vi have forelæggelse af sagen. Altså, anklagemyndigheden skal præsentere sagen, og så er der altså mulighed for, at den tiltalte mand kan afgive forklaring, hvis han ønsker det, og så skal der føres vidner til de forskellige forhold. Og det, der jo er i den her sag, er, at statsminister Mette Frederiksen kommer ikke ind selv og skal afgive forklaring. Derimod ved vi, at nogle af de livvagter, som har med hende d. 7. juni, de skal ind og vidne i retten. Og hvordan? Hvordan adskiller sagen sig her fra andre straffesager, hvor tiltalte er anklaget for vold?Først og fremmest skal vi jo huske på, at når det er en sag, der er i retten, jamen så fungerer den på alle fuldstændig normalt, og som det plejer at gøre. Det her er jo selvfølgelig særligt, fordi det er vold mod tjenestemand i funktion. Det vil sige, det er en anden strafferammen, det er en anden paragraf end almindelig vold. Og det er altså fordi, at anklagemyndigheden mener, at Mette Frederiksen er repræsentant for det offentlige og de det offentlige tjeneste, også selvom at hun var på vej til en privat aftale. Og så er det jo selvfølgelig helt særligt, at vi har en forurettet, som er Danmarks siddende statsminister. Men vi har altså før i tiden set seere med statsministre, som er blevet udsat for vold. Betyder det noget, at den tiltalte siger, at der ikke var noget hadmotiv, og at der tilsyneladende ikke har været noget sådan politisk motiv bag det, han udsatte statsministeren for? Tilsyneladende?Det kommer selvfølgelig til at spille en rolle, når vi skal kigge på først og fremmest skyldsspørgsmålet. Altså: var det her noget, der var planlagt, eller var det her noget, der var spontant opstået? Og så kommer det selvfølgelig også til at betyde noget for straffen. Fordi der er ikke nogen tvivl om, at når vi har en statsminister, en statsminister, som også er aktiv og blander sig i den politiske debat, jamen så kan anklagemyndigheden bruge det, hvis de allesammen mener, at der var en en politisk motiveret årsag til at slå hende på højre skulder, så hun kom ud af balance. Men hvad? Det er alt sammen alt det, Det er altså først noget af det, som vi kommer til at høre i i morgen, når anklagemyndigheden og forsvar skal komme med deres procedurer i sagen. Og ja, hvor lang tid kommer sagen til at vare? Jamen vi regner med, at bevisførelsen bliver afsluttet i dag i de forskellige forhold, og så regner vi med at anklagemyndighed og forsvarer i morgen tidlig lægger ud med hver deres procedure, og der altså så efterfølgende kommer en afgørelse. Tak for at være med os, Caroline Klande. Det var så lidt retsreporter ved Dr. Ja, godmorgen og velkommen tilbage til tredje time af P1 morgen med en del Ol refleksioner på programmet. Blandt andet om hvordan det kan være, at svenskerne har fostret en mand, som lægger flere cm over alle sine konkurrenter i stangspring. I går satte han også verdensrekord, som han lige supplerede sin guldmedalje med den svenske stangspringer Arman du Plantis. Nu så vi i går på, hvorfor danskerne er så gode til badminton. I dag er der altså svenskerne eller svenske rone i stangspring. Men han er opvokset i Louisiana. I Usa er han ikke så. Det er nemlig en del af historien. Helt svensk er han måske ikke. Som vi også lige hørte i Radioavisen, så stormede hundredevis af vrede, voldelige demonstranter, at hoteller bliver brugt til at huse asylansøgere i den britiske by Rotherham søndag. Cecilie Kallestrup fra Drs udlandsredaktion er taget til byen for at høre, hvordan beboerne reagerer på det, og vi taler med hende klokken lidt over 8:30. Vi arbejder også på at få en kommentar fra eller et interview med undervisningsminister Mathias Tesfaye i kølvandet på, at flere kommunale direktører og en rektor nu foreslår, at vi får et enhedsgymnasie i Danmark altså en ungdomsuddannelse, hvor alle unge kan gå sammen. Det er noget af det, vi ser nærmere på fra nu og frem til kl. 9. Velkommen indenfor i studiet Anne Kristine Hermann og Morten Runge. I går skiftede daværende medlem for De Radikale, Kristian Friis Bach, hest i dansk politik. Nu hedder partiet altså ikke De Radikale Venstre, bare Venstre, og selv forklarede han det med, at han var tilhænger af en regering over midten. Der er skabt en stribe meget solide politiske resultater fra frisætningen af folkeskolen og nu senest med den grønne trepart, og det viser jo, at man kan skabe store og positive forandringer fra midten og med dialog, Og det er det, regeringen står for, og det er jo det, jeg melder mig ind i, og det er det, jeg gerne vil bakke op om. Siger altså Christian Friis Bach, som så er på spørgsmålet om, hvorfor han skifter. På den måde er Friis Bach en del af en voksende tendens siden seneste folketingsvalg for knap to år siden. Han er den 17. folketingspolitiker, som enten har en Bac. Ja, det er det. Måske synes du også det? Esben Sjørring: Godmorgen. Godmorgen. Ja, det er da egentlig ret vildt. Også når man tager i betragtning af, at 24 folketingspolitikere lavede samme, lavede det samme bevægelse, samme nummer i sidste i sidste valgperiode. Ja, det, det er lidt vildt. Du er politisk redaktør på Altinget. Hvad skyldes er der? Er der? Ja, hvad skyldes den her tendens?Ja, der er jo altid ligesom individuelle årsager til hver enkelt parti hofter og partiskift, ikke? Men men. Men når der er så mange, som vi også siger der ikke, så er der selvfølgelig. Så er det i hvert fald udtryk for for noget, og for mig at se er det er årsagen til det, eller hvad det er et udtryk for. Det er partierne er blevet svage, de er blevet svage på deres ideer og for deres ideologiske ideer, og derfor også de ideologiske modsætningsforhold mellem mellem partierne. Og så er de blevet svage som organisationer, der de selv om partierne hedder det samme, Radikale Venstre, hedder det radikale Venstre siden 1905, så er de dybt forankret. Det er ikke længere hvad er det. Det hedder civilsamfundsorganisationer, der er dybt forankret i lokalsamfundene. Det er kampagneorganisationer centreret omkring enkeltpersoner, partierne af mere sådan alliancer eller netværk mellem personer. Og og hvis der går noget ligesom skævt der i forhold til ens egen politiske karriere, så er man meget, meget, meget hurtigt til og til og skifte hest. Ja, jeg hører også lidt i det du siger der, at så handler det faktisk også om ikke bare, at partierne er blevet sværere, men også at politikerne måske er blevet mere individualister og ikke så meget partisoldater. Altså, vi hører, at Christian Friis Bach formentlig blandt andet har har forladt Det Radikale Venstre, fordi han havde en anden holdning til, altså hvor partiet skulle stå i forhold til regeringen over midten. Så er det kun ligesom partierne, der er blevet svagere. Eller er det i virkeligheden også, ja, politikerne, der er blevet mere individualister?Ja, det er i hvert fald, når altså en partiloyalitet er er er en faktor, der er blevet meget mindre. Det kan vi simpelthen konstatere, når vi kigger på de der på de der tal 24 i sidste periode, 17, som vi siger, er der er skiftet, der er skiftet allerede på nuværende tidspunkt. Så kan man jo, det er jo et meget klart mål, for loyaliteten over for partiet, over for partiets grundlæggende ideer er blevet mindre og og og at man vælger sin egen, sin egen, sin egen fælde, sin egen karriere gennem politik over det, det det det helt klart. Er det sundt for et demokrati? Esben Sjørring. Jamen altså det, hvis man lægger. Jeg synes, at det er en del af en tendens, man godt kan være betænkelig over for. Altså noget af det, vi også ser, det er, at at at der bliver valgt mange nye Folketing, altså folk der ikke har været folketingspolitikere før, ind ved ved hvert valg tror jeg det var 66 ved sidste valg, altså 1/3 af af folketinget lidt over endda, som blev blev blev blev blev valgt ind for første gang og og og det betyder jo ligesom, at svingdøren i politik er på alle mulige måder hurtigt roterende, ikke? Og erfaring altså, det skal man jo huske på. Man kan også være dygtig. Man kan lære at blive en dygtig politiker med lang erfaring, ikke og og og det synes jeg er, kan man godt sige, ligesom det i hvert fald på retur og og og det gør, at vi måske får et mere ustabilt demokrati. Vi får også gang i gaden. Det skal vi jo huske på. Masser af debatter, masser af historier, gang i dem. Men vi ser hele tiden nye partidannelser, der dukker der. Jeg tror, der er dukket et nyt parti op til Folketinget hvert valg siden 2005. Ikke? Så der er et eller andet med at at at at rotationen i politik, omsætningen, cirkulationen er sat op. Men det der bliver prisgivet i det der, det er, det er handlekraft. Og man kan jo på en vis måde sige, at at handlekraften er så svækket i Folketinget i dag, at det jo en af årsagerne til, at vi har den her regering henover midten, som så samtidig er dybt upopulær, ikke? Det er, at man er nødt til at gå meget langt for at skabe flertal. Endda så langt, at man går hen over de politiske de traditionelle politiske skel. Så det betænkelige ved ved den her tendens siger du, er, at der kommer til at mangle handlekraft. Kunne det ikke også være udtryk for handlekraft, at politikerne tænker over, hvem de er, og hvad de vil, og så tager de konsekvensen af, at de måske har ændret holdning?Jo, altså jeg jo, ja, ja, de ja, men de plejer nu kan man sige rismarkerne sige han ikke har ændret holdning. De vil jo næsten altid sige, det er partierne, der har flyttet sig og det ikke mig og alt sådan noget. Jamen det altså det det jo en mærkelig kombination af stabilitet og handlekraft, der bliver, som jeg, som jeg godt kan se blive udvandet. Altså hvor partierne ligesom siger er altså samler også i vores politiske holdningsdannelse, nogle ideer, som vi og nogle projekter og nogle forslag, som de arbejder for og har en erfaringsreserve med, hvordan det her skal fungere og alt sådan noget. Vi får rodet et meget mere rodet demokrati ud af det. Det kan være spændende og sjovt og alt sådan noget, Men, men jeg tror det der kan, kan, bliver det, der er truet i det, det er at sådan sammenhængende handlingskraft eller hvad man kan sige på på et partimæssigt niveau, fordi det er jo partierne der der der der der skaffer mandater, ikke det, ikke den. Den enkelte politikere er jo bare et enkelt mandat i en enkelt karriere, ikke?Venstres europaparlamentsmedlem Asger Christensen. Han er det, fortalte han i går i Orientering. Han er principielt modstander af politikere, der skifter parti. Han sagde, hvis man kan. Lige der hvor man er, som om give pladsen videre til den næste og og så og så ender at ved kommende valg. Men jeg anerkender også at grundloven, grundloven er sådan, at man kan gøre det, og det accepterer jeg. Ja, så altså, han mener, at Friis Bach burde have efterladt sit mandat hos Det Radikale Venstre i stedet for og og tage det med. Ville det løse nogle af de problemer, du sådan ser j. Klart, Altså, vi gør jo en masse i forvejen for at støtte op om partierne, herunder jo økonomisk støtte fra det væsentligste. Det væsentligste økonomiske grundlag, partierne har, er jo partistøtten i dag. Det er jo ikke partimedlemmernes medlemskontingenter, der finansierer partierne. Så vi gør jo allerede noget i dag for at bakke partierne op, ikke? Men som Aska Christensen også er inde på her: Det vil kræve en grundlovsændring, og de er temmelig svære at føre at føre igennem, ikke?Ja, og i grundloven, der står der da også, at medlemmerne af Folketinget er uafhængig, og man må gerne det her, altså partier. Ja, partierne nævnt i i Grundloven overhovedet nej. Nej, man har også ret til at skifte mening og partier. Man kan melde sig ind og ud og blive løsgænger, så der er ikke noget kriminelt og komme efter der. Esben Sjørring, Tak for din analyse. Politisk redaktør på8:14 Og nu skal vi ud på vandet. Der har været gang i den derude på vandet. I hvert fald i Frankrig i forbindelse med olympiaden. Danske Annemarie Rindom skal ud på sin sidste sejlads i dag, og meget skal gå galt, hvis ikke den 33 årige dansker skal vinde sin tredje Olmedalje. Ja, efter de første ni sejladser er det nemlig næsten sikkert, at Annemarie Rindom vinder Ol sølv. Og spørger man sejleren selv, så er hun allerede begyndt at fejre det en lille smule. Ja, det tænker jeg det skal, Det kan vi vist godt tillade sig at fejre det en lille smule, men men alligevel også gerne vil præstere i morgen, for jeg ved der er rigtig mange der har købt billetter til i morgen, så jeg vil gerne præstere i morgen også. Bo Hasseriis: Godmorgen, godmorgen. Du er Dr Sportens sejlsportskommentator. Er det dig, der skal føre os gennem sejladsen her senere i dag? Når når vi altså eller Rindom får med stor sandsynlighed sin tredje medalje sejlsportsteknisk? Kan vi ikke lige blive ved det der. Hvad er det, der skal til, for at vi alligevel ikke vinder sølv i dag?Jamen lad os bare starte med at slå fast at at det er det kommer til at ske. Bare rolig, det er sådan nogle tekniske diskussioner vi har i sejlsport og tekniske regler vi har, som er at man skal Hun skal faktisk forsøge og gennemføre slæden. Hvis hun ikke stiller op til Salas en, for eksempel ikke møder op til indtjekning eller ikke aflevere en dopingprøve eller simpelthen ikke starter sejladsen, så kan hun få et ekstra strafpoint, og så vil det så sige at de 20 point hun er foran nummer to, det bliver så til 22 point, for hun får en sidste plads plus et par strafpoint, og så kan hun faktisk stadigvæk godt tabe den placering, men det er simpelthen så langt ude i teorien, så det er sådan lidt det altså vi hørte den. Landden lands landstræner Thomas Jacobsen, sagde også i går, at han ville egentlig gerne have lavet de regler om, fordi han synes det var lidt pjattet, man overhovedet havde den her diskussion, fordi det er simpelthen så langt ned i i teorien og overdrevet, at det kommer simpelthen ikke til at ske. Jeg ved også Annemarie snakkede også om det flere gange i går. Altså det det, det er der ingen der forestiller sig, og hverken hende eller hollændere der fører mig, bomesse, fører, de ligger jo i samme situation, og der er ikke nogen, der forestiller. Der er ingen af os, der kan forestille os, at der skal ske noget så mærkværdigt som. Medaljer, det pakker vi væk, så heri. Hvordan vil du beskrive Annemarie Rindoms præstation her, som altså fører til sølv?Ja altså, hun har jo, hun er jo blevet blevet. Hun er blevet, hvad kan man sige, klandret en lille smule for, at hun måske ikke kom så godt fra start de første par dage, og det ved jeg også. Hun har det selv lidt sådan. Hun synes måske ikke, at det var helt. Hun var måske ikke helt oppe og ringe de første par dage, men jeg vil så sige, at det nok ikke det nok ikke helt rigtigt, fordi nu har jeg siddet og kigget lidt på resultaterne, og det gjorde jeg faktisk jo selvfølgelig allerede de første dage. Det er nok mere sådan, at hollandske Majet Bomaster hun jo i virkeligheden startede som lyn og torden, og det er ret svært i den her klasse. Altså det er ikke en klasse, hvor man normalt ligesom kan starte med og slå mange point til sine konkurrenter. Det er Det mere normale er, at man ender med at have et forspring på måske fire eller fem point, når man går ind til den sidste dag, og så skal man stadigvæk slå sine konkurrenter med et par placeringer for og vinde guldmedaljerne. Så det er mere boomer, der er sejlet godt, end det er Anne Marie, der er sejlet dårligt. Det skal lige siges at Annemarie, hun har gået og bokse lidt med en håndskade, som hun har, som hun har knægtet hun har. Hun har altså virkelig knoklet med at have nogen noget betændelse i sit håndled de sidste par måneder, og det har nok hæmmet hende en lille smule. Men altså det det, det har jeg altså svært ved at forestille mig. Det har betydet det helt store i hendes forberedelse, men det er noget hun selv nævner som noget der har været lidt træls. Men men måske ikke. Det er ikke noget der er afgørende, men men det har nok hæmmet hende en lille smule i forberedelserne. Så det er måske lidt sådan en Tour de France analogi med Vingegaard og Pogacar. Selvom man egentlig præsterer godt, så taber man alligevel bare til en modstander, som er uendelig meget bedre. De meget bedre. Ej, det tror jeg ikke. Orden, hvis du spørger. Hvis hvis du spørger Annemarie, så vil hun aldrig komme med det som en undskyldning. Hun konstaterer bare, at hun har haft ondt i håndledet. Sådan er det, jeg er. Jamen ja, hun har måske været lidt dårlig. Hun har måske ikke været helt så godt forberedt, som hun kunne. Men omvendt så ved jeg jo også, at hun har sejlet nogle stævner, som hun har vundet et helt op til Ol, altså 14 dage før Ol vandt. Hun er stævne i Tyskland og sådan noget så, og ikke fordi det er gået specielt skidt med hendes forberedelse. Lad os bare sige det sådan. Det var også bare det og være og tabe til en modstander der var markant bedre end en selv. Skrev du lige den hollandske præstation der en?Ja, på den måde. Ja, hun hun står så til at blive den Danmarks tredje bedste sejler nogensinde, hvis vi måler på Ol medaljer. Hvad er det for en historik hun skriver sig ind i?Jamen det det jo, den er jo ret sindssyg, ikke? Fordi i virkeligheden, så har vi jo. Vi har jo Poul Elstrøm, som ligesom er gratis to fall times for os danskere, ikke? Han har fire olympiske guld, og så har vi Jesper Bank, der har vundet guld to gange. Og så har han så også vundet en bronzemedalje. Og så har vi altså Annemarie Rindom, der har en gul, en sølv og en bronze tre olympiske lege træk. Så hun, hun skriver sig simpelthen ind i en Carlsbergs historie, som er kæmpe stort. Det skal så siges, at hun er jo op mod mit bomiser, som så har fire olympiske medaljer, ikke? Og de to har ligesom delt verdensmesterskaberne imellem sig de sidste par år her også, så de er ligesom altså Annemarie hun. Hun er helt oppe i den ende, hvor vi begynder at snakke om hende som måske en af Danmarks største sejlere, eller hun er en af Danmarks største sejlere nogensinde. Det er der ikke nogen diskussioner. Bo: nu fortalte du til og begynde med, at der ikke er nogen tvivl om at hun kommer til at vinde sølv i eftermiddag, så det lyder ikke som om det bliver særlig dramatisk, måske ikke engang sådan rigtig spændende i eftermiddag. Så hvad er den gode grund til? Og og se med kl. 2:45 i eftermiddag, når når hun skal sejle den sidste sejlads. Ja, men det skal vi, fordi vi skal hylde Annemarie, og jeg synes også, man skal hylde Myte boomer. Det er sådan, at de skal sejle det her meld, rase. De kan ikke bare blive inden, selvom de på papiret har vundet medaljen. Og så er det sådan, at der er altså en ret stor kamp omkring tredjepladsen. Vi har det sådan lidt norske Line Fleming Høst. Hun ligger på tredjepladsen, og hun kan godt tabe tredjepladsen, og hun kan også blive på tredjepladsen. Men jeg tror vi, vi vil nok få en sejlads, hvor Annemarie og Mai Domis de holder sig pænt tilbage og undgå at komme i problemer, og holder sig faktisk lidt ude af medaljekampen der om tredjepladsen for at undgå at komme til at påvirke den. Men jeg synes altså man skal tage og se det, fordi det er altså, det er ikke så tit vi får lov at se Ane Marie Rindom sejle på den her store scene, og det synes jeg altså man skal nyde. Og så skal man altså tage og se det, også selvom det måske bliver sådan lidt victory lap for nummer et og nummer to. Det kan også noget. Altså det jo ikke fordi vi svømmer i medaljer. Ja, det kan det. Nej, det er det ikke og det altså nej, det kan man se i de til. Sejler, men står der nogen Hasseris, når vi nu har, når vi nu så har fået den sølv? Det bliver efter alt at dømme Rindoms sidste Ol. Står der nogen inde på kajen og venter på og og tage over i båden?Nej, hun står faktisk inde på kr ikke inde på Karen. Hun sidder nede i studiet sammen med mig og kommenter. Hun hedder Anne Munk og er Annemarie Rindoms faste træningsmakker. Og hun er måske altså hun er lige i øjeblikket et af de rigtig gode bud på en dansk Ardspor medalje til næste Ol, for så vidt at hvis anna hun stiller op, og det regner jeg klart med hun gør, og jeg ved at anna hun er sådan lige altså lige så snart der er ligesom en en gammel gårde, kan man sige folk, der er gamle i gårde, i den klasse der der måske så småt begynder at gå på pension, hvor Anne Marie er en af dem. Og så står der sådan nogle som Anne Munk lige lige i kulissen. Og jeg tror, Anna, hun skal bare lige have det sidste skub, så er det altså hende der, så er det hende, vi ser og sejle om medaljer til næste Ol og til V M og så videre. Det må du give hende i studiet i dag, Bohasseris. Det kan du tro. God fornøjelse. Men det hele altså. Bo Hasseriis er Dr Sportens sejlsportskommentator. Ja, og det er 2:45 på Dr et, at man kan se sejladsen. Fik du lys til at se det?Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg kan godt lide at sejle. Vi skal til Bangladesh. Sådan her lød det i Bangladesh i går. De tusindvis af demonstranter stormede premierminister Sake Hasinas palads i kølvandet på, at hun havde trukket sig fra posten og var flygtet til Indien. Det sker efter voldsomme protester mod særligt et kvotesystem på arbejdsmarkedet, som har fået 1000 af unge til at gå på gaden i vrede. Og de har i ugevis krævet, at den seksoghalvfjerdsårig Sarcasina skulle trække sig efter 15 år på posten. Og det var relativt glade scener, da de kunne indtage. Altså demonstranterne kunne indtage præsidentpaladset. Det fortæller Philip Rouen, Drs Asienkorrespondent. Folk løb rundt i hendes palads der, som jo ser ud som et palads. Når en premierminister har siddet ved magten i 15 år, så det ret sådan opulent, og de var jo inde i hendes gemakker og kiggede på hendes undertøj. De var nede i køkkenet og prøve alt det mad der var tilbage, og så var de også en tur i hendes fitness center. Der var en af dem, der løb væk med den der maskine, hvor du står og kører med armene og benene samtidig. Så det var sådan det var sådan en grad af feststemning, som man måske kender det fra Irak i 2003 eller bare herude i Asien i Srilanka for for to år siden, hvor de protesterende, de får det de gerne vil, altså premierministeren ud og adgang til hendes, til hendes magtrum. En glad stemning, men alligevel sådan. Folk, der plyndrer paladset og og stjæler de ting, som de, som de så synes de skulle have. Hvordan er? Hvordan er situationen i Banglades lige nu her til morgen?Altså, det er splittet, fordi på den ene side, så har vi de der glade scener, som de her nærmest celebrationscener, som vi har fra fra fra paladset der. Men der har vi har også 135 døde i går rundt omkring i Bangladesh. Flere af dem er blevet skudt af af folk i politibetjente, formoder vi. I civil, så har vi set et par brandpåsættelser, hvor flere mennesker er brændt inde. Og så har de her protesterende også gået til angreb på premieren af premierministeren, som er medlemmer af det her regerende parti, der har der har siddet ved magten i de sidste 15 år. Så det er sådan meget en meget splittet scene, ikke de glade protester også over for for for en voldsom voldelig nat i Banglades. Men altså årsagen et kvotesystem på arbejdsmarkedet. Kan du kaste lys over, hvad det er de er så utilfredse med, som så har ført til Hasinas fald?Ja, det er jo lidt det ikke? Altså hvis vi ser på det her som en protestbevægelse, så har den jo varet relativt længe. Det startede i slutningen af juni. Dengang var det dengang var det universitetsstuderende, som havde, som havde set sig sure på et kvotesystem for offentlige ansættelser, som favoriserede børn af frihedskæmpere fra 19 en 71 krigen. Altså Bangladesh uafhængighedskrig med Pakistan. Det var det, det startede med dengang. Men hvis vi så for eksempel kigger på det som en som en revolution, hvad vi jo godt kan kalde det nu hvor premierministeren er blevet afsat, så er det gået ret hurtigt. Fordi så efter de der studenterprotester for alvor kom i gang, så så vi, at premierministeren simpelthen altså ignorerede dem og svinede dem til. Hun kaldte dem en form for terrorister. Så sendte hun sin partisoldater ud i gaderne og civilcivilklædte betjente, og der var flere, der døde 16. juni, hvor det for alvor eskalerede. Og så derefter så støtten til de protesterende bare vokset i landet. Og så har vi haft en en en voldsom weekend i Bangladesh, som jo så har resulteret i, at hæren til sidst er gået ind og sagt, at nu bliver du nødt til at træde af. Det er det, vi må formode de har sagt, og så har de altså nu lykkedes med at afsætte deres premierminister, så det er det er en voldsom måned jeg lige komprimerede ned på 30 s der, men det er nogenlunde det der er sket. Det er nogenlunde det, der er sket, så det startede med protester mod det her system på arbejdsmarkedet, som favoriserer børn af frihedskæmpere, som du siger. Men det efterkom Hasina jo delvist i hvert fald. Hvad er det så, der har, der har taget over? Altså, det er som om, at det ikke længere handler om det her arbejdsmarkedssystem, og det bliver en mere dybdegående vrede i Bangladesh, de her protester handler om. Ja, lige præcis altså vrede mod hende. Ikke fordi hun har reageret, som hun har gjort mod de her protesterende, men også fordi hun har jo bare afviklet bangladesiske demokrati i løbet af de sidste, i hvert fald i de sidste tre perioder ved magten ikke? Så hun fik sin 5. periode her tilbage i januar, hvor hun hvor der var valg i Bangladesh, hvor hun stillede op uden opposition og jeg gik tilbage og kiggede på nogle interviews med hende dengang, og det var en det var en ret magtfuldkommen kvinde, der sad der og blev interviewet og tog overhovedet ikke ansvar for den ulighed, den inflation, der har været i Bangladesh i løbet af de sidste par år, men brugte al sin energi på at angribe tidligere regering og på oppositionen og så videre. Så hun er blevet magtfuldkommen, og der er jo også sket det, at Usa har jo sanktioneret flere politikere fra hendes parti, og der er blevet lagt pres på fra omverdenen for at der skulle ske noget, og det har jo så fundet fodfæste i befolkningen, som vi kan se med de her protester. Så det gik fra at være en studenterprotest til reelt at være en anti regime protest i løbet af meget kort tid. Nu er der så Philip Rowan tomt i paladset, og demonstranterne har været inde og tage det, de gerne vil have. Kan studenterprotesterne og dem, der ellers støtter dem? Kan de organisere noget fra nu, samle sig om og dele magten?Det er et godt spørgsmål, og hvis jeg må starte mit svar et lidt mærkeligt sted, så var jeg på Roskilde festival i 2009, og jeg tror, jeg stod og ventede på Slip Not. Dengang der skulle spille os, var det Nick Cave, og så var på scenen. Der stod sådan en en meget ældre mand i en meget farverig dragt. Det viste sig at være Muhammad Yunus, som er nobelprismodtager for hans teori om, hvordan man skal hjælpe fattige ud af ud af fattigdom. Og grunden til jeg nævner ham, det er, at han kan måske være en form for forenende figur i befolkningen, i hvert fald hvis man spørger nogle af de protesterende. Så han har virkelig haft sin beef med premierministeren i løbet af de sidste par år, er vel også blevet anholdt og har fået ransaget sine kontor og så videre, og det er det, man håber, at en mand som ham kan komme ind og ligesom forene landet igen, men indtil videre, så er det militæret der sidder på magten når man vil, og de har så sagt, at de skal mødes med præsidenten, nogle oppositionspolitikere og nogle vigtige personer i civilsamfundet, herunder Muhammed Yunus, og så på en eller anden måde forsøge at skabe en overgangsregering, indtil der kan afholdes et valg. Men det skal bare siges, at politik i Bangladesh det er det. Det er en voldsom størrelse, så det det er stadig interessant at følge med i, hvad der kommer til at ske dernede er. Det fortalte altså vores Asienkorrespondent Philip Ron P. Otte musik med luft under vingerne. Jerndelene. Få luft under vingerne. Med de otte. Klokken er 30 s i 8:30. Morten Schnell Lauritzen er trådt i studiet med et nyhedsoverblik. Han kommer her. Vuggestuer og børnehaver har svært ved at ansætte nok pædagoger. I stedet så må de hyre ufaglærte for at leve op til kravene om minimumsnormeringer siden 2019. Der er der kommet 41 % flere ufaglærte 10 % flere pædagoger ude i institutionerne hos Søskranten i Stautrup uden for Aarhus. Der, siger leder Marie Groet Broberg: det er blevet sværere at rekruttere det uddannede personale. For eksempel sidste år, der havde vi stillingsopslag op, som vi bliver nødt til at have genopslag på flere gange. Vi valgte til sidst at ansætte en pædagogiske medhjælpere i stedet for. Om en time begynder en retssag i Københavns Byret mod en 39 årig polsk mand, der er tiltalt for at have slået Mette Frederiksen på skulderen i juni i det indre København. Han er anklaget for vold mod tjenestemand i funktion, siger vores retsreporter, Caroline Clante. Det er, fordi anklagemyndigheden mener, at statsministeren optræder som repræsentant for det offentlige eller er i offentlig tjeneste. Og så nyder man altså særlig beskyttelse, også selvom at hun altså var på vej til en privat aftale. Men han nægter sig skyldig og siger, at han ikke kan huske, at han skulle have slået statsministeren. De første dele til et kæmpestort batteri på størrelse med to tennisbaner er her til morgen ankommet til Bornholm. Det skal blive til Danmarks største batteri til læring af strøm fra solceller, vindmøller. De skal fyldes op, når strømmen er i overskud og billig, og så sendes ud til forbrugerne, når der er mangel på strøm. Og sådan nogle kæmpe batterier kan få en vigtig rolle i den grønne omstilling, siger professor Birgitte Bach Jensen fra Aalborg Universitet. Vi får mere og mere sol og vind ind, og vi får ikke udbygget Power To X i den hastighed, som klimaplan fra 2020 den måske havde lagt op til, at vi gør. Så derfor er vi nødt til at have noget andet. Ja, og der kommer masser af sol i dag de fleste steder, i hvert fald måske lidt skyet i Jylland i perioder, men det skulle holde tørt mellem 20 25 grader og svag til jævn vind omkring sydøst. Anne Kristine Hermann og Morten Runge: Så skal vi til Storbritannien. Ja, for den seneste uges optøjer i en lang række byer over hele Storbritannien vækker store følelser i det britiske samfund. Optøjer, der startede efter tre piger blev knivdræbt i byen Southport, hvorefter rygter om gerningsmandens identitet og motiv spredte sig som en steppebrand på sociale medier. Siden er moskeer, asylcentre og politi blevet angrebet af vrede demonstranter, som ifølge Storbritanniens premierminister er bøller fra den yderste højrefløj. Ja, sådan lød det. På optagelserne kan man høre, at der vrede demonstranter knuste vinduerne, stormede et hotel i byen Rotherham, som husede asylansøgerne. Godmorgen Cecilie Kallestrup. I morgen e. Reporter på Drs udlandsredaktion Med os fra Roder Ham, du har besøgt hotellet, der blev angrebet søndag. Hvad var det, der skete?Vi har jo prøvet at støtte det sådan lidt sammen ud fra det, som folk har fortalt os undervejs, at der er en del, der fortæller os, at det egentlig er begyndt som sådan mere eller mindre fredelige protester foran det her hotel, der jo altså bliver brugt som opholdssted for asylansøgere her i byen. Og der er nogle 100 stykker til at begynde med, og så på et tidspunkt, så dukker der en stor flok op, og de har masker på, og så begynder det at blive rigtig voldsomt, og så bliver der kastet sten, og der bliver smadret ruder. Folk finder alt muligt kyle mad man kan se billeder af, der flyver stole igennem luften og sådan noget. Der bliver sendt ild i skraldespandene, og under det her, så bliver 10 politibetjente sårede, og asylansøgerne, som sidder inde på hotellet, de er selvfølgelig enormt skræmte, og de bliver bedt om at låse sig inde på deres værelser, indtil politiet har fået de her voldspersoner under kontrol. Cecilie: Hvad ved vi om den flok, du omtaler, der pludselig dukker op og er maskeret?Vi ved jo ikke så meget mere om det. Der er et stort retsefterspil, der skal til at gå i gang nu. Man har allerede fat i 400 personer, altså ikke kun fra den her fra det her, men fra demonstrationer, voldelige demonstrationer rundt omkring i hele landet. Og politiet siger jo, at de har overvågningsmateriale af rigtig mange flere, og lige så stille skal de altså til at prøve at finde ud af, hvad er det her for nogle personer, og hvordan skal vi straffe dem og A. Hvordan har befolkningen i Rotherham reagerede på, at deres by nu lige pludselig er centrum for de her voldelige optøjer, som jo ja, er over hele landet?Det er jo totalt chokeret. Det er jo et lillebitte samfund, det her. Jeg talte med en fyr, der opdagede, at det var i gang, ved at der simpelthen fløj en politihelikopter hen over hans hus, og det har han alligevel aldrig prøvet før. Vi taler også med nogle, der siger, at ja, men det bliver jo nødt til at være sådan, at vi godt kan diskutere nogle af de problemer, det måske også kan give at have et asylcenter lige i baghaven. Selv om alle, vi taler med, selvfølgelig er enige om, at det her, det er gået alt for vidt, så skal man kunne diskutere problemerne. Der er også nogle af dem, som ikke kun har gode erfaringer med det. Ja, og det virker jo ikke umiddelbart som om, at den nye premierminister i Storbritannien Ker Stammer har lyst til at diskutere det her lige nu. Han lover at slå hårdt ned på det, han betragter som organiseret voldelige bølleoptøjer. Han siger sådan her. I act oly con dam the far right fuger weep san this wead be it no. Dont they have patsapatid in tisen welete fu for the the or. Cecilie Kallestrup: Hvad synes de folk, du har talt med i Rotherham om Kirs Starmers håndtering af, hvad der foregår?Der er nogle af dem, vi taler med, som simpelthen synes, han graver nogle grøfter her. At han han han laver et fortegnet billede af højrefløjen og på en eller anden måde få stigmatiseret en masse folk, der ikke er enige med ham. Og dem, vi taler med, forstår jo godt, at den her situation er helt ekstraordinær, og han bliver nødt til at reagere på, at der er vold i gaden, som det vi ser her. Men der er alligevel nogle, der synes, at han går for langt i sin retorik. Du har blandt andet talt med Jamie Humfrie, som bor i Rotherham. Lad os lige prøve at sige undskyld og høre, hvad han siger. Palin people for the about wetaerne stand people a round the country note room down euf a no avery Blyton, the same thing on the Arisan. Han siger: der er altså en grund til, at det her sker. Det bliver politikerne nødt til at forstå. Hvad er det, han konkret mener, at man ikke forstår i bla. I Downing Street og i Westminster?Jamen jamen, han er simpelthen bange for, at Kirsten Amer, han er i gang med at rykke parterne på højrefløjen og venstrefløjen længere væk fra hinanden. Og der er faktisk flere af dem, som vi snakkede med i området her, som peger på Usa og og siger: jamen vi skal jo ikke ende i en situation, hvor at man står ligesom på hver side og ikke kan tale med hinanden. Og når det er sagt, så skal man selvfølgelig huske på, at det er jo nogle meget, meget ekstreme typer, der har været ude og og og skabe den her vold i gaderne, og det har jo ikke noget at gøre med sådan den ene fløj og den anden fløj. Men alligevel så er de altså bange for at retorikken omkring det kan komme til ligesom at påvirke den måde man kigger på skellet mellem højrefløjen og venstre. Hvad er det så folk som Jami Humfrey godt kunne tænke sig, at stammer og regeringen gjorde?Ja, altså, det er jo et godt spørgsmål, og der er jo ikke nogen, der sådan lige har en løsningsmodel parat. Jeg tror, de fleste er enige om, at volden den selvfølgelig skal skal standses. Men der er også nogle, der godt kunne tænke sig, at man har en mere åben debat om migration og asylansøgere, og der er nogen, der simpelthen ikke føler sig hørt, og som gerne vil høres mere, du var i. En på Cecilie, at der allerede er foretaget 400 anholdelser i forbindelse med de her optøjer. Hvad er det for en opgave, politiet står over for nu?Jamen der er jo selvfølgelig kommet meget mere politi på gaderne, men der er altså også kommet rigtig meget mere politi ind i efterforskningsarbejdet nu, og Storbritannien er jo fuldstændig proppet med overvågningskameraer. Nu skal man sidde og prøve at gennemgå det her overvågningsmateriale for at se, om man kan få fat i endnu flere, og samtidig så er myndighederne ude med en løftet pegefinger og sige, at man jo lige skal huske på, at det er ikke bare ude på gaden, at man skal overholde loven. Det skal man også på internettet, og de er så også i gang med ligesom at trawle sociale medier igennem for at prøve at finde folk, der for eksempel opfordrer til vold online. Og så skal man også efter dem. Tak. At fortælle fra Rotherham. Cecilie Kallestrup: Ja, selv tak, Altså rapporter på Drs udlandsredaktion. Klokken blev otte 38. Der er Ol for tiden, og når man er det, så kan man jo sige til for sådan. Hey så du stangspring i går. Det var sent. Det var efter vores sengetid ogOg det er det, der så er det argument, for ellers havde du faktisk set det, kunne jeg godt finde på jer. Ja, det kunne jeg godt finde på. Ja altså vores redaktør hun er, hun har jo stort set ikke sovet i nat, fordi hun har siddet og og simpelthen ikke kunne løsrive sig fra stangspring finalen. Eller fra den svenske stangspringer Arman Orantes. Han vandt guld. Det var der ikke så meget spænding om. Han var markant bedre end konkurrenterne, sad og ventede på, at de var færdige med deres spring nede på fem et eller andet, og så satte han ellers gang i sine rekorder. Spørgsmålet var bare, om han kunne slå sin egen verdensrekord endnu en gang. Skal Amando Lantis satte sin 9. verdensrekord på den største scene af dem alle. Sidste forsøg på 6 m 25. Vi gør det verdensrekorder. Vildt er lige så glad for, at en svensker sætter verdensrekord med en cm. Men sådan er det lidt, når man ser OL. Det gjorde han altså for 9. gang. Per Andersen, Så du det også? Det kan du tro jeg. Jeg så siddende og sad med tårer i øjnene og var helt vildt. Er det rigtigt j over det her?Du er stangspringstræner i atletikklubben Århus 1900 for bare lige at sætte 6 m 25 Perspektiv: Hvad er klubrekorden hos jer?Og jamen, vi har en god klubrekord i års 1900. Vi har en klubrekord på 5 m 70 med Martin Foss. Okay, så så så vi er opad, men det er godt nok mange år siden, ja. 1/2 m Det vel også en en en del i sådan en overingkonkurrence A. Der er jo sket meget siden i. Det ser jo ud. Det ser jo mega svært ud. Altså, der er jo næsten ikke noget i stangspring, som ikke ser svært ud. Hvad er det sværeste?Jamen i virkeligheden, så er stangspringene jo, når man sådan kigger på den. Isoleret set, så er den jo en kombination af akrobatik og redskabsgymnastik og sprinter, parcour og alt hvad man ellers kan fylde ind i det. Ikke? Også ikke? Og så ser det jo enormt svært ud. Men lige præcis, for for for Mondo her, så har det jo været en del af hans miljø i hele hans barndom, og så er det ikke svært. Så handler det om at have en høj hastighed, det handler om at have en høj sætning og så i øvrigt være vant til at stå på hovedet, slå koldbøtter og og sådan nogle ting der. Han har udtalt, som som hans mor har sagt, at at Mondo siger jo, at stangspring er superlet. Og Mondo, det kælenavn for Aman du Plantier, som han hedder. Men man hænger alligevel der i seks meters højde. Man er ikke som stangspringer bange for og falde ned, der, hvor der ikke er nogen madras. Nej, det er man ikke. Du skal tænke på han, han og alle andre stangspringer. De har jo startet med kosteskaftet, og man har bygget på igennem årene og taget højre højre fat og fået mere mere fart på og taget stive og stænger og så videre og så videre og og så bliver det en del af af at det man gør, og og selvfølgelig har man da også uheld, hvor man måske ikke lige kommer ind på madrassen, men så finder man ud af at redde sig ud af den situation også. Det er jo en del af det, så man er ikke bange for det. Men og så siger du 6 m. Jeg tænker sådan: jamen 6 m 25, hvis man kigger sådan op på på på sådan et spring, der ikke, så er det jo tyngdepunkter er over 6 m 25. Hvis det bare var en konkurrence om at nå højst, så hans fødder jo over 7 m. Ja, det gør det ikke trykker det må sige, hvis jeg skulle, hvis jeg skulle derop. Men hvad Per Andersen, Hvad er det han er så meget bedre til end alle de andre svenske Harman du Plantis?Altså, han har det man kan sige, en meget, meget høj hastighed med sin stang. Når vi har har har med stangspringere at gøre, så så kigger vi egentlig på, jamen hvor høj er deres hastighed med stang i forhold til hvad deres maksimale hastighed egentlig er? Og jo mindre forskel der er der, jo bedre er det naturligvis. Og han løber sindssygt stærkt. Han løber jo 1005, 100 m, og i Danmark der har vi det jo sådan, at hvis vi har en atlet der løber 1005 eller under 11 s på 100 m, så man sprinter, men i virkeligheden, hvis man skal noget internationalt, så skal man lave nogle af de andre ting, fordi at vi skal under 1002 for at man er sprinter internationalt, ikke så?Så han løber de lige fem på 100 m uden stang. Hvor hvor hurtigt løber han så med stangen? Ved du det? Det ved jeg faktisk. Ikke, men jeg kunne forestille altså vi gør jo det at vi laver det der hedder maksimal hastigheder, hvor man ikke løber 100 m med med stang, men hvor man simpelthen sætter fotoceller op, og så siger man når man løber igennem den første foto ses starter der et stopur, og når man løber igennem den næste, så slutter det, og der løber man med og uden stang, og så ser man egentlig hvad er forskellen? Der er jeg ret sikker på at han faktisk løber lige så stærkt med stangen som han gør uden det er tæt på, så det er noget af det der skal til. Det jeg, jeg prøver bare lige og se et billede for mig. Tænk at kunne løbe lige så hurtigt med sådan en kæmpe stang, som hvis man ikke havde den. Altså hvad der må være. Et eller andet ved du Plantis som, altså hvorfor kan han det?Det kan han fordi at at det er den stang er blevet en del af ham. Han er vokset op i et miljø med med stangspring i baghaven, og når når andre børn går hjem og spiller fodbold om eftermiddagen, så har han gået hjem sammen med sin bror, og så har de sprunget stangspring og hygge sig og lavet øvelser og sådan nogle ting. Så den stang, den er blevet en naturlig del af ham, så det er helt naturligt for ham at løbe med den stang her, og løber helt ubesværet med den så så så det er simpelthen noget, han er vokset op med, og og det er lidt sådan. Det er jo super sjovt, at hans far er jo gammel stangspring, og moren er gammel syvkæmper og og det er en del af det miljø, som han han er vokset op med. Der er meget sådan mange munke, vi har mange, mange mange eksempler inden for idrætsverdenen med med børn af idræts forældre, som også er blevet gode til lige præcis den idræt som som forældrene de har dyrket også. Tænk at være en del af stangen som menneske. Det er fascinerende. Per Andersen, 1000 tak for ja tak for indblikket. Jamen velbekomme!Stangspringstræner i atletikklubben Århus 1900. 8:45 er kl. 9 ansatte i FNs organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. Den, der hedder Unra, har kan have været involveret i Hamas terrorangreb d. 7. oktober på Israel. Det oplyser Fn til nyhedsbureauet Reuters. Det er FNs interne overvågningskontor, der har undersøgt anklagerne mod Unra. I alt er 19 ansatte blevet undersøgt, hvoraf ni nu vil blive afskediget. Ordlyden var: For ni personer var der beviser nok til at konkludere, at de kan have været involveret i angrebet d. 7. oktober. Det sagde vicetalsperson faren Hack, som ikke oplyser mere præcis, hvad de ni konkret har gjort. Tidligere på morgenen talte vi med mellemøstkorrespondent Allan Sørensen, og han sagde, at det var en meget svag formulering at bruge, når man alligevel ender med at afskedige medarbejderne, men at der nok ligger juridiske overvejelser bag. På den ene side, altså går man ud og fylder afskeder de her folk. På den anden side siger man, at der stadigvæk, altså de har the benified of the down, altså det der stadigvæk ikke helt. Man er ikke helt sikker på, at de har været med. De kan have været med. Men det jeg tror det hænger sammen med juridiske formuleringer, forstået på den måde, at hvis de går ud og fastslår, at de 100 % har deltaget i angrebet d. 7. oktober, ja så skal der også åbnes op for at det bliver retsforfulgt og eventuelt stille for en krigsretsdomstol. Så uagtet ordlyden så et eller andet er gået galt, hvordan? Hvordan kan det være at Un er W. A? Altså at Fn en Fn del er endt i en situation, hvor man så har medvirket på en eller anden måde til et terrorangreb?Fordi angiveligt er Una blevet infiltreret. Ikke bare er, altså, det er jo efterhånden næsten en lokal palæstinensisk organisation i Gaza har været det i mange år, men er på den ene eller anden måde og i et vist omfang blevet infiltreret af Hamas og de andre terrororganisationer i Gaza på den måde, at Hamas og Islamisk Jihad for eksempel har repræsentanter deres egne repræsentanter et eller andet sted i Urasystemet. Hvor omfattende det er, det ved vi ikke. Har der været reaktioner fra Fn toppen på, at nu nu har man altså et organ, som på den måde er blevet dømt?Det det en lidt speget sag, altså fordi de blev jo beskyldt af Israel allerede tilbage i januar for at personalet havde deltaget i i massakren d. 7. oktober, og det er så siden hen blevet afvist, og gang på gang har Fn repræsentanter repræsentanter været ude og sige at der ikke Israel har ikke lagt beviser nok på bordet og har i det hele taget forsøgt at skabe tvivl om om Israels påstande. Nu går man så ud og siger det modsatte altså og giver rent faktisk Israel ret i at der var ansatte der deltog her den 7. i terrorangrebet mod Israel. Og det er jo en Altså, det er jo en indrømmelsessag fra fra FNs side, men det er som om, at det, der bliver sagt sideløbende med, at den her rapport bliver lagt på bordet, det er, at nu nu kan man lukke sagen. Der er ni, der er blevet fyret, der er en, der er blevet frikendt, og der er ni, hvor man ikke har beviser nok. Ergo sagen kan lukkes. Det er det, der er signalet fra fra Uras side. Hvad gør det ved tilliden til organisationen? Og altså det er jo en en intern Fnundersøgelse af et andet Fn organ, som så som du siger delvist er blevet infiltreret af Hamas. Så er der tillid til at den her undersøgelse er retvisende og er der, kan der være tillid til Nr. Der er tillid til, at at undersøgelsens resultat, altså den den konklusion, man er nået frem til, at den også er, altså at det har været en professionel undersøgelse, men set med israelske øjne, for eksempel her til morgen også i går aftes, da da rapporten bliver offentliggjort. Der sker nærmest det modsatte, altså mistilliden til mor. Den vokser, fordi man i Israel er af den opfattelse, og det er både Israels udenrigsministerium, men også Israels ambassadør i Fn, der skælder ud på den her eller skælder ud over rapporten. De mener simpelthen, at det er for lidt. Det har taget alt for lang tid at nå frem til den her åbenlyse konklusion, og det er alt for lidt, altså den, den omfatter ikke nok, og det hænger sammen med, at man fra israelsk side åbenbart har videregivet informationer omkring flere end 100 ansatte i systemet, men at Ulme så ender med i sidste ende kun at behandle 19 af de af de personer, man har nævnt. Der er jo nok at lave Allan Sørensen, hvis man er en organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten lige nu, som varer i Fn regi. Hvordan tror du det kommer til at påvirke muligheden for at de kan arbejde fremover?De har allerede svært ved at arbejde, og de har svært ved at samarbejde med Israel, fordi der er skabt den her øgede mistillid efter efter krigens start, og og det betyder helt konkret, at det er blevet sværere at at uddele nødhjælp, for eksempel at den humanitære hjælp, der kommer ind med lastbiler, har der været åbne skænderier hen ad vejen mellem Israel og Una, hvor Israel beskylder Ur for ikke at gøre nok, og for at med vilje ikke at køre lastbilerne helt ind til de steder i Gaza, hvor nødhjælpen skal nå frem til for at stille Israel dårligere. Altså for at kunne give Israel skylden for, at der ikke kommer nødhjælp nok ind. Og det er et direkte resultat af af af den mistillid, der allerede var før rapporten her blev lagt på bordet. Og det at rapporten nu kommer frem, tror jeg betyder, at at mistilliden simpelthen vil vokse. Sådan sagde altså mellemøstkorrespondent Allan Sørensen 8:51. Der er en mand på forsiden af alle aviser i dag. Han hedder Victor Axelsen. Berlingske kalder ham en guldfugl. Politiken skriver, at det det er fuldstændig vanvittigt det niveau, han spiller på, og han sikrede sig altså også den første danske guldmedalje, Victor Axelsen, da han vandt herresinglen i badminton i går. 2011 står der til. Danskeren tager opstilling. Nu til at save baghåndssaven over mod Vi. Disen kommer. Der bliver løftet fra Edison Akselsen med drop ned, bliver holdt fast. Netspil, løfter den ned mod viden, sender en lang til Victa Akselsen. Slå den ned. Der er de kultiviert ser de her Single 21 Elev 21:11 Verdens bedste. Victor er olympisk mester for anden gang i karrieren. Foranden gang i træk. Poul erik Høyer: Godmorgen, godmorgen, godmorgen. Tidligere olympisk guldvinder i badminton. Du har stået det samme sted, havde jeg nær sagt. Det var i 96 i Atlanta. Nu er du præsident for det internationale badmintonforbund. Du var til stede i hallen i går. Hvordan reagerede du på Akselsen sidste fjerbold der?Jamen jeg var oven ulykkelig, og jeg synes det var fantastisk, så jeg var. Jeg var da meget rørt da. Noble du kampen. Jamen jeg oplevede kampen som værende ret overbevisende, så jeg var. Jeg var ikke så nervøs. I virkeligheden, så følte jeg, at der var fuldstændig kontrol over, hvad der skete på banen, fordi der stod Victor og Victor, han vist lige, hvad han skulle gøre, og og der var ikke nogen tvivl i hans måde at spille på, så det var dejligt at se. Hvad var det han gjorde rigtigt?Jamen han holdt. Juan er fuldstændig væk fra det spil, som vi er god til. Kontraspillet, som er lidt mere afventende, men det fik han slet ikke lov til. Det kontraspil, som der blev spillet på banen. Det var lige så meget Richter som som styrede det og og forstod fordele både offensivt og og defensiv på den måde, at lige til sidst ikke anede hvad han skulle gøre. Du har jo prøvet det før, Poul Erik Høyer. Og det der med at have en Ol guldmedalje. Kan du huske det OL Atlanta 1996?Jeg kan godt huske det, ja en del af det, må jeg indrømme, det du får lige i. Du får lige ja, du får lige en hjælpende hånd her. Hej hej hej her går det her går det han har vundet, Han ligger så han er guld, der er guld til Danmark og det er så flot. På Suma slog han Ap slog han og nu John John, der strækker hånden i luften afværgende for den er mester Højer en vinder en stor, stor stor feer han danseperformance for publikum, vi kan lige ham der i den. Ja for søren, det kan jeg i mine dejlig. Du var en 15-12-15-10. Dengang spillede man til til 15, og så ja, det var ikke der, du rev din din trøje i stykker. Det var vist et semifinalen. Kan du huske, hvad der gik gennem hovedet på dig?Jamen jeg var ikke lige så sikker på min sejr, som som tror de ikke så i virkeligheden var i går. Så så det, der gik igennem hovedet på mig, det var, at jeg skal bare have den næste bold, jeg skal bare vinde næste bold. Jeg har meget fokus på, hvad der foregik lige foran snuden på mig, og det var det, der var det vigtige for mig. Jeg havde ikke mulighed for sådan rigtigt at tænke i de lange taktiske tanker, men det var. Det var så meget direkte på en offensiv, som jeg havde valgt at lægge den taktik omkring, så at Donjon ikke fik lov til at og få ro til at spille hans mulige spil, for han var lidt hurtigere end mig du. Kan du bevæge dig bare lidt tættere på mikrofonen? Og jeg ved ikke, om du er tvivl, stadig danser i virkeligheden for for publikum som dengang. Victor Akselsen har nu to guldmedaljer og en af bronze også. Så er der sådan en masse diskussioner, om han er den bedste spiller nogensinde. Det mener han ikke selv. Han mener, at det kinesiske Lindan stadig er større. Han har også to guldmedaljer. Hvad tænker du?Ja altså jeg synes at Viktor viser nu at han er lige så god som Lin Dan. Han har lavet mange gode resultater, måske fundet lige så mange Vm endnu, men det skal nok komme. Jeg tror han arbejder meget hårdt på og gøre så klar til også at vinde det næste Vm, og det ville være dejligt, fordi så så tror jeg han hermed beviser at han er lige så god, måske endda bedre end endda har også vundet en de turneringer. Det skal man selvfølgelig tænke på overleveandg så videre. Men nu nu nu har vi nået to Ol guld, og det er en milepæl. Og så er der ikke så langt til at han også skal bevise at han kan på andre felter, og det kommer han til det næste næste år. De tror jeg. Eller vinde guld igen for tredje gang er det kunne være det det være dejligt. Poul Erik Høyer. Tak fordi du var med. Er det i orden? Tidligere olympisk guldvinder i badminton tilbage i 96. Kan man ikke godt tillade sig at sige, at Victor Akselsen var som en fisk i vandet på banen i går? Jo, det kan man. En anden, der er som en fisk i vandet, det er sandkutlinge. Er det ikke rigtigt i min Vesterager?Det er i hvert fald en fiskevande. Biolog og naturvejleder ved Vadehavscentret. En fiske havet, som man godt kan komme til at træde på. Er det ikke rigtigt?Så tror jeg den skal være lidt doven anlagt. Den er i hvert fald der hvor man godt kunne finde på at træde rundt, men den er hurtig og observant, så det det tror jeg egentlig ikke sker så tit, selvom at de er lige der hvor man træder. Hvordan ser den ud?Jamen den ligner sand, det er jo nok den bedste måde at beskrive den på, og det er måske ja er egentlig overbevist om rigtig mange har været rundt sammen med dem uden at se dem, så så det siger lidt om hvor god den er til at ligne sand. Så den sådan forholdsvis fladtrykt af sådan en standard rund fisk og være fordi den skal gemme sig dernede på den flade bund, og så har den øjnene siddende, ikke ude på siden af hovedet, men sådan helt oppe på toppen af hovedet, fordi at når den ligger dernede på sandbunden og kigger op, så eller så kigger den op, fordi alt hvad der ligesom er interessant for den, både er dem der vil spise den og dem den selv skal spise. Det er ligesom noget der er oven over hovedet på den, så så er det smartest at kunne kigge op. Og det er hannen, der passer på æggene. Er det ikke rigtigt?Sådan er det nemlig hos San Kutling den. Det er rigtig hyggeligt, hannen. Den laver en hule til æggene, og det gør den ind under typisk en sand muslingeskal. Det er sådan nogle ret store hvide muslingeskaller, som er gode til formålet. Men altså, den kan også bruge andre muslingeskaller eller eller sten, hvis det nu endelig skal være. Og så graver den simpelthen et hul eller en gang eller en hule ind under den her muslingeskal, og så er det den, og så passer den godt på den, og så håber den på, at der kommer en hund og lægger æg inden. Hvad hedder det på loftet af hulen eller på undersiden af den her muslingeskal? Og så befrugter den æggene og passer godt på de her æg, alt hvad den kan. Hvad spiser den?Jamen det den er ikke så kræsen, så den spiser hvad den kan få fat i. Nu er der selvfølgelig den har godt nok den lille fisk er være som den nu er, så har den en stor mund, men men selvom det er en stor mund for en lille fisk, så er det stadig en lille mund, så det altså små ting men men hvad den kan få fat i, den er glad for en musling der er gået i stykker, orm der kan få fat i ja rejer, krebsdyr, ja vi har et hyre med dem i vores hvad hedder det rejekvarium? Der vil vi helst ikke have den, fordi at hvis først der er en sandkutling, så går der ikke mange dage, så er der ikke nogen rejer. Okay, dem kan den godt lide. Tak for at fortælle. Ja, men det var der så lidt. Emil Vesterager, biolog og naturvejleder ved Vadehavscentret. Har du altid drømt om at være med i Monopolet?Tænk er monopolet er det rigtige at gøre?I kampen curlers, er du med mig med ja, præsenterer vejret sådan. Sådan lette byger, der kommer der. Eller lægge stemme til Ramasan? Dr fylder snart 100, og derfor leder vi efter 100 danskere, der altid har drømt om at være med i deres yndlingsprogram. Vi skal nyde hinandens selskab. Rollerne er klar, ansøgningen er åben. Vi mangler sådan set bare dig. I skal da være med. Ansøg nu på Dr.dk Skråstreg med som gæst. Ja, det kunne være, det var noget at blive en af de 100 danskere. Det er fylder 100 år næste år i 2025. Det var Karoline kært og og Mette Dalgaard, der havde sat programmet sammen. I studiet Morten Runge og Anne Kristine Hermann. Det blevet tid til en radioavis, hvor klokken er blevet ni.