Beskrivelse
Du lytter til P1. Der er benhård konkurrence om opgaverne. De store konferencer er fyldt med særligt amerikanske virksomheder, der vil ind på markedet, og man skal være hurtige og dygtige, hvis man vil have en bid. Er det hele sådan, lyder det fra en dansk erhvervsmand om opgaven med og genopbygge Ukraine. Spørgsmålet er så, om regeringens nye Ukraine Fond, hvor 400 millioner kroner er afsat til at hjælpe danske virksomheder, der vil ind i Ukraine med det sigte, er nok. Det ser vi på L. I går kunne vi fortælle historien om Mona, der blev afvist, da hun ville tegne en livsforsikring. Forsikringsselskabets begrundelse var overvægt. Monas B Mi var simpelthen for højt. Lyd vurderingen. Men b MI er noget, forsikringsselskaberne faktisk selv har opfundet, og i dag er det ret uegnet til at vurdere en persons helbred helbredsrisiko, mener en forsker, som vi taler med i den her time i vores 1. time af P1 morgen i dag. Vi har også historien om, at der trods det store stormvejr i Qatar, så står Janey Infantino til snart og blive genvalgt som præsident for verdens største og mest magtfulde fodboldforbund, der hedder FIFA. Dermed kan han igen blive en ledende skikkelse i afviklingen af nogle af verdens største begivenheder. Ja, og en af vores historier her til morgen er jo altså, hvordan det kan lade sig gøre. Det bliver, som du sagde i morges, Ole, helt sikkert den bedste torsdag i ugen. Så velkommen indenfor til tre timers P1 morgen i studiet Morten Runge og Ole Brink. Uanset hvor langtid den her skrække krig måtte vare. Så viger vi ikke fra Ukraines side. De lærer sig ikke udmatte, og det gør vi selvfølgelig heller ikke i Danmark, og vi lader os heller ikke skammen. De lærer sig ikke udmatte. Ja, sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen i går bød velkommen til lanceringen af den såkaldte Ukrainefond. Den byder på gode nyheder til danske virksomheder, der øjner forretningsmuligheder i Ukraine. Ukraine Fonden skal støtte Ukraine med 7 milliarder kroner alt i alt i år, og at den sum går 400 millioner kroner til forskellige erhvervsindsatser, der skal få danske virksomheder til at investere i genopbygningen i det krigshærgede land. Det er afgørende for modstandskraften i det ukrainske samfund, at de har adgang til el, vand, varme, basal infrastruktur, som Putin målrettet går efter. Og derfor er pointen med den fond, som vi nu laver i Erhvervsministeriets regi, det er at sikre, at danske virksomheder kan komme ind nu med det formål, at vi skal have genoprettet den kritiske infrastruktur i Ukraine, således at forsvarsviljen i den ukrainske befolkning består. Det sagde erhvervsminister Morten Bødskov på gårsdagens pressemøde. Godmorgen Thomas Sillesen. Du er direktør i ingeniørvirksomheden Akkerman, har kontor i Esbjerg og Odessa, og du har været med før her til at fortælle om krigen. Du har 120 ansatte i Ukraine virksomheder som din. Hvad kan Hvad kan I bruge sådan en fond her til?Jeg kan være i tvivl om vores virksomheder vi kan bruge det til, fordi vi vi bruger jo egentlig hvad skal man sige now homer folk. Det er jo ikke så meget anlægsinvesteringer og investeringer på en 2. måde, så så vi får nok svært ved at få nogle penge offentlig baseret på mine tidligere erfaringer med med staten, ikke?Men når det er sagt, synes jeg det er et fantastisk initiativ, og det er super godt. Jeg var selv med med vores firma i Nachama for nogle uger siden på det vi blev ucraine konference der var der. Og det var jo fedt som danskere at se, at Danmark var den næstørste stand på på udstilling normeret på Italien, ikke?Jamen prøv at sige lidt mere, Thomas, sig de sen om, for hvorfor kan din virksomhed ikke få adgang til pengene?Hvorfor kan man ikke hjælpe dig?Jamen jeg, jeg har jo bare jeg selv og har jeg selv er jo folk der der arbejder med ingeniør Else på distancen, ikke?Og det som Ukraine specifikt har brug for er jo genopbygning og sådan noget. Det har vi så også byggekonstruktions afdeling og vi ville kunne hjælpe, og vi vil også kunne hjælpe danske virksomheder, og vi vil også undersøge muligheder mere, når det sådan bliver mere præcist, når det går ud på. Og som sagt, jeg synes det er et godt initiativ, så det er slet ikke for at forklare og. Du har været, siger du, lige til mange konferencer og har selvfølgelig fulgt udviklingen her, det her med at hjælpe med at genopbygge. Du siger også, at konkurrencen er benhård. Hvordan kan du mærke det?Jamen jeg jeg vil sige det kan det kan det ikke undgå at blive, fordi at det her det bliver nok den største investering i land. Der har været sin verdenskrig i Europa, og det siger sig selv. Vi så det med Tyskland efter 2. verdenskrig, hvordan de på 10 år transformerer sig totalt fra sønderbombe til en industrination. Og det er også det jeg tror vi kommer til at se her. Alle lande vil vise at de virkelig kan lave en forskel her, så så det bliver to. Bliver ekstremt meget arbejde for danske virksomheder, hvis man ellers kommer ud. Det er så den 2. del af det er jo at dansk industri er jo hovedsagelig mellem store virksomheder, og og skal man dedikere en medarbejder til det fra dansk virksomheds side, så er det jo hurtigt en udgift på 1.000.000 om året. Så så man får også brug for at staten går ind med et stærkt team, for eksempel for ambassade og for ministerierne for at hjælpe virksomheder her for virkelig at få gang i de kontakter der. Ja, hvordan foregår det, Thomas Sillesen altså er det er er vi så langt, så den ukrainske stat laver udbud, og man byder på sagerne, sådan så man ville forestille sig, hvis man skulle opføre en fabrik i Danmark. Eller eller spiller krigen alligevel en rolle, så så sådan en en ansøgningsproces bliver anderledes?Altså på på udbud, så har det en ud. Og det er en af de ting de laver for at sikre sig mod korruption. Og jeg sagde så sent som i går for at kigge på nogle ting jeg var interesseret i, så så det virker, men men. Men det er klart, at vi er også mange ting, som bliver afgjort uden at decideret komme ind i et normalt traditionelt. Så for eksempel Nicolai, som Danmark skal renovere, kommer jo til at blive en enorm opgave, det det er klart. Og hvad?Hvad ligger der så lige nu sådan en torsdag d. 16. marts på den ukrainske udbudsportal?Hvad er det, de har af opgaver, som de egentlig er klar til at få hjælp til nu?Jamen altså, jeg har det. Det er alle mulige, og så er det også selv at offentlige virksomheder, som jo kan være interessant, hvis danske virksomheder vil gå ind og købe noget og så ligesom investere med noget. Noh, fordi det er jo tit, at de har nogle gamle, nærmest sovjetagtige virksomheder, som staten har rejser de gerne vil af med nu, så på den måde, så så er der mulig masser lige. Jeg kiggede specifikt på erhvervsejendomme i går, fordi de skal bruge nogle flere kontorer, fordi vi voksede, og jeg vil gerne have det over i øst i forbindelse med vi faktisk før krigen havde et projekt med Usa med at lave efteruddannelse eller uddannelse studerende, så vi kunne bruge det samme software, som vi brug kunne have brugt. Så så du, du leder efter kontorer i det østlige Ukraine lige nu, hvor der jo, når man læser aviser, er meget farligt at være. Men der er så også mulighed for og åbne helt almindelige kontor. Ja, altså man kan sige, nu regner jeg ikke med at købe det i morgen, og jeg regner især ikke med at flytte ind i morgen, vel?Men altså, ja, det gjorde vi inden inden krigen. Der havde vi fundet et kontor på 15. fra byen i Rbise, som jo ret hurtigt blev besat fra russerne rykkede ind 30 km flugan. Så og jeg forventer, at Ukraine vinder den her krig. Det havde jeg forventet hele tiden, så viskere jeg har. Altså, jeg har ikke brugt det år på bare at sætte trille tommelfingre. Jeg har jo selvfølgelig arbejdet med at udvikle vores virksomheder. Men jeg tænkte bare til sidst: Thomas Nielsen. Når du kigger på sådan et udbud, så så altså, der er erhvervslokaler, man kan lege i byer, som ligger tæt ved ved fronten. Er de egentlig sådan i Ukraines optik klar til indflytning?Vil man gerne leje dem ud?Altså specifikt dem der ligger så langt ud, kan man selvfølgelig ikke, men men de har jo alt på udbuddet, og så kan man jo se det. Og så så der er jo også masser af andre ting. Jeg har bare specifikt i mit tilfælde at kigge på deres ejendom til at købe, ikke?Men altså der Altså, det er jo bare at gå i gang, de. De er i hvert fald meget fokuseret på at hjælpe visvis med. Jeg kom i kontakt med nogle rådgivere der over fra deres et af deres ministerier, som hjælper i den her proces her. Held og lykke med arbejdet og eftersøgningen der Thomas Shiltesen. Altså direktør i ingeniørvirksomheden Akkerman med kontor i Esbjerg Odessa. Måske også så lidt længere øst på i Ukraine. 6:13 er klokken Freddi. Det er navnet på en tropisk storm, der har ramt her i weekenden i det sydafrikanske land Malawi specielt, og den er ramt rigtig hårdt. Stormen har betydet masser af oversvømmelser, og vandet har ødelagt centrale dele af infrastrukturbroer, og veje og huse er blevet skyllet væk af vandmasserne. Det komplicerer redningsaktionerne, fortæller Richard Banda, der er repræsentant for Malavis regering. Vene Weine står bogstavelig talt i vejen for vores redningsindsats, fortæller Richard. Folk spørger efter helikoptere, men de må forstå, at selv ikke helikoptere kan operere i alle slags miljøer, og det, der sker nu, det er, at der er nogle områder, som helikopterne ikke engang kan nå ud til. Og oveni det, og måske endda faktisk endnu værre, så kan stormen gå hen og forværre et igangværende kolera udbrud i Malawi, hvor mere end 50.000 allerede er smittet og 1500 døde. Flere nedhjælps organisationer frygter, at situationen kan få kolera smitten til at stige igen i landet. Eva Jordung Godmorgen!Landechef i Malawi for Dansk Røde Kors. Du er med fra hovedstaden Lylomwe dernede. Hvordan når du sådan kommer rundt?Hvordan ser dig ud lige nu i de ramte områder i Malawi?Jamen netop som det bliver nævnt, så er det enormt svært at komme nå frem til til de steder, som er oversvømmet. Men Røde Kors er vi heldige, fordi vi har allerede frivillige ude i de områder, og de rapporterer så tilbage om, hvor store skaderne er og hvor behovene er. Så på den måde, så har vi nogle forebyggende aktiviteter, og som allerede nu hjælper os i at se hvor vi kan gå ind og hjælpe. Men det er rigtigt nok, det er svært at nå frem. Og plus det var også en strøm afbrydelser her i 48 timer, så det gjorde jo også komplikationen lidt svært det du nævnte med Kol, den var jo slet ikke under kontrol før regnen kom, og nu er Latrina brønd Kni vasket væk, og det betyder så at farfar den stiger igen er meget, meget stor, og så skal det yderligere hjælpe til. Det er jo ikke 1. gang Eva, der rammer en tropisk storm i området dernede. Hvordan er det her sammenlignet med med tidligere år?Den er sådan set på samme størrelse, men problemet er at sidste år var det også den storm i januar og det blev også brugere og veje er ødelagte. Men fordi at Malawi en af verdens fattigste lande, så har man ikke kunnet nå at genopbygge rigtigt, så derfor blev skaden endnu større nu, for det var kunne midlife repareret. Så det at vi ikke kan nå ud til folk, det er det simpelthen gøre er det værste. Og man anslår, at omkring 60.000 indbyggere er påvirket af stormen. Mere end 19.000 er fordrevet fra deres hjem. Hvor hvad sker der så i sådan et fattigt land som Malavi?Hvor bliver folk placeret, når når deres hjem forsvinder?I 1. omgang, så klager de tage hen på skoler og kirker og bygninger som mester biler, hvor der også findes latriner. Men det vi også gør i Røde Kors der de sætter op lejre teltlejr også så vi kan frigøre skolen, og så de kan begynde at gå i skole igen så snart som muligt. Men også at vi kan sikre at folk har sikret, fordi det er en farlig omgang, når man samler alt for mange mennesker på et sted. Så vi prøver sådan at dem på fast land, men også i sikkerhed. Og så er der cola. Der var et kolera udbrud i landet. Nu sker alt det her, altså hvad om?Hvad kommer det til at betyde for Malawi, hvis der ikke kommer styr på på koleraen på det her tidspunkt?Altså vi var ved at have kontrol over den uden at have kontrol endnu, men det er ikke bedre. Men nu kan vi jo se, at nu stiger tallene igen. Det er meget svært at få informationer netop også, for klinik er jo også skyllet væk, så vi får ikke nogen rigtige data på, hvordan det står til. Men det indgår i vores hjælpearbejde også og sikre, at folk på vand rent vand så hurtigt som muligt, at de kan få den Seatløsning, som gør at de ikke dehydrer, udtørre og den går jo hånd i hånd med os og hjælpe for at slå lejr op og hjælpe. Folk vil flytte tilbage til de landsbyer, hvor de kan, men det er meget alvorligt, det er det. Så Eva Jordung, du er som landechef i Malawi. I orkanens øje havde jeg nær sagt sådan en en en torsdag som i dag. Hvad, hvad er så dine opgaver?Mellem vores forskellige partnere, specielt Malawis Røde Kors, men os de andre partneres med landet, om det så er Røde Kors eller andre Fnorganisationer. Det er også række ud til parter som ikke er i landet og også lave fundraising, så det er meget mere at koordinere og samle informationer. Vi er team på 11 fra Dansk Røde Kors. Her så jeg ikke alene, men de arbejder så hånden i hånden med Malawis Røde Kors personale. Og vel så også holde dove med, holde holde lidt øje med vajdudsigten, for for meget afhænger af hvordan, hvordan vejret vil te sig også de kommende dage. Hvordan ser det ud?Ja som det er nu, så er det mindre regn, men vi er lidt bekymrede for om Freddie vender tilbage igen en 3. gang. Det blev så vores verdenshistorie. Vi sanger men, og det håber vi sande ikke han gør. Men vi har folk som hele tiden monitorerer vejrmeldinger både udefra, men også inde fra landet og samler de data. Freddy har været der to gange. Vi håber ikke han vender tilbage en 3. gang. Eva Jordung: Tak for det. Tak fordi du lige ville fortælle. Tak Altså med os direkte fra Malawi, hvor Eva Jordun er landechef for Dansk Røde Kors 6:19. Skal vi have et blik på morgenens aviser?Ja, skal jeg vel, du vel?Du?Ja, Ja, vi plejer at tage forsæderne lige nu. Her til morgen blev jeg bare lige dreje. Lidt inde i Politiken, de har en reportage fra Nipro i det østlige Ukraine. For et år siden mødte avisen tolvårige Timo Fay. Det var dengang, at russerne stod på grænsen, og alle tænkte gårde mon ind, og der blev han undervist i og kaste håndgranater af plastik, jo vel og skyde med kalashnikov, og det kom i avisen, og nu har de besøgt ham igen et år efter, og hans hverdag er sådan set, da han har fortsat sin våbentræning, så har han passet sin U skole, det gør man online i hvis man bor i Dnipro, og så går han til karate og avisen spørger hans mor, det var det citat jeg lige sådan blev ramt af. Hvordan hun har det med hans mor er også karate lærer, hvordan hun havde det med, at Timo sådan har deltaget i våbentræning hendes tolvårige søn. Så siger hun, det var hans eget valg. Vi har aldrig forhindret vores børn i at gøre noget, de havde lyst til. Desuden synes jeg, det er vigtigt, at han lærer noget om førstehjælp, og da han jo er en mand, er det nyttigt, at han lærer at bruge våben. Måske får han brug for det en dag. Selv er jeg imod våben og bryder mig ikke om krig. Jeg synes man skal løse konflikter med samtale, og ved karade træningen opfordrer jeg også eleverne til at tale og ikke slå sig ud af. Så en helt almindelig mor med med helt almindelige synspunkter, som alligevel ender i en situation, hvor hun siger: det er godt, at min tolvårige lærer krig. Jyllandsposten har i dag en forsidehistorie, der hedder: fagligt svage elever klarer sig dårligere, når de bliver blandet med de dygtige. Børn med lave karakter klarer sig dårligere ved afgangsprøven, hvis de går i skole med børn, der er meget dygtigere end dem selv, viser en ny analyse. Der er nogle tal her, Morten, Ja, nu læser jeg lige op her fra, så notereen ikke. Der er 100 140.000 elevers præstationer, der er blevet undersøgt her i nationale test i dansk og læsning i 2. klasse, matematik i 3. klasse sammenholdt med deres præstationer ved de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse i samme fag. Så man har nogen testede den, da de var små, og så nu er de jo blevet større. Konklusionen er, at en elev typisk klarer sig 0 til 0 karakterpoint bedre ved afgangsprøven i 9. klasse, hvis eleven i de små klasser har klaret sig fagligt godt i forhold til sine. Sammenlignet med en situation, hvor eleven klarer sig mindre godt i forhold til sine klassekammerater i de små klasser, så hvis man har klaret sig godt sammenlignet med sine klassekammerater i de små klasser, så klarer man sig bedre i 9. klasse. Hvis man klarer sig dårligt sammenlignet med sine kammerater i de små klasser, så klarer man sig dårligere. I hvert fald hvis man synes at karakter eller er det karakterer?Ja, ja, 0 mellem 0 og 0 Aetolia 140000. Jeg lever ikke så nogen eller hvad?Er det meget, synes det ved jeg ikke. Ja ja, det tror jeg det er dybest set, tror jeg. I den verden tror jeg det er meget. Hvis eleven tilhører de 10 % svageste elever i de små klasser, klare eleven sig endnu ringere end 9. klasse. I så fald vil eleven også opnå en afgangskarakter på 0 til 0 karakterpoint. Eller er det Ceja?Ja, 0,2. Eller hvad?Er det meget, synes man, ved jeg?End hvis eleven havde været blandt de 10 % bedste i sin klasse, så endnu dårligere, dårligere og dårligere bedre. Og så siger hende her, der står bag, end Josephine Kjer, der er økonom, ved, da hun siger: vi kender den følelse, at hvis vi for eksempel er gode til fodbold, så har vi ofte lyst til at spille fodbold. Man kan forestille sig, når man er god til dansk og matematik, så bliver det sjovere at lave lektierne og lægge en faglig indsats. Det kan man jo godt forestille sig et eller andet sted er er d og lige, men jeg er nødt til lige at have et dog og et men med her til allersidst. Ikke fordi Andreas Rat Kristensen fra Via University College forskningschef der. Han er sådan set enig i konklusionerne, selvom der er andre undersøgelser, der antyder, at enkelte elever og klasser kan blive løftet, hvis man blander børnene. For det er jo den 2. fortælling vi har fået flere gange. Ikke at det er en god ide at blande børnene, fordi de løfter hinanden, at de løfter både de bogligt svage og de bogligt stærke børn bliver løftet ved at blande det hele sammen. Men der så den her, det peger i hver sin retning. Det peger i hver sin retning, men sådan er virkeligheden jo også. Fyldt med nuancer og ting, der kan være rigtige, selvom de egentligt er selvmodsigende. Hurtigt lige på børsen også ikke Uro i Kredit Switz øger frygt for bankkrise i Europa Finansielle problemer i den schweiziske store bank Kredit Switz har sendt både renter og bankaktier i Europa ned. Investorerne frygter, at den finansielle uro i Usa er ved at sprede sig til Europa. Det begyndte jo, det begyndte jo med to amerikanske banker og Silicon Vala Bank og signeter bank, der gik ned, og det er så smittet af. Og Kredit Swiss aktiekursen faldt hvis og den historie plus 20 %. På en enkelt dag i går. Den historie, den har du læst, ikke Henrik Frank, Den har jeg læst meget. Ja, du, nemlig investeringsdirektør i i Formuepleje. Ja, og der er jo, der er jo den her. Den bund og bankproblemer, som vi lige skitserede her, der skal den europæiske centralbank, Ecb, jo i dag finde ud af, om renten skal hæves yderligere. Man vil holde fast ved, der hvor niveauet er nu, at de problemer vi har haft de sidste dage. Vi har hørt fra Usa og fra Kredit Sis, hvordan hvordan smitter det af?Hvordan spiller det ind?Hvordan påvirker det sådan et møde i den europæiske centralbank?Men de har det. De har da helt sikkert på radaren, når de skal træffe beslutninger om renten senere i dag, men personligt så tror jeg ikke det kommer til at prire deres beslutning. Jeg tror de kommer til at hæve med den halve %, som der var i lå i kortene inden uroen på de finansielle markeder, skal vi sige i banksektoren. Jeg tror ikke Ecb lader sig påvirke af det. Når vi taler om den amerikanske centralbank, som skal tage stilling til renten også den 22., så tror jeg det er en lidt 2. sag. Men Ecb tror jeg faktisk kommer til at hæve med den halve % der allerede lå i. Hvad Henrik Vank, Hvis man skulle have ladet sig påvirke, hvad ville man så have gjort?Så havde man måske hævet lidt mindre, måske nøjes med med at hæve med en kvart, som ligesom er normen og 1/2 %. Det er jo ligesom at man mener noget med tingene, at man bremser kraftigt op. Men altså Sb og det er centralbankerne er jo i et vanskeligt dilemma for øjeblikket. Skal de ret deres fokus fortsat mod at bekæmpe inflationen og hæve renterne, eller skal de tage mere hensyn til at økonomien nu og det er jo det vi ser for øjeblikket, er jo ikke bankerne som sådan. Det er jo, det er jo økonomien er e bremsning, og så opstår der jo en virksomheder, der kommer i vanskeligheder, så kommer bankerne i vanskeligheder og så videre, og skal de tage hensyn til det, eller er det inflationen, der skal have have prioriteter?Og det er et dilemma de er i, for det er den vej rundt Ikke fordi umiddelbart tænker man, hvis renterne stiger, nå ja, så kan bankerne måske tjene nogle flere penge, d så er det dyrere at låne økonomien. Godt ja ja, sådan, men men alligevel, så siger du, at bankerne på det her tidspunkt ikke er interesserede i, at renterne stiger, bankerne ikke, og virksomhederne ikke, og forbrugerne er ikke. Men det er vi nødt til at gøre. Centralbanken nødt til at gøre det, for vi har altså galopperende inflation, der skal bekæmpes, og det er jo altså det, der er centralbankernes hovedopgave. Det er at bekæmpe inflationen, og så kan man tage lidt hensyn til. Specielt i Usa kan man også tage hensyn til, hvordan virksomhederne har det og undgå konkurs og undgå er der sker fyringer og sådan noget I Sb, der er man altså nok mere fokuseret på inflationen, og der siger du så forventningen af 1/2 % stigning. Det, det tror jeg stadigvæk er det mest sandsynlige, men det er klart der er lidt mere usikkerhed, og de kan overraske og nøjes med at hæve en kvart, men ikke mere end det. Nej, 1/2 % er det. Er det sådan?Hvad skal vi sige en mellemhårdhånd?Eller ja, det jeg tror det. Det er nærmest. Jeg vil udelukke, at der kommer mere end 1/2 % og så videre. Men man skal huske igen. Man skal huske, at det, vi ser begyndelsen på nu, og det er begyndelsen med, at virksomheder og banker og så videre kommer i vanskeligheder. Vi ser, er turbulens på de finansielle markeder. Det er jo resultatet af de her mange renteforhøjelser, der allerede har været. De begynder at bide nu. Det begynder at gøre ondt på virksomhederne. Det begynder at gøre ondt på bankerne, og vi er ikke. Har økonomien det godt?Og Henrik Vang: det, det er jo også en af vores historie her til morgen. Altså skal man være nervøse for det. Så står der så er der, så er der børsen her. Uro i Kreti Siz øger frygten for bankkrisen i Europa. Senere på morgenen har vi en bank professor med, der siger: det skal man ikke være urolig for. Det er noget aviserne skriver. Hvad tænker du, når du læser?Nej, men jeg er helt. Nej, men jeg er helt enig. Jeg er helt enig, der er ikke Der er ikke udsigt til en finanskrise. Det sagde vi alle så alle sammen før finanskrisen og skal lige i medegrej også. Det sagde den amerikanske centralbank jeg også nej der rolig der er ikke nogen finanskrise, og det siger jeg så også igen. Nej der er ikke nogen finanskrise. Og grunden til jeg er så sikker i sagen på der kommer ikke nogen finanskrise, så er det fordi at bankerne er jo meget mere regulerede i dag, der er ikke overbelåne en overbelåning i ejendomssektoren, der er ikke virksomheder der er overbelånt og så videre, og bankerne er jo altså de de jo meget meget mere sikre i dag de er der er en helt 2. regulering og og og og derfor så tror jeg ikke på jeg er sige er så godt som sikker på at der kommer ikke nogen sådan større finansiel krise. Dermed ikke sagt at der ikke kan være banker som vi ser for øjeblikket. Mindre banker, specielt i de der mindre banker i Usa, de er jo ikke reguleret på samme måde som de store. På folieleje sig. Men den her kredisvis var den ikke reguleret Joni også. Kort jo, men den har jo haft problemer stort set lige siden finanskrisen. Altså det er en af de banker, men man kender den godt. Man ved hvad for nogle banker der kunne komme problemer i kreditsiden. En af dem Duthibank, en 2., som man godt ved er svage, skrøbelige, som kunne komme i vanskeligheder, men dermed det der skete under finanskrisen. Det var en snebold, der ligesom starte med at rulle, og så var der flere og flere banker, der kommer i vanskeligheder. Jeg tror ikke på, at de store banker generelt kommer i vanskeligheder. Har du danske banker på på menuslisten?Nej, det jeg ikke. De de er langt bedre form på balance de her problemer med indtjeningen har haft, men de har ikke problemer med solvensen og så det tror jeg ikke. Det ligner da lidt en snebold. Henrik Frank, altså Kreti Swiz, Deutche Bank. Lille v Hvad hedder det?Okane?Hvad hedder den?Vi ser nu, det er nogle krusninger i nogen af de de det de dele af banksektoren, der ikke er så kraftigt regulerede. Det kan også spille over til til ejendomsfonde. Det kan også smitte til sådan nogle andre ting, det vil have af. Jeg siger jo langt fra, at det her det er færdigt, og at det ikke vil have nogen afsmitning på nogen som helst dele af det finansielle system eller virksomheder generelt. Men en større sådan finanskrise, der involverer store banker og risiko for et der regulære bankkollaps globalt, det er ikke det, vi i vi har optaget, det de må. Jamen vi har optaget det, du kul lige til at sige det. Vi ringer igen. I er meget velkommen, hvis det er. Tak for det. I den her omgang kom Henrik Frank, investeringsdirektør i Formuepleje. Guardino: Alle de der tåge, der kommer rullende ind, og lyden og larmen og følelsen af, at de nu er alt muligt. Du kan være den, du gerne vil. Så ser jeg Paris som den der gammeldagvelklædt, en høj hat pro, og så spurgte han, om jeg ville posere, og der skulle jeg så nøgen på at sådan en venise og have sådan en gasmaske fra 1. Verdenskrig på, som har sådan en nye og store. Franske forførelser. Det var sådan en følelse af, at sagde ja til alt, hvad der kom til mig. En radiofortælling fra P1 i Dr Lyd. Og lige nu på P1 et nyhedsoverblik med Michael Olesen. klokken er 2 minutter over 6:30. Selvom vi kun er nået til midten af marts, så har flere kommuner allerede nu kurs mod store underskud i år. Flere steder må man gennemgå budgettet endnu en gang for at spare på andre områder. For at finde penge til eksempelvis sårbare børn og unge i Fredericia skal man akut finde 36 millioner kroner, og det selv om man i efteråret allerede hævet beløbet til området med 9 millioner kroner, siger borgmester Steen Vrist fra Socialdemokratiet siden. Siden da er der faktisk vist sig at være behov for, at vi tilfører yderligere 36 millioner kroner til det her område. Ifølge Kurt Houlberg, professor ved Vive, Det Nationale forsknings og analysecenter for Velfærd, er det usædvanligt, at kommuner er tvunget til at genåbne budgetterne så tidligt på året. Politikerne vil have svar på bordet, når Retslægerådet i dag mødes med retsordfører for at drøfte en sag om omskæringen af to unge kvinder. Sagen handler om, at et somalisk forældrepar er blevet idømt fængsel for at have omskåret deres døtre, på trods af, at eksperter, forældre og døtrene selv siger, at omskæringen ikke har fundet sted. På mødet ved Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, derfor kræve en begrundelse for, hvorfor Retslægeråd afviste forældrenes anmodning om en ny geologisk undersøgelse, selvom flere førende eksperter vurderer, døtrene ikke var. Retslægerådets afgørelser. Det er jo i vidt omfang det samme som en dom i sagen, og så meget desto mere må man sige, så bør den også være begrundet. Forældre til tvillinger kan måske alligevel håbe på at få ekstra barsel. Tidligere på året afviste regeringen ellers et borgerforslag, der ville give tvillingefamilier ret til 26 ugers ekstra barsel. Dengang lød beskeden, at der ikke var råd til det, men nu er det lykkedes en samlet opposition at finde pengene. Skal forslaget blive til virkelighed, kræver det dog, at flertalsregeringen i det mindste ikke stemmer imod. Først på dagen er der sol til den østlige del af landet, men ellers bliver det noget skyet, og til tider får vi os regn, sne eller slud og en to 6 grader og jævn til hård vind fra syd og sydøst. Og nu skal det hos Morten Runge og Ole Brink handle om vægt og forsikringer. Ja, nogle pensions og forsikringsselskaber siger nej til at forsikre svært overvægtige mennesker. I hvert fald når det gælder livsforsikringer og tab af erhvervsevne forsikringer. Det fortalte vi om i går. Selskaberne forklarer deres afvisninger med, at svær overvægt kan føre til overbelastning af bevægeapparatet og have betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme, og at sandsynligheden stiger med stigende vægt. Sådan lyder formuleringen. Selskaberne bruger Bmi til at definere så hvem der er svært overvægtige, og det vil sige, de har fundet ud af, at personer med en Bmi over 35. Dem vil de ikke have, så de risikerer som udgangspunkt at blive afvist, når de forsøger at tegne livsforsikringer, selvom Bmi tallet jo i virkeligheden ikke siger så meget om en persons sundhed. Nej, ikke ikke sådan en til en direkte i hvert fald. Og faktisk er Bmi opfundet af et amerikansk forsikringsselskab, der havde brug for at sætte en sundhedsrisiko op på en simpel måde. Og så fandt man altså på det her begreb, der så er på en eller 2. måde, der er sevet ud i sundhedsverdenen. Alt det her, det kommer vi til. Først skal vi lige høre Mona Ebdrup: Hun har en Bmi 37. Sådan normale ligger mellem 1.825 siger man. Mona har altså en Bmi på 37. Hun blev afvist, da hun forsøgte at tegne en livsforsikring og en forsikring mod tab af. Det gør mig ked af det og vred. Jeg synes det er ret uretfærdigt, at jeg lever et sundt og rask liv. Har ingen helbredsudfordringer overhovedet. Jeg har en lægeerklæring på. Tv: Min læge er ikke bekymret, for faktisk er min læge og læger generelt gennem hele mit liv været de eneste, der ikke har haft en holdning til min vægt og har bedt mig om at tabe mig. Det får jeg ellers at vide fra nærmest alle sider af samfundet. Jeg tror ikke, der går mange dage, uden at man på en eller anden måde får at vide, at man er forkert. Det har kæmpestore konsekvenser for mig. Altså, det er de to nok vigtigste forsikringer, som som selvstændig jeg kan få. Jeg havde de forsikringer, mens jeg var fastansat hos Frederiksberg kommune indtil i første september. Lige pludselig, når jeg så bliver fuldtidsselvstændig, så kan jeg ikke forsikre mig på så fundamentale forsikringer, som har store konsekvenser for mig. Hvis jeg mister evnen til at arbejde i morgen, eller hvis der skulle ske mig noget, og min familie står i den proces, er der ikke nogen. Udbetaling til dem: Jeg skal lige repetere. Du er 32 ikke 32 år op. Præcis, og du siger du er fuldstændig sund og rask. Du fejler ikke noget. Jeg tror min min motionsapp på telefon siger jeg bevæger mig i gennemsnit 2 1/2 time om dagen. Jeg kan godt afsløre, det ligger rigtig langt over det nationale gennemsnit. Spiser stort set plantebaseret, økologisk, lokal, går meget op i mad. Jeg sover gennemsnit otte timer i døgnet. Der er mange ting, der er usunde for mennesker i det her samfund. En aktivitet, søvnmangel, stress, Du lever simpelthen sundt. Ja, det, det gør jeg og min jeg har min læge eor på. Til set Sv er. Ja, fortalte Mona Eptrup, da hun var med her i studiet hos os i P1 morgen i går. Rasmus Kyster Rasmussen, praktiserende læge og forsker i vægt ved Københavns Universitet, er med os nu. Godmorgen, godmorgen, giver os lige historien. Hvem opfandt Bmi?Ja altså det var det forsikringsselskab der hedder med life in shurence, som der er i i Usa, der i starten af 1900 tallet, der der fandt de ud af, at hvis man kiggede på forholdet mellem højde og vægt, så kunne man finde nogen nogen som der var havde en højere risiko og og og herfra der sivede det faktisk ind i lægevidenskaben, fordi indtil det der havde man faktisk ikke betragtet det her med at være tyk eller have en høj væk som en en sundhedsrisiko. Og på den måde, når man ser på forhistorien, så er det vel ikke så overraskende, at forsikredsselskaberne bruger det også i dag. Næ, det er sådan set på en måde. Er det fornuftigt nok?Jeg ved ved ikke om det er fornuftigt nok, men det er det meget nemt og måle Bmi og nemt at få øje på. Men men hvis man kigger på den uafhængige effekt af Bmi, altså på risiko for at dø eller risiko for at få en blodprop i hjertet, så er den i virkeligheden meget lille. Der er andre risikofaktorer, som er meget store for at hvis du kigger på på livsforsikring, for eksempel for at dø. Ar og Ar E. Men kan man altså bare lige for holde fast i Bmien?Hvad kan man præcis bruge Bmi til, når vi taler om om risiko for hjertekarsygdomme?Risiko for at dø for eksempel?Hvis du taler om risiko for at få en blodprop i hjertet for eksempel, så altså så det farligere at være mand, end det er at være at have et Bmi over 35 for eksempel, der end selv den slankeste mand har højere risiko end end end den tykeste kvinde i det det er der videnskabeligt belæg for det. Så det har så det her, det her. Problemet med at man bruger Bmi sådan helt enøjet det er, at risikofaktorerne de klumper sig sammen. I virkeligheden, så er risikoen den, det vil sige risikoen, altså Bmi overvægt, som det kaldes, altså Bmi over 25 det det det det. Man kan kun tilskrive 2 % af dødsfaldene om året i Danmark overvægt, men at du kan tilskrive 23 % af dødsfaldene rygning, 13 % af dødsfaldene kortvarig uddannelse, 8 % af dødsfaldene fysisk inaktivitet, 5 % alkohol. Så så så så det kommer langt nede i rækken her over risikofaktorer, som men man jo kunne beskæftige sig med, hvis man havde et livsforsikringsselskab. Men du skal lige høre Thomas Brenøe, så Han er vicedirektør i Forsikring og Pension, der er brancheorganisationen for pensionsselskaber i Danmark. Forsikrings og pensionsselskaber i Danmark. Han siger, han synes, det er helt fair at bruge Bmi til at tegne et billede af en. En sundhedsrisiko: Der er en forøget risiko for tabe erhvervsevne og og tidlig død, så på den måde er er det rimeligt og sagligt at give afslag. Folk i den gruppe med svær overvægt har en øget risiko for den her type sygdomme og dermed også sådan på sigt at miste deres erhvervsevne. Altså, han taler om, at der er en øget risiko, og derfor synes han det er helt fair. Men men der siger du, at I ikke sammenlignet med alt muligt andet. Næ, altså det som han gør her, det er jo, han bruger et B Emi som en en, skal vi sige en enestående fakta. Og problemet er, at risikofaktorerne samler sig sammen. Hvis du har en kort uddannelse og har højt Pami, ja så har du også højere risiko for for eksempel at blive ensom, fordi at vi fordi det ugleset at være tyk i samfundet. Ensomhed er også en meget stor risikofaktor for for få sygdomme. Så er du måske en højere risikofaktor for at ryge eller for at indtage mere alkohol. Det er sådan at risikofaktorerne de klumper sig sammen, og det nemmest at måle af dem eller en af de nemmeste og måler m. Det er måske Bmi, og på den måde bliver Bmi Bmi ligesom med risiko. Eller det bliver ligesom med syndebuk for de andre risikofaktorer, der ligger i virkeligheden, skal vi sige den, den den den dækker, den viser ikke bare forholdet mellem højde er væk, men hvis du bruger den som enestående tal eller som enkelt tal, så så samler den andre typer risikofaktorer sammen under sig så. Lada sige det, jeg skal bare lige opsummere det her så fordi at at det du så siger, det er at hvis man så er. Kvinde og har en længere uddannelse og har en familie og har et Bmi over 35 så er det fuldstændig ligemeget med den der Bmi år 35 fordi at altså statistisk set så trækker alt det andet i den 2. retning. Lige præcis, og det er jo det, som man så ikke tager med, hvis man bare giver et blankt afslag på et Bmi over 35. Det mener jeg faktisk er uanstændigt og urimeligt og i virkeligheden bare er en del. Måske også er den diskrimination, som som, som, som der er af mennesker med høj Bmi i vores samfund, og som som er veldokumenterede, eksisterer. Så så Rasmus Køster, er det man?Har hun ret så Mona, når hun siger: jeg har en lægeerklæring på sundt helbred, er det det, der burde være rettesnoren for forsikringsselskaberne i stedet for b mi en lægeerklæring. Ja, det ved jeg ikke. Jeg er ikke på den måde forsikringsekspert, men men det som man i hvert fald helt sikkert burde gøre, det var, man burde jo lave et mere nuanceret billede af folks risiko og og tage nogle af de her andre faktorer med, som har meget større betydning end og så har. Og så burde man ikke bruge Bmi som en enkelt faktor for og afvise folk. Det mener jeg det urimeligt altså. Og i øvrigt usagligt. Ja tak for det, Rasmus. Ja, velkommen, Rasmus Køster Rasmussen, praktiserende læge og forsker i vægt ved Københavns Universitet. Vi vil gerne have interviewet det, der hedder Videnscenter for Helbred og Forsikring. Det er dem, der rådgiver forsikringsselskaberne, når når de skal have vurderet sundhedsrisikoen, for eksempel i forbindelse med livs og pensionsforsikring eller en forsikring mod tabs og erhvervsevne. Altså, det er forsikringens egne egen videnscenter. Det er dem, de trækker på og henviser til. Dem vil vi selvfølgelig gerne interviewe om om det her spørgsmål om Bmi, men de har ikke ønsket at være med til et interview hos os. K: O Og fyveprøv lige og høre det klip her. Jeg kan godt huske det, Jano in Fantino. Det var ved Vm i Qatar. Han følte sig som det hele på en gang. Jeg ved ikke om der var en Pr mand, der havde skrevet et lille notat til ham, hvis du siger det her. Hvis du siger jeg føler mig som homoseksuel, jeg føler mig som handicappet, jeg føler mig som en migrantarbejder, så går det viralt. Det gjorde det også. Han måske ikke helt med den værdi på det, som en Fantino ønskede sig. Ikke desto mindre, så ser det ud som om, at en Fantino, som er præsident for verdens største fodboldorganisation, FIFA. Det ser ud som om han bliver genvalgt alligevel. Gomorgen Henrik Liniger. Godmorgen!Hvordan kan det være?Det kan det fordi at der har jo været meget kritik af Infantino, men det er relativt få lande der har været det. I hvert fald så meget kritik, at det kan flytte nogle stemmer, når der skal være valg. Senere i dag så han for det 1. den eneste kandidat, og det er jo altid et godt udgangspunkt for at blive valgt til noget. Og for det andet, så har han også på forhånd støtteerklæringer fra langt over 200 af de 211 lande, der er medlem af FIFA, så han er sikker på at blive genvalgt. Og det er han fordi for det 1. det er svært at se et alternativ til ham for rigtig mange lande, og for det andet er der faktisk også en del lande, især uden for Europa, som er meget tilfreds med det, som Infantino har lavet. Hvad han har fået en masse kritik for og og være med til at afholde slutrunden i Qatar med de brud på menneskerettigheder og så videre, som vi har hørt meget om. Hvad er det, han har gjort andre steder, som så har gjort ham så populær i for eksempel Asien af Afrika?For det 1. har de lande måske ikke lagt så meget vægt på den del af kritikken, som vi for eksempel har gjort i Danmark i forhold til til til Qatar i den offentlige debat, men det som en Fantino har været god til. Det er at få en række lande til at føle sig betydningsfulde i fodboldsammenhæng Fodbold global. Det handler jo rigtig meget om Europa, især når man ser økonomisk på det. Og det er der jo en stor utilfredshed med i de øvrige verdensdele, hvor man gerne vil have en større del af den her kæmpestore pengekage, som fodbolden også er. Og der har Infantino været meget opmærksom på at sige: jamen vi skal hjælpe resten af verden. Fodbolden skal bredes ud til resten af verden. Vi skal have løftet niveauet. Det har han gjort ved en række beslutninger, som har tilgodeset landene i Afrika og Asien. Især nemlig udvidelsen af Vm slutrunden til 48 hold, ønsket om at holde et Vm hvert andet år, udvidelsen af klubvm, som for eksempel afrikanske klubber skal møde de europæiske topklubber. Alle de her ting har Infantino gjort, og til gengæld for det, jamen så har de lande givet ham deres ubetingede støtte i forbindelse med med genvalget. Og er det er det også reelt nok, så er det noget vi nogle gange glemmer, når vi portrætterer og ynder og drille ham lidt. En Fantino med det er ham han er i lommen på Qatar, og han tænker på penge. Men han har faktisk også flyttet fodbolden nogle skridt, andre er et simpelthen ikke hører så meget om. Ja, det kan man ikke høre så meget om, det kan man sige. Altså nogle gange så mangler europæiske fodboldfans og fodbold iagttagere måske lidt globalt udsyn i forhold til at se på på fodboldens udbredelse, og det er i hvert fald en fornemmelse man har haft i resten af verden, og der har Infantino været dygtige til og og tage de her lande ind under sin kappe, og han har også rejst enormt meget, besøgt de her lande. Og det man skal huske, det er, at en stemme fra nu var vi i Malawi tidligere. En stemme fra Malawi, som ikke er nogen stor fodboldnation, er lige så vigtig for en Fantino som en stemme fra England eller Tyskland eller Brasilien, når sådan en afstemning her skal igennem, så han har formået at skabe sig et netværk af folk ude omkring Europa. Men man skal også huske, det er jo ikke sådan, at Europa har vendt en Fantinoryggen, Når der skal være valg senere i dag, så vil langt størstedelen af de europæiske lande stadigvæk støtte en Fantino, men det er måske ikke fordi han har gjort så meget for dem. Det er sandsynligvis mere fordi, at det er ret svært at se et alternativ. Og når der ikke er det, jamen så stemmer man på den siddende præsident, fordi så får man måske trods alt noget ud af det. Men det gør vi ikke. Altså Danmark DBU. Både Dbus formand, Jesper Møller og administrerende direktør Jacob Jensen er mødt op i Kigali i Ravanda. Hvorfor stemmer de imod ham?Danmark er jo et af sandsynligvis kun fire. Nu får vi at se måske fem lande, som ikke støtter en Fantino, og det gør Danmark ikke, fordi man har jo mistet tilliden til ham. Det har man gjort allerede for flere år siden. Men det blev jo understreget præcis af det her pressemøde, som I spillede et klip fra, men også fordi, at det jo var et kaotisk forløb omkring Vm. Måtte Danmark spille med det her one love anførerbind, eller måtte man ikke det?Og i det hele taget, så fik S en Fantino og Danmark lagt sig godt og grundigt ud med hinanden i forbindelse med Vm, og man stoler ikke på, at han ville kunne i fremtiden ændre på de ting, som Danmark var utilfreds med. For eksempel valget af Vmvært i form af Qatar, som han jo støtte fuldt og helt, og som han var en meget, meget stor tilhænger af skulle være i Qatar. Han så ikke nogle af de problemer, som Danmark så, så det er jo en af de store skilleveje. Især fordi, at om et år på næste kongres i 2.024 der skal man vælge den næste vært for et Vm i fodbold i 2.030 og der er Saudiarabien en af de meget varme kandidater, og der frygter man jo også fra dansk side, at FIFA kommer til at gentage mange af de ting, som man fra dansk side føler gik galt op til Vm i. Så så er det rigtigt, Henrik Lena: Altså er det sådan lidt en luksusting, sådan en vestlig ting. Vi kritiserer en Fantino, fordi vi har egentlig penge nok. Vi har ikke brug for hans økonomiske støtte. Men hvis man er et andet sted i sit liv som afrikansk eller asiatisk fodboldforbund, så så så tæller det bare ikke lige så meget. Mange af de her lande, som stemmer på ham i dag, de er afhængige af Fifas bevillinger hver eneste år. Deres tilskud. Det er man ikke i samme grad i de store europæiske lande, hvor man kan sælge tvrettigheder, man kan sælge billetter til udsolgte stadions, man kan tjene penge selv, så det er selvfølgelig en del af det. Men det er ikke det eneste. Altså, det er jo ikke en europæisk fejl, at man er utilfreds med med med en Fantino, fordi der er også rigtig meget at kritisere hans ageren i forbindelse med Vm i Qatar, men også hele hans embedsførelse. Han bliver jo valgt tilbage i 2016 på at kreere et nyt FIFA. Der er også blevet lavet om på en masse ting og den synlige korruption af vægt væk. Men han er stadigvæk en mand, som som udøver rå magt, og som har sat sig fuldstændig enevældigt på den her meget velhavende organisation FIFA. Så der er en række kritikpunkter, hvor man bare må sige: jamen det er helt reelt. De er bare ikke så vigtige for resten af verden, hvor man føler, han har gjort noget for dem, og hvor at de også er økonomisk afhængige af. Og meget kort til sidst. Så nu bliver han så genvalgt, og så ryger V M til Saudiarabien i 2030. Er det sådan det kommer til at blive?Tror du ikke nødverntit?Eeigvis, men rigtig mange ting peger i den retning, og det at han bliver valgt, det er i hvert fald. Stensikkert tak for analysen, Henrik Linniker selv tak. Altså kommentator på Dr Sporten. Sådan blev kl. 6:50. Retsordfører fra Venstre, Konservative, Sf og Enhedslisten vil på et møde senere i dag med Retslægerådet og med justitsministeren kræver, at de får udleveret begrundelsen for, hvorfor Retslægerådet ikke har ændret holdning i sagen om det dansk somaliske forældrepar, der for nogle år siden blev idømt fængselsstraf for at have omskåret deres døtre i den sag, der blev fortalt og foldet ud i Dr podcasten det levende bevis. Døtrene har jo selv sagt, at de ikke er blevet omskåret. Forældrene har af to omgange sagt det samme. De har fået nægtet at få sagen genoptaget, selvom de har fået døtrene undersøgt af flere førende eksperter i omskæring, blandt andet Danmarks førende gynækolog på området, Charlotte Wilgen Jensen. Hun er ledende overlæge på Hvidovre Hospital gynækologiske afdeling, og hun siger sådan her om sagen: Er du her?Helt sikker på at de ikke er omskåret. Jeg er helt sikker på det er omskåret. Hvorfor er du så sikker?Jamen fordi de både har de har deres klitoris, de har en fuldstændig intakt forhud på deres klitoris, de har de små kønslæber og de har de store kønslæber. Altså de har alt det, der skal være i i de kvindelige kønsorganer. Retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen: Godmorgen, godmorgen. Du skal til møde senere i dag med Retslægerådets formand og med justitsministeren, med resten af Folketingets Retsudvalg. Hvad skulle der gerne komme ud af det møde?Ja, for mit vedkommende kan jeg sige, at der bør komme det ud af mødet, at vi får belyst, hvordan Retslægerådet arbejder. Og her må jeg sige: jeg er jo bekendt med Retslægerådets udtalelser. Det er jo det samme som dommen i en sag. Det var det også i den her sag, og det gælder både de civile og straffesager. Det er sjældent, dommeren går ind og korrigere, og jeg har aldrig oplevet det på lægefaglige skøn. Så derfor er det meget vigtigt, at vi ved, hvordan Retslægerådet når frem til deres afgørelser, herunder altså også en udførlig begrundelse for dets. Det, det ved vi ikke i dag. Det ved man ikke i dag. Det ved vi ikke i dag. Det er så også en ting, men det ved hvad værre er. Det ved de to forældre er jo heller ikke, der har siddet halvandet år i fængsel på grund af det her, og deres advokat heller ikke. Og det er da dybt problematisk. Når man kommer med fire specialerklæringer, der går i modsat retning, så har man vel krav på en eller 2. begrundelse. Det altså normalt i et retssystem. Der er det jo, der er dommere, der er kendelser, der er afgørelser, og så kommer der en begrundelse, der ligesom forklarer, hvorfor man er nået frem til det, man er nået frem til. Hvorfor er der ikke en en offentlig begrundelse fra en afgørelse i Retslægerådet i dag?Ja, det må jo så faktisk det, vi skal drøfte med Retslægerådets formand. Men altså, der står jo også i bestemmelserne omkring Retslægerådet, at afgørelserne skal være begrundede, og det var den 1. afgørelse også. Men når vi så kommer med, eller når forsvareren kommer med fire eksperter, der siger det stik modsatte, ja så synes jeg jo i allerhøjeste grad, der også er brug for supplerende begrundelser for, hvorfor man ikke tillægger fire eksperter den værdi, som som i hvert fald vi andre tror, de skal have. Tror du altså tror du?Er der en begrundelse her?I har bare ikke fået den?Eller er der ikke nødvendigvis en begrundelse?Eller hvor?Aner det ikke, men det er da blandt andet noget af det, vi skal drøfte i dag. Men det er da blandt andet noget af det, vi skal drøfte i dag. En del af jeres kritik i sagen har jo også været, at det er de samme læger i Retslægerådet, der skal vurdere deres oprindelige afgørelse, om den var den rigtige. Så så får de det ind på bordet igen og så siger her, er det rigtigt, det vi besluttede sidste gang?Ja, det var rigtigt, det vi besluttede sidste gang. Er det sådan, at ting er mekanismen må være?At det ser ud til at være sådan, det er i hvert fald de samme, der har været på sagen både 2. og 3. gang, og der må jeg sige det. Det er højst besynderligt. Vi har jo sådan, at vi jo mennesker alle sammen, og man har vel den menneskelige holdning, at det man gjorde 1. gang, det det var nok som udgangspunkt det rigtige, og det dur ikke. Der skal friske øjne på. Det er jo heller ikke sådan, at vi har, at vi sætter dommeren fra byretten over i landsretten for at pådømte sin egen afgørelse en gang til. Det dur ikke, hvis det forholder sig sådan, og det er der noget, der tyder på. Men men hvad så Preben Bang, hvis de nu siger: jamen, vi holder fast, døtrene er omskåret det, det kan vi se. Så står du i en situation, hvor de siger det, og så er der nogle andre gynokloer, der siger noget andet. Hvad så?Hvad så din rolle?Ja, jeg. Kan jeg desværre ikke gå ind og ændre på Højesterets dom i sagen. Der er jo tre retsinstanser, der har fulgt, der har fulgt de her udtalelser fra Retslagerådet, så det står ved magt. Jeg ved så, at Mads Pramming, advokaten for for de dømte, går videre til Menneskerettighedsdomstolen. Så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men når du spørger, hvad vi kan gøre som politikere, ja vi kan jo altså for fremtiden fastsætte nogle andre regler, det er. Det er, der skal finde sted i de her sager, herunder specielt at det skal være andre læger, og herunder yderligere, at afgørelserne skal være begrundede. Men det lød som om så du er ved at nedbryde retslægerådet med sådan som det fungerer i dag. Eller i hvert fald skabe en 2. instans der er ved siden af eller over. Eller hvordan skal jeg forstå de ændringer?Nej, instansen er er er god nok, og jeg må sige det på den måde der, fordi de dommere, der skal dømme både i straffesager og civile sager, de har brug for lægevidenskabelige skøn, og det får de her for retslægeråd, ingen tvivl om det. Men jeg, hvis jeg skal nedbryde noget som helst, så skal det være en praksis, for det er de samme læger, der kigger på deres egne udtalelser en gang til, og hvor udtalelserne ikke er begrundede. Jeg skal altså huske det her. Det kostede halvandet års fængsel til til to mennesker, og det er en alvorlig sag. Har du en fornemmelse af, hvor justitsministeren er på det her punkt?Jeg har ingen grund til at tro, at han ikke skulle dele den opfattelse, jeg lige har skitseret. Det får vi selvfølgelig også afsløret. Justitsministeren jo har jo bestemt ingen intentioner mig bekendt om, at at der ikke skal ske retfærdige afgørelser i Kongeriget Danmark. Og meget kunne tyde på, at den her afgørelse kan være forkert, hvis man i hvert fald lægger fire uafhængige af højt kvalificerede eksperters udtalelser til grund. Og det er noget nær en katastrofe. Lød det fra Preben Bang Henriksen, retsordfører, Venstre. Tak for besøget, Godt møde, tak for det. Det er kl. 14, at Retslægerådets formand og justitsministeren mødes med Folketingets Retsudvalg og herunder altså Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre. Der er blevet stille. Har du mærke til det?Siden Preben Bang forlod studiet her. Nej, omkring Stor Bededag. Hele diskussionen ikke stiller stadig. Jo okay, den er. Den er på en eller 2. måde ved at fedte ud, ikke?Jeg fortalte lige der er 50 dage til. Det er en slags jubilæum. I dag kan man sige det, at det er den sidste. Det er den d. 5. maj til det er den sidste Store bededag. Det er ligesom om folk. Jeg tror måske folk har accepteret. Siden Preben Bang forlod studiet her. Afskaffelsen. På den måde fornemmer du jamen sendende analytic, den opgivende. Måske har folk gider op, altså folk der egentlig var imod afskaffelsen. De tænker, hvad fanden skal gøre, der er jo et politisk flertal eller også, og det er så den 2. teori jeg har. Eller også så folk begyndte at reflektere. Måske er det ved at gå op for folk at at at det faktisk er slut nu med at stå bed i dag. Altså man kender du det der med at ting sætter sig?Ja, ligesom jeg tænker, måske var Gud?Ja, Gud er rigtigt, der er kun en stor bededag tilbage. Ja, hvad skal vi have ud af det?Ja, hvad skal vi have ud af den, Ikke 5. maj. På den måde, det fornemmer du. Jamen sådan den. Og vi tænker måske: hvad?Ja, hvad skal vi have ud af den sag?Mon ikke mange overvejer?Hvad vil du gøre på din sidste Stod Bededag?Ja. Ej du det, Overvejer du det?Overvejer du det?Ja, det har jeg. Jeg har tænkt: hvad skal jeg?Hvad søren?Hvad skal der ske, og hvad er du nået frem til sin vej?Ja, hvad har jeg nået frem til?Nu skal du høre. Du spørger, hvad jeg ville gøre. Vil du høre det?Ja, E. Er du meget?Det tænker du, fordi der er også en Christian Jemfartsdag. Ja, der er også. Og det er rigtigt, der er også en. Der er også en 6. maj, så skulle du bare lige så le. Vælge lidt fra listen her, ikke?Der er jo meget, du kan ringe til gamle venner, du kan sige din mor og far, du elsker dem, og du kan køre en tur. Du kan ryge en blå kings og sådan noget. Hvad ville du gøre så på din sidste store bededag?Jeg tror ikke jeg vil ryge den blå kans. Det tror jeg simpelthen jeg vil fortryde og få ødelagt resten af dagen. Det skulle man bare ringe til nogen ikke?Jo, det er. Jo, det, ring til mine gamle venner og fortælle dem, at de har gjort dig til den du er. Altid en god ide og få ringet til nogen man holder af. Rusland hedder Rusland, og Rusland hedder også Rusland. I Ukraine slutnumener en stor gruppe ukrainere. 25.000 ukrainere har skrevet under på et borgerforslag om at omdøbe Rusland til Mosqo. Så det er den ukrainske regering nu forpligtet til at kigge nærmere på, Men. Hvorfor lige navnet Moskoviena?Det trækker tråde tilbage til dengang, Moskva bare var et lille bistendømme. Vi fortæller historien her i. Den internationale Det Internationale fodboldforbund, FIFA, afholder i dag sin årlige kongres, hvor Fifas kan man vel godt sige omdiskuterede præsident Jone en van Dino, vil blive. Genvalgt: Kongressen bliver afholdt i Rwanda i Centralafrika, og det er selvfølgelig. Rovanda vil være Afrikas svar på Singapore. Landet har opbygget de fineste faciliteter og et dyrt kongrescenter og passer Seom sådan rigtig godt ind i Fifas fortælling om Femsøen. Mere om det om Rwanda lidt senere i udsendelsen her i studiet: Morten Runge og Ole Brink. Svært overvægtige, som har et højt Bmi, risikerer at blive afvist af pensions og forsikringsselskaberne, når de forsøger at tegne en livsforsikring eller en forsikring mod tab af erhvervsevne. En af dem, der ikke kan få lov til at tegne en forsikring, er Mona Ebdrup. Hun har et Bmi på 37 og normalen ligger på mellem 1825. Jeg synes bare det er uretfærdigt, at jeg kan blive sikret på lige vilkår som andre, og at min familie også ville stå i en rigtig hårsituation, hvis der skulle ske mig noget. Sf vil have sundhedsministeren til at se på problemet her. Partiets erhvervsordfører, Lisbeth Bech Nielsen, vil have ministeren til at undersøge, om det her, altså det her, det her, og kigge så entydigt på på et Bmi til og afvise ud fra det, om det overhovedet er lovligt, og hvis det er. Så synes jeg, vi skal have en diskussion af, om loven er tidssvarende, eller om om grænsen for, hvor man må diskriminere, eventuelt skal skal flyttes. Og det er altså bare en gråzone, og derfor har jeg brug for, at ministeren også kommer på banen. Forbrugsordfører for Socialdemokratiet: Er du enig med med Sf her, at hvis det er lovligt, så skal loven ændres?Jamen jeg tror i virkeligheden, så har jeg det sådan her. Om det handler om overvægt eller om hvad det handler om, så lever vi alle sammen forskellige liv. Der er nogle, der har natarbejde, det er hårdt for kroppen, der er nogle, der har stillet stillesiddende arbejde. Der er nogle som mig, der burde motionere lidt mere. Der er nogle, der ryger, Der er nogle, der er eksponeret for sygdom, alle mulige. Der er alle mulige årsager til, og vi har alle mulige forskellige risici og forudsætninger for det liv, vi lever, og vi ved bare ikke, hvem ulykken så rammer. Altså og det kan være os alle sammen. Og når det så sker, jamen så handler det med at have en forsikring. Det handler jo om, at dem, som ulykken ikke rammer, de betaler så til dem, som lykken faktisk rammer de. Det solidariske princip og det der med jamen skal vi så alle sammen til at være perfekte og leve det perfekte, sunde, perfekte og sunde liv, for at man kan få en forsikring?Nej, det skal det skal vi selvfølgelig ikke. Det skal selvfølgelig være os alle sammen, for os alle sammen. Det er jo den der helt basale. Så så det du siger, det er, at det skal ikke være lovligt for forsikringsselskaberne at afvise en kunde, der vil tegne en livsforsikring for eksempel. Det skal ikke være lovligt for forsikringsselskaberne og afvise kunden og hende hen og pege på for høj. Nej, altså jeg synes, og i socialdemokrat i Socialdemokratiet, der synes vi at at alle selvfølgelig skal have mulighed for at tegne en forsikring. Altså det er den der helt basale tryghed der er i, hvis der sker mig noget, hvordan er min familie så stillet?Og og det skal jo ikke tilfalde de få. Og hvis det lige pludselig kun bliver dem, der er helt perfekte og træner op til halvmaraton og spiser bladselleri, så så er det bare langt de fleste af os vi skærer fra. Danica Pension er et af forsikringsselskaberne, mener, at det er rimeligt at afvise potentielle kunder på baggrund af deres Bmi. Thomas Skrostrup, der er skadesdirektør i Danica Pension, Han siger det sådan her. Overvægt kan føre til overbelastning af kroppen og have stor betydning for blandt andet udvikling af hjertekar og også nogle andre sygdomme. Og den her sandsynlighed, den stiger med stigende vægt, og den praksis, den den følger vi. Ja, sådan er argumentet fra fra Danica Pension i hvert fald. Hvad siger du til det?Hvis jeg skal svare helt ærligt, ikke, så synes jeg nærmest det er usympatisk. Altså fordi jamen. Alle os alle dem der der ikke lever det der fuldstændig sunde liv, der ikke passer ind i de der kasser, at at man så ikke skal være forsikret, altså, og det jo, det jo det solidaritetsprincip, som forsikringerne, forsikringerne helt grundlæggende bygger på, det er jo, at vi alle sammen, vi træffer alle sammen forskellige valg. Vi er alle sammen eksponeret for forskellige risici, alt sådan noget der. Men men det jo, det det jo lige præcis det, forsikringen så handler om. Ikke at vi så er solidariske, og dem som ulykken så ikke rammer det, de skal så betale for dem som ulykken rammer. Det jo det princip vi har. Og i sidste time hørte vi også en forsker, der sagde, at det her med og bruge Bmi som som mål for, om man er i risiko eller ikke i risiko for og få for eksempel hjertetilfælde senere i livet det det kan man simpelthen ikke bruge Bmi på den måde. Så så spørgsmålet er jo så herfra. Fie Hæggerup: Hvad kan du som politiker gøre?Altså forsikringsselskaberne er private selskaber i et frit marked. Hvad kan I politisk set gøre og for at ændre måden de gør tingene på?Jamen i allerførste omgang, så håber jeg virkelig, at den her debat, vi har nu, den giver anledning til, at de her forsikringsselskaber, de tænker sig rigtig godt og grundigt om, om det er det samfund, det her perfekthedssamfund, som de gerne vil have. Det er der det skal starte. Det er er, det skal starte, og det har de tænkt sig om. Vi havde dem også i studiet i går, og de sagde ja. Vi synes, det er fair og rimeligt det her, for vi lever af risikovurdere, og det her, det ser vi som en risiko. Høj Bmi, det er en risiko, og derfor gør vi, som de gør. Så derfra hvad, hvad vil I så politisk gøre, hvis de bliver ved med at holde fast i det, som de har gjort indtil videre?Jamen, i virkeligheden var det, jeg var inde på før, ikke altså alle. Vi har alle alle mulige risici, og det er ligesom det er ligesom det grundlæggende solidariske princip, den der grundlæggende tryghed. Men. Men hvis hvis det så er sådan, altså at de jeg, jeg, jeg håber stadig jeg. Jeg vil simpelthen sige, jeg håber simpelthen stadig, at at det giver anledning til, at de tænker sig om om det her, det er det er en ordentlig måde, og det er den her måde, vi gerne vil være samfundet på. Men hvis de nu ikke gør det, jeg skal nok komme til det. Jamen jamen så må vi altså. Så bliver vi jo nødt til at se på det politiske. Så må vi jo se på det politiske, og det starter med, at vi så må have en drøftelse af det med ministeren og partierne imellem, Sf, som I havde inden i klip og og generelt partierne imellem. Og hvad betyder det så at se på det politisk?Altså hvad?Hvad kan I reelt gøre i sådan en sag her?Jamen, det er jo det, vi så må sætte os ned og drøfte. Altså, så må vi jo snakke om hvad, hvad er så næste skridt?Og hvor hvor står du henne der, Fie Hækkerup, For du siger lige du synes det er meget usympatisk, det som Thomas Skråstrup sagde her, og man skal være solidarisk, at er din politiske holdning, at man som forsikringsselskab så slet ikke må afvise noden?Jamen min min helt grundlæggende holdning det er at at alle mennesker skal gå have den tryghed det er ved at tegne en forsikring. Og sådan er det jo altså at at det er jo et solidaritetsprincip, det er det bærende princip i i enhver forsikring, og det er jo ligesom forsikringens Dna, og vi har alle mulige det. Min pointe er i virkeligheden, vi har alle mulige, altså vi har alle sammen alle mulige forskellige risici, om det overvægt, om det er rygning, om det eksponeret for sygdomme, om det er alt muligt. Men det er jo ligesom det vi har sagt. Folk må selv vælge, hvordan de lever deres liv. Vi skal jeg skal ikke gøre mig til smagsdommer, hvordan folk lever det. Hvordan folk lever det gode liv, men må man som forsikringsselskab ikke afvise nogen?Er det det du mener politisk?Altså, jeg mener, at hvad kan man sige, at risicien de skal afspejles i præmien. Men selvfølgelig så mener vi, Socialdemokratiet, at alle skal have mulighed for at være forsikrede. Så man må ikke afvise nogen. Ja, vi synes, at alle skal have mulighed for at være forsikrede. Så det bare en højere præmie hun skulle betale her, hvis hun har en Bmi der er højere end end gennemsnittet?Ja, det jo. Det er jo en måde at afspejle den den risiko. Men det er bare for at sige, om det er overvægt, eller om det er alt muligt andet. Det gode er, der ikke lever op til det der gode, sunde, perfekte liv. Jamen, vi har allesammen risici, og så bliver det bare never ending story, hvis vi først skal begynde at gå ned ad den vej for alle os, der ikke lever det der fuldstændig perfekte liv. Ja, kan du, kan du bare lige svare ja eller nej, så så så er det rigtigt. Socialdemokratiet mener, at forsikringsselskaber må ikke afvise nogen forsikringstagere. Jamen jamen Socialdemokratiet mener det, som jeg, som jeg har sagt gentagne gange nu, at at vi selvfølgelig mener, at alle skal have mulighed for at være forsikret Det det er jo det der fuldstændig, men man må ikke basale solidariske princip og den der basale tryghed inde i. Man skal kunne mærke maven ved at at at selvfølgelig skal man have mulighed for at være forsikret. Bare pas, man må ikke afvitale. Tak for det, Fie Hagerup. Forbrugsordfører for Socialdemokratiet: Så blev kl. 7:14. Det gjorde det. Hvis manDagens aviser Berlingske og Politiken, så skulle man måske ikke tro, at de var udkommet her den samme morgen, torsdag d. 16. marts, fordi Berlingske har et stort interview med statsminister Mette Frederiksen i anledning af, at der i dag er topmøde i Kommunernes Landsforening. I interviewet slår statsministeren fast, at man vil spare milliarder af kroner på bureaukrati i tæt samarbejde med kommuner og regioner. Noget der også står i Svm regeringens regeringsgrundlag fra december. Der står Sbm: Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Ja, og så tager vi tager politikken. Hvad står der?Og så tager vi. Vi tager Politiken. Ja, den lader varmer også op til Kls topmøde. Men her kan man læse, at vi ikke ser sådan en afbureaukratisering. Faktisk tværtimod, at det er det faktuelle, det, der sker. Det er ikke en afbureaukratisering derude. Nej, det er det modsatte. Den statslige styring er taget til de seneste fem år. Sådan lyder det fra Kl 5 fagforbund i et fælles notat. Forfattet er blandt andet dig, Signe F. Godmorgen. Socialrådgivernes formand tage os lige med ind, så I sådan en socialrådgiver hver dag. Hvor er det, at I oplever, at I får flere krav og ikke, som der står i regeringsgrundlaget, en afbureaukratisering. Jamen vi oplever rigtig tit, at vores faglige råderum og vores faglige skøn er er presset, og at vi ikke altid kan få lov til at gøre det, vi sådan umiddelbart kan se give mening med de borgere, vi arbejder med. Det jeg synes politikerne måske misser det sammenhængen mellem ressourcer og og administrationer og bureaukrati, fordi det netop sådan, at besparelser kan nogle gange være det, der skaber bureaukratien, og det er det, vi oplever rigtig mange steder i kommunerne lige nu. At økonomien er s så presset, at for at jagte den sidste besparelse rundt omkring i kommunerne, så flytter man beslutningskompetence fra den enkelte socialrådgiver ind i visitationsudvalg og op til ledelser. Og det gør jo nogle gange beslutningsgangene ekstremt tunge og gør, at vi ikke som socialrådgiver kan bruge vores faglighed, når vi sidder foran det menneske, vi nu skal hjælpe videre i sit liv. Hvad enten det er en forældre, der skal ændre noget i sin familiedynamikker, eller om det er en misbruger, vi skal hjælpe med at få styr på sit. Og det har faktisk ikke altid noget med penge at gøre. Du siger selv, at når du sidder der, så foran en borger, så skal man indlede samtalen med en en en lille remse. Hvad skal I sige?Ja. Jeg ser to ting, der ligesom sker lige nu, som som er et problem for os og vores faglighed. Dels så er det ressourcer, som presser rigtig meget, fordi vi får frataget vores kompetence. Det andet er den styring, der sker helt ned i vores faglighed, Og det ser vi rigtig meget på beskæftigelsesområdet, og det er der, der er regler for, hvad vi skal sige i samtale med borgerne, og det betyder, at når en borger møder på jobcenteret, så skal vi i 1. samtale indlede med sådan en remse, der oplyser om mulighederne for at sanktionere, og det eder altså, at vi kan trække i den ydelse, de får, og det oplever rigtig mange borgere som en trussel, og det oplever rigtig mange socialrådgivere som et indgreb i vores faglighed, fordi vi kan godt vurdere, hvornår og hvordan en borger skal vejledes om om pligter og rettigheder. Men i dag er det sådan, at det skal man gøre på den 1. samtale, og så skal man gøre det igen efter 1/2 år. Også selvom vi vurderer at at borgere udmærket er klar over reglerne, og det er et kæmpe problem at at vi bliver styret helt ned i det faglige hverdag, altså helt ned til hvad der skal siges i den enkelte samtale, men også hvornår en samtale skal holdes, og hvad vi så kan sætte i værk af hjælp. Så det er et eksempel på bureaukratisering, som I gerne vil af med. Men kunne det ikke også godt være, at det ryger?Nu er regeringsgrundlaget fra december, og nu er det marts. Ved du noget om, hvorvidt man bare ikke er nået længere, og sådan en paragraf, som du omtaler her, den måske også ryger?Jamen jeg hører nogle rigtig gode politiske intentioner, og det er jeg super glad for, og det har vi også tænkt os at holde politikerne op på. Men, men det vi bare oplever, som er paradoksalt, det er, at samtidig med at de siger de her ting så lige nu, så sker der en øget bureaukratisering og en styring ned i vores faglighed. I forgårs vedtog Folketinget en regelændring, som betyder, at de mennesker, der skal hjælpes, at jobcentrene, at der kommer langt mere styring på, hvad vi som socialrådgivere kan sætte i værk. Det kommer de fakto til at betyde, at stort set alle borgere vi møder skal i virksomhedspraktik. Og virksomhedspraktik kan være rigtig godt for nogle borgere, men nogle gange så skal det også suppleres med noget andet, eller der skal ske noget andet først. Hvis vi har en borger, der har social angst, så kan det være, der er behov for et forløb inden da, men en mentor eller et mestringsforløb, hvor man får styr på Okay, hvad skal der til for at den her virksomhedspraktik faktisk bliver en succes, Men nu har man så i forgårs og. Styringen som kommer til at få den konsekvens, at at stort set alle skal i virksomhedens praktik, også selvom vi sidder og kan se, at det slet ikke er det, der giver mening. Så samtidig med at man siger noget rigtig fornuftigt, så så ser vi altså lige nu, at man at man gør det modsatte, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Har du nogensinde prøvet sine ferk og og prøv at sætte det over på den 2. side af bordet, altså altså hoppe over på politikerne på Christiansborg side, på bureaukraternes side og prøve at kigge på jeres system og og se kan du kan du?Hvis du hopper derover, kan du så se en vis fornuft i at hvad skal man sige, at der er nogle regler og nogle rammer, og at der også kommer i flere en gang imellem?Jamen selvfølgelig skal der være en styring, og selvfølgelig skal der være nogle regler. Men jeg tror særligt på beskæftigelsesområdet at at alle, der arbejder i det system, kan se der. Det har taget fuldstændig overhånd, og jeg tror egentlig, de enkelte regler og styringsmekanismer er indført med gode intentioner. Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker at gøre det værre, men vi er bare endt et sted, hvor vi har meget lille mulighed for at bruge vores faglighed, og det er rigtig dumt, fordi så har man nogle rigtig dygtige socialrådgivere siddende, som faktisk ikke kan få lov til at gøre det, som giver mening, og det bliver jo også enormt dyrt, fordi. Den nemmeste måde at spare nogle ressourcer på i vores velfærdssamfund, det er, hvis vi kan gøre beslutningsgangene hurtige og hurtigt træffe en afgørelse. Og det vil jo også betyde en kæmpe arbejdsglæde, og det vil også betyde, at den borger, der møder op på kommunen, vil få en helt 2. oplevelse. Hvis du faktisk har se et menneske i øjnene, som har mulighed for hurtigt at træffe en afgørelse og sige: det er det her, vi gør, og nu sætter vi i gang. Hvor i dag så oplever rigtig mange borgere, at tingene tager sindssygt lang tid, og at man ikke kan finde ud af, hvem har egentlig truffet den her beslutning. Så jeg tror, der er et kæmpe potentiale i at lægge fagligheden tilbage til de dygtige folk, der sidder og arbejder i velfærdssamfundet, og stole på, at vi kan løfte den opgave. Så det håber jeg, politikerne vil. Det lyder også sådan. Det lyder som om I er enige om formuleringen: Fagligheden skal tilbage, men hvor meget faglighed og hvordan det skal gøres, det kan være det, der er. Nogle af uenighederne er. Tak for det, Signe Fack. Socialrådgivernes formand: Sådan blev kl. 7:22. Et nyt: Et borgerforslag om at give Rusland nyt navn er landet på den ukrainske præsident Zelinskys skrivebord. 25.000 ukrainere har skrevet under på, at det vil være en god ide, hvis Ukraines officielle betegnelse for Rusland for fremtiden bliver Moskovien. Ja, så hovedstaden i Moskovien er jo så selvfølgelig Moskva. Det er trods alt nemmere at huske Præsidenten Zelensky har pligt til at give forslaget videre til den ukrainske regering, og han siger faktisk, at det skal der overvejes omhyggeligt. Godmorgen Brita Kvist, godmorgen journalist på Drs udlandsredaktion med kendskab til både russiske og ukrainske forhold. Det lyder jo lidt som eller det ved jeg ikke, om det er mere en happening, end det er, end et reelt ønske fra hele Ukraines side. Hvor?Hvor?Hvor placerer du denne her historie?Der er ingen tvivl om, at forslagsstillerne og det er jo 25.000 fordi det er det antal underskrifter, der er brug for. Så opbakningen kan jo godt være ganske stor, at de mener det her alvorligt, og om det så bliver andet end et politisk signal, det tror jeg godt, de er klar over, at det næppe gør. Men det alvorlige består i, at nu har de siddet og lyttet på, at præsident Putin har holdt lange historiske belæringer om, at den ukrainske stat er en kunstig foranstaltning, sådan set ikke rigtig behøver at være, de ikke har ret til a være der, i hvert fald ikke kan se sin skæbne som noget Rusland ikke også har en fuldstændig afgørende holdning til. Så budskabet tilbage til Putin og til Rusland det er, at hvis du vil have historietime, så skal du godt nok få historietime. Og derfor så handler forslaget både om, hvad de foreslår, at hvilken plads i historien de synes Rusland har fortjent, og hvilken større og endnu mere endnu dybere rødder de synes, at deres eget land har fortjent. Og derfor synes jeg det er enormt. Men så giv os lige den historie time der. Altså hvad henviser navnet Moskovien til?Og hvorfor er det lidt en en sviner?Altså, det henviser til, at i 1200 tallet, der kaldte man denne her lille stat eller mindre stat, der opstod med med Moskva som centrum for Moskovien, og på det tidspunkt var der også andre sådan fyrstedømmer, som havde deres områder. Der var Norggeroged, og der var Vladimir, og først senere så ekspanderer denne her Moskvastat ud og bliver til det russiske sejrrige og Sovjetunionen og det Rusland, vi har i dag, og det peger de så tilbage mod med det her forslag. Men det handler også om, hvad de synes, Ukraine er, og hvor de så peger på: jamen det her rus, det siger forslagsdeleren. Det forvirrende internationalt, at folk tror, at rus det har noget med Rusland at. Kievrusog det kan man måske huske, hvis man har set en stor udstilling på Moesgård Museum et eller andet andet sted, at vikingerne kommer sejlende ned ad floderne og grundlægger det her Kievrus i slutningen af 800 tallet. Et dynamisk rige, der handler og vokser frem. Så faktisk, så siger en af af Selsks tidligere toprådgiver, at hvis nogen skulle hedde noget med rus, så skulle det altså være Ukraine. Ja, lad os få ham. Så så i virkeligheden ønsker Ukraine at blive kaldt rus Ukraine. Ja, han siger, at det her, det er en af de største tyverier i historien, at Rusland kalder sig Rus. Så han siger ja, det næste naturlige skridt, at når vi nu har fået indført moscovien, det vil så være, at Ukraine kalder sig Ru Ukraine. Og ja, det mener han selvfølgelig ikke, men det mener han jo alligevel på den politisk symbolske måde, for det er jo en kamp om historien, der ligger bag her. Men Rusland i dag, Brita, er jo meget større end Moskvastaten. Ja, ja, i 12 hundredetallet agerer det ikke okay mening at kalde Rusland Rusland, når det nu er så stort som det er. Jo, men det svar vil du selvfølgelig også få tilbage. Altså, selvfølgelig vil du da det. Ikke så det er sådan en lille provokation af, at i virkeligheden bliver styret for Moskva. Jeg ved ikke kjerkekipå vi skal. Jeg synes ikke, vi skal kalde den lille, fordi det er jo hele det der, der ligger som et bagtæppe, og som også har været der længe inden Rusland overfaldt invaderede Ukraine. Det handler jo om, hvilken plads i historien Ukraine har ret til at have. Hvordan har Rusland reageret på det her?Ja, forbløffende nok synes jeg egentlig, at man fra højt sted straks har kommenteret det her. Maria Zacho fra udenrigsministeren siger, at det viser jo, hvor, hvor ondt og hvor aggressivt Ukraine er indstillet over for Rusland og Dmitriev, som som nogen vil huske som ham, der var præsident, en periode for at for at Putin kunne fortsætte lidt senere, hvor han var en meget sådan moderat og rolig at høre på noget af tiden i hvert fald. Han er blevet den værste, mest svoglspruttende høg, nu hvor han sidder i sikkerhedsrådet, og han siger: hvad skal vi så kalde jer?Vi skal nok kalde jer et Schwane bandera igen med henvisning tilbage til den her nazismebeskyttelse beskyldning fra russisk side mod. Fordi Bandera var en ukrainsk nationalist?Ja, so. Som som i i I, kan man sige, frihedskampens tjeneste jo var på samme side som som tyskerne imod den røde Herre. Hvorfor ignorerer Rusland ikke bare det her forslag?Ja, det kan man jo godt spørge om. Jeg tror, at der er også noget i det, som Rusland kan bruge i sin fortælling om sig selv, nemlig som som Putin også har sagt flere gange: vi er omringet af nogle, der er fjendtligt stemt. Vi har et af Usa styret Ukraine, som grundlæggende ikke synes, at Rusland skal være på landkortet. Og nu kan man sige, at nu er det særlig blevet helt konkret, at de ikke skal være på landkortet. Vi skal hedde noget helt andet. Ja, for på den baggrund er det måske også et lidt farligt skyts fra Ukraines side. Måske kunne det se ud som om man er lidt for aggressiv. Man går ind over grænsen. Man forsvarer sig ikke bare selv. Altså, jeg vil. Jeg tror ikke der er noget, der er farligere end den situation Ukraine er i dag. Altså. Nu er det jo så ikke Brita blevet noget officielt forslag endnu, men præsidenten har pligt til at tage det op. Hvad vil der kører?Det kører simpelthen sige formelt, som et borgerforslag gør, også her i landet, altså så så mange underskrifter, og derfor udtaler han sig jo heller ikke særlig politisk, men som han skal helt korrekt, og det må vi jo se på, det må vi jo undersøge. Han gør opmærksom på, at der jo internationale regler og så videre så videre, der skal overholdes og ses på, og så går de, og så går det til en gang som sådan det som sådan et forslag skal. For der er jo internationale regler, der nok gør, at man ikke bare kan omdøbe Rusland til moskovien. Jeg vil tro, at hvis man spørger Fn, hvad lande hedder, så vil man sige, at de hedder det, de har sagt til Fn, de hedder, indtil de kommer og siger de hedder noget andet. Ja, men det er jeg ikke ekspert på. Men bare til sidst, Brita Kvist, Altså alle de her navneforslag. De føjer sig jo til mange års ukrainske bestræbelser på sådan at distancere sig fra Rusland og fra sovjetisk historie. Hvad er ellers ingredienserne i den kamp?Dem er der mange i. Du har set et Ukraine, som i årevis har ændret bynavne, byskilte, fjernet lene statuer, alt hvad der peger tilbage mod det sovjetiske Ukraine. Væk med det. Vi har vores egne helte. Vi har vores egen historie. Man har flyttet markeringen af afslutningen på 2. Verdenskrig fra den dato, som man markerer i Rusland, altså sejrsdagen 9. maj til d. 8. maj. Altså, man vender sig også her mod vest og siger: vi har meget mere til fælles med Frankrig og briterne og amerikanerne og danskerne for den sags skyld. Så er der hele sagen om den påførte hungerkatastrofe i trediverne, der kostede over 104 4 millioner ukrainere livet, og som Ukraine vil have anerkendt som et folkemord, som en bevidst handling for at knægte den ukrainske nationalisme. Og som Rusland stadig siger, var det var hungersnød, men det var ikke meningen det. Udover Ukraine. Ja ja tak for i hun Trier. Tak for historie. Man kan sige det er et område med meget politisk følelser, dynamik i stadig værsgo. Journalist på Drs udlandsredaktion med kendskab til Rusland og Ukraine din. O komme, leve en dag mere uden og kunne teksten uden dagen efter hører jeg den jamen 35 eller 40 gange, indtil teksten sidder på rygraden. Desuden kan jeg til gengæld ikke huske alle ordene. Hende op han 17 Hvorfor er Henrik 17 år i 8. klasse. Man kunne sagtens have sunget 15 år eller 16 år, hvis han var noget med 17 år i 8. gas. Der kan du se, hvor lidt jeg ved om og gå i skole. Hør ramt af kunst, men han kan jo også være godt. Jamen, jamen, det var det, han kunne være gået i. Salen år i 8. kalde kan du se. Klokken er blevet 7:30. Tid til et nyhedsoverblik med Michael Olesen. Udsatte børn og unge og folk med udsatte børn og unge og folk med handicap eller psykiske lidelser fylder meget på kommunernes budgetter. Også mere end de tidligere har gjort. Og allerede her midt i marts kigger flere kommuner på, hvordan de kan rykke rundt på budgettet, så der kan findes flere penge til de her områder i år. Det er ikke usædvanligt, at kommunerne justerer budgettet undervejs i året, men det er godt nok usædvanlig tidligt, at de er nødt til at gøre det den her gang, siger Kurt Houlberg, professor ved Vive, Det Nationale forsknings og analysecenter for Velfærd. Det siger jo rigtig meget om, at at kommunerne er rigtigt hårdt økonomisk presset af en lang række forskellige omstændigheder, og at man så allerede så tidligt på året kommer ud i en situation, hvor man kan se, at hvis vi ikke retter op på nuværene tidspunkt, så ender budgetterne med at at køre i hegnet. Måske kan tvillingeforældre i fremtiden gøre sig håb om ekstra barsel. Samtlige oppositionspartier har fundet penge til at finansiere et borgerforslag, der vil skaffe 26 ugers ekstra barsel til tvillingefamilier. Forslaget blev tidligere på året stemt ned af regeringen, fordi det ville blive for dyrt, og derfor glæder det Michela Meyer Morzi, der står bag borgerforslaget, at oppositionspartierne nu mener at have fundet pengene. Hun har selv tvillinger og kunne godt have brugt en ekstra barsel. Hvis det her borgerforslag det bliver det kommer igennem, så vil det betyde, at far eller en medforældre vil kunne være hjemme de 1. 26 uger, og det vil kunne hjælpe med at få en bedre start på familielivet og for babyens liv eller babyernes liv i det her tilfælde. Der skal kastes mere lys på Retslægerådets rolle i en sag om muligt justitsmord. Det mener flere partiers retsordførere, og de skal i dag mødes med formanden for Retslægerådet. Her skal de tale om en sag, hvor et somalisk forældrepar blev idømt fængsel for at have omskåret deres døtre. En konklusion, som Retslægerådet har holdt fast i, selv om førende eksperter, forældre og døtrene selv siger, at omskæringen ikke har fundet sted. Og på mødet vil ordførerne derfor kræve at få en begrundelse for, hvorfor Retslægerådet ikke mener, at sagen skal genoptages. Det østlige Danmark er stået op til sol, men ellers bliver det en grå omgang i dag. Vi får mellem to 6 grader og efterhånden jævn til hård vind fra syd og syd. Det skal være slut med årelange slagsmål om tilladelse til opstilling af vindmølleparker og solcelleanlæg. Hvis det står til Europakommissionen, skal sagsbehandlingstiden for godkendelsen af en vindmøllepark helt ned på ni mm. Måneder. Og hvis myndighederne ikke når at behandle sagen inden for de ni måneder, ja så vil et manglende svar på en ansøgning fremover blive betragtet som en godkendelse. Beskrivelsen her er en del af et forslag, som Europakommissionen fremlægger senere i dag i Bruxelles som led på et sådan en del af et stort initiativ for at få sat mere skub på den grønne omstilling. Ole Ryborg: Godmorgen, Godmorgen Drs Europa, korrespondent eller Eu kommerspondent. Undskyld med os fra Bruxelles Ole. Hvad er det?Hvad er det for et mere med lidt flere ord. Hvad er det for et forslag, Europakommissionen kommer med i dag?Jamen der er to ting, det kommer med i dag. Det ene, det er noget, der hedder Net Sero Industri Act, og det andet det er noget, der hedder Rama Terls Act, og dette er det er sådan et forslag, der indeholder forslag, der indeholder forskellige ting. Et element. Det er sådan noget af det her, som du lige nævnte her, nemlig sagsbehandlingstiderne. De skal ned, hvis vi skal lave den her grønne omstilling. Når det skal gå hurtigt, så duer det ikke, at der er rigtig lang sagsbehandlingstid. Så hvis du tager taltså hvis man kigger i forslaget, så siger den vindmølleparke eller solcellepaker under en gik, at ja, der skal det ned på ni måneder. Hvis de to gik, vi gik, Eva så det, så er det maks. 12 måneder. Kommissionen peger på, at det i dag ofte tager mellem to 7 år at få en tilladelse, og det kan du se i også i Danmark. Altså, der er meget ofte klager, og det er ikke unormalt, at en sagsbehandlingstid i Danmark kan tage adskillige år. Og hvis man skal nå den her omstilling, grøn omstilling og man skal, så skal m. Og så så er det her med med klagetider og og behandlingstider altså noget som skal skæres kraftigt ned, og det er det man simpelthen vil vil vil indføre europæiske regler på hvor. Lang tid det må tage. Men når der klages, altså her i Danmark, for eksempel når der klages over opstilling af for eksempel vindmøller, så handler det jo, så handler det jo tit om beskyttelse af miljøet og omgivelserne. Betyder det så, hvis det her forslag kommer igennem, at så er det slut med og tage hensyn til miljøet, når det gælder opstilling af vindmøller. Altså, så sad jeg har siddet de sidste par dage og kigget på det udkast, der ligger, og man henviste til det her forslag og og og jeg tror, man kan sige, at der bliver mindre grad taget hensyn til miljøet. Altså, hvis du kigger på og kigge på sådan nogle af de her klager, der har været i Danmark, eller andre der har været mod vindmøller, jamen så er det. Så handler det om at beskytte flagermus, rovfugle, hasselmus og så videre. Og det har været brugt både som altså noget der har været diskussioner og undersøgelser af. Det er noget, der har gjort, at sagsbehandlingstiden har været kan være af adskillige år, nogle nogle har været, nogle gange har det været op til over fire år i Danmark, og det er også et argument som bruges som afslag. Og der kan stadigvæk gives gives afslag med miljø begrundelser, også ifølge det her nye udkast man nævner fagforefugle vandkvalitet, men det bliver sværere, altså det det altså det det det. Så så skal der ikke kunne være sådan en lang behandling af af ankesager over miljøgodkendelse og så videre, som man har set tidligere. Men samtidig så så skal der altså også være nogle dybere miljø begrundelse og ikke bare at men her er det jo også, her har vi også et godt miljø, så på den måde så bliver det bliver det simpelthen sværere at bruge miljøet som argument. Og hvis du kigger på et land som Danmark. Hvor to ud af 3 m² landbrugs land, så er det jo i forvejen et kan man sige et kunstigt miljø vi har mange steder i i Danmark, fordi det ikke er et naturligt miljø. Men ja, som sagt et landbrugsland vil. Og nu taler vi om vindmøller, altså vindkraft. Vi taler om solcelleanlæg. Men det her forslag rækker jo faktisk langt videre end det. Ja, men. Fordi det, det handler jo om den grønne omstilling, og der er mange ting, man man skal med den grønne omstilling. Så udover vind og sol, jamen så hvad skal man sige?Hvis man skal udbygge elnettet, altså stille stille elmaster op eller grave elledningerne ned, ja så er det også omfatte det her. Hvis man vil opstille brintanlæg, ja så er det også omfattet af det her med korte korte behandlingstider. Hvis du skal have bygget en fabrik til at producere batterier, så vi kan have har det til batterier til den grønne omstilling, til elbilerne, os så videre, ja så er det også omfattet af af af korte, altså hvor man ønsker korte behandlingstider. Og så er der derudover et andet forslag, som også kommer i dag, som handler om om råstoffer. Stoffer er måske mindre aktuelt i Danmark, men hvis du ville grave miner for at de i den sjældne jordarter og så videre, ja der skal der også skæres på behandlingstiden, lige som nogle lidt andre regler der er i den del af af det forslag der kommer der, men så man kan sige generelt, så er der altså en en alle de ting, hvor man kan se at definere den grønne omstilling. Ja de vil man altså skære kraftigt ned i i i håndteringen af hvor lang tid det her det. Fordi det skal gå hurtigere og skal det alt sammen, som er lidt en mod. Det trækker lidt i modsat retning i forhold til det der er sket de senere år i Eu, hvor der jo er blevet opbygget flere og flere regler for beskyttelse af af miljøet. Nu er det som om pendulet svinger lidt den 2. vej. Ole, hvordan kan det være?Jamen jeg tror, man kan sige flere ting, altså for det 1., så har vi set krigen i Ukraine, hvordan vi jo afhængige af energi fra Rusland og så videre, og der der er man simpelthen. Der er nu kommet en bevidsthed om, at vi er nødt til at gøre noget meget hurtigt, for for en en mere europæiselvstændig energiproduktion, og det er jo gennem vedvarende energi frem for alt, vi skal den vej. Og samtidig ser du noget andet her konflikt, der er mellem Usa og Kina og også mellem Europa Usa omkring grøn teknologi og grøn omstilling, hvor amerikanerne forsøger at lokke europæiske grønne jobs til Usa med skattelettelser og støtte til til til virksomheder, der slår sig ned i Usa. Og der er mange europæiske grønne virksomheder, der overvejer at flytte til Usa, fordi amerikanerne sin gigantiske mængder af statsstøtte. Så nu er det ikke kun handler det ikke kun om energi, det handler simpelthen også om arbejdspladser i Europa. Om udviklingen af fremtidens grønne teknologi. Her så en del af kommissionens forslag det er, at at 40 % af al produktion af anlæg til eksempelvis vind, sol og batteri og så videre allerede fra 2030 skal produceres i Europa. Så man går altså skridtet videre og ikke bare siger: nu skal vi have kortere behandlingstider, Man åbner også op for, at nu skal der betales statsstøtte til europæiske virksomheder, hvis de ville slå sig ned og lave et vindmølleanlæg og så videre i Europa og den slags. Så det er en meget vidtgående forslag, som som virkelig svinger i en helt 2. retning end det vi kender i Europa og det der kommer i dag bare helt. Hår til sidst Ole, hvordan hvoren?Altså grøn teknologi kommer til at udviklingen produktionen kommer til at ske i Europa. Jamen blandt andet vil vi nu åbner op i Europa for statsstøtte, skatterabatter, laver industripolitik på det her område. Så altså jeg vil sige mindre hensyn til miljøet, mere gammeldags industripolitik, hvor vi bruger offentlige penge på på den grønne omstilling i et helt andet omfang vi har set tidligere, så i den grad nogle skift i forhold til det den det Eu samarbejde vi har kendt de sidste par år. Eller mange år faktisk. Fortalt Ole Ryborg Tak for det Selv tak Drs EU korrespondent med os fra Bruxelles 7:40 er klokken. I dag samles alle verdens fodboldlande til den årlige kongres for fodboldforbundet FIFA, og øverst på dagsordenen er valget af en ny præsident og dermed ramme for de næste års internationale fodbold. Eller den samme præsident?Det kunne meget vel være den samme, og det bliver også den samme. For trods stormvejr i Qatar, kan man vel godt sige, han har været ude for, så står Janny Infantino til at blive genvalgt. For FIFA det internationale Fodboldforbund og kan dermed igen blive en ledende skikkelse i afvikling af nogle af verdens største sportsbegivenheder. Det fortæller vores fodboldkommentator Henrik Linniker. Der har jo været meget kritik af Infantino, men det er relativt få lande, der har været det. I hvert fald så meget kritik, at det kan flytte nogle stemmer, når der skal være valg. Senere i dag så han for det 1. den eneste kandidat, og det er jo altid et godt udgangspunkt for at blive valgt til noget. Og for det andet, så har han også på forhånd støtteerklæringer fra langt over 200 af de 211 lande, der er medlem af FIFA. Siger altså Henrik Linniker: Godmorgen Jeppe Højbjerg Sørensen, godmorgen filansjournalist, sportspolitisk kommentator hos Altinget. Så skal jeg nok lade være med at spørge dig, om han bliver valgt, for det lyder jo sådan, hvis han er den eneste, der stiller op. Men så vil jeg i stedet spørge: Hvorfor bliver kongressen for en af verdens største sportsorganisationer afholdt i Kigali Rowanda?Jamen det er der en en del gode grunde til. En er at FIFA siden 74 hvor en brasilianer ved navn Shaagharvelans han kommer til og ligesom opdager, at hvis man skal have, hvis man skal have magten i FIFA, så skal man se mod Afrika, fordi der er rigtig mange medlemslande i Afrika efter afkulinaliseringen. Der er rigtig mange lande der, og dem skal man simpelthen have med sig. Så der er sådan en tradition for at kigge mod Afrika på den ene eller 2. måde, hvis man er præsident i FIFA. Men så er der jo så også bare det meget interessante ved Rwanda ved Kigali, at at Paul Kagame, præsidenten i Raanda, han ligesom promoverer Rwanda på at være Afrikas svar på Singapore. Det er det, han gerne vil have, at landet skal være, så han gør det meget nemt for for investorer at komme til landet. Han vil rigtigt gerne gøre Rwanda til sådan lidt eller Kigali til sådan et hop for events og for sport og for finansielle. Og der passer det jo meget godt ind sådan en historie, at man så er klar på at holde en stor kong græs. Men men er det reelt nok så Hans Paul Krammes fortælling om Revanda som sådan en Afrikas Singapore, eller er det bare noget, han siger?Jeg tror altså, der er helt sikkert noget reelt i det, altså den hal, hvor at kongressen i dag skal afholdes i. Det er en stor multihal, som man ikke har set, som han ikke ser særlig mange andre steder i Afrika. Og han har jo også bygget et gigantisk kongrescenter, som lige nu er den den dyreste bygning i hele Afrika i hvert fald, som ikke er sådan infrastruktur, broer og så videre. Så der er helt sikkert handling bag ordene. Det som jo også er historien bag Polka Game, som vi jo også har hørt om i forhold til den forbindelse der er til Danmark, Ikke det er at Bolga Game han er også er en autoritær figur, som slår hårdt ned på dissidenter, på folk på på medier og destabiliserer nabolandene omkring sig simpelt hen. Men hvordan er det lykkedes ham, tror du og skabe den her platform?Ja, det kan være ved og praktisere et autoritært styre, hvor det er ham der bestemmer. Men har han brugt andre redskaber til ligesom og tiltrække sig alle de her ting?Er også vært for Vm i cykling i 25 og man er hovedsponsor for den engelske fodboldklub Arsenal. Jamen jeg tror sådan, at man kan sige rent symbolsk, så er der nogle ting, der klinger rigtig godt i forhold til FIFA. Altså, det rimer på en Fantinos budskaber. Når han turnerer rundt omkring i verden og taler om, at at nu skal man have fremtidens FIFA, så er det rigtig fint, at det ligesom bliver stillet sammen med et progressivt land som Rwanda. Det er i hvert fald den fortælling, der i rigtig mange år har været om Rawanda. Også den fortælling. Hvad hedder det, Polka Gama har prøvet at opbygge?Men så er der jo også det, at Polkagame helt konkret er meget tæt forbundet til en Fantino. De har mødtes utallige gange. Han er en tæt støtte. Og så er der så også den meget sådan centrale pointe, at Rawanda og. Også er nære allierede. Altså, der bliver smidt rigtig mange penge fra de katarske fonde Qatar Airways i Rawanda, så der er også denne her forbindelse til til slutrunden i Qatar. Så er og der er sådan en alliance mellem det afrikanske fodboldforbund og det asiatiske, og den dyrker en Fantino også ved at vælge Rwanda. Så sådan ligger landet for FIFA og for Asien. Og Afrika er der er der er, der, er der kritikere af, at det er sådan. Ja, altså nu. Nu kan man sige, det er jo ikke nødvendigvis dårligt, at der er en kongres i Afrika. Det er jo tværtimod godt, tænker jeg. Det er kun den 2. kongres i historien ud af 73 der bliver placeret i Afrika, så man ser jo også mod det kontinent, og det kan der også være rigtig mange gode ting, vel?Men selvfølgelig er der de, de vestlige fodboldledere, og her taler vi især om Skandinavien og Tyskland, hvor man jo frygter, at det her bare betyder, og den her alliance mellem især golfstaterne og Afrika. Den betyder, at kommende slutrunder vil placere i lande, der ligner Qatar, ikke. Og det det helt aktuelle er jo, at at man godt kan forestille sig, at Vm i 2030 bliver placeret i Saudiarabien, Egypten og Grækenland, som pønser på at lave et fælles bud. Og med den her alliance mellem mellem de afrikanske lande og de asiatiske, som udgør en meget stor del af af de samlede 211 medlemslande, 101 Helt konkret, så er sandsynligheden for en slutrunde, som minder om den katar meget. Tak for analysen, Jeppe Højbjerg Sørensen selv tak. Altså freeland, journalist og sportspolitisk kommentator hos Altinget 7:46. Det har været en hård start på året for en del af landets kommuner. Der har flere steder været fyringer, der har været sløjfede tilskud til udflugter for ældre borgere, der har været lukkede skoler, og flere kommuner kan allerede nu se, at de budgetter, der er lagt for året, altså på 2.023 ikke kommer til Ol. Holde: Det betyder, at en del af dem allerede har genåbnet budgetterne for at lave yderligere besparelser, altså ud over dem, de allerede havde vedtaget i budgettet for 23. Ja, det har de blandt andet været nødt til i Fredensborg kommune, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen fra Socialdemokratiet. Grunden til at vi i Fredensborg har genåbnet budgettet, det er jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har gjort det. Det er mange år siden. Det har vi gjort fordi at vi ikke bliver kompenseret for inflation af staten, og vi kan også se, at Covid udgifterne og udgifterne til ukrainske flygtninge, de hænger også i en tynd tråd. Altså den bliver vi heller ikke kompenseret for. Og så bliver vi jo bare nødt til at genåbne budgettet, fordi det har været forudsætninger for det budget vi lagde sidste år. Kurt Houlberg, professor i offentlig velfærdspolitik hos Vive, altså det nationale forsknings og analysecenter for Velfærd. Godmorgen, godmorgen. Ja, det bliver nok et af de store emner på dagsordenen, og Kommunernes Landsforenings topmøde går i gang om et par timer i Aalborg. Nu hørte vi lige borgmesteren i Fredensborg kommune. Der har de i kommunen genåbnet budgettet. Det er ikke den eneste kommune, der har gjort det, men er det egentlig?Altså, hvad har vi nu?Vi er midt i marts. Er det usædvanligt, at kommunerne genåbner budgettet så tidligt på året?Kommunerne foretager altid sådan løbende justeringer, opdateringer og budgettet. Men det er usædvanligt, at der i år tegner sig et billede af, at der er flere kommuner, der på et tidligere tidspunkt er ude at genåbne budgettet for at gennemføre store besparelsesrunder og omprioriteringer. Så jo, det er et usædvanligt billede, der tegner sig. Ja, men det vidner jo om, at kommunerne er mere økonomisk presset nu, end de har været i mange, mange år, og at det så lægger pres på kommunernes budgetter. Jeg tror, jeg har været journalist i 25 år. Jeg mener, at kommunerne har været presset alle 25 år. Det er rigtigt. Altså, kommunerne har selvfølgelig også været presset tidligere, men men det er usædvanligt, at vi i år oplever det her med, at der så tidligt på året er så mange kommuner, der melder ud, at de er nødsaget til at egen budgettet, fordi de allerede på nuværende tidspunkt kan se, at budgettet ikke kommer til at holde, når året er omme. Der er sådan et særligt område, der går igen, når kommunerne skal fortælle, hvor de er presset, hvor hvor de er særligt udfordrede. Vi skal høre borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann fra Venstre. Hun siger sådan her. Grundlaget for de ekstra besparelser vi lavede, kan man sige for godt og vel en måned siden, det er jo stigningen i i i det specialiserede børneområde, hvor at priserne på de private tilbud de de stikker jo fuldstændig af, plus at at vi har simpelthen brug for flere tilbud til flere børn. Gut Houlberg: Hvorfor er det lige præcis på det specialiserede børne og voksenområdeder giver kommunerne økonomiske problemer?Præcis forklaring på det. Det er mange forskellige faktorer, der spiller sammen, men det er fuldstændig korrekt. Hvis man ser på tværs af kommunerne, så er det specialiserede socialområde det område, som presser kommunernes budgetter og har gjort i mange år, og hvor de har vanskeligt ved at styre budgetterne. Og det ser ikke ud til at holde op i år. Det gælder både børneområdet, det vil sige anbringelser af børn uden far hjemme og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Men det gælder også voksen handicapområdet, voksne med med indsatser, botilbud med videre. Ro for voksne med fysiske og psykiske handicap. De udgifter har igennem flere år været stigende, og kommuner, der har haft vanskeligt ved at holde budgetterne på de områder. Den præcise forklaring er svær at give, men, men et element i det er, at der er flere borgere, der har psykiske problemer, og også flere borgere, der bliver diagnostiseret med psykiatriske diagnoser. Ikke fordi der er en en til en sammenhæng mellem, om man har en psykiatrisk diagnose, og man har behov for en indsats. Men sandsynligheden stiger for An har et. Og det gælder både i forhold til børneområdet, men også i forhold til voksneområdet. At der simpelthen er flere borgere, der banker på, og også flere borgere med komplekse og sammensatte problemer, måske flere diagnoser og så videre, og som betyder, at der er behov for mere specialiserede og dermed også opstår dyrere. Og nu hørte vi Thomas Lykke Pedersen, borgmesteren i Fredensborg kommune, tale om om noget med, at de ikke bliver. Kommunen bliver ikke kompenseret for de ting, inflationen. Og der er også noget Covid, der stadigvæk ligger i kommunerne med nogle udgifter og sådan eller har hvad i hvert fald, der trækker hårdt på dem, er: Er der noget?Er der noget strukturelt i det her også, som som man måske bør kigge på, hvis vi ikke skal igennem?Hvad skal vi sige den her rituelle diskussion en gang hvert eneste år?Man kan sige det det ud over kommunerne så har været presset i en årrække, også specialiseret socialområdet. Så det der ligger oven i i år, det er altså den her stigende inflation, som kommunerne mærker og delvist er blevet kompenseret for fra statens side, men også kun delvist. Kommunerne har selv regnet på det og sige, det er mellem 1 1/2 eller 2 milliarder kroner, som priserne er steget mere end det de er blevet kompenseret for, og de penge skal kommunerne ud og finde andre steder i budgettet. O. Når man så oven i det har de her stigende udgifter på det specialiserede socialområde, jamen så vil man skulle ud at finde besparelserne på de andre velfærdsområder, og og det kan man selvfølgelig diskutere. Men er der behov for at regulere den der kompensation til kommunerne, og skulle man give yderligere kompensation til kommunerne i forhold til det?Men det handler selvfølgelig også om en overordnet prioritering af den samlede offentlige sektors ressourcer, hvor meget der skal bruges i kommunerne, hvor meget der skal bruges i regionerne, på sygehusvæsenet og så videre, som også er presset. Hvor meget skal bruges i staten i forhold til den grønne omstilling, forsvarsudgifter og så videre, hvor der også er behov for at ambitioner om at prioritere flere midler, så det er et prioriteringsspørgsmål i den sidste. Fortalte Kurt Houlberg: Tak for det. Velbekomme professor i offentlig velfærdspolitik hos Vive, altså det nationale forsknings og analysecenter for Velfærd. Det er i dag om mere en lille halvanden times tid kl. 9:15, der begynder Kommunernes Landsforenings topmøde, hvor kommunernes økonomi og velfærden som altid er på dagsordenen. I alle de 25 år du har været journalist, har det sikkert været på dagsordenen. Anmeldelser er god grund. Andet er absurd, at Folketingets Præsidium ikke vil politianmelde folketingspolitikeren Alex Vanopslagh for socialt bedrageri, efter han har fået titusindvis af offentlige kroner udbetalt uberettiget. Sådan lyder det nu fra flere advokater, efter at Folketingets formand, Søren Gade, har meddelt, at man ikke vil gå videre med sagen, hvor Van Opslag uberettiget har modtaget boligtilskud på 75.000 kroner for en. Folketinget: Ja, Alek Vanopslaghs boligsag begyndte sidste år, hvor informationen kunne afdække, at L As formand har haft folkeregisteradresse i Struer, selvom han primært har opholdt sig i en gratis folketingslejlighed i København. Det betød jo, at han samtidig fik et tilskud fra Folketinget for dobbelt husførelse. Van Opslag har betalt tilskud tilbage. Han mener selv, at sagen dermed er afsluttet. Godmorgen Michael Bjørn Hansen. Ja, godmorgen. Advokat ekspertise i sager om socialt bedrageri. Du er en af dem, der mener, at det måske er lidt absurd det her. Du mener i hvert fald ikke, at sagen bør slutte her. Hvorfor skulle Folketingets Præsidium politianmelde Alex van Obslac, tænker du?Altså, vi har masser af sager med socialbedrageri. Der er egentlige møder, der får for høje tilskud, der er folk på arbejdsløshedsdagpenge, deres sygedagpenge, og der er en meget, meget stram kurs. Når folk får sådan nogle offentlige ydelser, har de fået mere end 21.000 meget udbetalt. Så indgiver man en automatisk politianmeldelse. Nu har vi så her et. Medlem: Det er en lidt 2. situation, fordi de almindelige socialbedrageri, det er jo penge som er kommet ind via lovgivning som kommuner og andre skal administrere nogle stramme regler. Her har vi Folketingets præsidium, der har sådan set har sin egen pengekasse, og i og med den har sin egen pengekasse, så kan Folketingets præsidium jo som er noget af det øverste her i landet, kan jo så vælge at sige: vi gider ikke at anmelde det. Vi synes ikke, det skal anmeldes. Det svarer jo lidt til, hvis man har en familier, der er nogen, der så tager af af kagekassen derhjemme, og så vælger far og mor, at vi anmelder altså ikke det her. Det er sådan set meget fornuftigt i den situation, men her er det altså offentlige midler, og det er jo en frygtelig forskelsbehandling, at den enlige mor, hun bliver anmeldt for socialbedrageri og en politiker, som selv har lavet reglerne og burde kende reglerne, ja, han går fri, så på det forhold er der betalt tilbage. Det gælder jo ikke. Altså en tvivl, der leverer varerne tilbage, bliver jo ikke straffrie. Og en tyv ved jo så godt, at han har stjålet, kan man sige. En del af argumentet her er, at jeg altså, jeg vidste ikke, at det var en, at der var en fejl. Hvad skal jeg sige?Måden jeg gjorde tingene på her, beklager, jeg har fået nogle penge, dem skal jeg ikke have dem aflevere nu tilbage. Ja, men jeg giver ikke ret meget, fordi det, det er jo meget, meget omdiskuteret. Altså, det er jo ikke 1. gang, vi har det problem, og det er det også fortid i Folketingets Præsidium med det her. Man ved udmærket godt, at man ikke må fifle med de adresser, så det der med at sige, at reglerne er indviklet, og det forstår jeg ikke, det giver altså ikke ret meget, for fordi han kan jo bare følge med i, hvad Folketingets Præsidie tidligere beskæftiget sig med. De har jo tidligere givet amnesti i sådan nogle sager, som vi udmærket godt, at det er i strid med reglerne, at man anmelder sig på en forkert adresse, og så tror det. Og hvis du har udi den borger i almindelighed, der anmelder sig til en forkert folkeregisteradresse og får en fordel ud af det, så kan han ikke komme og sige: jeg kender reglerne, der falder hammeren, fordi man tilmelder sig forkert. Så Michael Bjørn Hansen, der er ikke nogen tvivl i din optik om, at hvis han blev politianmeldt Alex Wan opslak, så ville han også ende med en en dom eller hvad man skal sige for socialbedrageri, for man kan ikke bare sige: det vidste jeg ikke. Det kan man ikke. Altså, han vil fanges af den samme bestemmelse som alle de andre, altså straffelovsparagraf 289 lille A, dem der fifler med med med offentlige ydelser. Og det vil han også blive fanget af, hvis han blev politianmeldt. Men det vælger jo så far og mor ikke at gøre. Og hvorfor tror du, det er sådan?Ja, det er jo fordi politikerne beskytter sig selv, og de synes det er noget rod, og de selv kan komme til at lave sådan noget, og det er da også synd for dem selv. Men de tænker ikke på, at borgerne, der kommer ud i sådan en situation og kommer ud i noget rod. Den enlige mor der kommer, kan finde ud af, om hun er enlig og hun har en kæreste, og det er forkert. Jeg ind tager man ikke hensyn til, men politikerne taget hensyn til sig selv og siger det er der også nogle indviklede regler, og det giver jo kun politikerlede, at man sådan sidder og og forsvarer sig selv på den måde å. Og når du siger bare for en god ånd skyld, når du siger far og mor anmelder ikke, så er det Folketingets præsidium. Ja, ja, men det det jo, det sammenligner med med kagekassen derhjemme. Ikke fordi de selv er rådig over midlerne, hvorimod de penge, som man uddeler på et socialkontor i kommunen, er kommunen jo ikke i princippet. Altså, den medarbejder, der sidder jo ikke råde over det, er jo penge, der er strømmet ind via lovgrundlag og dermed er lovbundne. Det kan man jo ikke bare sidde og skalte og valte med. Men der er jo ingen der over Folketingets Præsidium. Deres kagekasse er der jo ingen, der kan bestemme over andet end dem selv. Og det så det, de burde lave. Hvordan?Hvordan skulle den se ud, den ændrede lov, så Mikael Bjørn. Jamen de de, jeg mener ikke, de behøver ikke at ændre loven, de kan bare foretage anmeldelse. Ja, altså de kan, de kan, vil, vil en 2. praksis. I en mail til Information skriver Van Opslag selv, at han betragter sagen som afsluttet, og han har bedt Folketinget vurdere, hvad han skulle betale tilbage. Det har han så gjort, så han er i virkeligheden uden skyld i det, du anklager her. Det er det er præsidiet og hele tinget, du skyder på. Ja, det kan du jo godt sige, men altså, hvis jeg var hans situation, så ville jeg da også lægge mig fladt ned og sige undskyld og får lukket den så hurtigt som muligt. Jeg giver altså ikke ret meget for den undskyldning. Det må vi se, hvad Folketingets formand, Søren Gade, så giver. Vi forsøger at få fat i ham. Tak for det foreløbig. Ja, selv tak, Michael Bjørn Hansen, altså advokat med ekspertise i sager om socialt bedrageri, som det jo så ville være det her, uagtet om man har vidst det eller ej. ForlembigJa, og som du siger, vi har en snor ude hos folketings formand Søren Gade, og så må vi se om han har lyst til at være med hos os her i P1 morgen. Er generalstrejke i Grækenland i dag 24 timers generalstrejke?Man kan ikke flyve til eller fra græske lufthavne. Græske journalister strejkede i går, så der er ingen. Der er ikke nogen nyheder fra Grækenland, andet end at der ikke. Sådan, ja, ja, præcis. Det handler alt sammen om en togulykke. For ja, hvad Det 2 1/2 uge siden efterhånden en forfærdelig ulykke, hvor to tog kørte frontalt ind i hinanden. 57 mennesker blev dræbt, og det er der så. Altså, det er en ulykke i sig selv, og der er gået politik. For det kunne man. Det kunne man nok have undgået, hvis man havde haft et bedre beredskab. Måske ens. Man havde haft et bedre beredskab, måske, og nu skal de undersøges så ordentligt. Vi ser på situationen i Grækenland i denne her time af P1 morgen. Hvor vi også skal til Argentina en 2. form for krise, den er mere økonomisk karakter. For 1. gang i mere end 30 år oplever landet mere end 100 % inflation. Det sætter det lidt i perspektiv, når vi taler om vores hvad vi har otte peene er vi igen, og yoghurten stiger en lille smule. Sysler. At vi har ondt i hele i en one, det der vi ligger. Det og slemt nok, kan man sige, så 100 det jo, det er noget værre det det er 15 gange, så så slemt det svært at få til hånden, men i. Men i Argentina rammer det måske i virkeligheden endnu fattigere. For inflationen betyder, at mange argentinere ryger ud i fattigdom og ikke har råd til helt basale fornøden. Hedder det, får vi en vurdering af Omen. I studiet også i denne her time. Morten Runge og Ole Brink. Og vi begynder i bankverdenen. Der er jo flere banker, der er krakket eller kommet i store problemer de seneste dage. Det begyndte med Silicon Vala Bank og Signage Bank i Usa. De krakkede i sidste uge, og i går kom så den schweiziske storbank Kredit Swit i ja, i gevaldige problemer. Ja, onsdag led banken et kursfald på over 20 %, og det har sendt chokbølger gennem de internationale finansmarkeder. Det skriver Børsen i hvert fald i dag. Og nu vil banken altså Kreti Swiz, låner op mod 380 milliarder kroner af Schweizs centralbank, og bankernes nedtur har fået mange til at drage paralleller til dengang, vi senest talte om alt det her: Finanskrisen 1.000 7. Så kommer der lige sådan nervøs trækning med det ene øje. Præcis, men den mennesker i hvert fald. Dine mennesker i hvert fald. Men dine øjne, Lars Krull, de er helt i ro. Ja, ja, forholdsvis rolig. Fordi vi har i hvert fald en europæisk banksektor, som ser helt anderledes ud, end den gjorde sidste gang. De trak i vores øjne for at bruge det ord, altså ved finanskrisen. Vi har fået banker, der i dag har væsentligt større krav til deres konsolidering. Der simpelthen kommet helt andet regulatorisk regime ned oven over dem, så bankerne i dag er meget mere solide. Og du er bankforsker og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet. Men alligevel står der så på forsiden af Børsen i dag, at der er uro, fordi Kreti suit, som der jo også var ret mange regler forbundet med, de skulle jo også overholde en en masse regulativer. De er så alligevel i krise. Hvordan kan de være det, når der nu var gjort så meget siden finanskrisen, for at de ikke skulle ende der?Nu er det sådan at Kredit Svis det er en stor international bank, og banken den meddelte her i sidste uge, at den ikke kunne aflægge sit regnskab til tiden, når den havde fået nogle forespørgsler fra de amerikanske myndigheder, simpelthen fordi man mente man havde nogle unøjagtigheder i sin risiko rapportering. Og lad os sige det sådan, hvis der er nogen bank ikke skal have, så er det så er det signaler om, at den måske ikke har styr på sin risiko. Det er jo ikke det samme som banken. Den grundlæggende er dårligt, men det giver manglende tillid. Og så kombineret med det vi så i Usa, så bliver markederne. Prøv lige, du skal lige en tur med os tilbage til 16. 17. september 2007. Dengang ja der var radioavis. Det er der også nu, men dengang lyder det sådan her. Den britiske storbank og kreditforeningen Nofthond Rug er i så store økonomiske vanskeligheder, at den har måtte bo Bank of England. Nervøsiteten skyldes, at den britiske bank Nathan Rug er i krise. Det har fået mange kunder, herunder også danske, til i panik at trække deres penge ud af banken. Carsten Holdum fra Forbrugerrådet siger til Børsen, at bankkunder er beskyttet af Indskydergarantifonden, som dækker indlån på op til 300.000 kroner. Han understreger dog, at Forbrugerrådet ikke ser nogen overordnede faresignaler i den danske banksektor. Ja, Lars Gruse er det. Er det ikke sådan det begynder?En eller 2. ukendt bank går ned, og så kommer der en ekspert, der siger, at der er ikke noget at være urolig over. Jamen først så vil jeg jo sige, at Norden og bank, den gik jo ned. Altså, den blev nationaliseret af den engelske stat Norden. Vog havde faktisk placeret sine investeringer i det, der hed subprime obligationer, og jeg tror, at det der ord subprime, det var jo noget, vi alle sammen kunne efter finanskrisen. De havde i virkeligheden købt for meget af det, som de selv syntes lød godt. Altså de havde påtaget sig, lad os kalde det enten en niche eller en koncentrationsrisiko. Og det er rigtigt Efterfølgende der der så vi en del danske banker gå ned og blive afviklet igennem det, der hedder finansiel stabilitet eller blev tvunget. Til at gå sammen med andre. Men der havde vi det igen. Vi havde derop igennem nullerne, også i Danmark, en enorm appetit til at gå smalt. De banker, der gik ned i Danmark, de var primært dominerede ved, at de havde satset meget klart på ejendomsmarkedet, altså fået for meget af for af af et for smalt segment. Det var faktisk lige det ord, der skulle få mig ordentligt tilbage i tiden, der subprime obligationer der Jeg kan godt huske det, men var det var altså er den store forskel, så Lars rul på dengang og nu, at der der der er det to forskellige grunde til, at man går ned, og i dag skyldes det heldigvis ikke sådan noget som subprime. Nej, men altså, jeg vil sige, hvis vi, hvis vi taler om at gå ned, så har vi jo den de den amerikanske, altså Cilicia. Det er en typisk niche bank, der havde sine udlån på at lare sine udlån inden for et meget snævert segment, altså medico og techvirksomheder, og og i virkeligheden lige pludselig får det der hedder et on på sin kasse. Altså folk vil have pengene, og så har den solgt ud af sine aktiver. Det var nogle obligationer, hvor den lider nogle tab, så den i virkeligheden mister evnen til at drive bank, altså den ikke har den modstandskraft, det kaldte. Det kaldte vi tidligere solgt vent, der hedder det kapitalprocent. Den har simpelthen for lav kapitalprocent, og derfor spiller myndighederne ind, og vi kan ikke. Det skade og ing skyderne. Dengang Anders Krul var der jo mange eksperter ligesom dig, der gik ud og sagde ja. Enten så der er ingen grund til at at være bekymret, eller også så nu nu nu går det galt, det med hvad I siger. Hvor meget betyder det for sådan et påvirkeligt marked?Altså, du går ud nu og siger: det går ikke galt. Hvis du nu sagde ligesom nogle af de andre: jeg tror det der, der er en vis risiko, ville det så påvirke historien i sig selv?Jeg ved ikke om det vil påvirke historien, men de kan godt risikere at påvirke nogle personer og nogle virksomhed handlinger, sådan at de rent faktisk kører deres penge. Men men det er jo sådan, og det er jo det vi har set i i den her, lad os bare kalde det i de sidste par uger. Først så så vi de amerikanske myndigheder, de var ret hurtige ude, var ude i søndag eftermiddag deres egen tid og så sige: jamen I skal ikke være nervøse for jeres indskud. Staten skal nok stå bag, at den er indskydergarantifond har penge nok og likviditet nok til som I kan få jeres penge. Det samme har vi set. De er sket med kredit Sis. Det er, at nu har de få stillet så meget likviditet til rådighed, at hvis der er nogen der løber på banken, så får de deres likviditet. Og det er nu en gang sådan med bankkunder, der har indskud. De penge man godt kan få, altså man godt kan gå ned og hente dem vil man ikke have. Dem man ikke kan få, dem vil man gerne have, og det er det sidste der giver. Tak for analysen, Lars Krul. Bankforsker og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet, selvom det måske lød som om det var lidt længere væk det. Det lød nærmest som om det var Kredit Swist, der havde hjulpet os med at få af forbindelsen. Skulle det var det så det kan de heller ikke finde ud af. Kan de heller ikke finde ud af?Nej, Nå, klokken er 8:13 der. Udkom i går. Ingen nyheder i græske medier. Alle landets journalister var nemlig gået i strejke frem til midnat. Det kræver, at der indledes en fuld undersøgelse af den her voldsomme togulykke, som ramte aftenen den Jeg tror, det var d. 28. februar. En ulykke, der kostede syvoghalvtreds mennesker livet. Tavshed for tavshed i 24 timer for de syvoghalvtreds, lød det blandt andet på en af Grækenlands mest populære nyhedsportaler. Så derfor er der ingen nyheder i aviserne her til morgen, og i dag er der så planlagt landsomfattende strejker, som du siger Ole, der især vil ramme flytrafikken og også andre former for transport. Det kommer som led i de protester, der har været overalt i Grækenland de sidste par uger, hvor det blandt andet har lydt sådan her i hovedstaden Aten, hvor demonstranter har været på gaden med med skilte, hvor der står mordere, for eksempel med med et rødt kryds over og så et billede af den græske premierminister, Mizo Takis. Claus Holm: Godmorgen, godmorgen dansk ambassadør i Grækenland. Med os her i studiet, fordi du har med i København, så velkommen godt og se dig. Du måtte jo tage en dag tidligere afsted. Ja, kan jeg forstå, fordi der netop er strejke blandt græske flyveledere i dag. Den strejke, der nu rammer Grækenland i dag. Hvor omfattende bliver det?Den bliver måske ikke så omfattende med hensyn til antallet af personer, og det er der flere grunde til. For det 1., fordi grækerne ikke er særlig velorganiserede på arbejdsmarkedet, ligesom vi er. Jeg tror, det er over 80 % af danskerne, der er medlem af en fagforening, altså af lønmodtagerne, hvor i Grækenland, der er det 15 %, og det er meget sådan ulige fordelt. Der er meget få privatansatte. Men og det er så den 2. grund det er, at man kan jo larme et samfund ved at gå ind på transportsiden, og det er jo det, der er sket her, og det gør jo så, at samfund i vidt omfang bliver sat i stå. Men det overfor står så, at så kan man jo i højere grad arbejde hjemme, fordi det lærte vi under Covid, og det er også det, der sker i Grækenland, men det er utrolig skadeligt for det græske samfund, det der sker nu. Og vi har så også, hvad skal vi sige en en mediegruppe eller en gruppe af journalister i hvert fald, der markerer det her og siger: der bør komme en eller 2. slags undersøgelse. Kan du gennemskue hvor?Altså, nu har vi, vi har nogle i lufthavnene, og vi har en en en en gruppe af mediefolk. Og sådan hvor bredt ud strækker rækker den her utilfredshed med det, der er sket siden ulykken Jam. Ja, man behøver slet ikke se på strejken for at kunne konstatere den her utilfredshed. Den er. Den er manifest og intens i Grækenland. Grækerne er ulykkelige over det her. Man har spurgt: hvordan har I det omkring Grækenland?Og det er det er skuffelse, resignation og frygt for fremtiden også. Og man spurgte den samme enundersøgelse, hvad jeres sådan følelser omkring Grækenland?Jamen, vi er flove over vores land. Vi har ingen stolthed, og det var 10 %, der havde stolthed over Grækenland. Så det er en kæmpe krise meget bredt i det græske samfund, og folk er vrede og lykkelige over det, der er. Så vi har den her ulykke for lidt mere end 14 dage siden. Forfærdelig forfærdelig ulykke. Syvoghalvtreds mennesker bliver dræbt, mange sårede kvæstede. Hvad er det konkret, man vil have politikerne til at undersøge eller til at gøre her?Ja, for. Først er der iværksat en undersøgelse, som allerede gået galt fra starten af. En af de tre professorer var det, der skulle undersøge det her, kunne ikke deltage alligevel, fordi han var inhabil, havde været ansat i I I I i jernbanevæsenet. Men det viser sig jo, at folk mener, at det er regeringen, den nuværende, regeringen og den tidligere regering, der er skyld i det her. Det vil man have undersøgt til bunds. Der overfor har regeringen så sagt: jamen det er jo ham her, stationsforstanderen var Larisa. Den by er, hvor den her ulykke skete, der er skyld i det. Den hypotese eller den beskyldning er 8 % af befolkningen enig i, hvorimod over langt over halvdelen mener, at det er regeringen og den tidligere regerings skyld. Så det er med det her undersøgt til bunds, både teknisk og administrativt, for det er jo en kæmpe. Det er et udtryk for en kæmpe grad er. Hvordan er det?Hvad?Hvordan mener de, at det skulle være regeringens skyld, at der har været en en togulykke?For det 1. er man er der i Grækenland en stor mistillid til myndigheder, til autoriteter i det hele taget, og der har jo været andre eksempler, for eksempel den økonomiske krise på at der er ik eller andet der ikke har været håndteret ordentligt, for eksempel den græske gældsoptagelse. Så derfor så så mener man, at på trods af de midler man har fået, for eksempel fra Eu, eller der er blevet sat af til jernbanevæsenet, jamen det er simpelthen ikke blevet anvendt rigtigt, og der er også en underliggende mistanke om korruption og uregelmæssigheder i det her. Så vi har altså en græsk regering, der er, der er under pres. Så kommer der en en kæmpe stor ulykke som som det her, og så har de håndteret den altså hvor. Hvordan vil du beskrive den græske regerings håndtering af den her ulykke?Det er jo svært at stille sig til dommer for men, men, men, jeg kan i hvert fald sige, hvad taktikken var. Taktikken var at gøre det her til noget, der var en enkeltstående hændelse. Det var nogen en menneskelig fejl, den her stationsforstander navnlig er blevet anklaget og så videre, og det er der så ikke rigtig nogen, der tror på. Men selv om det er det, selv om det er den her person skyld, så siger folk: jamen det er strukturelt, også fordi hvis vi kigger på uddannelsen af den her person, så kom han fra undervisningsministeriet, fik et lynkursus i at være stationsforstandog jeg ved ikke, hvordan man gør sådan noget på nogle få måneder, og så går der 35 dage, så sker den her ulykke så. Så folk tror ikke på det med med den enkeltperson, men man mener, det er strukturelt uduelighed fra systemet, fra myndighederne, fra politikernes side, både den nuværende og den tidligere regering. Så Claus Ms, du siger der er en vrede hos grækerne, og jeg bider også mærke i du siger man skammer sig over at være græker. Men hvis hvis ikke man går på gaden og strækker, hvor går man så hen med alle de følelser der?Har man lyst til at forlade landet eller hvad?Hvad gør man som græker?Men nu?Det er ikke den her ulykke, der er skyld i den udvandring, der sker oppe i det, man kalder Braindrain. Altså alle de dygtige folk forlader Grækenland. Det er på grund af lave lønninger og nogle arbejdsforhold, man ikke brød sig om, og måske nogle rigtig dårlige fremtidsudsigter. Men den almindelige græker er jo ulykkelig over det her. De studerende er ulykkelige, fordi der var mange studerende på toget der skulle hjem og studere videre i efter en lang via Oniki, og så er den 2. gruppe det det. Det er dem der er alt i alt er frustreret, men så skal man de glemme at der er en politisk gruppe, det vil sige der er en masse mennesker, der alligevel vil være gået på gaden i denne i det her på den her tid så kort tid før valget, hvor for at skabe alle. Der er i øvrigt også autonome elementer i det her, der laver er der der, der virkelig skaber ballade, så så så det man det jo ikke usædvanligt med den slags vilde strejker og den slags demonstrationer omkring det sker. Det er sket mindre de sidste ord, men det sker jævnligt og ikke mindst op til det her valg, hvor premierministeren i øjeblikket bløder stemmer helt vild. Og det interessante er. Sådan i opinionsundersøgelser, at man ser at stemmerne de går fra det centrum højre partiet, der har regeringsmagten sådan noget venstre konservativ agtigt, over til opinionspartiet, der ligger mellem Socialdemokratiet og Sf i de danske termer. Det er simpelthen en gruppe der går fra Regeringspartiet og har støttet dem til ikke at vide hvad de stemmer næste gang til de valg der kommer her til til maj og juni, som man regner med i øjeblikket. Så på den her måde og på en eller 2. måde en indirekte måde, så kommer den den store ulykke til og fylde rigtig meget og påvirke valgresultatet også. Det gør det gør den allerede et. Det gør det, Det gør den allerede, etoro. Og den og premierministeren er temmelig bekymret over det, der er ved at ske, fordi han, som jeg sagde før, stemmerne drøner ud af det her regeringsparti, og nu er afstanden til positionspartiet nu kun nogle få %, og det vil sige, nu er der lagt op til et stort besværligt regerings eller arbejde med at lave en regering, fordi man har ikke i Grækenland tradition for koalitionsregeringer, og som det ser ud nu, så i på matematikken, så kan det ikke lade sig gøre i de to valgrunder man er, der kommer, at et af de store partier får et absolut flertal, så der er lagt op til en politisk ustabil periode i græsk. Lød det fra Claus Holm. Tak for det Selv tak. Tak for besøget, Danmarks ambassadør i Grækenland 8:21. Som vi har haft fokus på de seneste par dage, så risikerer man som svært overvægtig at blive nægtet adgang til at tegne en forsikring. Det oplevede Mona Ebdrup. Hun har en Bmi på 37 er svært overvægtig. Hun blev afvist, da hun forsøgte at tegne en livsforsikring og en forsikring mod tab af erhvervsevne. Det gør mig ked af det og vred. Jeg synes det er ret uretfærdigt at jeg lever et sundt og raskt liv. Har ingen helbreds udfordringer overhovedet. Jeg har en lægeerklæring på sundt helbred. Min læger er ikke bekymret for faktisk er min læge og læger generelt igennem hele mit liv været de eneste der ikke har haft en holdning til min vægt og har bedt mig om at tabe mig. Det får jeg ellers at vide fra nærmest alle sider af samfundet. Jeg tror ikke, der går mange dage, uden at man på en eller anden måde får at vide, at man er or forkert. Det har kæmpestore konsekvenser for mig. Altså det de to nok vigtigste forsikringer, som som selvstændig jeg kan få. Jeg havde de forsikringer, mens jeg var fastansat hos Frederiksberg kommune indtil første september. Lige pludselig, når jeg så bliver fuldtidsselvstændig, så kan jeg ikke forsikre mig på så fundamentale forsikringer, som har store konsekvenser for mig. Hvis jeg mister evnen til at arbejde i morgen, eller hvis der skulle ske mig noget, og min familie står i den proces, er der ikke nogen udbetaling til dem. Forsikringsselskaberne begrunder afslagene med, at svær overvægt kan føre til overbelastning af bevægeapparatet og have betydning for udvikling af hjertekarsygdomme, og at sandsynligheden stiger med stigende vægt. Og de bruger Bmi som målestok, men det kan man faktisk slet ikke, siger Rasmus Køster Rasmussen. Han er praktiserende læge og forsker i vægt ved Københavns Universitet. Bmi tallet er nemlig ikke en videnskabelig måde at måle folks sundhed på. Begrebet er opfundet af et amerikansk forsikringsselskab, der havde brug for at sætte en sundhedsrisiko op på en simpel måde, forklarer han. Det var i det forsikringsselskab der hedder med life in shurence, som der i i Usa, der i starten af 1900 tallet, Der der fandt de ud af, at hvis man kiggede på forholdet mellem højde og vægt, så kunne man finde nogen nogen som der bare havde en højere risiko og og og herfra der sivede det faktisk ind i lægevidenskaben, fordi indtil det der havde man faktisk ikke betragtet det her med at være tyk eller have en høj vægt som en en sundhedsrisiko. Og på den måde, når man ser på forhistorien, så er det vel ikke så overraskende, at forsikringsselskaberne bruger det også i dag. Næ, det er sådan set på en måde. Er det fornuftigt nok?Jeg ved ved ikke om det er fornuftigt nok, men det er det meget nemt at måle Bmi og nemt at få øje på. Men men hvis man kigger på den uafhængige effekt af B Mi, altså på risiko for at dø eller risiko for at få en blodprop i hjertet, så er den i virkeligheden meget lille. Der er andre risikofaktorer, som er meget større for at hvis du kigger på på livsforsikring, for eksempel for at dø. A og far Ole. Men kan man altså bare lige for holde fast i Bmien?Hvad kan man præcis bruge Bmi til, når vi taler om om risiko for hjertekarsygdomme?Risiko for at dø for eksempel?Hvis du taler om risiko for at få en blodprop i hjertet for eksempel, så altså så det farligere at være mand, end det er at være at have et Bmi over 35 for eksempel, der end selv den slankeste mand har højere risiko end end end den tykeste kvinde i det det der videnskabeligt belæg for det, så. Det har så det her det her. Problemet med at man bruger Bmi sådan helt enøjet det er, at risikofaktorerne de klumper sig sammen i virkeligheden så er risikoen den, det vil sige risikoen, altså Bmi overvægt, som det kaldes, altså Bmi over 25 det det er det det. Man kan kun tilskrive 2 % af dødsfaldene om året i Danmark overvægt, mens at du kan tilskrive 23 % dødsfaldene rygning, 13 % af dødsfaldene kortvarig uddannelse, 8 % af dødsfaldene fysisk inaktivitet, 5 % alkohol. Så så så så det kommer langt nede i rækken her over risikofaktorer, som men man jo kunne beskæftige sig med, hvis man havde et livsforsikringsselskab. Men du skal lige høre Thomas Brenø, så Han er vicedirektør i Forsikring og Pension, der er brancheorganisationen for pensionsselskaber i Danmark forsikrings og pensionsselskaber i Danmark. Han siger, han synes, det er helt fair at bruge Bmi til at tegne et billede af en sundhed. Der er en forøget risiko for tabe erhvervsevne og tidlig død, så så på den måde er det rimeligt og sagligt at give afslag. Folk i den gruppe med svær overvægt har en øget risiko for den her type sygdomme og dermed også sådan på sigt at miste deres erhvervsevne. Altså, han taler om der er en øget risiko, og derfor synes han det er helt fair. Men men der siger du, at I ikke sammenlignet med alt muligt andet. Næ, altså det som han gør her, det er jo han bruger Bmi, som skal vi sige en enestående faktor, og problemet er, at risikofaktorerne samler sig sammen. Så hvis du har en kort uddannelse, og jeg har et højt Bmi, jamen så har du også højere risiko for for eksempel at blive ensom, fordi at vi fordi det ugleset at være tyk i samfundet. Ensomhed også en meget stor risikofaktor for for sygdomme. Så er du måske en højere risikofaktor for at ryge eller for at indtage mere alkohol. Det er sådan at risikofaktorerne de klumper sig sammen og det nemmeste at måle af dem, eller en af de nemmeste og måler det er måske Bmi. Og på den måde så bliver Bmi Bmi ligesom med risiko. Eller det bliver ligesom med syndebuk for de andre risikofaktorer der ligger i virkeligheden, skal vi sige den den den den dækker, den viser ikke bare forholdet mellem højde er væk, men hvis du bruger den som enestående tal eller som enkelt tal, så så samler den andre typer risikofaktorer sammen under sig. Så A. Så kan man sige det, jeg skal bare lige opsummere det her så fordi at at det du så siger, det er at hvis man så er. Kvinde og har en længere uddannelse og har en familie og har et Bmi over 35 så er det fuldstændig lige meget med den der Bmi over 35 fordi at altså statistisk set så trækker alt det andet i den 2. retning i. Lige præcis, og det er jo det, som man så ikke tager med, hvis man bare giver et blankt afslag på et Bmi over 35. Det mener jeg faktisk er uanstændigt urimeligt og i virkeligheden bare er en del. Måske også er den diskrimination, som som, som, som der er af mennesker med høj Bmi i vores samfund, og som som er veldokumenterede, eksisterer. Så så Rasmus Køster, er det man?Har hun ret så Mona, når hun siger: jeg har en lægeerklæring på sundt helbred, er det det, der burde være rettesnoren for forsikringsselskaberne i stedet for b mi en lægeerklæring. Det ved jeg ikke. Jeg er ikke på den måde forsikringsekspert, men, men det som man i hvert fald helt sikkert burde gøre, det var, man burde jo lave et mere nuanceret billede af folks risiko og og tage nogle af de her andre faktorer med, som har meget større betydning end Bmi og så har, så burde man ikke bruge Bmi som en enkelt faktor for at afvise folk. Det mener jeg det urimeligt altså. Det fortalte Rasmus Køster Rasmussen, praktiserende læge og forsker i vægt ved Københavns Universitet. Ligger du søvnløs, når nogen siger et hamster?Og stopper med at lytte, når folk fortæller om i sommers. Bløder dine ører, når din kollega tror, at en bjørnetjeneste er til gavn?Eller bløder dit hjerte foryet i mayonaise?Bare sproget er et tog, der altid er på vej og aldrig stopper. Stig med til Klog på sprog, hvor vi lægger skrå op på den kolde, rustfri obduktionssliske, og så klipper vi det op med en kyllingesaks og findeler sprogets organer med skalpeller på P1. klokken er 8:30. Michael Olesen er i studiet med nyhedsoverblikket. Når landets kommuner i dag holder topmøde, så er et af de helt store punkter på dagsordenen, hvordan de får pengene til at slå til. For kun 2 1/2 måned inde i året kan flere kommuner se ind i, at de får ualmindelig svært ved at få budgetterne for i år til at hænge sammen, og derfor må flere. Åbne budgettet for at se på, hvor de kan spare. Det gælder blandt andet i Sønderborg kommune, hvor det især er det specialiserede socialområde, altså borgere, der har ekstra brug for hjælp, der sluger flere penge end forventet. Det fortæller den socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritzen. Kan vi allerede nu se, at at de samme områder, de vil igen komme til at overskride de budgetter med med væsentlige beløb. Den schweiziske storbank Kredi Swiz, kan se frem til at få et lån fra den schweiziske nationalbank. I går mistede storbanken næsten 1/4 af sin værdi, og flere danske bankaktier fik også klø på børsen. Og i nat fortalte Kreti Swistså, at den ville låne, hvad der svarer til godt 380 milliarder kroner af den schweiziske nationalbank, og det betyder, at banken foreløbig kan ånde lettet opvurdere investeringsdirektør i Formuepleje, Henrik Frank. Og det kan vi andre også, fordi det betyder, at nogle af de vanskeligheder, som amen var i, og det er jo ikke nogen vanskeligheder, der er opstået for nylig. Det er noget, der har været undervejs længe, men at de foreløbig ser ud til have klaret de umiddelbare problemer som armenere. Der skal kastes mere lys på Retslægerådets rolle i en sag om muligt justitsmord. Det mener flere partiers retsordførere, som i dag mødes med formanden for Retslægerådet. Her skal de tale om en sag, hvor et somalisk forældrepar blev idømt fængsel for at have omskåret deres døtre. En konklusion, som Retslægerådet har holdt fast i, selvom førende eksperter, forældre og os døtrene selv siger, at den her omskæring ikke har fundet sted. På mødet ved ordførerne derfor kræve at få en begrundelse for, hvorfor Retslægerådet ikke mener, sagen skal genoptages. Solen skinner lige nu i den østlige del af landet, men ellers så skulle det blive en temmelig skyedag, hvor Jylland også får regn, slud eller måske tøsne. Vi får temperatur mellem to 6 grader og jævn til hård vind fra syd og sydøst. A Argentina Morten, verdensmester i fodbold Messi. Kan du huske finalen stadigvæk sidder stadigvæk i kroppen, ikke?Det var. Fantastisk. Jeg kan huske morgenen efter. Der der der talte vi om, hvor længe har man egentlig sådan en?Hvor længe kan man have sådan en sejr?Sådan en optur siddende i kroppen. Og jeg kunne se på dig, Du ønskede dig brændende et argentinsk pas, så du kunne være en del af den her. Og der må man bare sige. Og der må man bare sige lige indtil nu, hvor jeg kigger på de her tal, der er kommet fra Argentina. For 1. gang i mere end 30 år oplever Argentina en inflation på mere end 100 %. Fra januar til februar steg priserne på føde og drikkevarer med 10 %, kød steg med 20 %. Og når vi taler om 10 % inflation, og den er rigtig høj i Danmark, så er det jo hen over et år. Her er det fra måned til måned. Og inflation betyder selvfølgelig, at flere argentinere ryger ud i fattigdom, ikke har råd til, ja, helt et helt almindeligt liv kan vi næsten kalde det. Carlos Salas Lind, godmorgen, godmorgen, Ekstern lektor på Cbs, Ekspert i latinamerikansk politik og økonomi. En inflation på 100 %. Altså hvordan er Argentina nået derop?Ja det lyder voldsomt, men men det er de vant til. Det der ikke står nyheder for dem man siger i en agentina, så bliver man født, så lærer man at tale, og så lærer man priserne og ændrer sig hele tiden. Det er en af de 1. time man lærer i barndommen, og samtidig udvikler man strategier, og det gør tingene endnu værre. Så tænker bare hvis vor valuta ikke er noget værd, så skal vi af med den, så skal i gyveberdollas, så skal vi kr flere varer i det, så vi kan samle dem, når de bliver dyrere og alt den adfærd så skaber Nr. Så så når vi siger Carl Arsan, der er en masse af argentiner ryger ud i fattigdom nu, så er det ikke helt sikkert, fordi de har nogle nogle ting, de er vant til og gøre, når priserne sådan går op og ned. Ja, præcis. Og man kan sige, at fattigdommen i Agentina er ikke som fattigdom, som vi kender i andre lande, for eksempel Phu eller eller Bolivia. Så fattigdommen for Agentina er måske, at jeg det er, det er tragisk, men de spiser stadigvæk de. De har ligesom nogle sociale programmer, så der er vi. Staten bruger mange penge, ligesom den den offentlige finanser de er ikke, det er ikke så gået til at styre dem, så det offentlige forbrug er voldsomt, og det er meget populistisk, fordi de ikke har de midler, men de forsøger at hjælpe, er de fattige på den vej, men det kommer ikke ud af fattigdom bare ved et får mad eller lidt penge, at de køber et eller andet, men når man er. Men når man er calos, når man er i Argentina, altså kan man lige så godt fylder dollaren ligeså meget som den argentinske valuta, er det meget mere. Meget mere, meget mere. Og hvis du rejser til Agentina med Dollas Cash, så er du en rig mand. Så er du en person, som tier sig så mange ting. Hvad?Hvad kan du gøre med dollars, som du ikke kan med den lokalet?Der er et offer ret, og så er der noget, som du kan få på gaden, så så er der meget mere du kan få på gaden for får dine dollars. Og så selvfølgelig så er der 10 så billigt for i, for du kommer mig gør mig i en 2. købekraft, så du kan ikke samle det der med enten, så du kan sagtens have virkelig. GF e agentina og det det man snakker om, for eksempel i til vi skal til agentina og have det sjovt, fordi alt det er billigt. Altså, det lyder uholdbart, uholdbart. Det har været sådan igennem årtier. Typisk dansk indvending mod ikke?Ja, billedet hænger skævt på en eller 2. d. Det har været sådan igennem årtier. Det har altid været uholdbart, og man kan sige, at det de gør, er jeg bare luseproblemet på kort sigt. Så på den måde kan vi sige, at politik er ikke noget så alvorligt agenter ligesom folk jeg er vant til at få noget fra. Politikere og politikere er også vant til at bruge midler de har for at blive genvalgt, og de ved, hvad de skal gøre for at komme inflation de livs, men de tør bare ikke gøre noget. For for en måneds tid siden blev den antinske præsident Fenandes, han er en del af et venstreorienteret parti, der hedder Frente de Todos Alles Front, interviewet om udviklingen af inflationen. Og så sagde han sådan her. Han sagde, at en stor del af den argentinske inflation er en inflation, der hedder det, man kalder autokonstrueret. Inflation foregår inde i hovederne på folk. Altså Carles, nu er det godt du også er lektor i økonomi her. Inflation af noget som folk forestiller sig i Argentina, altså giver det?Giver det mening i en 2. sammenhæng?I en 2. sammenhæng, han forsøger at redde sig ud af det her problem, og han siger det på en kontroversiel måde, og så han siger når som er provokerende for økonomerne. Men men måske forsøger han nok at sige, at fordi folk får en flair, så folk opfører sig på den måde som er skæve nu er inflation. Det vil sige folk har en tanke inflatoriske, og så skal jeg kybamir i det, så skal jeg sikre mig i det, og så skærer endnu mere inflatoren. Men men er professor på universitetet, så når man siger sådan noget, så skal man virkelig passe på. Og han er også præsident. Men det typiske svar man hører fra politikerne i Latinamerika, de de faktisk har alt muligt ansvar, det siger bare det kommer fra tidligere regeringer. Det er bare noget der sker i folks hoved, og det er fordi vores adfærd er flade, snakker ikke om de politikere de de bruger, det vil de gøre mens de er ved. Og argentinerne vælger jo så heller ikke nogen andre politikere, kan man sige. Nej, fordi det er i en ond cirkel, så siger så tænker folk bare ej, hvis de skal gøre noget volvormed det her, så kommer jeg til at sulte dig endnu mere. Måske fem, fire måneder. Men måske bliver det ved at lige efter nej, gider jeg sylt dig fem, fire måneder?Nej. Så karle Slet, Hvis du havde 30 s på talerstolen i det argentinske parlament, så ville du starte med at sige a migos. Og så vil jeg bare sige, at vi bliver nødt til at gøre noget ural, og det betyder, at vi måske har det. Vi kommer til at have det virkelig dårligt. Tog tre år i en overgangsperiode, men det skal de nok retter sig. Så måske den næste regering, som kommer til at nyde mig godt af det her. Så stemmer de på mig, så så så får jeg ikke engang 10 stemmer. Så har jeg ingen fremtid som politiker, hvis jeg siger sådan noget. Men vi plejer jo at sige det her med, at man skal ikke tisse i bukserne for at holde varmen. Men, men det gør de jo altså. Sjatter en altså hele tiden en lille smule, skubber det hele tiden problemerne foran sig. Vildt cor. Sigtet går side, og jeg vil sige meget populistisk, meget uansvarlig det bare. Det handler bare om at blive igen valgt. Igen valgt, og så vandt vi også lige Vm, kan man tænke, og så går det jo egentligt meget godt. Ja. Ja, så får de bare ligesom en en pille, som får dem til at glemme det her og lidt med en Flagone er et tilbagevendende problem for dem. Det kan de ikke flygte derfra. Karlo Salas Lin: Tak for besøget. Tak fordi du ville fortælle lidt om forholdene i Argentina og argentinsk økonomi. Selv tak. Ekstern lektor på Cbs og ekspert i latinamerikansk politik og økonomi. Vi bliver lidt ved emnet, Ole og tankerne om altså penge. Ja, og hvad er inflation?Er det noget, der foregår inde i hovedet på folk, eller det er: Kan man ikke gøre noget?Nej, men men men. Nogle af de spørgsmål stiller man måske sig selv i dag. Den Europæiske Centralbank skal finde svar på, hvad de vil gøre ved renten, om den skal hæves yderligere for at bekæmpe inflationen. Der har været en del uro i bankverdenen de seneste dage. Først var der to amerikanske banker, Silicon Valla Bank og Sicnogere Bank, der krakket gik ned. I går var det så den schweiziske store bank Kredit Swiz, der kom i problemer. Onsdag var aktiekursen faldet med mere end 20 % på børsen i Syri i I dag er det da lidt mere, og det er på forsiden af Børsen og andre aviser, og det er i det lys, at man skal se rentemødet i Acb i dag, forklarer Henrik Frank, der er investeringsdirektør i Formuepleje. De har det. De har det helt sikkert på radaren, når de skal træffe beslutninger om renten i senere i dag, men personligt så tror jeg ikke det kommer til at påvirke deres beslutning. Jeg tror de kommer til at hæve med den halve % som der var i lå i kortene inden uroen på. Finansielt marked La skal vi sige banksektoren. Jeg tror ikke Ecb lader sig påvirke af det. Når vi taler om den amerikanske centralbank, som skal tage stilling til renten også den 22., så tror jeg det er en lidt 2. sag, men Sb tror jeg faktisk kommer til at hæve med den halve % der allerede lå i kortene. Og hvad Henrik Vank, Hvis man skulle have ladet sig påvirke, hvad ville man så have gjort?Arh, så havde man måske hævet lidt mindre. Måske nøjes med med at hæve med en kvart, som ligesom er normen og 1/2 %. Det er jo ligesom, at man mener noget med tingene. Man bremser kraftigt op. Men altså, Sb og de er centralbankerne, er jo i et vanskeligt dilemma. For øjeblikket skal de rette deres fokus fortsat mod at bekæmpe inflationen. Og hæve renterne, eller skal de tage mere hensyn til, at økonomien nu er, og det er jo det, vi ser for øjeblikket. De er jo ikke bankerne som sådan, Det er jo, det er jo økonomien, der er i opbremsning, og så opstår der jo en virksomheder, der kommer i vanskeligheder, så kommer bankerne i vanskeligheder og så videre. Og skal de tage hensyn til det, eller er det inflationen, der skal have have prioriteter?Det er det dilemma de r. Får det den vej rundt?Ikke?Fordi umiddelbart tænker man jo, hvis renterne stiger. Nå ja, men så kan bankerne måske tjene nogle flere penge, fordi så er det dyrere at låne en økonomien. Godt ja ja, sådan, men, men alligevel, så siger du, at bankerne på det her tidspunkt ikke er interesserede i, at renterne stiger. Er økonomien det godt?Ja, bankerne ikke, og virksomhederne er ikke, og forbrugerne er ikke. Men det er vi nødt til at gøre. Centralbanker nødt til at gøre det, for vi har altså en galopperende inflation, der skal bekæmpes, og det er jo altså det, der er centralbankernes hovedopgave. Det er at bekæmpe inflationen, og så kan man tage lidt hensyn til. Specielt i Usa kan man også tage hensyn til, hvordan virksomhederne har det, og undgå konkurser og undgå folk, der sker fyringer og sådan noget i Sb, der er man altså nok mere fokuseret på inflationen. Og der siger du så: forventning er 1/2 % stigning. Det det tror jeg stadigvæk er er det mest sandsynlige, men det er klart der er lidt mere usikkerhed, og de kan overraske og nøjes med at hæve dem en kvart. Men ikke mere end det. Nej, 1/2 % er det. Er det sådan?Hvad skal vi sige?En mellemhård hånd?Eller ja, det er. Jeg tror det, Det er nærmest. Jeg vil udelukke, at der kommer mere end 1/2 % og så videre. Men man skal huske igen. Man skal huske, at det vi ser begyndelsen på nu, og det er begyndelsen med, at virksomheder og banker og så videre kommer i vanskeligheder, vi ser, er turbulens på de finansielle markeder. Det er jo resultatet af de her mange renteforhøjelser, der allerede har været. De begynder at bide nu, Det begynder at gøre ondt på virksomheden, og det begynder at gøre ondt på bankerne. Og vi er ikke færdige. Og Henrik Vang: det, det er jo også en af vores historier her til morgen. Altså skal man være nervøse for det. Så står der så er der, så er der børsen her. Uro i Kreti Swiz øger frygten for bankkrisen i Europa. Senere på morgenen har vi en bank professor med, der siger: det skal man ikke være urolig for. Det er noget aviserne skriver. Hvad tænker du, når du læser ejere?Men jeg er helt enig. Jeg er helt enig. Der er ikke. Der er ikke udsigt til en finanskrise. Det sagde vi alle så alle sammen før finanskrisen, så skal jeg lige i vejede også. Det sagde den amerikanske centralbank jeg også. Nej bare rolig, der er ikke nogen finanskrise. Og det siger jeg så også igen. Nej der er ikke nogen finanskrise. Og grunden til jeg er så sikker i sagen på der kommer ikke nogen finanskrise, så er det fordi at bankerne er jo meget mere regulerede i dag, der er ikke overbelåne en overbelåning i ejendomssektoren, der ikke virksomheder der er overbelånt og så videre, og bankerne er jo altså er de jo meget meget mere sikre i dag, de er under en helt 2. regulering og og og og derfor så tror jeg ikke på at jeg ikke sige er så godt som sikker på at der kommer ikke nogen sådan større finansiel krise. Dermed ikke sagt at der ikke kan være banker som vi ser for øjeblikket, mindre banker, specielt i de der mindre banker i Usa, de er jo ikke reguleret på samme måde som de store. E S. Men den her kredi svis var den ikke reguleret pieni også?Jo men den har jo haft problemer jeg stort set lige siden finanskrisen. Altså det er en af de banker man man kender den godt. Man ved hvad for nogle banker der kunne komme problemer i. Kreti sis er en af dem Deutsche Bank, en 2., som man godt ved er svage, skrøbelige, som kunne komme i vanskeligheder, men dermed det der skete under finanskrisen. Det var en snebold, der ligesom starte med at rulle, og så var der flere og flere banker, der kommer i vanskeligheder. Jeg tror ikke på, at de store banker generelt kommer i vanskeligheder. Har danske. De banker på på minuslisten. Nej. Det har jeg ikke, det de. De er langt bedre form på balance, de har problemer med indtjeningen, har haft, men de har ikke problemer ved solvensen, og så det tror jeg ikke på. Det ligner da lidt en snebold. Henrik Frank, altså Cretie Swiz, Deutche Bank. Hvad hedder det Oksevad hedder det Det er Det er det, vi ser nu. Det er nogle krusninger i nogen af de det det de dele af banksektoren, der ikke er ret så kraftigt regulerede. Det kan også spille over til til ejendomsfonde. Det kan også smitte over til sådan nogle andre ting. Det vil have afsmit. Jeg siger jo langt fra, at det her, det er færdigt, og at det ikke vil have nogen afsmitning på nogen som helst dele af det finansielle system eller virksomheder generelt. Men en større sådan finanskrise, der involverer store banker og risiko for et, er regulære bankkollaps globalt. Det er ikke det, vi kigger. Forsikrede Henrik Frank, investeringsdirektør i Formuepleje. Altså på baggrund af, at den europæiske end. I dag mødes i Frankfurt til Rendemd. Det er absurd, at Folketingets top ikke vil politianmelde Alex van Epla, altså lederen af Liberal Alliance, for socialt bedrageri, efter han har fået titusindvis af offentlige kroner udbetalt uberettiget. Sådan lyder det nu fra flere advokater, efter Folketingets formand, Søren Gade, forleden meddelte, at man ikke vil gå videre med sagen, hvor Van Obslaaltså uberettiget har modtaget boligtilskud på omkring 75.000 kroner fra Folketinget. Og en af de vrede advokater talte vi med for lidt siden. Michael Bjørn Hansen hedder han. Han er advokat, har ekspertise i sager om socialbedrageri, og sådan her er hans vurdering af sagen. Altså vi har masser af sager med socialbedrageri. Der er egentlige møder for for høje tilskud, der er folk på arbejdsløshedsdagpenge, deres sygedagpenge og der er en meget, meget stram kurs. Når folk får sådan nogle offentlige ydelser, har fået mere end 21.000 meget udbetalt, så indgiver man en automatisk politianmeldelse. Nu har vi så her et folketingsmedlem. Det er en lidt 2. situation, fordi de almindelige socialbedrageri det er penge som er kommet ind via lovgivning, som kommuner og andre skal administrere nogle stramme regler. Her har vi Folketingets Præsidium, der har sådan set har sin egen pengekasse, og i og med den har sin egen pengekasse, så kan Folketingets præsidium, som er noget af det øverste her i landet. Vi kan jo så vælge at sige vi gider ikke at anmelde det, vi synes ikke, det skal anmeldes. Det svarer jo lidt til, hvis man har en familie, og der er nogle, der så tager af kagekassen derhjemme, og så vælger far og mor, at vi anmelder altså ikke det her. Det er sådan set meget fornuftigt den situation, men her er det altså offentlige midler, og det er jo en frygtelig forskelsbehandling, at den enlige mor, hun blev anmeldt for socialbedrageri, og en politiker, som selv har lavet reglerne og burde kende reglerne, ja, han går fri så på det forhold, at der er betalt tilbage, det gælder jo ikke. Altså en tyv, der leverer varerne tilbage, bliver jo ikke straffri. Sådan sagde advokat Michael Bjørn Hansen. Alex Vanamslak mener selv, at sagen er afsluttet, fordi han har betalt pengene tilbage, og Folketingets formand, Søren Gade, har skriftligt meddelt, at han altså Søren Gade, mener, at man ikke skal gå videre med S. Det har vi forsøgt at få en forklaring på her til morgen fra Søren Gade. Og ja, nu har vi i hvert fald fået et svar. Ikke en forklaring, men et svar fra hans pressemand, som er, at Søren Gade ikke kommer til at stille op til interview lige nu Ford. Sagen nu skal behandles i Folketingets Præsidium, og det skal den, fordi Enhedslisten og Alternativet har opfordret Folketingets Præsidium til at lade Folketingets jurister undersøge, om Alex Vanopslaghs skal politianmeldes. Så nu lander han altså vandopslag på præsidiets bord. Det gør han d. 29. marts, og først derefter vil Søren Gade så overveje, om han vil kommentere sagen. Sådan blev kl. 8:48. Han er en noget kontroversiel skikkelse, men i dag bliver han genvalgt uden modkandidat. Jano Infanjany Infantino hedder han. Han var lidt ude i lidt af et stormvejr. Han var katar Vm fodbold. Mest fordi han var var hans ide, og han havde forsvaret landet, som jo blev kritiseret for ikke at behandle migrantarbejdere så pænt. Men nu bliver han genvalgt som præsident for verdens største og mest magtfulde fodboldforbund. Er det FIFA, så kan han igen blive en ledende skikkelse i afviklingen af nogle af verdens største begivenheder. Det fortæller Drs fodboldkommentator Henrik Linninger. Det kan det fordi, at der har jo været meget kritik af Infantino, men det er relativt få lande der har været det. I hvert fald så meget kritik, at det kan flytte nogle stemmer. Når der skal være valg senere i dag, så er han for det 1. den eneste kandidat, og det er jo altid et godt udgangspunkt for at blive valgt til noget. Og for det andet, så har han også på forhånd støtteerklæringer fra langt over 200 af de 211 lande, der er medlem af FIFA, så han er sikker på at blive genvalgt. Og det er han fordi for det 1. det er svært at se et alternativ til ham for rigtig mange lande, og for det andet er der faktisk også en del lande, især uden for Europa, som er meget tilfreds med det, som Infantino har lavet. Han har fået en masse kritik for og og være med til at afholde slutrunden i Qatar med de brud på menneskerettigheder og så videre, som vi har hørt meget om. Hvad er det, han har gjort andre steder, som så har gjort ham så populær i for eksempel Asien af Afrika?For det 1. har de lande måske ikke lagt så meget vægt på den del af kritikken, som vi for eksempel har gjort i Danmark i forhold til til Qatar i den offentlige debat. Men det som en Fantino har været god til som fodbold politikere, det er at få en række lande til at føle sig betyder op. I fodboldsammenhæng fodbold globalt. Det handler jo rigtig meget om Europa, især når man ser økonomisk på det. Og det er der jo en stor utilfredshed med i de øvrige verdensdele, hvor man gerne vil have en større del af den her kæmpestore pengekage, som fodbolden også er. Og der har en Fantino været meget opmærksom på at sige: jamen, vi skal hjælpe resten af verden. Fodbolden skal bredes ud til resten af verden. Vi skal have løftet niveauet. Det har han gjort ved en række beslutninger, som har tilgodeset landene i Afrika og Asien især, nemlig udvidelsen af Vm slutrunden til 48 hold, ønsket om at holde et Vm hvert andet år, udvidelsen af klubvm, som for eksempel afrikanske klubber skal møde de europæiske topklubber. Alle de her ting har Infantino gjort, og til gengæld for det, jamen så har de lande givet ham deres ubetingede støtte i forbindelse med med genvalget. Og er det er det også reelt nok, så er det noget vi nogle gange glemmer når vi portrætterer og ynder og drille ham lidt. En Fantino med det er ham han er i lommen på Cata, og han tænker på penge, men han har faktisk også flyttet fodbolden nogle skridt andre steder, som vi ikke høre så meget om. Det kan man sige altså nogle gange så mangler europæiske fodboldfans af fodbold iagttagere måske lidt globalt udsyn i forhold til at se på fodboldens udbredelse, og det er i hvert fald en fornemmelse man har haft i resten af verden, og der har Infantino været dygtige til og og tage de her lande ind under sin kappe, og han har også rejst enormt meget besøgt de her lande. Og det man skal huske, det er, at en stemme fra nu var vi i Mallarwi tidligere, en stemme fra Malawi, som ikke er nogen stor fodboldnation, er lige så vig for en Fantino som en stemme fra England eller Tyskland eller Brasilien, når sådan en afstemning her skal igennem, så han har formået at skabe sig et netværk af folk ude omkring Europa. Men man skal også huske, det er jo ikke sådan, at Europa har vendt en Fantino ryggen. Når der skal være valgsenere i dag, så vil langt størstedelen af de europæiske lande stadigvæk støtte en Fantino, men det er måske ikke fordi han har gjort så meget for dem. Det er sandsynligvis mere fordi, at det er ret svært at se et alternativ. Og når der ikke er det, jamen så stemmer man på den siddende præsident, fordi så får man måske trods alt noget ud af det. Cringen og det kan man vel godt kalde det, når der kun er en, der stiller op, Ja, af Jane Infantino foregår i Rwanda i Centralafrika. Rwandas fodboldlandshold er ikke sådan højt på listen nummer 137 på Fifas verdensrangliste, men derfor kan der jo alligevel være en god grund til at holde sådan en fodbold kongres i lige netop Rwanda, fortæller Jeppe Højbjerg Sørensen, der er freeland journalist og sportspolitisk kommentator hos Altinget. Jamen det er der en en del gode grunde til. En er at FIFA siden 74 hvor en brasilianer ved navn Saa Haveland han kommer til og ligesom opdager, at hvis man skal have, hvis man skal have magten i FIFA, så skal man se mod Afrika, fordi der er rigtig mange medlemslande i Afrika efter afkolonilisering. Der er rigtig mange lande der, og dem skal man simpelthen have med sig. Så der er sådan en tradition for at kigge mod Afrika på den ene eller 2. måde, hvis man er præsident i FIFA. Men så er der jo så også bare det meget interessante ved Rwanda ved Kigali, at at Paul Kagame, præsidenten i Rawanda, han ligesom promoverer Rwanda på at være Afrikas svar på Singapore. Det er det, han gerne vil have, at landet skal være, så han gør det meget nemt for for investorer at komme til landet. Han vil rigtigt gerne gøre Rwanda til sådan et eller kigali til sådan et hop for events og for sport og for finansielle transaktioner. Og der passer det jo meget godt ind sådan en historie, at man så er klar på at holde en stor kong græs. Men men er det reelt nok så hans Paul Kaammels fortælling om Revanda som sådan en Afrikas Singapore, eller er det bare noget, han siger?Jeg tror altså, der er helt sikkert noget reelt i det, altså den hal, hvor at kongressen i dag skal afholdes i. Det er en stor multihal, som man ikke har set, som han ikke ser særlig mange andre steder i Afrika. Og han har jo også bygget et gigantisk kongrescenter, som lige nu er den den dyreste bygning i hele Afrika i hvert fald, som ikke er sådan infrastruktur og broer og så videre. Så der er helt sikkert handling bag ordene. Det som jo også er historien bag Palka Game, som vi jo også har hørt om i forhold til den forbindelse der er til Danmark, Ikke det er at Bolga Game, han er også er en autoritær figur, som slår hårdt ned på dissidenter, på folk på på medier og destabiliserer nabolandene omkring sig simpelt hen. Sagde Jeppe Højbjerg Sørensen, freelandejournalist og sportspolitisk kommentator hos Altinget. Der findes fugle, der pipper, fugle der kvidrer, fugle der synger og så findes der storken. Anna Worm, projektleder ved Fjordland: Godmorgen godmorgen. Hvad er det, man kalder det her?Det kalder man at stakken med kneprer en knepper, lader den slår næret sammen og laver den der klatre lyd. Den har jo haft sådan gennem årene, en anelse svært. I Danmark er den sådan fuldstændig tilbage igen, stucken. På ingen måde. Men de er her i Danmark. I Danmark, der har ja, ja, vi har otte ynglepar i Danmark at stormede det. Havde vi 22 kan jeg håbe på, at der kommer flere i år. Men fordi der er masser af redere. Der er faktisk i hvert fald 400 forskellige redder, de kan slå sig ned i, så de bliver budt så rigelig velkommen på det der med husly. Det er bare straks lidt værre med det der med også at finde føde. Bestorme stalker, de skal faktisk have 500 kilo i løbet af sådan en ynglesæson. Det skal de helst være ret tæt på reden, hvis de også skal have ynglesæson eller yngle held, hedder det. Sådan så der også kommer unge ud af det, og de spiser. Man ved, at han er altid om frøer, men padder er også en ret stor del af deres fødegrundlag, men de spiser altså også mus og mosegrise og muldvarper og snegle og orme og alt muligt andet. Så det at der er masser af liv, masser af biodiversitet, det vil storken rigtig gerne. Ja og det går lidt trægt med det, eller har gjort det i mange år i hvert fald. Men kigger vi vores nabolande og hvad ved jeg Tyskland og længere mod øst, eller er der?Er der masser af storke der?Altså i Tyskland er de gået rigtig meget frem, og det er de også i resten af Europa. Nu var jeg selv i Estland for et par år siden, og der var flere par storke i hver eneste landsby, vi besøgte. Og i Tyskland har de omkring 10.000 ynglepar af storke, så der er håb for, at de også kommer mere tilbage i Danmark, hvis vi sørger for at lave fødegrundlag til dem, og det arbejder vi faktisk lidt på. Der er et storkepar i Bækmarksbro, og hvis man har lyst, så kan man gå ind på Tv Midtvest hjemmeside, så sender de live fra storkereden. Sidst jeg kiggede i går aftes, der var ikke nogen, men der kan man jo holde øje med at se hvornår at Keld, som man regner med kommer først tilbage. Han lander i storkereden, og der er vi i gang med sammen med Den Danske Naturfond og Storkene Punktum Dk, som er sådan en organisation der står for at at få storkene tilbage i Danmark og skabe fødegrundlag for de storkepar her, sådan så de forhåbentlig får bedre yngle sucsucces. Og det gør man ved at sørge for at græsse arealerne eller slå dem til hø, sådan så man holder det lyse åen, så storken den kan finde mad, og så sørger man for alle de arealer der. Kan gøre os våde igen. De bliver sådan sat i sjapvand, og det passer rigtig godt ind i, at vi skal passe på ikke at udlede kvælstof til fjordene, og vi skal have dæmmet op for co to udledningen i alle de her tørvejorde, som passer rigtig fint over hvad storkene de gerne vil have. Og Keld og hans mage, der ved vi hvor. De har vel været i Nordafrika henover vinteren. Ved hvad er de på vej over Alperne?Nu ved vi. Is ikke Gps på nogen af dem, men der er flere af dem i det sydlige Danmark, som allerede er landet i rederne, så der er håb for at de kommer inden så længe. Der er ikke fordi der ikke er Gps på nogle af dem, så ved vi faktisk ikke om de er flyttet, fløjet østover eller vestover. Om de er i det sydlige Spanien eller de er mere østover, om de har taget ruten omkring Libanon, hvor der er en masse krybskytteri, eller de har det godt og er godt på vej tilbage. Men der er flere af storkene i Danmark man har Gps mærkning på, netop for at finde ud af hvor de trækker henad og hvad der sker med dem der går til. Og der har man både fundet nogle desværre, der er druknet i gylletanke og man har fundet nogen som er blevet ristet på elmaster. Så det er altså ikke. Det er ikke bare fryd og gammelt at være stolk, selvom at storken en fugl der kan blive rigtig gammel. Men nu er der i hvert fald. Eller ja, der er 400 reddere i Danmark. Der er nok af bolig på den måde. Jo, og man kan blive influencer. Man kan i hvert fald komme på nettet i en uendelighed, hvis man vælger den rigtige redde, hvis man skulle have lyst til det. Som stork an avon, tak for det. Det må vi prøve. Tak for det. Projektleder vel over hed Fjordland. Ja, men det kan godt være man skulle tage en tur forbi live sendingen der og se om Keld er blevet grillet på en elmast eller om han har han er nået hjem fra. Jamen det er jo et vildt liv som står. Det bliver jeg da lidt chokeret over alle de måder man kunne dø på, og så sidder vi der med en tom rede live sender, måske kommer 100. Komma: 392 tomme. Nå i studiet i dag Morten Runge og H. Ole: Det var Marx Steffensen og Jette Damgaard, der havde samlet pindene sammen til denne nyhedsrede Michael Olsen med Tadsen.| Periode | 16 mar. 2023 |
|---|
Mediedækning
1
Mediedækning
Titel DR P1 Morgen 16.03.2023 07:05 Mediets navn/udløb DR P1 Morgen 07.05 Dato 16/03/23 Personer Andreas Rasch-Christensen