DR P1 Morgen 18.03.2025 07:05

Beskrivelse

Doooooog. Ja, det siger også godmorgen. Godmorgen her fra ja P1 morgen. Vi sender de næste tre timer, og vi er jo vågnet op til nyheden om omfattende israelske angreb i Gaza. Ja, man kan læse om det her angreb på flere internationale medier. Blandt andet beskriver CNN billeder fra Gazastriben, hvor man kan se en en ildkugle, der lyser nattehimlen op, skriver CNN andre medier. Reuters beskriver om kaos og ligposer på hospitalsgangen. Ja, og. Ja, og det her, det er det største angreb siden januar, og der er forskellige meldinger om, hvor mange der indtil videre er blevet dræbt. Hvis vi tager Gazas sundhedsministerium, som jo er kontrolleret Hamars, ja, så siger de, at mindst 200 personer har mistet livet i de her angreb. Og reaktionerne ja, de vælter en Hamas. De siger, at Israel ja, de ofrer gidslerne. Og fra Usa lyder det, at Hamas kunne have løsladt gidsler og forlænget våbenhvile, men det afviste man at valgte krig. Alt det her, det forsøger vi at samle op på. Vi holder øje med det i løbet af de næste tre timer for analyser og reaktioner. Vi taler faktisk lige om lidt med en, der har været i Gaza flere gange og fået henvendelser fra venner og bekendte i Gaza her i løbet af natten. Vi vi skal høre, hvad han har at fortælle ja om om få minutter. Og herhjemme, der skal vi til en en et nyt studie, som er banebrydende. Og det er fantastisk. Sådan lyder det i hvert fald fra en af forskerne bag det her. Og det er et et studie, der viser, at behandlingen mod hudkræft kan have fået et gennembrud, og det er den såkaldte eller meget omtalte Hpvvaccine, som kan være behandlingen. Det er en historie, vi ser på, når klokken bliver lidt over 6:30, og så skal vi i løbet af den næste time også til til både Storbritannien og Kina. Det handler om økonomi, en svær størrelse i begge lande lige for tiden, og så skal vi også i kirke sidste udsendelsen. Sidst udsendes: Vi skal til Flindholm kirke, men her er der ikke meget ro. Der har i hvert fald været lidt ballade, efter at pressen valgte at bruge ordet en scharla, et ord, der jo netop er kommet i ordbogen, som vi kender fra arabisk. Spørgsmålet er jo, hvad laver det ord så i den danske folkekirke? Ikke alle synes, det hører til der. Det er en debat, vi tager, når klokken bliver 8:30. Her og i studiet er der også to Pel. Rudbæk og Bjarne Steensbæk. De begynder i Gaza. Som sagt i nat en et voldsomt angreb. Bomber har igen regnet ned over Gaza. Som sagt ja meldes over 200 personer i skrivende stund dræbt ifølge det lokale sundhedsministerie, som er under Hamas kontrol. Og meldinger om angrebet, ja, det rullede ind her omkring kl. 1 da i nat dansk tid, da øjenvidner på stedet fortalte til Nyhedsbureauet Reuters, at de natten til tirsdag hørte en række eksplosioner i Gaza. Mediet Zeras journalister har oplyst, at de hørte eksplosioner i den nordvestlige del af Gaza, og at de så israelske krigsfly i luften. Og Israel oplyser angrebene. Angrebene kommer efter at citat Hamas Hamas gentagne afvisninger af at løslade vores gidsler, skriver Nyhedsbureauet AFP. Ja, nu god mren til dig, Ahmar Shuma. Godmorgen godmorgen. Du er jo dansk palæstinenser, og så arbejder du i nødhjælpsorganisationen Ten Maney i Gaza. Og du, du er kommet hjem til Danmark fra Gaza d. 28. januar, men du har været i kontakt med venner og bekendte i gaser hen over natten. Hvad er det, de fortæller dig om de her angreb?Jamen det, de fortæller simpelthen, at helvede er brudt løs igen. Der har været konstante angreb hele natten. Jeg har fået meldinger fra både Syd og Nord Gaza om, at helvedet er brudt løs, og at de er meget nervøse. Jeg har endda en kammerat, som sendte en afskedsbesked til mig på grund af den kraftige grund af den meget intensive angreb, der hvor han var. Så det er en de meget rætisituation, vi er i, og den menneskelige lidelse fortsætter i en endnu mere intens grad, end den har gjort så vidt. Du, du siger, du har fået et afskedsbrev. Ja, hvad står der i det?Tilgiv mig, hvis du har set noget dårligt fra mig. Situationen er meget slemt her, som er sådan en motive, hvor der er sådan to bene hænder. Fik du det i?Der fik jeg her kl. 2 30. Hvad? Hvad tænkte du, da den besked tikkede ind?Jamen altså jeg, jeg kender ham rigtig godt. Jeg ved, at han er er meget stærkt, stærkt menneske. At han sender sådan en besked, det gør et dybt indtryk på mig, og så ved jeg, at det da meget galt, når han når han skriver den, har det været den anden en, så er jeg måske taget lidt lettere på det. Men, men når han har gjort det, så så betyder det, at det virkelig er helvede, der er brudt løs i Gasa. Jeg skrev herrevm mere om hvad, hvad, hvad det var der skete, som fik ham til at skrive den besked til dig. Han: Jamen, han sagde, at angrebet var gået i gang. Hele himlen er lyst op. Jeg ved ikke om jeg komme med tilat overleve det her. Har du hørt på om siden?Jeg har skrevet til ham, når jeg hørt fra ham. Jeg har skrevet til ham, og jeg kan se, at han har modtaget min besked, men jeg kan ikke. Ja, han ikke. Han er ikke vendt tilbage til mig. Indtil videre er oplysningerne jo, at fra i hvert fald fra Ghazas sundhedsmyndigheder, at omkring 200 er blevet blevet dræbt, og det nogle voldsomme billeder, der er dernede fra. Altså i forhold til vores israelske medier, der har cirka 100 yoda eller kampfly deltaget i de her angreb. Og når vi tænker på, at Gaza er på størrelse med alt, så ved vi i hvert fald, at at de omkomne de rigtig mange i hvert fald. Men det er jo rigtig svært at sætte tal på, nu hvor vor for helvede er brudt løs, hvor systemet i gav sig selv er i opløsning. Men hvad så vi jo?Men hvad er du har hørt fra flere venner og bekendte, du har kontakt til i Gaza? Vi ved jo stadig meget lidt om, præcis hvor og hvordan de her angreb, de er foregået. Hvad er det de, de fortæller, de helt konkret har oplevet?Altså det var jeg. Jeg er blevet kontaktet af mennesker, jeg kender på tværs af gasestriben, så det vil sige både Nord og middel området og Syd. Og de melder om, at der er angreb både fra kysten af, det fra luften, og så er der også schellings fra fra fra tankene i i Østgaseså. Det er et angreb. Det er et fuldt angreb, kan man sige, både fra jord, vand og luft. Og jamen, jorden ryster under den. Ja, hvad fortæller de?Jamen de er bange at at at alle der er masser af brag, så det er konstant brag og eksplosioner, de kan høre tunge maskinskyts, de de er bange altså det er både skoler, det er teltlejr, der bliver angrebet, det er. Der er ikke noget, der er helligt i den her krig. Og det er jo altså, hvad det tyder på lige nu at være det det voldsomste angreb siden siden januar, hvor den første fase af våbenhvileaftalen jo trådte i kraft. Er det noget, man dem du taler med? Har de været forberedt på, at et så voldsomt angreb kunne finde sted?Jeg tror, at man aldrig kan være helt forberedt på et angreb i den grad af den intensitet, som som de oplever inde i nu. Man har tværtimod man har levet i håb og forventning om, at at at at tingene vil forbedre sig, at de vil blive bedre, at den menneskelige lidelse vil blive ændret lidt. Så det er ikke noget man i den i den forstand har forventet, at det skulle ske. Altså hvad var situationen for dine, for dine venner og bekendte i Gasa? Fordi man var jo trådt ind i en i en anden mere rolig fase, trods alt i forhold til det man har været igennem det seneste år. Altså var det var det venner, bekendte der var vendt tilbage til der hvor de kom fra, eller hvilken situation var de i nu her hvor det er mere. Så nogle kunne godt vende tilbage til deres område, men de vendte selvfølgelig tilbage til ruiner, at deres hjem lå i ruiner. De vendte tilbage til, at nogle af deres nærmeste skulle graves op ruinerne. Og så var der dem, som havde, som boede tæt på det, man kalder for bufferzonen, som ikke har været i stand til at gå tilbage til deres til deres hjem. Og det er jo, situationen er jo ikke, den har været forfærdelig, også før det her angreb. Vi skal jo tænke på, at at alle grænseovergange har været blokeret. Der er jo ikke nogen nødhjælp, der er kommet ind over de sidste 16 dage, så det er jo allerede en situation, hvor folk er presset til det yderste. Og så kommer det her angreb selvfølgelig som for hver alting. Og så er der som sagt det her afskedsbrev fra fra din ven. Det er det. Ja, det er det. Det er en dybt travis situation, vi er i. Altså uanset hvilken politisk holdning eller en politisk analyse man kan vedlægge det her, så er realiteten, at den menneskelige lidelse i rejse har noget højde, som vi ikke har set før. Og du fik også sagt, at det at det kom fra ham, er alle, så må det her være voldsomt. Ja, det er meget voldsomt, når det kommer fra, fordi jeg kender ham. Jeg kender hans person. Jeg ved, hvor han tænker han. Han er en af de mest rolige mennesker, jeg har mødt i mit liv. Så når han, når han skriver en en desperat besked, som han gør, så ved jeg, at den er gal. Og du forsøger selvfølgelig og få få kontakt til ham. Jeg afventer at svare på ham og hører at jeg hører fra ham igen. Ja har Schumer tak for at at du var at du var med her selvfølgelig. Tak for invitationen, ja selv tak. Ja, altså voldsomme beretninger fra fra Ghasa som sagt. Ahmad, som jo er dansk dansk palæstinenser. Han arbejder i nødhjælpsorganisationen Ten Humanity i Gaza, har været det rigtig mange gange. Og som sagt en situation, vi kommer til at følge og holde øje med i løbet af morgenen. For det spørgsmål, som jo også trænger sig på lige nu, det er jo, hvad kommer det her til at betyde for den våbenhvileaftale, som man var blevet enige om, men som jo har stået lidt i stampe her i de sene stykke tid. Og nu ser vi altså det her angreb, vi får flere analyser og beretninger for. Ja, fordi der er jo allerede væltet ind med reaktioner, blandt andet fra Usa, der siger det det Usas nationale sikkerhedsråd, der siger Brink Huse, at Hamazi, de kunne have løsladt gidsler og forlænget den her våbenhvile, men det afviste man, afviste man, og derfor valgte de krig og omvendt. Så siger Hamas kære Israel, nu ofre I jeres gidsler. klokken er 6:15. Ja, endnu en morgen med mange alvorlige nyheder. Dem skal vi nok komme omkring, men det pauser vi så en lille smule de næste, ja, fem otte minutter. Vi skal nemlig en tur i biografen, Bjarne. Magi men de oste fe to the moon. Van de ste bio Diamat. Var Loke, han er en glas rund tilbage da ferie. En erienhed er en vene feterer. Den skarpe lytter kan måske gennemskue, hvad det er, vi hører traileren til her. Det er en nyfortolkning af Disneys helt store klassiker, snehvide, som havde verdenspremiere i Hollywood i weekenden, og det er en film, som har skabt en en hel del ballade. Det handler både om wokeisme, sexisme, racisme, krigen i Gaza, repræsentation og så videre og så videre. Lidt af en cocktail an Linn Andersen: Ja, det må man sige. Godmorgen. Godmorgen til dig, journalist og filmkritikere. Lad os lad os tage det sådan lidt ad gangen. Noget af det handler om filmens hovedrolleindehavere, som sådan en hvide regel segler, hvis vi starter med hende. Hvad er det, balladen omkring hende går ud på?Ja, men hele altså Disney har bare oplevet i de her år, at de på grund af deres strategier omkring sådan at være politisk korrekte, oplever en masse problemer. Og særligt her ved en vide har har der været rigtig, rigtig mange, altså også flere end der ellers normalt er. Og blandt andet ved valget af Rachel Segler. Der er flere ting ved hende, Altså, det blev så kritiseret nogle konservative røster i Usa om at hun ikke var vid nok til at spille Snehvide, som jo sådan i beskrivelsen bliver beskrevet som den her karakter med sne, hvid hud og så i øvrigt sort hår. Så reel Sigle, som er en colombiansk oprindelse, hun er amerikaner, mente man så ikke var hvid nok til at spille den, og hun har jo så gjort sagen værre ved at være så så progressiv i sine ytringer, som hun har været her. Altså, hun jokede først med, at jamen det var lidt sjovt med hele hvide historien, fordi den måske grundlæggende handler om en mand, der stolper en kvinde og så i øvrigt kysser en, mens hun ligger og sover. Og så kritiserede hun også sådan det, der ligger bagved, nemlig at kvinder på magten, altså den onde dronning i historien, ligesom skal beskrives som de her ondskabsfulde væsner, som ikke kan tåle, der kommer yngre kvinder til, og det var sådan lidt menton i en joke, men, men det blev så også taget ligesom sådan en til 100 % alvorligt, og så var det ligesom ild på det her bål. Og det har jo så ikke gjort det bedre, at hun apropos den det indslag lige har haft, har været meget sådan tydelig pro Palæstina i sine tweets og op imod da klasse mod Galgadosum er israeler, som spiller stedmor, har aftjent værnepligt i Israel, ja som spiller den onde stedmor, den onde dronning, også har ytret sig i den anden retning, nemlig at være meget, meget pro israelsk og fordømt alle, der ligesom ikke bakker op om israelerne i den her konflikt. Og og så tager vi så de. Jeg ved ikke om man må sige værge længere, men nu gør det. Eller højt udfordrede karakterer, der er i filmen, har jo også mødt kontroverser i forhold til hvem skal spille dem. Skal det være ægte højt udfordrede mennesker, eller eller er det okay, at man har lavet dem via computergenerede billeder, som man har endt med og gøre i den her film? Så så kontroverserne har stået i kø til den her film. Ja, og og så det næste spørgsmål jeg havde her er hvorfor der har været så meget ballade på en enkelt film. Men altså, det er der jo så mange forklaringer på. Men hvad siger det om om hvad kan man sige Disney Holliwood, hvor man er lige nu i forhold til at en film kan skabe så meget ballade?Jamen, den viser altså det grundlæggende problem, man kan have, når man begynder at rode ved vi elskede klassikere. Altså så vide, den oprindelige animationsfilm, for Disney, der udkom i 1937, var jo den mest indbringende animationsfilm i 55 år, og det siger noget om, hvor populær den her film har været historisk. Og når man går ind og graver ved guld, det skulle man tro, og det troede Disney også, og det tror de fortsat også, at det er en god forretning. Altså fordi man har materiale, som folk kender, historier som som folk kender rigtig godt og derfor gerne vil se, måske i en ny forklædning, ny indpakning, men det har bare vist sig at være sværere end man tror og og prøve at bringe nogle gammeldags fortællinger på nogle måder ind i vores nutid, hvis man gerne samtidig vil tale til til vores nutid og gøre tingene sådan lidt mere opdaterede og i nogens øjne og med kritiske røster også for Woke på en eller anden måde, hvor man, hvor nogen synes nogle fans synes man gør knæfald for politisk korrekt. Så en en svær øvelse, Disney har kastet sig ud i. Her er det lykkedes. Så hvis vi kigger på det rent filmisk nu, kan man se den. Den har premiere herhjemme. På torsdag er den værre at gå i biografen og se. Altså jeg har jeg skal jo se dem lige om lidt, faktisk okay her om et par timer, så jeg er utrolig spændt på at se hvordan det endelige resultat er. Og altså New York Post er bare hurtigt ude til at sige, at de at de troede den her film ville blive en katastrofe, fordi de som de skrev go ok and broke, goe brok. Men de første forlydender fra folk der har set den sådan i amerikanske fagblade, tyder nu på, at det er lykkedes. I hvert fald på nogle måder ret godt. Så jeg er meget spændt på og se om om den seneste øvelse fra Disney i forhold til at bringe gamle klassikere ind i vores nutid er lykkedes eller ej. Det finder vi ud af lidt senere i dag i løbet af de næste par dage, når anmeldelserne også begynder at dukke op i i de danske aviser. Tak for det, Anne Lene Andersen, Ja, selv tak. Ja, og god tur i biografen. Ja. Jg: Tak!Altså journalist og film kriger kritiker, hedder det og men det blev kl. 6:22. Ja, men så er det arbejde og have om to timer i biografen. Det lyder da oka. Ja, sådan tirsdag morgen. Nå, ved du hvad, Vi kan lige nå aviserne kort inden vi skal til Kina beskæftige os med den kinesiske økonomi, Berlingske de har Anders Fogh Rasmussen på forsiden. Tidligere statsminister, tidligere Natogeneralsekretær. Og han er jo interessant, fordi han om nogen af danske politikere har været så Usa begejstret. Det er han stadig, Men der er alligevel et ord, som som vækker opsigt, synes jeg. Han betegner den måde Trump gebærder sig på, men også vicepræsident Lance. Han betegner det som skamløst. Han bruger udtrykket skamløst, og når nu det er fo, så er det jo alligevel, så er det alligevel noget. Men, men så er hans pointe, at der er ikke rigtig nogen vej uden om Usa. I hvert fald skal vi gøre rigtig meget for at bibeholde forholdet til Usa, fordi han siger, at Danmark er bedre et med at være garanteret sikkerhedsmæssigt af Usa en europæiske allierede som Frankrig, Storbritannien og Tyskland. For de er med fods ord, jamen de er jo kun mellemstore. Og så siger han også det der med der er jo, der er jo debatten omkring Folketinget Usas adgang til at udstationere tropper på danske militærbaser, at det skal Folketinget ikke tøve. Det kan have nogle frygtelige konsekvenser, når det der Foghrasmussen for side otte 9 Berlingke. De ni Berlings, hvis man har brug for det. Forsiden af Politiken varmer op til til det, der bliver en rigtig, rigtig interessant samtale senere i dag. Vi snakkede også om det i går. Bjarne, Putin og Trump skal tale i telefon sammen, og som man skriver på forsiden af af Politiken, så er det jo som regel sådan, at sådan nogle samtaler kommer i spil. Så plejer jeg sådan de væsentligste ting at være klappet af på forhånd. Altså, der skulle være opnået stort set enighed om alt, men intet er jo som bekendt normalt, så det er ikke til at vide om det her. Det er begyndelsen på en decideret våbenhvile, som potentielt kan lande inden for de kommende døgn, og om det potentielt også kan blive næste skridt frem mod fredsforhandlingerne. Noget af det, der bliver rigtig interessant og og holde øje med det er jo, at Trump har sagt ikke så meget kommer til at handle om territorier, som det kommer til at handle om kraftværker. Vi prøver også i løbet af morgen at få et overblik over, hvad vi egentlig ved om, hvad der er på bordet forud for samtalen senere i dag. Ja, men nu skal vi til Kina, fordi Kina de er forberedelser på handelskrigen mod Usa. Det er jo som om Usa Donald Trump. Han er omdrejningspunktet for næsten alle de historier, vi har Kommunistpartiet i Kina. Ja, de har en plan, og den hedder, at det private forbrug, det skal op. Og i går, der lød det sådan her fra vicedirektør for den nationale udviklings og reformkommission. Han hedder Le Julin. At øge forbruget kræver koordinerede politiske indsatser fra forskellige sektorer. Planen påpeget, at den finansielle, økonomiske, industrielle, investeringsmæssige og andre økonomiske og sociale politikker alle bør afspejle en forbrugsorienteret retning. Er det jeg synes jeg kunne høre Philip roen gnække lidt i baggrunden der. Godmorgen Godmorgen!God morgen vores Asien korrespondent. Hvad griner du af?Ja, men det er jo bare den måde de taler på, der altså er det er det fantastisk, især når I skal stå og oversætte det til dansk, og så investeringsmæssig og andre økonomiske sociale politikker, der alle bør afspejle de. Det lå ikke så naturligt i munden, det må I. Det må da ærligt, så find roen, Vasco overset. Hvad betyder det?Jamen det betyder, at den kinesiske forbruger skal til at bruge nogle flere penge, og det er Det er jo egentlig et velkendt problem i Kina. Man har bakset med det i fire år, det her med, at forbrugerne, de vil simpelthen ikke spendere. De er nervøse for at miste deres arbejde, og der er ikke så stor arbejdsløshedsunderstøttelse i Kina, så de lægger mange penge til side. De har set boligmarkedet falde, så de føler sig ikke så rige mere. Det betyder, at de også forbruger mindre. Og så har vi også det her scenarie med, at hvor de jo i Danmark kæmper eller har kæmpet med inflation, så i Kina, så har vi kæmpet med deflation, og det betyder, at tingene bliver hele tiden billigere, og så venter man jo på, at de bliver endnu billigere. Så bliver de billige. Så venter man på, at det bliver billigere og billigere. Så det er sådan en ond cirkel, man er havnet i i Kina, når det kommer til privatforbruget. Ja, og så er det altså, at de har en plan for at sætte gang i forbruget. Hvad er det? Hvordan er det de vil? Ja, sætte skub i forbruget. Altså, det er jo en ordentlig plan. De havde 30 punkter. Jeg sad og så pressemødet der i går. Prøvede at få lidt ud af det. Det de jo siger til det her pressemøde, det er, at vi faktisk for en gangs skyld begynder at kigge på forbrugssiden af forbruget i stedet for bare at kigge på produktionssiden af forbruget. Det kineserne har gjort i løbet af de sidste fire år siden Covid, det er man har været enormt god til at støtte industrien. Man under Covid fik industrien penge efterfølgende. Der sørgede man for at booste en masse sektor på produktionssiden, men det er lidt sket på bekostning af forbrugerne. Undskyld fra produktionssiden, så det er sket på bekostning af forbrugerne, og det gør at fabrikkerne de arbejder derudaf og sender varer ud på markedet. Men der er ikke rigtig nogen kinesere til at købe dem, og det betyder jo, at alle de varer der bliver produceret, de skal jo et eller andet sted hen, så de bliver eksporteret. Og det var sådan sidste år, at Kina havde 7.000 milliarder kroners handelsoverskud på handelsbalancen, ikke? Og det er jo et tegn på, at kineserne ikke køber varerne, og så i stedet for, så ender de nede i jeres supermarked. Men er det fordi de ikke rigtig har, altså de ikke har penge, eller fordi de ikke har tillid, at de ikke bruger dem?Jamen det er to sider af samme mønt, altså de har penge, men de har ikke tillid, og de er bange for at miste de penge de har og og altså ende i arbejdsløshed eller eller det der er værre, og det betyder at man er simpelthen påpasselig med med med at forbrug. Og de har jo Kommunistpartiet tidligere prøvet på at ændre på det her forbrug. Hvad får dem til at tro, at de så den her gang har fat i den lange ende?Ja, det er ret interessant, ikke? Man prøvede både i september og oktober sidste år, hvor man lancerede sådan nogle sådan nogle lidt halvledende planer om, hvordan man ville få forbruget op. Det man gjorde dengang, det var, at man gav en masse kuponer til forbrugerne, så de kunne komme ud og bruge nogle penge, ikke? Altså, Der var blandt andet, man kunne få et nyt køleskab med 20 % rabat, og det lykkedes delvist på køleskabsfonten ikke. Men det er ikke lykkes sådan for hele forbruget, og jeg tror måske faktisk, jeg er et godt eksempel på det, ikke? Altså, jeg har en cykel, der har nogle keder og et gear, der ikke rigtig fungerer, og jeg skal have en ny. Men jeg sidder lidt og venter på, at regeringen kommer med en en rabatkupon på cykler også, for nu har de lavet tv og mobiltelefoner og og biler blandt andet. Så jeg forventer lidt, at de på et eller andet tidspunkt også begynder at kigge på cykler. Og hvis der er mange kinesere, der har det på samme måde som mig, så sidder de og venter på, at der kommer noget ordentligt fra regeringen, fordi så går man i gang med at få brug, fordi så har man større tillid til til sine egne indkomstmuligheder i fremtiden, og det jo det jo. Så det er jo så den ene side, at den anden side af det er, at regeringen bør jo egentlig gå ind og støtte op om kinesernes, altså det sociale sikkerhedsnet, man har i Kina. Altså det kan godt være, vi er kommunister herude, men vi har ikke rigtig noget socialt sikkerhedsnet, og det betyder jo, at folk er nervøse for fremtiden. Og før man fra regeringens side for kikket på at booste det sociale sikkerhedsnet eller gøre det mindre mere finmasket, så er det svært at få kineserne for alvor til at få brug. Tak for tak for den her fortælling, Phile Rone. Jamen selv tak, Drs Asienkorrespondent. Og så nærmer vi os kl. 6:30. Det betyder, at Daniel Linus er kommet i studiet, klar til at Give os et nyhedsoverblik. Og jeg er kommet ind for at fortælle, at bombardementerne igen er brudt ud i Gaza. Israel har i nat udført luftangreb flere steder i Gazastriben. Det fortæller landets Fnambassadør, Danny Danon, i en tvtransmitteret tale. Flere end 200 er blevet dræbt ifølge de hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza. Angrebene sker samtidig med, at forhandlingerne om den næste fase af våbenhvilen er i gang. Men Israel mener, at Hamas stiller urimelige krav under forhandlingerne, fortæller Drs mellemøstkorrespondent, Nanna Mus Steffensen. Tidligt i morges, der udsendte Israels premierminister så en udtalelse, altså Netanyahu, hvor han siger, at Israel fra nu af vil skrue op for sine angreb i Gaza. Så lige nu ser det altså ud til, at en forhandlet Løsning og en våbenhvile har lange udsigter. Den klimasikring, vi bygger ved kysterne, er slet ikke god nok til at klare de fremtidige havvandstigninger. Sådan lyder det i et opråb fra en række af Danmarks mest fremtrædende klima og havforskere i en ny analyse. For havniveauet risikerer at stige tre gange mere end den havvandstigning på 98 cm, som FNs klimapanel forudser, og som er det, vi indretter os efter. Det viser den forskning, de danske forskere står bag, er blevet anmeldt for Greenwashing. Det er Forbrugerrådet Tænk, der har anmeldt flyselskabet til Forbrugerombudsmanden Saskia rabat på flybilletter og tildeler kunder titlen så miljøbevidst rejsende, hvis de eksempelvis køber produkter i onlineshoppen og ser en reklamevideo. Men flyselskabets koncept er et klart eksempel på green waching, mener direktør i Forbrugerrådet Tænk, Weeny Grosbøl. Når et produkt bliver solgt som eller bliver fremstillet som miljørigtigt eller bæredygtigt, jamen så skal det også være det. Man skal gøre det man siger, fordi så ved jeg, hvad jeg kan regne med, og det er vigtigt. SAS har sendt os en skriftlig kommentar til, hvor de har sendt os en skriftlig kommentar. Her afviser de, at der er tale om greenwashing og en et kig på vejret. Den står på tørt vejr i dag og mange steder skyet, men der bliver også plads til lidt eller nogen sol. Temperatur mellem fem 9 grader og så en svag til jævn vestlig vind. Og med det skal vi en tur til Storbritannien. Vi skal kigge på britisk økonomi, som er i en form for krise, kan man vel godt kalde det. Det står klart, efter at Ocd i går nedskrev sin vækstprognose for Storbritannien fra 2025. 20 26. Godmorgen Poul Friis Kær. Godmorgen Godmorgen!Professor i global politisk økonomi ved CBS Hvor slemt ser det ud for britisk økonomi i den her prognose?Altså, man kan sige det sådan, at det det ser slemt ud i Storbritannien, men det gør der også så mange andre steder. Det ser ikke for godt ud i Tyskland, det ser ikke så godt ud i Italien og så videre og så videre. Men der er en speciel historik i i Storbritannien, fordi siden finanskrisen i 2007 og det er jo snart 20 år siden, har Storbritannien ikke rigtig haft gang i hjulene. Så det her, det er en lang der er lang baggrund bag det her, der gør, at når man så står med en dårlig økonomi igen, og man har egentlig haft en dårlig økonomi nu i snart 20 år, så gør det ikke stor ondt i Storbritannien i forhold til og andre steder. Ja, som du siger, Altså, vi så Ocd jo generelt nedjustere udsigterne for den globale økonomi på grund af den her handelskrig som tiltagende handelskrig. Vi kigger ind i mellem Usa og store dele af resten af af verden, også på europæisk side. Og så har briterne den her historik, der gør, at de så måske bliver særlig hårdt ramt. Altså er det en er det en decideret krise, som den britiske økonomi befinder sig i?Altså, det er det i den forstand, at økonomien står i stampe, og der ikke rigtig er nogen i åbenlyse udveje eller måder, man kan gøre noget. Man kan gøre handlerummet. Regeringen er meget snæver. Man har en stor statsgæld, der gør, at man ikke rigtig kan gå ud og bruge nogle penge. Så man kan egentlig kun gøre det her gennem eller forsøger at løse det her gennem besparelser eller reformer og afbureaukratisering og lignende ting. Men det er meget svært ligesom at åbne den store tegnebog, som for eksempel tyskerne lige har gjort. Men men er vi der, hvor briterne ser ind i en risiko for recession?Der skal selvfølgelig ikke ret meget til, før det kan ske, man står lige på en knivsæg og og balancerer på grænsen af restetion. Og det vil sige, at der skal ikke bare til ligesom at skubbe til, før det hele vælter. Og det kan jo ske, alt efter hvad Donald Trump gør, for eksempel i den nære fremtid. Og og de forsøger så jo selvfølgelig og gøre, hvad de kan. De kan ikke bare åbne den store tegnebog, ligesom tyskerne kan, siger du. Finansministeren rager. Reeves er en af dem, der arbejder for at øge væksten i Storbritannien og holdt i går et møde om at skære ned i bureaukratiet for erhvervslivet. Hvad hvad har briterne så på bordet, hvis de ikke kan åbne for for den store tegnebog i forhold til at kickstarte økonomien?De forsøger at afbureaukratisere, det vil sige, det handler om alt for hurtigere godkendelse af nye medicinalprodukter, det handler om simplere regler for boliglån, hurtigere godkendelse af infrastrukturprojekter og lempelige miljøregler. Men også oven i det har forsøger man sig nu med totale reformer af det engelske sundhedsvæsen, der skal begrænse bureaukratiet og med omkostningerne i sundheds business, og man også annoncerer, at der skal være nedskæringer i støtten til socialt udsatte. Så det er sådan en bred palet af tiltag man forsøger at lave, som for med at begrænse omkostninger og dermed rejse nogle penge, som man kan skubbe ud i økonomien, og det som man forsøger at gøre noget som får gang i økonomien, uden at det koster yderligere penge eller yderligere låntagning. Poul Frit Kjær, Tak for det. Professor i global politisk økonomi ved Cps, og med det blev kl. 5 minutter over 6:30. Og vi skal til en en nyhed, der er banebrydende og fantastisk. Og det er et et nyt studie, der viser, at Hpvvaccinen også kan have en afgørende rolle i bekæmpelsen af hudkræft. Og det er jo ganske væsentligt, fordi det er sådan i dag, at hver 5. af os må forvente at udvikle hudkræft på et eller andet tidspunkt i løbet af vores liv. Og antallet af danskere med hudkræft er, ja næsten eksploderet de seneste 10 år. Så deraf altså stor glæde, har man kunnet læse i Berlingske på Bispebjerg Hospital over ja, de her nye fund. Ja, og ordene banebrydende og fantastisk, de stammer fra dig, Merete Heddersdal. Velkommen. Tak, godmorgen, tak, god mod, men er her. Godmorgen, Ja, selv sagt, du er professor ved Københavns Universitet. Du er overlæge på hudklinikken Bispebjerg Hospital, og du har været med til og finde frem til, at Hpvvaccinen kan bruges i behandling af hudkræft. Hvad er det mere præcist, I er, I er kommet frem til?Jamen vi har for første gang vist og bevist, at når man giver Hpv vaccine til patienter, som lider af meget svær solskade med rigtig mange forstadier til hudkræft, så har vi bevist, at den her vaccine reducerer forekomsten af forstadier til hudkræft. Og det har vi gjort i et forsøg, hvor vi et lodtrækningsforsøg, hvor 70 af vores patienter har deltaget, og halvdelen af de panter de fik Hpvvaccinen, den anden halvdel fik saltvand. Der var der vi lavede forsøget, var der hverken læger eller patienter vidste, om man fik den den rigtige behandling eller snyde medicinen, og så gjorde vi behandlingen op ud til et år efter den første vaccine, og der så vi den her fantastiske forskel i bedring af forslaget er til hudkræft, når man gav Hpvvaccinen. Er den så markant, at de siger og tror det her? Det kan være et det kan være banebrydende. Det tror vi der det helt ny. Det er en helt ny vinkel. Det åbner op for et paradigmeskift i at håndtere den her patientgruppe, som har de her sværeste skader i huden med forstadier til hudkræft. Og hvis I forestiller, at de patienter kommer til os på hovedafdelingerne rundt omkring i landet, de er generet af rug, røde skelende pletter, typisk i anset skal skal er på andre områder, der udsættes for soleksponering. Hidtil der har man behandlet de patienter ved at behandle udefra og ind. Altså vi smører noget på huden, det kan være kemoterapi på huden, det kan være imunmodelerende stoffer på huden eller lysbehandlinger. Det den her, de her fund åbner op for. Det er et paradigmeskifte, hvor man i virkeligheden kan behandle indefra og ud. Og det har jo et kæmpe potentiale til, at man potentielt kan reducere fremmøder på hudafdelingen til behandlinger. Også fordi vores resultater viste på den lange bane var der en effekt op til et år efter behandlingen, og det er ret unikt, fordi typisk de behandlinger, vi har til rådighed i dag, de virker mere på den korte bane. Så skal vi forstå, at den her vaccine virker? Ja som en behandling, eller er det også forebyggende, at man ville kunne vaccinere sig mod på et senere tidspunkt at få hudkræft det?Vi ved i dag, det er, at den behandler forstadier, tog hudkræft. Ja, og så er det jo meget, meget, meget nærliggende at tænke, jamen kan den forebygge hudkræft? Det ved vi ikke endnu. Altså man skal huske og lige lige være opmærksom på det forslag, jeg tog hudkræft ved at vise den virker på. Men så er det jo let at tænke at gå fra A til B, om man kan forebygge egentlig hudkræft. Man kan jo sige indtil nu, der har vi fejlet. Det er sådan, at helt nye tal fra Videnscenter for Hudkræft viser, at stigningen i hudkræft over de seneste 10 år er 200 % cirka 40 % af alle danskere. Når man bliver 50 år, udvikler de her forstadier til hudkræft, så det er også derfor, at det selvfølgelig bliver utrolig spændende at følge på den lange bane, hvad der kommer til at ske her. Og der er jo en stor målgruppe allerede, som er blevet vaccineret i kraft af, at man har givet det her til til unge kvinder, også drenge, for at beskytte, ja, primært mod livmoderhalskræft, men sidenhen også med en lang række andre sygdomme, og vi har jo set en kraftig nedgang i livmoderhalskræft på baggrund af, at man har brugt den her vaccine. Er det din forventning, at det også er det, vi kan se ind i i forhold til hudkræft, som du jo siger har været stærkt stigende de?Meget stort håb, og det er klart, at vi vil følge det her utrolig tæt. Vi har i vores studie, som blev ledet og pioneret af en af vores seniorforskere, Emmeli Vor Nande, og der har vi opnået tilladelse til at kigge i registre og databaser op til 10 år efter det her, efter forsøget er afsluttet. Så det er klart, det er noget af det, vi skal følge meget, meget, meget tæt, og der har Danmark en helt unik position med vores databaser og registre, så vi faktisk kan følge det her, så er det et meget stort håb, at på den lange bane kommer det til at gøre en forskel. Og det her, det er jo så en en en lidt mindre undersøgelse. Hvad kommer der til at ske Nu skal I i gang med en større undersøgelse og dermed få få mere viden, større sikkerhed. Vi skal følge det her. Vi skal kigge på på de her resultater fra flere vinkler. En ting er, når man kører et klinisk forsøg, det her lodtrækningsforsøg. Men vi skal også dykke ned i mekanismerne. Hvad er det, der sker? Vi ved i bund og grund ikke, hvorfor det her har virket. Vores hypotese, inden vi gik i gang, det var, at der er en meget stor gruppe af Hpv vira eller viser og og og Hpvvaccinen virker mod den type, der hedder alfa Hpv, som er på slimhinder. Men når man måler Hpv på huden, så er det en beta Hbtype. Så det vi formoder det er, at der er en form for hæmonologisk krydsreaktion mod de to, sådan at beskytter man mod den ene, så får man en afsmittende effekt mod den anden i monologisk kryds. Reaktion: Ja ja, flot ord. Er der internationale undersøgelser, som som bakker det her op?Ja, det er der. Vi har arbejdet tæt sammen med forskere på Harvard Medical Skole, og og de har kigget på de her mekanismer i dyreeksperimentelle undersøgelser, som viser, at der rejses et immunrespons, når man giver de her vacciner smurt på huden, som viser, som rejser et beskyttende immunrespons mod de her forstadier. Og hvad hvad så med os tre, der alle har baseret de 30 år? Vil vi også kunne få få gavn af det her?Altså, man kan jo sige igen, som jeg sagde før: vi vi har fejlet. Der har jo været massive oplysningskampagner. Folk skal bruge solbeskyttelse og beskytte sig mod solen. I går var Sundhedsstyrelsen lige ude med med nye anbefalinger for at bruge solcreme. Ja, nu hedder det. Ja, nu hedder det faktor 30. Nemlig, men trods det, så må man jo sige det er meget meget svært at få folk til og og og og gøre som der anbefales. Og på den bane eller på den vinkel, så har vi jo faktisk fejlet, og der tror jeg at den her vaccine kan Give en ekstra vinkel til og en ekstra mulighed for at beskytte mod. Mod hudkræft. Så så der hvor vi startede med og Give det til til unge piger, så kom de unge drenge. Med kunne vi se ind i en virkelighed, hvor vi alle sammen faktisk burde blive Hbv vaccineret. Altså, jeg vil ikke sige alle, men, men det rejser jo et enormt potentiale, og jeg synes i hvert fald, man med de her resultater er forpligtet til at overveje også ved hjælp af vores sundhedsøkonomer, om det kan Give mening med de patienter, som har den her svære solskadede, om de kan have fordele af Hpvvaccinen. Det er i hvert fald i dag en en en utrolig belastning for sundhedsvæsenet, at man skal tage hånd om de her mange patienter. Og næste skridt i det her, det er den næste store undersøgelse. Hvornår er I cirka færdig med den og dermed med jeres anbefalinger?Vi vil jo følge det tæt. Altså, nu har vi de første banebrydende resultater. Vi skal så på den længere bane kigge ned i registre og koble tingene. Så det er en proces, som kræver, at vi arbejder tæt sammen med vores fantastiske team i Videnscenter for I. Hej Tak for tak for det her Marete. Tak fordi jeg måtte komme. Ja, selv tak, Heddersdal, og du er professor på Københavns Universitet, og du er overlæge på Hudklinikken på Bispebjerg. Og klokken, den er blevet 6:45. Det er i det her øjeblik, han beslutter sig for, at hun skal dø. Et mord i en sukkerplantage. Det ligner Vejen til helvede. Et umende oprør. Hvem er det, der laver oprør? Mennesker, som ikke bliver hørt?Og en arv af magt og modstand. Der tager han sagen i egen hånd. Der dirker han låsen op og flygter. Forbrydelsens anatomi dykker ned i moret, oprøret og raven fra Danmarks koloniale fortid. Det er hans ord imod Prasis. Lyt med i Dr Lyd. Skip hamsterhjulet Du kan leve et liv i Sus er du så tjene bunker af penge investere dine penge og i dag og blive stenrig. Sådan en annonce der lyder på denne her måde, den kan jo lyde lidt for god til at være sand, og det er den jo så ofte også. Annoncer som dem her forsøger jo som regel ofte at bare lokke penge ud af os via et online svindel nummer, og mange af os falder altså i på bare et år. Der er investeringssvindel herhjemme fordoblet sidste år, der stjal kriminelle for 95 millioner kroner ved at lokke ofre til at investere penge i det, der viste sig at være foberfidus året før. Der lød beløbet kun i citationstegn på 47,7 millioner kroner. Det er det nye tal fra interesseorganisationen Finans Danmarks, der viser det. Og med derfra har vi nu dig, Michael Busk Jepsen, Godmorgen, godmorgen digitaliseringsdirektør i Finans Danmarks. Altså en fordobling i investeringssvindel herhjemme på bare et år. Hvad? Hvad siger det dig?Jamen det synes vi da er bekymrende. Nu har vi lige været ude for nylig med nogle tal på netbank svindel tallene, og de var faldet både i antal og i form af tabt beløb. Men så har vi den her nye statistik på investeringssvindel, hvor der er den her markante fremgang, som du også siger. Og den er jo gået på tab fra fra 47 til 95 millioner i 2024, altså fra 23 til 24. Men antallet af sager er også steget. Det er steget med med 33 %. Så i stedet for at vi har to af de her sager om dagen, så har vi tre af de her sager om dagen i Danmark, og det er da bekymrende. Og hvad er forklaringen?Ja, det er svært at komme med sådan nogle entydige forklaringer i de her i de her sammenhænge. Nogle gange kan det simpelthen skyldes, at nogle af de kriminelle grupperinger, de er mere aktive i en bestemt periode. Men der er særlig tre ting, vi tror, der har at gøre med den her udvikling. Den ene ting, det er, at de kriminelle er blevet dygtigere. De er simpelthen. Det er simpelthen mere vellignende af det, de laver. Det ligner mere almindelige profekter og så videre. Så de simpelthen blevet mere professionelle på alle mulige måder, desværre. Og så er der sket det, at de fortsat har mulighed for at annoncere på Facebook. Vi har nok alle sammen hørt om de her falske reklamer, som du også refererer til i optakten her. Der er på blandt andet Facebook, på Instagram og på andre sociale platform, og det er desværre ikke lykkedes for de sociale platforme og tage de her ting ned. Så det vil sige, man bliver stadigvæk udsat for det som almindelige forbrugere, og nogle af os hopper desværre så i det. Og den tredje ting er at kryptorkurserne generelt har været stigende i 2024. Årsagen til at det er interessant i den her sammenhæng, det er at krypto meget ofte at de kriminelle bliver brugt som som lokkemad, altså som det man påstå sig at investere i i de her fiktive investeringssvindel numre der der er derude. Og ved vi? Fordi vi har jo hørt meget om om svindel, og vi skal være påpasselige. Og vi bilder nok alle sammen os selv ind, at vi ikke vil falde for sådan et svindelnummer. Men ved vi noget om, hvem det så er er os, der typisk hopper i fælden?Altså, vi ligger ikke inde med den type oplysninger i i Finans Danmark. Vi har vidnet om, hvor mange der er i de her sager, og hvad tabet er og så videre, og vi har også kun viden om noget af det, fordi der også er et stort mørketal. Der har tidligere været undersøgelser, der har vist, at det er ikke så overraskende i den i den lidt lidt ældre del af befolkningen, og det har også at gøre med, at den del af befolkningen interessante i opsparingsjemet. Det er dem, der har penge at investere i større omfang i den yngre del af befolkningen, og der har også været forskellige undersøgelser, der har vist, at der er lidt flere mænd end kvinder, der der er i farezonen her. Og jeg kan ikke lade vær med og tænke på Mikael Busch Jepsen: Vi har talt om om svindel i mange former nu. Det så investeringssvindel I har, I har tal på her. Vi ved det godt. Vi skal være agtpågivende. Vi skal ikke falde for for for alle de gode tilbud der, der lader til at være for gode til at være sande, fordi det er de så ofte ikke. Men selvom vi har hørt alle de her advarsler, så ser vi bare det ene eksempel efter det andet på, at vi falder i gang på gang og mere og mere hvad, hvad i alverden stiller vi op?Jamen vi skal simpelthen bare have barrieren højere oppe på på nettet. Der er rigtig meget svindel på nettet, og derfor skal vi have barrieren op. Og årsagen til vi måske som som land også er lidt mere påvirkelig i den her sammenhæng, det er jo, at vi bor i et tillidsbaseret samfund, hvor vi som udgangspunkt har tillid til den person, vi møder både fysisk og på nettet. Men vi må bare sige, at i udgangspunktet skal vi simpelthen være mere skeptiske, når vi møder ting på nettet, inklusive reklamer om nogle meget lukrative former for for investeringer. Altså, hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det meget, meget ofte for godt til at være sandt. Og at være sandt, så fik vi lige gentaget det en gang til. Michael Busck Jepsen. Tak for det Selv tak. Digitaliseringsdirektør i Finans Danmarks. Klokken er blevet 6:50. Ja, om lidt, så skal vi ud og flyve med Masas, men inden da skal vi lige have status på det, som er den helt helt store historie her til morgen. For Israel har jo angrebet i Gaza. Dødstallet, det er vi ikke helt sikre på. Der er forskellige meldinger. Det vildeste tal vi indtil videre har set, det nogle 230, der er blevet dræbt. Der melding om, at folk bliver kørt på på på hospitalerne. Det er det værste, største, mest omfattende angreb siden januar. Ja, lige præcis. Og det er et angreb, som skulle have været forbi Det Hvide Hus inden at det blev udført. Og ja, som sagt meldinger ifølge forskellige medier om ligposer og kaos på på hospitalerne. Hamas har også udtalt sig, at man med det her angreb simpelthen ofrer gidslerne og sætter våbenhvileaftalen over styr. Ja, og omvendt, så lyder det fra Israel fra Benjamin Netanyahu kontor, altså den israelske premierminister. Citat: Det her følger Hamas gentagne afvisning om at frigive vores gidsler, såvel som dets afvisning af alle forslag. Der, som det har modtaget fra den særlige amerikanske udsending, lyder altså meldingen fra Netanya: en historie. Vi vender tilbage til den her. Vi lige på den anden side af Radioavisen. Vi har vores mellemøstkorrespondent Nanna Mu Steffensen, med til at Give en, ja, både en en sidste nyt, en opdatering på, hvad vi ved, og også kigge frem mod, hvad det her kommer til at have af konsekvenser for våbenhvileaftalen mellem Hamas og Israel. Ja, men først Sas fra. For læser man på Sass hjemmeside, ja så lyder det sådan her: Vær mere end blot en rejsende hver miljøbevidst. Ja, altså som sagt noget man kan finde på hjemmesiden. Hvis man flyver med det her flyselskab, så har man altså mulighed for at blive en såkaldt conches trevler. Og for at få det mærkat, så skal man kort og godt gå ind på sin hjemmeside og gennemføre mindst 10 såkaldte miljøbevidste skridt. Ja, og det kan for eksempel være Se en halvanden minuts Youtube video om citat fremtidens luftfart. Man kan også købe nogle af Sass egne miljøbevidste produkter. Det kalder de det i hvert fald selv, og det kan være sådan noget som en vandsparende vandhane eller solpanel powerbank. Ja, så hvis man tager de her 10 skridt, så bliver man belønnet. Man får en Congas Travilla Bach og bliver inviteret til særlig events, og så får man også 5.000 Eurobonus point. Ja, godmorgen til dig, Vinni Grosbøl: Godmorgen, godmorgen. Du er direktør i Forbrugerrådet Tænk, og I har fået nok, for I har anmeldt SAS til Forbrugerombudsmanden på baggrund af netop den her markedsføring. Hvorfor mener I, at SAS bryder loven?Jamen det mener vi fordi at SAS bygger et program og markedsføre et program op, hvor du netop som I siger, kan se en video eller købe en dynamolygte og derved blive en miljøbevidst rejsende. Og i sidste ende, hvis du går igennem de her tre trin, så kan du få de 5.000 point, som du for eksempel kan bruge til at købe en endnu billigere rejse, så du kan rejse mere. Og det mener vi simpelthen ikke hænger sammen. Og den her sammenstilling mellem de miljøbevidste trin og det at du så bliver ja, en conches trawler, det mener vi er viden. Ja, og så har de som sagt også lavet en video, og den lyder sådan her. Og her forklarer de så, hvordan man kan blive mere og mere miljøbevidst ved at følge de her anbefalinger ved at følge de her råd. Hvad er der galt med de her råd og anbefalinger?Jamen man kan sige, at det er jo fint at se en video om fremtidens flyteknologi, men det gør mig jo ikke mere miljøbevidst. Når jeg så sætter mig ind i i flyet og rejser til Paris eller Bologna, eller hvor jeg gerne vil hen, så det der med sammenstillingen imellem, at jeg bliver miljøbevidst, jeg bliver conches, Jeg bliver bevidst om min færden. Men men du bliver vel bevidst af at se en video, der informerer dig om, hvordan luftfart fungerer, og hvordan det kan blive mere grønt. Men det gør ikke min flyrejse mere bæredygtig, og det er det, der er problematikken. Det er den her kobling til, at fordi jeg har siddet og kigget på den her video, så bliver jeg mere bæredygtig i et rejsemønster. Og tværtimod kan man sige, at programmet jo bygget op til, at jeg så faktisk kan få en lidt billigere rejse næste gang. Det kunne måske invitere mig til at købe endnu en rejse, og det er bestemt ikke særlig bæredygtigt. Så i bund og grund er det her jo et stort markedsføringsset up. Det er fint og markedsføre sine flyrejser, og man skal bare ikke gøre det som bæredygtige flyrejser. Men det er jo så man kan jo få eller købe en vandsparende vandhane. Er det ikke meget miljøbevidst? Meget grønt. Jo, man kan jo sige, hvis man i sin husholdning skal have en vandbesparende vandhane, så skal man gå ned hjem og fiks, eller hvad hedder de allesammen bygma og købe en. Men, men man skal jo ikke gøre det, fordi eller koblingen i at man bliver mere bæredygtig i sit rejsemønster ved at man køber sig en vandhane, det er faktisk en lille smule absurd, synes jeg. Ja, man kan også få en parfumefri og plantebaseret vasketablet. Ja, det er dejligt, men igen, man kan sige, at trinene i sig selv og det at man laver et loyalitetsprogram eller en webshop er jo fint nok. Det kobling over til at det lige pludselig bliver bæredygtigt og jeg så godt må tage flyet, at det faktisk er ok. Det er der, at filmen knækker. Men kunne man ikke vente den lidt rundt og se det sådan, at SAS med det her forsøg på at gøre folk miljøbevidste? Altså du kan, du kan faktisk købe sådan sparende vandhane. Jo, man kan, men hele problematikken omkring det her med bæredygtighed er, at der er rigtig mange forbrugere i Danmark, der faktisk gerne via deres forbrug vil være med til at skubbe på en udvikling, hvor vi netop bliver mere bæredygtig, hvor vi passer på miljøet. Det er rigtig svært, og det i særdeleshed svært at navigere i, og derfor er der nogle ret klare regler for, hvornår man må kalde noget bæredygtig, og hvornår man ikke må. Og det er det, vi mener, at SAS overtræder ret groft her. Så I mener, det er green moshing? Ja, det mener vi, og jeg kan se i Jyllandsposten også er citeret for at og spørge: Er det her satire? Og vi kan stå og trække lidt på smilebåndet og nogle af de her eksempler, men I arbejder jo generelt med greenwashing i forhold til alle mulige virksomheder. Hvor? Hvor grelt eksempel synes du?At vi står med her. Men jeg synes, den her ligger i den gale ende, fordi den jo sammenkobler en af de mest klimabelastende aktiviteter, vi kan gøre det, og sætter os op i et fly og tager på tværs af Europa og så samtidig siger, at hvis bare du ser den her video på Youtube, hvis bare du køber en dynamolygte eller en af de her servietter, jamen så kan du have god samvittighed. Så har du gjort noget bæredygtig. Du har taget Tritin og blevet mere billøbevidst. Og og den der sammenstilling og fortælling gør jo, at forbrugeren står tilbage og tænker: hvad er det, jeg kan, og gud, kan jeg virkelig gøre det, og så bliver det bedre. Så der er et eller andet med at huske at fortælle det rigtige. Husk at fortælle, hvad der er bæredygtigt, og hvis man er i den kategori, så er det fint alle de andre, de skal passe på. Så min pointe er, at det her, det er bare endnu mere forbrug. Vi har jo forsøgt at få en kommentar fra fra SAS, men de har ikke ønsket at stille op her til morgen, men de har sendt et skriftligt svar. Det lyder sådan her: En mere bæredygtig fremtid handler ikke om at flyve mindre eller sælge færre billetter, men om aktivt at transformere luftfarten til en bæredygtig industri. Og hos SAS har vi forpligtet os til at stå i front for den her transformation. At opfordre vores kunder til at træffe mere bæredygtige valg. Det er faktisk en af vores nogle initiativer, fordi kun sammen når ved det mål og videre, hedder det. SAS er dedikeret til at drive reelle og meningsfulde bæredygtighedsinitiativer i luftfarten. Concurs Traveler handler om at tilbyde vores kunder mere bæredygtige valgmuligheder, ikke om at opveje emissioner. Vi erkender, at flyvning har en miljømæssig påvirkning, og derfor investerer vi løbende i ny teknologi, bæredygtigt brændstof og udvikler adskillige innovative initiativer for at reducere vores Co aftryk. Det er ikke greenwashing. Luftfarten spiller en vigtig rolle i den skandinaviske infrastruktur, og for at blive bæredygtig må vores industri transformeres ligesom alle andre industrier. Luftfartsindustrien laver afgørende tiltag for at håndtere klimaudfordringen, reducere CO2 aftrykket og skabe mere bæredygtige flyrejser. Ja, Bitte Grosbøl, direktør i For Brugret, Tænk, få det jeg til at droppe anmeldelsen. Nej, det gør det ikke, og man kan sige, at desværre er flytransport en af de mest klimabelastende aktiviteter, man kan gøre. Derfor er det jo i gang med en transformation, og det er jo rigtig fint. Men de kommende, altså nu og formentlig også de kommende fem, måske 10 år, så er flytransport ikke bæredygtigt, og så skal man ikke lave et program, der indikerer, at man kan være en bæredygtig rejsende, hvis bare man køber en dynamolygte. Tak for besøget, Winni Grosbøll. Velbekomme. Og du er altså direktør i Forbrugerrådet Tænk. Joachim von Ribbentrop bliver fundet i et pensionat i Hamborg. Han har en metaldåse, som indeholder gift bundet til sin krop. New Delli i 1984 en kvinde ligger på jorden. Hun er blevet gennemhullet af skud minister mord, hvor vi ser på ministre, som er myrdet, har begået selvmord, henrettet eller måske været ude for nu. Du kan jo nærmest ikke genkende Mosolinis ansigt. Det er simpelthen blevet Så giv dem smadret. Det er en hævn for at være en 20 års fascistisk diktatur søndag på P1 og lige nu i Dr Lyd. Det er kaotisk. Sådan lyder det fra Læger uden Grænser efter nattens angreb amerikanske angreb ind i Gaza. Vi har behandlet nogle af de sårede i løbet af natten og forsøger at få et overblik over situationen lige nu, lyder det fra Ulrik Norup Jørgensen. Han er kommunikationsdirektør for Læger uden Grænser. Han siger: det er kaotisk. Vi kender ikke omfanget af angrebene, og hvad det kommer til at betyde for hjælpearbejdet. Men vi følger sagen tæt, og vores mange ansatte i Gaza gør, hvad de kan for at hjælpe. Ja, og i næste time, der taler vi også med med Røde Kors. Masser af reaktioner er kommet fra, ja, fra store dele af verden, fra Usa. Men jo selvfølgelig også Israel, der begrunder det her med at sige, at nu skrider vi ind over for Hamas, og det gør vi med tiltagende militær styrke. Men først en radioavis. klokken er 7. Efter en lang våbenhvile har Israel nu igen bombet i Gaza. Det bekræfter landets Fnambassadør, Dani Danon, som siger, at luftangrebene var rettede mod mål, der tilhører den militante islamistiske bevægelse Hamas. I A O a te a. Aar Annees. Vi viser vores fjende ikke noget. Israel stopper ikke, før alle vores gidsler hjemme igen, lyder det her fra den israelske Fnambassadør. Mindst 235 er dræbt ifølge de hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza, så nu er helvede brudt løs igen i Gasa, fortæller danskpalæstinensisk Majum fra nødhjælpsorganisationen Team Jumanety, som natten igennem har været i kontakt med flere inde i Gaza. De er meget nervøse. Jeg har endda en kammerat, som har sendt en afskedsbesked til mig på grund af den kraftige grund af den meget intensive angreb, der hvor han var. Så det er en den meget i situation, vi er i, og den menneskelige lidelse fortsætter i en endnu mere intens grad, end den har gjort så vidt. Nattens angreb kommer på trods af, at Israel og Hamas i januar blev enige om en våbenhvile. Første fase udløb 1. marts, og så sent som i weekenden har de to parter forhandlet om næste fase. Men en forhandlet Løsning og våbenhvile ser ud til at have lange udsigter, siger Drs mellemøstkorrespondent, Nannamus Steffensen. Israel har forsøgt at få en aftale igennem, som ville være en slags forlængelse af den første fase, som man ville få frigivet flere gidsler, men uden at forpligte sig til at afslutte krigen. Og der har Hamas altså insistere fast på, at de holder sig til den aftale, man skrev under på i januar tidligt i morges, der udsendte Israels premierminister så en udtalelse, altså Netanyaho, hvor han siger, at Israel fra nu af vil skrue op for sine angreb i Gasa. Vi undervurderer groft risikoen for havvandsstigninger, når vi bygger diger og klimasikre Danmark. Det mener en række førende forskere, der i en ny analyse advarer om, at globale havvandsstigninger, der er tre gange højere end det, vi planlægger efter. En af dem er Dorte Dahl Jensen, der er professor i is og klima og geofysik ved Københavns Universitet. Vi skal passe på, vi ikke undervurderer den havvandsstigning, vi kan have frem i tiden, For når vi ser på på hvordan havniveauet har ændret sig tilbage i tiden, så ser vi faktisk, at der er pludselige havvandsstigninger på op til 3 m på ret kort tid. Dorte Dahl Jensen har forsket i oldgamle iskerner, og ifølge hende er der en sandsynlig risiko for, at det globale havniveau vil stige med op til 3 m frem mod 21 100. Det er markant mere end den ene m, som FNs Klimapanel siger, at vandet i værste tilfælde kan stige med. Og det er ikke ligegyldigt for DR FNs Klimapanels rapporter, der blandt andet danner grundlag for, hvordan vi sikrer os mod havvandsstigninger herhjemme. Det er DMI, der deltager i møderne for Danmark. Her er chef for Nationalt Center for Klimaforskning, Adrenalema, ikke enig i kritikken. Jeg tror ikke, man skal hive sådan et enkelt studie eller enkelt analyse op af lommen og sige: så er det det her, vi gør i FNs klimapanel. Der er der tusindvis af forskere, som kigger på studierne på tværs alt tilgængelig forskning og konkludere på den baggrund: Hvad er det, vi kan forvente, og hvad er det, som ikke er sandsynligt, men som er det værste, der kan ske?Tag en tur forbi webshoppen, se en video og køb en dynamolygte eller en powerbank. Så er klima glorien pudset forud for den cobelastende flyvetur. Det er i grove træk den mulighed, som flyselskabet SAS tilbyder sine kunder, der gerne vil være miljøbevidste rejsende. Men det er lidt for nemt og faktisk så vildledende, at det er ulovligt, mener Forbrugerrådet Tænk, som har anmeldt SAS til Forbrugerombudsmanden. Det forklarer Forbrugerrådet Tænk direktør Winni Grosbøll. Selve det at flyve er ikke miljøbevidst, og det gør dig ikke til en mere miljøbevidst rejsende, at du ser en video om hvordan SAS tænker og fremtidens flytransport, eller du køber en dynamolygte eller en powerbank i deres Eurobonus Shop. De elementer i sig selv gør der ikke mere at blive bevidst, og derfor skal man ikke fortælle forbrugeren at at man gør det. Det kaldes for greenwashing, når virksomheder får deres produkter til at se mere miljørigtige ud, end de reelt er, og det kan være i strid med markedsføringsloven. Line Schmeltz er seniorforsker på Danmarks medie og journalisthøjskole, hvor hun forsker i, hvordan virksomheder kommunikerer om deres samfundsansvar. Hun fortæller, at det er vigtigt for forbrugerne, at de kan stole på, hvad virksomhederne fortæller om hvordan deres vaner påvirker klima og miljø. Der er også rigtig mange forbrugere, som er enormt optaget af, at de gerne vil tage de rigtige valg eller tage nogle kvalificerede valg. Og hvis de ikke kan stole på, at virksomhederne siger sandheden, så er det rigtig, rigtig svært for dem at træffe de gode valg. SAS har sendt os en skriftlig kommentar, hvor de afviser, at der er tale om green waching. Vi får en dag i tørvejr, og så bliver det skyet mange steder. Der kan dog komme en smule sol hist og pist i løbet af dagen. Ser vi på temperaturerne, så kommer de til at lægge sig mellem fem og en ni graders varme med en svag til jævn vestlig vind. Peter Fager Lønfald satte den her radioavis sammen, og jeg hedder Daniel Inghus. Godmorgen og velkommen tilbage her i P1 morgen, hvor vi jo altså også, som vi hørte i Radioavisen, følger situationen i Gaza, efter Israel i nat har udført, ja, det voldsomste angreb siden januar. Ja, og de seneste oplysninger, vi har, det er, at tallene er lidt usikre. Men cirka 200 meldes dræbt, og det er altså ifølge de hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza. Vi kan også fortælle, at Det Hvide Hus blev konsulteret omkring det her angreb fra Hamas. Der lyder det, at Israels premierminister, Netanyahu, har besluttet at ofre gidsler ved at fortsætte den her krig. Ja, sådan lyder det ifølge AFP. Vi tager til Israel lige om lidt og får en analyse af situationen. Hvad kommer det her til at betyde for våbenhvileaftalen? Er den nu helt død, eller kan den stadig køre videre? Vi taler med Nanna Mu Steffensens, vores mellemøstkorrespondent, om et øjeblik. Ja, og så ser vi frem mod den samtale, som Putin og Trump skal have senere i dag. Selv skriver Trump sådan her om samtalen på Ja, på hans eget sociale medie. Vi er blevet enige om, at mange dele af den endelige aftale, men der er stadig meget tilbage, jeg ser meget frem til. Opkaldet lyder altså fra Trump, så hvad der er på bordet, det forsøger vi at få et overblik over om cirka et kvarters tid. Og så er det heldigvis, får jeg lyst til at sige ikke kun krig og ulykke her til morgen. Der er også dejlige positive nyheder fra lægevidenskabens verden. Så meget, at forsker på Bispebjerg Hospital nærmest ikke kan få armene ned, har man kunnet læse i Berlingske. Det handler om Hbv vaccinen. Vi kender den som en vaccine, der har været særdeles effektiv i forhold til at bekæmpe livmoderhalskræft hos piger og kvinder, men det viser sig, at den også kan spille en ganske afgørende rolle i bekæmpelsen af hudkræft. Gode nyheder også hvis man arbejder i Kræftens Bekæmpelses, og dem taler vi med cirka 7:40. Ja, vi er i studiet den her morgen. Pernille Rudbæk og Bjarne Steensbæk. Ja, men vi begynder altså i Gaza. Seneste meldinger, vi har fået her til morgen, er, at mindst 232 personer skulle være blevet dræbt efter en række israelske luftangreb i Gazastriben i løbet af natten. Det tal, der kommer fra sundhedsmyndighederne i i Gaza, som er under Hamas kontrol, og det israelske militær, siger ifølge BBC, at målet for angrebene var citat terrormål, der tilhører Hamas, og oplyser, at angrebene kommer efter at ja igen citat Hamas gentagne Hamas gentagne afvisninger af at løslade vores gidsler. Og så rapporterer Lisette, at angrebene de har ramt tæt beboede områder, eksempelvis midlertidige skoler, boliger og teltlejre. Og der kan selvfølgelig hverken be eller afkræfte de her meldinger. Tidligere på morgenen, der talte vi med Ahmad Sumer, og han er danskpalæstinenser, arbejder i nødhjælpsorganisationen Team Humanity I i Gasa. Han har været i Gaza rigtig mange gange. Han kom hjem nu her senest 28. januar. Han har været oppe hele natten for at følge følge begivenheder dernede, fordi de første meldinger de kom jo cirka kl. 1 her i nat. Han har fået smser fra venner og bekendte forskellige steder i i Gaza, som alle har oplevet en voldsom nat. Det fortæller simpelthen, at helvede er brudt løs igen. Der har været konstante angreb hele natten. Jeg har fået meldinger fra både Syd og Nord Gaza om, at helve