DR P1 Morgen 31.07.2023 07:05

Beskrivelse

Finde et juridisk værktøj, der gør, at vi kan forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark. Men den udmelding fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i aftes er der blevet sparket gang i en heftig politisk debat om vores ytringsfrihed herhjemme i Danmark. De borgerlige oppositionspartier er bestemt ikke begejstret for, hvad et tiltag mod koranafbrændinger kan føre til. Altså vi går på kompromis med nogle ting her, som jeg er bekymret for hvor ender. Ja, sådan lyder det fra de Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, mens Danmarksdemokraternes Inger Støjberg mener, at vi lige nu står i et definerende øjeblik i Danmarkshistorien, hvor hun mener, at regeringen i. Den her sag omkring koranafbrændingere kommer til at stille sig på den forkerte side af historien. Og så ellers god morgen til P1 morgen, som i den grad kommer til at bære præg af Løkke Rasmussens udmelding i aftes, det møde, som skal holdes her til formiddag for Folketingets udenrigsordfører, og det møde, som 57 muslimske lande afholder i dag, hvor koranafbrændinger i Danmark og Sverige skal diskuteres. Vi sender de næste tre timer i studiet frem til kl. 10, Jan Falkentoft og Ole Brinch, Og vi begynder med det, der altså kommer til og fylde ganske meget hos os i de her timer, nemlig afbrændingen af koraner og regeringens mulige indgreb. Netop det. En af dem, der tidligere har brændt koraner af, det er dig, Rasmus Paludan godmorgen, godmorgen partileder strand kurs januar brændte du tre koraner i forskellige steder i København. Hvorfor egentlig Rasmus?Hvorfor brænder du koraner af?Men nu gør jeg jo også rigtig meget andet, men der står jo for eksempel i sure 290 at det er en guddommelig pligt for muslimer at dræbe vantro, hvorend man finder dem, og det synes jeg er meget ubehageligt, at man har en bog i Danmark, hvor at en en betragtelig del af personer, der opholder sig i Danmark, de kan læse, og det er deres pligt at dræbe alle os andre. Så jeg synes sådan set det er ret vigtigt at vise min afsky for den strucks, den er helst fri for at blive bliver udført mod mig eller andre. Ja, så så det. Det er derfor, det er for at vise. Afsky eller hvad?Eller hvorfor brænde bogen af?Ja altså jeg synes helt klart det er en god ide at tage afstand fra en bog hvor der står at du og jeg skal skal slås ihjel bare fordi vi ikke er muslimer. Men det er selvfølgelig også fordi der er jo en en 2. regel, som jo som jo er at man ikke må krænke den her bog, hvis hvis hvis man har lyst til det, og den synes mange muslimer åbenbart også skal gælde dem der ikke er muslimer, og sådan fungerer det jo ikke i Danmark, så det sådan set også for at demonstrere at vi ikke underlægge os andre andre religioners regler. Altså jeg har ikke noget imod at muslimer og lade være med med at brænde den af, det må de jo selv om. Men men man kan jo ikke kræve at jeg skal underkaste mig regler, som gælder en religion jeg ikke er en del. Har du brændt en koran af foran en udenlandsk ambassade i Danmark?Det har jeg gjort to gange i mit liv. En gang i. Slutningen af januar for Tyrkiets ambassade og en gang i marts foran Storbritanniens. Og hvad?Hvad er det?Hvad vil du opnå med det?Ja, altså Erdogan. Han begyndte jo at blande religionskritik, altså kritik af islam, ind i spørgsmålet om om Sveriges Natomedlemskab, og det ville jeg godt illustrere for ham. Det synes jeg var en tåbelig tilgang, for de to ting har ikke noget med inden at gøre. Og i forhold til Storbritannien, der handlede det om, at der var en dreng i Wat Field i marts, som var blevet dybt chilenere, fordi han var kommet til at beskadige et eksemplar af Koranen, som han selv ejede. Så det var sådan set for at at markere over Storbritannien, at at de havde et problem i forhold til, hvordan de håndterede religionskritik der. Er er en del af målet med det også at skabe vrede i udlandet, for det er jo det, der sker. Nej, det var sådan set ikke målet, men det er da rigtigt, at det kan være konsekvensen. Men det kan jo have rigtig mange årsager. Det behøver jo ikke nødvendigvis kun skyldes den handling, som jeg eller andre forsvarer i Danmark eller Sverige, men jeg synes jo bare, at man skal huske på, at i Danmark gælder de danske regler og og vi, vi, vi kan jo blive forurettet og vrede over alle mulige ting, som andre mennesker gør i deres hjemlande. Altså, for eksempel kunne jeg jo godt være være utilfreds med, at deres femikere bliver bliver henrettet i Iran på stribe, hvad de jo bliver, så de bliver hængt. Simpelthen. Det er de jo blevet i år i massevis, fordi de har kritiseret islam. Men men jeg kræver jo ikke at Iran skal ændre deres love, bare fordi jeg er utilfreds med det. Og det må så også gælde den 2. vej. Men, men der, men der var mange andre måder at vise sin utilfredshed på end ved at brænde bøger af. Altså hvor, Hvorfor?Ja det er rigtigt, men det kan man jo bruge. Det argument kan man jo bruge over hvad som helst. Altså du kan jo også. Du kan jo også demonstrere sin utilfredshed ved at tage et tavshedsløfte og så ikke sige noget resten af livet. Men det at der er andre måder at vise sin utilfredshed på, er ikke et argument for at at men så skal man bruge en 2. måde. Altså nu er det jo heldigvis sådan et demokrati, at det er op til den enkelte borger, hvordan vedkommende ønsker at ytre sig, at manifestere sine sine holdninger. Og der synes jeg jo, at det er dejligt at have det frie valg. Og nu er det jo sådan, at det er bestemt ikke den eneste måde jeg har ytret mig på. Det er jo kun tre gange i mit liv, og jeg har brændt en koran foran en udenlandsk ambassade en gang i Sverige, to gange i Danmark. Så så sandelig benytter jeg også andre muligheder. Men, men det er da helt afgørende, at det ikke er sådan, at udenlandske stater skal bestemme, hvordan jeg eller andre i Danmark har tænkt mig at ytre mig. AgbønOg nu, nu er der jo så et eller et eller andet politisk udspil på vej. Noget der skal få stoppet afbrænding af koraner foran udenlandske ambassader. Det det udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger. Hvis hvis det bliver gennemført, hvis det bliver sådan nogenlunde som han formulerer det her, altså hvad hvad så?Altså, hvad stopper koranafbrændingen?Så er det så slut for dig også med og brænde koraner af. Nej, det er det givetvis ikke, fordi. For det 1. så så er det jo sådan, at det han taler om er kun foran udenlandske ambassader, så så kan man jo finde andre måder. Men i øvrigt så så vil det jo heller ikke blive slutningen. Det vil jo kun være begyndelsen på de muslimske landes krav, fordi det som de opfatter det jo faktum, nemlig at uden udenrigsministeren, Lars Løkke Rasmussen og den danske regering er svag og er tilhænger af underkaster muslimske landes krav, som er helt horribelt. Det er jo det signal de modtager nu, fordi det det de er, altså regeringen er svag. Og når når muslimske lande får kød på ternen i form af at Danmark underkaster så deres absurde krav, så bliver det næste krav jo bare, at danske kvinder må ikke få sig en vis. Men men, hvis, hvis, men, men, hvis hvis vi holder os lige til koranafbrændingene. Hvis hvis der kommer et generelt koran afbrændingsforbud i Danmark, så vi vi ved jo ikke præcis hvor den lander henne. Hvad så er det så?Er det så der det stopper også for dig med at brænde koraner af?Altså jeg overholder jo altid loven, så så vidt det er det er muligt. Der er jo nogle gange hvor at det kan være svært at få klarhed over hvad hvad loven siger. Men men altså der er jo andre måder man kan kritisere Koranen på. Man kan for eksempel syge den væske, og man kan man kan også tegne en tegning af Mohammed, den falske profet. Man kan jo gøre rigtig mange ting for at vise sin utilfredshed med islam, og rigtig mange af de handlinger man kan begå, som er en grafisk kritik af islam, er jo noget, som muslimske lande ikke bryder sig om. Det er jo ikke kun sådan, at muslimske lande bliver vrede over, at Koranen bliver brændt. Der er jo en en hel værktøjskasse af andre ting, man også kan gøre og. Og det vil du. Det er meget, og det vil du fortsætte med. Hvad skal vi sige inden for dansk lovgivning, siger du. Det kan være, den skal prøves ved nogle domstole, men inden for dansk lovgivning. Så hvis der kommer nogle nogle skellelinjer, så hopper du ud på den 2. side og siger: jamen så kan vi gøre det her i stedet for eller det her. Stole, men inden for den. Ja, det her er jo så jeg og andre givetvis gøre meget mere, end vi nogensinde havde forestillet os, som reaktion på, at Lars Løkke har vist, at han er en svag mand, der underkaster sig fremmede magter. Rasmus Palludan: Tak for at være med os denne her morgen. Selv tak partileder i Stram Kurs. Meget mere om det her spørgsmål og politiske reaktioner senere her i P1 Morgen 7:13. Vi skal til Grønland nu. Erik Jensen skal fortsat stå i spidsen for det grønlandske regeringsparti Siumut Grønlands socialdemokratiske parti. Det står klart, efter han i aftes fik 39 af 68 stemmer fra partiets delegerede ved partiets ved partiets landsmøde i går. Øverst på dagsordenen ved mødet var uranpolitik og tempoet for selvstændighed, som inden landsmøde har splittet det grønlandske parti. Det var de emner, som både Simutsfolketingsmedlem i Danmark, Arki, Matilde Høg Dam, og partiets tidligere formand, Kim Kielsen, havde bestemt sig for at udfordre den nuværende formand, Erik Jensen på. Og alligevel alligevel formåede de ikke og vælte den siddende formand ved det her tre dage lange landsmøde, som altså i går kulminerede med et formandsvalg og et valg af. Erik Jensen igen igen valgt. Trine Juncker Jørgensen, journalist på Mediehus Mishag Velkommen til!Tak skal du have. Var det overraskende, at Erik Jensen han endte med og kunne blive siddende som formand?Nej, det var det egentlig ikke, når man altså da 1. landsmøde kom i gang, og man kunne fornemme, hvordan stemningen var, og og hvad de delegerede egentlig mente i de forskellige sager. Og der ønskede man simpelthen en mere sådan. Man ønskede at fortsætte den pragmatiske, kompromissøgende tilgang, som Erik Jensen jo har stået for siden imod, gik med i koalitionen med I ved det seneste valg. Og man ønskede altså ikke det mere rabiate eller yderliggående i form af Akimatilda H. Dam, som jo kun fik 16 stemmer stemmer ud af de der 68. Eller Kim Kielsen, han fik 13 mm. Så det var jo også sådan. Man ville heller ikke have det gamle, kan man sige. Man ville ikke have den tidligere leder tilbage, og det var måske det overraskende, der var. Jeg havde nok gættet på, at han ville have fået flere stemmer, men det var altså Erik Jensen, der tog det hele. Ja, men man ender så altså med at støtte Erik Jensens linje her. Men hvordan forløb diskussionerne om uranudvinding på på landsmødet?Fordi det har jo været et af et af de helt store diskussionsemner. Ja, og det splitter stadig partiet, men man kan sige nu står det ret stærkt, når i og med at han har fået så mange stemmer, så jamen så er det jo hans linje eller partiets linje, som jo også kommer til udtryk i koalitionen, hvor man jo er gået med samme i på, at der ikke skal være uranudvinding, eller der skal ikke være råstofudvinding med uran som biprodukt, og det er jo partiet jo gået med på, selv om de som parti måske har en lidt 2. holding. Men det er jo det kompromissøgende, som som Erik Jensen og Vibia Asfalt næstformanden har sagt ja til. Men det ændrer jo ikke ved at partiet godt kan have nogle holdninger, lige såvel som Lars Løkkes moderate også kan have nogle andre holdninger end end end Socialdemokratiet. Men når man er i regering sammen, så må man, så må man jo jo finde en vej frem sammen, og det her er, og det er det som om der ligesom har været opbakning til. Og det her spørgsmål t. Ja, nu og det her spørgsmål om uranudvinding, ja, det har jo altså skarp splittelse i Siumut, og der har været talt om mulig nyvalg i Grønland. Men betyder det her så, at, at regeringen indtil videre i hvert fald er fredet og tingene fortsætter?Ja, det er det altså det. Jeg tror Erik Jensen er rigtig glad og lettet nu, fordi han har fået den den kolossale opbakning, som han egentlig ikke har fået før. Han vandt kun snævert over Kim Kielsen ved det seneste formandsvalg, og han har et sådan lidt usikkert, kan man sige. Der har været meget kritik, og jeg tror ikke Mathilda Høegh Dam med sin tale jo i Folketinget, hvor hun på grønlandsk, som han jo helt klart var rettet mod vælgerne i Grønland. Jeg tror simpelthen hun a tre, at de stemmer de mange, mange stemmer, hun fik til folketingsvalget, og de kunne omsættes til Siumut stemmer. Det kunne de ikke. Altså, de delegerede ville ikke. De ville ikke have den der yderliggående politik, hvor det hele handler om statsdannelse og løsrivelse her og nu, eller i hvert fald inden for 10 år. Og man kan sige den holdning, den hænger jo også meget tæt sammen med, at man så også vil have råstofudvinding i større skala, men så vil man også acceptere uran som biprodukt, fordi de skal jo f. Finansiere løsrivelses statsdannelse, hvorimod Erik Jensen som er gået med på hvad hedder det?Den linje i regeringen, som er, at man ikke vil det her, jamen der er løsrivelsen, den er, den er der jo. Det er stadig ønske man har, men det bare et meget længere sigte. Det er måske 50 år frem eller 100 år frem. Men han har hele tiden sagt Erik Jensen, at vi skal have styr på socialpolitikken, boligpolitikken, der skal renoveres boliger og og så må det andet altså vente. Det må vente, og det har det har han altså nu fået stor oppakning. Tak for det, Trine Juncker Jørgensen. Jamen selv tak. Journalist på mediehuset Sermitsiaq, og så er kl. 7:19. Og lad os tage et hurtigt kig på forsæderne på dagens aviser. Det er jo den enogtredivte juli. Det vil sige, i morgen er det første august, og det vil sige, Venstres formand, Jakob Elleman Jensen, vender tilbage til dansk politik. Han har ramt sådan hjørnerne af nogle enkelte forsæde i Jyllandsposten, blandt andet, der skriver kriser, samråd, milliarder og en møgsag. Disse opgaver venter Jakob Ellemand, når han tirsdag altså i morgen vender tilbage til Christiansborg. Og og bare lige en hurtig gennemgang, for der er nogle bunker på bordet, ho Jakob Ellemann, han er nødt til at forholde sig til. Der er jo blandt andet den her Elbit sagen om danske våben indkøb, der handler om våbenindkøb af nyt artilleri og raketkaster fra Israel. Det har mødt en vis kritik, og der er mange spørgsmål, der ikke er svaret nu. I den sag der så også en sag, der handler om slettet smser i minksagen. Det er også en sag, der stadig. Den vil ikke rigtig dø. Den lever stadigvæk for Kolemann Jensen, når han vender tilbage i morgen. I hvert fald, så er der udmøntning af forsvarsmilliarderne. Der er jo blevet afsat rigtig mange milliarder til forsvaret. Stor, tung, vigtig sag. Han kommer til at kaste sig over genrejsning og tronfølge iDet går lidt skidt, når vi kigger på meningsmålingerne i Venstre. Så der er brug for, at nogen gør noget, og for at gjort opmærksom på på det gamle parti, og der kan lokke flere vælgere til. Og så er der det med tronfølgen. Hvis ikke Jakob Ellemann, hvem så?Og så punkt fem, som Julansposten nævner. Det er genrejsning af regeringsprojektet, og det er jo selvfølgelig. Han er også meningsmålinger og den der generelle indskrumpning, der er sket af de her tre partier siden valget, så der er der bliver nok at se til. Ja, der er fyldt fyldt på hans A. Kristelig Dagblad fortæller her til morgen, at knap hver 10. unge ønsker et liv uden børn. Nærmere præcis der det 8,8 %. Det, som avisen skriver, er, at danske unge ønsker sig i højere grad en tidligere generationer et liv uden børn. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Rockwool Fonden har gennemført blandt 7.500 danske mænd og kvinder, som er født mellem 1971 2 1000 3. Journalist Mette Munk Jørgensen på 39. Hun har selv valgt et liv uden børn og er aktuel med en bog om frivilligt barnløse kvinder. Og hun siger til avisen, at det går langsomt op for flere, at man har et valg, hvad angår det at for børn, men behøver ikke gå i samme spor som alle andre og alternativet ikke mindst for kvinder af et mere frit liv, hvor man ikke skal balancere alle de forventninger om karriere, velstand og perfektionisme, som tynger mange kvinder i vores tid. Pernille Tanggard Andersen, som er professor i s. Sundhedslogi ved Syddansk Universitet, siger, at tallene viser en tendens, og hun peger på to forklaringer: Flere unge i dag dels præget af selvrealiseringsbølgen og ønsker et liv med oplevelser. Børn kan opfattes som en forhindring for det frie liv, Og, siger hun: den 2. årsag er, at andre unge er præget af klimafrygt og har stor interesse for globale spørgsmål. Her bliver fravalget af børn knyttet op på fakta om overbefolkning og diskussionen om jordens ressourcer. Forsiden på Kristeligt Dagblad. Det var aviserne i dag. Eller i hvert fald et par af dem. klokken er 7:22. Afbrændingerne af koraner i Danmark skal stoppes. Det mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi skal finde et juridisk værktøj, der gør, at vi kan forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark, for nu at sige det helt præcist. Ja, den udmelding kom i går, dagen inden syvoghalvtreds muslimske landes udenrigsministre i Organisationen for Islamisk Samarbejde, Oic Oic, i dag mødes for at drøfte koranafbrændinger i Sverige og i Danmark. Og det er en enig regering, der står bag Lars Løkke Rasmussens udmelding. Det siger du, Søren Gade, godmorgen. Godmorgen formand for Folketinget, medlem af Venstre, Det Venstre og regeringen er i gang med her. Nu kender vi ikke alle detaljerne, men vi har hørt udmeldingen fra Lars Løkke Rasmussen, det Venstre og regeringen er i gang med. Her kan man se det som andet end et nederlag for ytringsfriheden i Danmark. Jamen det synes jeg godt man kan. Altså, det er klart i den i den ideelle verden, så er det ikke nødvendigt at have den snak, vi har her nu til morgen. Men der er jo ingen tvivl om, at det at Sverige lige om lidt forbyder grøn apparat, og vi står som det eneste land i verden, der tillader kornarter, det putter bare et forkert fokus på Danmark. Og en regering er jo sat i verden for at passe på danskerne, og vi ikke sat i verden for og fremme alene Venstres interesser, men også fremme Danmarks interesser og det Danmarks og danskernes interesse. Det er, at vi ikke påkalder os forkert fokus i verden, fordi det stter boernes sikkerhed, ja over styr, og det kan ramme Danmark på mange forskellige måder. Så det mener jeg ikke, for jeg mener, at ytringsfriheden skal have vide rammer i Danmark, og vi er jo ikke ved at genindføre femiparagraffenmen vi er simpelthen nødt til at tage den situation, der er ved at opstå, alvorligt. Og det er netop derfor, det var godt, at Venstre gik i regeringen, fordi vi er klar til at tage ansvar, også selv om det gør. Og derfor indskrænker I hermed eller med den nye lov ytringsfriheden ikke i Danmark. Det er det, I gør. Det er det, der sker. Altså de syv koranafbrændinger, der er anmeldt i dag, det er ikke noget, som fremmer Danmarks interesser eller danskernes sikkerhed. Det er blandt andet det, som vi vil. Justitsministeriet kigger på, om man kan lave en du kan kalde det en nålestiksoperation, hvor man kan forhindre, at man banger Koran af. Og det er altså ikke sådan, at vi er et, hvad skal vi sige et foregangsland på det område. Jo, vi i foregangsland ved at brænde korn af, men vi har en stor ytringsfrihed i Danmark, og det vil vi fortsat have. Men det er det er klart, at når vi lige om lidt er de eneste lande i verden, må man kan afbrænde Koranen, og af et møde med 57 muslimske lande, ja, så påkalder Danmark sig et forkert fokus, og det sætter Danmarks sikkerhed under pres og danskernes sikkerhed. Og det er derfor, I mener, det er nødvendigt at klippe et hjørne af ytringsfriheden i Danmark, ikke?For det er det, der sker, ikke?Jeg er helt med på, at alle ledere i store aviser, de kommer til at kaste sig over regeringen. Men der vil jeg bare sige til de fleste danskere: de kan godt se, at det her det er en forkert vej at gå, og det er jo ikke sådan, der står 10 tusindvis af danskere bane koran af. Der står over et menneske syv forskellige steder at brænde koraner af i Danmark, og der sætter man så danskernes sikkerhed over styr. Det bør være sådan, at Danmark de kan rejse rundt i verden og ikke skal være bange for at sige, hvor de kommer fra, fordi vi har kranbaninger i Danmark. Jeg prøver lige en gang til, Søren, I indskrænker ytringsfriheden i Danmark ikke, er det svært at sige for en mand som dig. Ja, fordi ytringsfriheden skal have vide rammer, og det har ytringsfriheden også i Danmark. Men det. Men det er klart, hvis du konnekter ytringsfriheden med at brænde koraner ad, så har du jo en pointe. Jeg mener bare, at min ytringsfrihed, den bliver ikke mindre af, at jeg ikke kan stille mig op foran ambassaden i København og brænde Koranen af. Men du er liberal, Du er demokrat. Du er formand for Folketinget, en del af Venstre. Hvorfor bøjer I jer for for volden og dem, der er uenige med vores vores friheds synspunkter, kan vi kalde det i Danmark?Se, nu er jeg jo ikke medlem af regeringen, og jeg sidesom formand for Folketinget. Jeg kan huske fra min side som forsvarsminister, hvor jeg sad i den daværende regerings sikkerhedsudvalg, og der vil jeg bare stille sige til dig, at der var Danmark under massivt pres, og det, at der ikke skete noget nogen steder. Det kan vi takke vores efterretningstjenester og vores venner for, fordi der var vi under massivt pres, og derfor har jeg tilladt mig at blande mig i debatten her. For hvis tingenes tilstand i dag ser ud, som de gjorde, dengang jeg var forsvarsminister, sad i regeringens sikkerhedsudvalg, så er de i hvert fald god grund til regeringen. De tager ansvar, og så må vi tage de test er hos lederne i de store aviser, fordi det her, det er at Danmark forrest. Det har min formand sagt på tale. Det er altid Danmark først og derefter Venstre, og det er Danmark først og sørge for, at vi ikke står og isolerede og som det eneste land i verden og aner Korea, fordi det fremmer ikke danske interesser, det fremmer ikke sikkerheden, hverken for Danmark som helhed eller for borgerne i. Men hvad er det?Hvad er det nu, siger jeg bare du, Hvad er?Hvad er det du håber på kommer til at ske med ved, når den her lovændring om kuranafbrændinger foran ambassade ambassader i Danmark. Ved du hvad jeg håber?Jeg håber på jeg håber på vi finder lige præcis det værktøj, som gør, at når vi har snakken igen, så kan du stadigvæk sige ytringsfrihed i Danmark og ytringsfriheden den har vide beføjelser i Danmark, men at vi har fundet en løsning, hvorpå vi kan sikre, at vi hindrer de kornvarenter, som ikke kun eller Danmark i barn, måske en altså ja ja, så snart kan start. Så klart, at undskyld, undskyld jeg jeg bare lige bare bare lige for at præcisere noget. Ja, vi har selvfølgelig ytringsfrihed i Danmark, Den er bare lidt mindre, hvis det her bliver gennemført, end den var. End ikke. Jamen altså, det er jo rigtigt. Hvis hvis du sætter ytringsfriheden lige med kran og banen, så er det jo rigtigt. Hvis du har lyst til at banke branden af, og vi har lavet en eller 2. form for indgreb på det, så er din ytringsfriheden indskrænket. Jeg tror bare, at 99,9 % af borgerne i Danmark, det lever de, fordi det er altså ikke. Det er ikke ret mange mennesker der har det syn på ytringsfriheden, at det handler om forhåbentlig og nedgøre andre landes religion. Så så så du har en pointe, hvis du ønsker at banke den af og vi laver en et indgreb mod det, jamen så er din ytringsfrihed blevet blevet indskrænket. Men det lever jeg faktisk fint med, fordi jeg tror faktisk de fleste danskere de er ved at være godt og grundigt trætte af deres skattekroner, går til alle mulige beskyttelse på folk som ønsker at banke på an af. Og vi så det i går, der var der fem, og i dag der kommer de syv. Og det er ikke den måde, jeg ønsker, at Danmark skal kendes på, og det er heller ikke repræseneræsenterer, heller ikke danskerne på nogen. Nu talte vi med Rasmus Paludan for et kvarter siden, som siger: jamen, der findes jo mange andre måder, man kan skelne en koran på end at brænde den af. Og han er i hvert fald villig til og fortsætte sin kritik af islam, selv om man altså indfører et en form for for englen. Ja, jeg fortsætter med de her fysiske indgreb overfor overfor bogen, ikke?Så Søren Gade, det kan jo godt blive et måske større hjørne. Man skal skære ytringsfriheden, hvis man helt skal skal afholde folk fra at skinne koraner. Hvordan har du det med det?Jamen altså, jeg har stor tillid til Justitsministeriet, de sidder og arbejder med nu. Jeg synes, det er fint, at regeringen har været ude at melde, hvordan de ser på de her Koranen, og så må vi jo finde en måde, hvorpå altså kritik af islam skal være selvfølgelig være plads til. Vi har også haft Muhammedtegningerne, de findes jo stadigvæk. Lad os nu se, hvordan det ender. Men koran opredninger, det har jeg i hvert fald et personligt syn på, at det er ikke for mig lige med ytringsfrihed kan stå og banke Koranen af. Tak for det, Søren Gade. Selv tak, God dag i lige måde. Formand for Folketinget, medlem af Fn. Og så er klokken ved at være 7:30. Morten Snell Lauritzen er kommet ind i studiet til os for at give os et nyhedsoverblik. Ja, og jeg fortsætter sådan set lige, hvor I slap med den her historie. For en række borgerlige partier mener, at det er en farlig glidebane, når regeringen altså, som vi lige hørte, lægger op til at forbyde koranafbrændinger i særlige situationer. Det er altså den seneste tids afbrændinger og bogen foran ambassader i København og de voldsomme reaktioner i Mellemøsten, der har fået regeringen til at foreslå et et forbud. Men det vil være en forkert måde at håndtere det på, mener formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen. Jeg tror ikke på vi kan tilfredsstille muslimske religiøse ledere i Mellemøsten ved at man så ikke må brænde bog af, for hvad er så det næste?Altså, vi går på kompromis med nogle ting her, som jeg er bekymret for hvor ender. Flere og flere fodboldklubber i Danmark bliver opkøbt af personer, der allerede ejer andre fodboldklubber, såkaldte flerklubsejere. Og den tendens bekymrer danske fodboldfans, viser en rundspørge, vi har lavet, og divisionsforening, der varetager fodboldklubbernes interesser og kan sådan set godt forstå fansenes bekymring. Og foreningen har selv et øget fokus på, at flerklubsejerskaber ikke må ødelægge klubturneringerne. Det fortæller direktør Klaus Thomsen. De har i hvert fald en pointe i, at flere klubsejerskaber er noget, der vokser i Europa. Det findes alle andre steder i verden, og man skal huske og varetage turneringernes integritet i den forbindelse. Ja, vi taler med formanden for fanklubberne lige om lidt. En drivvåd. Juli har kostet kassen i det danske sommerland. Ifølge Dmi, så er juli i år allerede den næst vådeste af sin slags siden 1.874 og det kan altså mærkes hos flere campingpladser, forlystelsesparker og butikker, der normalt tjener godt på en varm sommer blandt andet i Nordjylland, fortæller direktøren for Destination Nord, Tony Thorup. Når det øges regner, så bliver folk lidt kortere tid. De tager måske ikke engang afsted, og Visakortet. Det bliver altså i lommen, så det er klart det påvirker os, når vi har så utrolig en våd måned. Ja og der er mere regn på vej her på den sidste jul i dag. Godt nok begynder dagen med en blanding af lidt sol, men der er altså også byger, der kan være kraftige og med torden. Og sidst på dagen, der kommer der regn og byger over den sydlige del af landet mellem 1520 grader og let til frisk vind. Ole Brink og Jan Falkentoft. Så har I mere om fodboldklub investorer. Ja, i de gode gamle dage, der var de bedste fodboldklubber i Danmark jo foreninger, det var idrætsforeninger. Så blev det aktieselskaber, og i en del år, så diskuterede vi det der med, at der var ligesom en ejer, der kunne eje de her klubber, det nye Dr. Så det, der er sket de senere år, det er, at der er kommet flere klubs ejerskaber, og det skaber en vis utilfredshed blandt fodboldfans. Også her i Danmark, der har sendt en rundspørge ud til til alle medlemsforeningerne i den organisation, der hedder Danske Fodboldfans, og de er pænt utilfreds med det her flerklubs. Ja, det seneste eksempel med flere clubsejerskaber vi har set, ja de er Brøndby If her. Der endte fansene med at lave en stemnings boykot, altså simpelthen komme ind på stadion og så egentlig være stille i stedet for at heppe og bakke hjemmeholdet op. Og det gjorde det fordi at globale Footbag Holdings havde opkøbt majoriteten i klubben. Tror ikke et af de her mennesker gør det her for Brøndbys bedste. De gør det for at tjene penge, og det er på sæt og vis også okay hvis du tjener dem sammen med Brøndby, men ikke på bekostning af Brøndby. De der mennesker ved da ikke hvad Brøndby er før. Ej, altså Global Football Holdings er ejet af en gruppe af mennesker, og den her hold, det her holdingselskab ejer så en hel masse forskellige klubber i en klub i Holland og en i Belgien og en i Spanien og en klub i Portugal Augsburg i Tyskland. Fodboldklubben, en klub i Usa, Christal Palas i England ejer de faktisk også, og så og så nu også Brøndby og den der måde at have flere klub ejerskaber på, det er altså det, der skaber utilfredshed blandt fansene. Christian Romann. Godmorgen Christian. Ja, nu kan vi høre dig, Du er formand for danske fodboldfans. Du er ikke Brøndby mand, vel?Du er er det å b er. Ja ja, det er godt bare lige for at få det på plads. Hvad er problemet her?Hvad er problemet med fler klubs ejere?Altså ejere der ejer flere klubber rundt om i Europa for eksempel. Jeg tror der er rigtig mange problemer, men hvor skal man starte et sted?Så er det ultimativt, at vi som fans også frygter, at ens klub ikke længere bliver prioriteret, fordi man bliver sådan en del af en større portefølje af klubber, hvor målet stadigvæk er det her med at tjene penge, og det med sine penge vil også ske på bekostning af sin egen klub. Og det det er de naturligvis ikke nogen fans. Men men hvorfor skulle klubben ikke blive prioriteret?Altså, det er jo stadig, hvad skal vi sige?De her ejere ejere jo stadigvæk klubben, altså selv om de så har flere klubber også. Ja, det, det gør det. Men men men. Klubberne indgår tit i et større omtro også rykker spillere rundt. Og det vi har set, når vi gik rundt i vi står i udlandet, det er jo også, at de her mindre klubber, som det typisk er, ofte bliver brugt til at huse spillere. Og et eller andet sted minimere As risiko for de andre klubber, som er en del af det her ejerskab. Så så det man frygter ufrit, det er jo, at ens klub eller andet sted bliver ofre for en prioritering, der er sket andet steds. Og det vi også ser i Danmark, det er jo også der er flere lige har flere klubejere, der har købt sig ind, fordi de troede, at de har haft en strategi der virkede, man ikke har indset det her med at fodboldklubber ofte kræver. At du handler på en bestemt måde i bestemt klub for at sikre, at den enkelte klub faktisk har succes. Og der findes ikke nogen fast form, som man kan trække ned over klubberne, og så bliver det en succes. Men bekymringen er altså, at når de her ejere, de har flere klubber, så har de måske de har deres klub hieraki internt, og så er der nogle af de store klubber. Det er dem, det handler om, og de mindre klubber, som kunne være de danske klubber for eksempel, de er. De er træningsbaner for de spillere, der så senere skal op i de større klubber, fordi det er dem, det handler om. Ja præcis det det jo det jo konflikten kom helt ned, og jeg tror også der er i høj grad det her med at man er også et et steget mister masser af turneringen. Fik set ved at vi har en masse klubber der et eller andet sted har samme ejer. Og hvilke intentioner bliver den her enkelte klub så drevet med, hvor der kun har et enkelt ejerskab, så er der jo ikke nogen tvivl om at den enkelte klub blev drevet for at sikre mest mulig succes. Hvorimod hvis du indgår i en pulje af større og flere klubber, så kan man jo godt kompensere eller ofre enkelte klubber for at sikre en samlet større enten. Men konsekvensen kan også være, der kommer nogle virkelig dygtige spillere til de danske klubber, som ellers ikke ville være kommet på det her tidspunkt, som kan hjælpe den enkelte klub til sportslig succes. Ja, det det det. Det kan man jo godt sige et hypotetisk spørgsmål, fordi du kan godt sige er den eneste grund til at de vil komme ned. Til de mindre klubber, det er jo vi vi står igen på de større klubber der er ejet af de her flere klubsagen, men jeg tror der er helt klart en bonet. Rigtig mange kan afspises med succes, og det et eller andet sted først når succesen udebliver, at at etikken vokser sig allerstørst. Og det er også det vi har set i udlandet, at i starten kan det være meget fint, og jeg tror også der er rigtig mange af de er gode til at komme med store løfter. Når det kommer i løfter og faktisk holde hvad man lover, så ser vi at der er flere klubber end der er falder igennem, og jeg tror også det er det der gør rigtig mange face usikre, fordi de ved at de ser kun lige nok til at de accepterede, og så handler de ofte udelukkende deres egen. Så hvad kunne I godt tænke jer?Altså hvad?Hvad skal der ske?Hvad er det for rammer eller hvordan?Hvordan griber vi det an herfra?Her i Danmark såvel som i udlandet, men også fordi vi har en udfordring i forhold til det turneringsmæssige med hvordan vi også ser de har flere klub, så er de også omgår de her transfer. Der er jo også et sted. Selv om blokade ind for den fødekæde af penge, der faktisk er til de mindre klubber, hvor selv de allerstørste spillere jo har startet deres karriere. Og men hvis man ikke kan det, så Kristian simpelthen ikke kan få sat en stopper for at at det skal. Så hvis man ikke kan, ligesom få juridisk besluttet at det kan skal være forbudt at eje flere fodboldklubber på en gang, hvad så?Ja, det er et godt spørgsmål, Det jo, det er jo en forholdsvis nystartet situation stadig væk i Danmark, også fordi vi har set den her eksplosive vækst i i flere Kusakabe. Jeg tror, vi har ikke. Der er ikke noget at nogle ultimatum op nu, men det det foreligger klart, at det også en undersøgelse af vores medlemmer er største. Vores medlemmer er imod det, og når man snakker med dem, så er der også lidt den der ikke der besluttede og skal se. Nogle nogle elementer, der er der ikke er ønskværdigt. Og det 1. og vigtige vigtigste vi skal gøre, det er, at vi skal. Vi skal italesætte det her problem her, og så skal vi også være klar over, hvad det reelt set betyder for fodbold. Samme udvikling fordi det er en udvikling, der set over rigtig kort tid, men allerede nu har den ødelagt rigtig meget sport, et virkelig får værnet om sporten og også de lokale kulturinstitutioner, fodboldklubber. Ultimativt er det vi ser nu, det er, at de her institutioner, der opbygger over generationer, kan ødelagt på meget kort tid. En fejlstavesterings strategi. Og det er i alles interesse, særligt ved sporten, at vi bevarer de her lokale kulturinstitutioner, fordi det er så vigtig en del af det samfund, de. Sådan sagde Christian Rutman tak for det. Formand for Danske Fodboldfans. Og så godmorgen til dig, Kennet Coulsen. Godmorgen, Du er forsker i sportsøkonomi og branding ved Professionshøjskolen Ucn. Hvorfor er det vi ser den her tendens?Altså at flere og flere klubber bliver opkøbt af folk, som ejer flere klubber i forvejen. Jamen altså, kigger jeg på det i et historisk perspektiv, så er professionelle fodbold jo blevet genstand for, at fodbolden er blevet globaliseret. Altså siden for eksempel halvfemserne, som for mig har været en milepæl i professionel fodbold. Der så vi nemlig den her reformation og rebranding af turneringsformat og Champions League Premier League, men jo også Superligaen. Og siden dengang, der er der kommet flere og flere penge i fodbold. Altså, vi har set det her med også i Danmark, at fodbold er gået fra forening til forretning og på øverste hylde i international fodbold. Der er det blevet big business. Og der skal vi huske på, at fodboldøkonomi i høj grad er præget af at være en form for netværksøkonomi. Der kan den her stærke netværksstruktur gøre en forskel. Og og det sidste, det skal jo ses i lyset af, at det centrale element i fodboldøkonomien, det handler om at investere i talent. Altså særligt spillere, der kan gøre en forskel på på banen. Og der kan det her blive et spørgsmål om adgang til nye markeder og til talent. Men det der med forretningen, altså, det er jo en risikabel forretning. Man kan hurtigt komme til at sætte mange penge til i en fodboldklub. Altså kan man er det økonomisk set, er det så noget, der giver afkast, det her med at eje flere klubber?Jamen det, det synes jeg. Det er jo et rigtig godt spørgsmål, og det handler jo primært om det her med, at jamen er man så også dygtig til at lede en fodboldklub, fordi jo flere klubberne har, jo jo mere stiger kompleksiteten. Det så vi jo også i Esbjerg, ikke hvor hvor de ejere, der kom ind, der ikke det var ejere, der har haft flere klubber, og det har ikke været en succes, men men sådan i teoretisk forstand, og jeg tror også sådan incitament for nogle af de her ejere eller flere klubs ejere, det er og og og sige, hvis man, hvis man ejer flere klubber en giver en eller 2. form for spredning af økonomiske risici på tværs af forskellige hold og ligaer. Og når jeg så siger det her med, at det centrale element i fodboldøkonomi, det handler om at investere i talent, så kan det her og give nogle strategiske fordele omkring talentudvikling og det her med, at man flytter spillere fra E til B, Altså hvis man hvis man er i sådan et flerklubsejerskab, så har man jo de her fiter klubber, og de giver en mulighed for at sige jamen i stedet for, hvis vi tager Brøndby som et eksempel og betale en høj pris for at købe et talent i Brøndby, så er der en adgang til den talentmæssig infrastruktur, man har i dansk fodbold og i Brøndby, og det kan give nogle synergieffekter og økonomiske fordele over tid i forhold til talentudvikling, og det at man undgår store trans for gebyrer og sikre en form for smidig bevægelse af talenter inden for den her ejergruppe. Så så det er også et spørgsmål om det man kalder vertikal integration, ikke alt. Men det det, Det kan jo have betydning for for Brøndby, for eksempel, hvis vi lige følger dit eksempel her, fordi så er der jo nogle fodboldtalenter, som Brøndby ikke får solgt og for for penge, for så har fansene og og Christian Rotmann, vi talte med lige før, har de noget at have den her bekymring i, at det kan have negative konsekvenser for de de danske klubber. Ja, altså det det det. Det er jo helt klart også en bekymring, jeg deler ikke?Altså, jeg er med på det der med, hvis man etablerer en omfattende fodboldstruktur, og Brøndby ikke lige i 1. omgang får trans for beløbet, så skal man så også huske på, at flytter man et talent for Brøndby til en klub, for eksempel i Tyskland, så vil værdien på på den pågældende spiller jo typisk stige, og ejerne får jo så gevinsten på et tidspunkt. Ikke hvis de vælger at sælge, men men jeg tænker, når man kigger på det her, så så er er nogen bekymringer, man skal være bevidst om, og det er også det her med interessekonflikter. Det har vi også set UEFA diskutere i forhold til, hvis kluber inden for en portefølje skal spille i samme europæiske turneringer, der kan være nogle konkurrencemæssige ubalancer, så tror jeg vigtigst af alt også de her etiske overvejelser. Det er også det, vi har set i Brøndby, at det her det har været en værdimæssig diskussion, ikke?Og der tror jeg, det er vigtigt, at man fra øverste sted, altså UEFA og fodboldens instanser finder en form for balance mellem kommercielle interesser og det, du kan kalde fodboldens solidaritet. Og det jo den diskussion, der også har figureret, hvor jeg tror, der kommer nogen, nogen nye govenvndeder kommer til at blæse nu her, hvor jeg tror, vi kommer til at se en intervention i fremtiden, fordi vi har set, at fodbold i højere og højere grad blev pengenes holdepladser. Det truer jo fodboldens sjæl og den romantik, som Christian også er inde på set fra et. Så det kan simpelthen være UEFA skrider ind og laver nogle regler på det her område. Det er det du siger. Ja, det kunne jeg. Det kunne jeg godt forestille mig. Det er i hvert fald nogle af de vinde jeg synes man man ser. Blæse ikke?Altså jeg tror ikke det er tilfældigt at vi får nogle år tilbage. Jeg havde en sag der involverede Manchestecity, og det var fra Uefas synspunkter. Nu ser vi lige pludselig at præmie legene og anklage Manchestecity som en af de mest prominente flere klub flere klub eksempler vi har set. Også det her med den spanske La Liga ind og komme med mere intervention imod de globale topklubber. Der tror jeg vi ser noget i kølvandet, også på den her European Superliga, der så ikke blev til noget, hvor de 12 topklubber til at starte med udviste en form for rådighed, ikke?Og de største klubber har jo fået flere og flere og penge over tid, det der viser tallene. Kerne Cordsen selv tak. Forsker i sportsøkonomi og branding ved Professionshøjskolen U. C. N. Klokken er kvart. Regeringen ved at stoppe koranafbrændingere foran de udenlandske ambassader i Danmark. Der kommer et lovindgreb. Præcis, hvordan det bliver formuleret ikke på plads endnu, men der kommer et lovindgreb, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i går aftes. Vi skal finde et juridisk værktøj, der gør, at vi kan forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark, for nu at sige det helt præcist. Godmorgen Morten Messerschmidt. Ja, godmorgen formand for Dansk Folkeparti. Du er stærkt utilfreds med regeringens plan om at stoppe koranafbrændinger foran de udenlandske ambassader i Købehavn. Hvorfor?Altså det der med at ville nu kom de her muslimske lande i møde, kan man jo ikke undgå at se som andet end et knæfald. Altså at man ligesom accepterer, at der så uanset hvad man mener om Rasmus Paludan og hans udgydelser og sådan nogle ting, at der skulle være en legitimitet i det ønske, som de muslimske lande har, nemlig at deres opfattelse af Koranen som en hellig bog så skal have en anerkendelse i dansk lov. Og på den ene side, så synes jeg det er forkert at lave s da knæfald, og på den 2. side har jeg svært ved at se, at det kommer til at gøre andet end sådan set stille flere krav, fordi siger man så, jamen nu må man så ikke lave de her manifestationer foran bestemte ambassader, men man må så godt. Lidt længere nede ad vejen forestiller vi os så, at de muslimske lande siger: nå, men det er fint nok, altså at forhånelsen, eller hvad de kalder det, at kranen finder sted sådan 100 m længere ned ad vejen. Det kan de sagtens leve med. Nej, det selvfølgelig, der vil ske, det er, at så får de blod på ternen, og så skal det være et bredere forbud og et bredere forbud, og på den måde får man et stadig større pres, og hvor hvor jeg synes det rigtige ville være, at man prøver at forklare de her lande, at den verden, vi er en del af, den bygger på en frihed, som har skabt en hel masse fantastiske ting, vækst og så videre. Stabilitet, demokrati og det har altså også den pris, at nogle gange må man acceptere, at friheden også gælder for nogle folk og for nogle ytringer, som man ikke selv bryder O o. YtringerOg mon ikke det er det, Udenrigsministeriet har forsøgt de seneste de 14 dage, de seneste 14 dage, eller hvor lang tid nu der var et verdenerdet, hvor det ulmede sådan. Men hvorfor er det?Lad os lige vende tilbage til: hvorfor er det egentlig?Hvorfor det en ret at stå foran en ambassade i København med en brændende koran?De er i dag det. Der er de det. Ja, det er det jo fordi ytringsfriheden den nu engang er på den måde, at den del af debatten, hvor du forhåner en religion, hvor du kritiserer en religion, jamen det har du ret til, og det er der jo rimelig hvad kan man sige stærk evidens for, hvis vi hvordan Europas historie har været, altså Martin Luther blev betragtet som noget af en provokatør og en uro. Stifter var lige ved at blive brændt i vor ikke jan hus endte med at blive brændt. Gordana Bruno Alle renæssancens store tænker så trin. Så ytringsfrihed er også at brænde bøger af. Ja, det er det jo. Det jo. Altså ytringsfrihed jo ikke kun det, der kommer ud af din mund. Det kan jo også være et maleri. Det kan også være et stykke musik. Det kan være en happening. Altså, det er jo den måde, ytringsfrihed er blevet er blevet forstået på igennem århundreder. Hvis vi begynder at redefinere det for at komme nogle lande i møde, hvor der ikke er nogen frihed, Jo, altså, de repræsenterer jo nogle samfund, der man må sige på mange måder er fejlslået fejlslagne samfund. Så begynder vi jo at give køb på det, der er fundamentet, selv om om vi så kan lide alle dele af det eller ej. Fundamentet for de gode samfund, som vi trods alt i Vesten har. Der er også et punkt her, der handler om sikkerhed. Vi talte for ikke så længe siden med formand for Folketinget, venstremand Søren Gade, og han formulerede det sådan her. Der er jo ingen tvivl om, at det er Sverige lige om lidt forbyder Grønne, og vi står som det eneste land i verden, der tillader kornbinger. Det putter bare et forkert fokus på Danmark. O. En regering er jo sat i verden for at passe på danskerne, og vi ikke sat i verden for og fremme alene Venstres interesser, men også fremme Danmarks interesser. Og det er i Danmarks og danskernes interesse. Det er, at vi ikke påkalder os forkert fokus i verden, fordi det sætter borgernes sikkerhed, ja over styr. Ja, det handler om vores allesammen. Danskernes sikkerhed, siger Søren Gade. Danskernes sikkerhed i verden. Hvorfor Morten Messerschmidt?Hvorfor spiller hasard med med den sikkerhed på det her spørgsmål?Det skal vi heller ikke. Men i øvrigt vil jeg lige så tvivl om, om det er rigtigt, at Danmark og Sverige skulle være de eneste lande i verden, hvor den her slags happenings er lovlige. Det vil være det, er jeg noget i tvivl om. Altså mig bekendt er der kun fem lande blandt de 47 i europæiske lande, der stadig har blasfemilovgivninger. Men, men i forhold til det med sikkerheden, så er jeg jo helt enig. Men det må bare ikke være sådan, at det, at der er kommet mange muslimer, som også har en voldsparathed ind i vores lande og selvfølgelig er i deres egne lande og bliver sue over de her ting, at det pludselig bliver et argument for, at vi så skal begynde at ændre vores samfund. Altså, sagen er, at den muslimske, hvad kan man sige terrortrussel eller voldstrussel og så videre, den har jo været der i mange år. Altså, så var det Kurt Vestergaard og Mohammedtegningerne, og så var det Jyllandsposten og så videre. Ikke?Altså. Og tidligere, der har det så været, fordi vi har været med i nogle krige i Irak og Afghanistan, og inden da, så har der været noget med vores relationer til Israel. Altså, der er jo hele tiden den her utilfredshed. Det er jo heller ikke kun imod Danmark, og det kan vores myndigheder, vores efterretningsvæsen og diplomati og så vide selvfølgeligt godt håndtere. Men lige nu er der fokus på Danmark og Sverige, og Sverige er åbenbart ved at ændre lovgivningen, og det lader jo så også tilbage på en eller 2. måde som dem, der accepterer afbrænding af Koranen. Det signal om, at det ikke er staten, der står for det her, det er også det, sådan som jeg forstår. Og Lars Løkke Rasmussen, det vil han godt have sendt ud til det globale syd, og det kan man gøre på den her måde. Ja, ja, og det er da fint, at Lars Løkke Rasmussen gerne vil sende nogle signaler. Men men spørgsmålet er, hvordan påvirker det her i Danmark det det, jeg er bekymret for. Jeg synes jo i den grad, man skal køre diplomatisk og så videre. Men at vi i Danmark skulle lave et knæfald for islam, fordi svenskerne gør det, det ikke et argument. Altså, svenskerne har smadret deres land med indvandring de sidste 40 år, så jeg er jo ikke et argument for, at vi skal begynde at gøre det samme lever tæt på, og derfor synes jeg her, der skal vi så selvfølgelig sige fra og så holde fast i, at det her handler om, at vores samfundsmodel ikke bare Danmark, men Vesten er den bedste. Altså, der er ikke nogen samfund i verdenshistorien, der har været bedre end vores. Der er ikke nogen der er friere, rigere, ligere. Der er ikke noget sted, hvor de i markedsøkonomi ej men prøv og hør efter, det er det faktisk rigtigt har udviklet sig som det har. Der er faktisk rigtig, rigtig mange mennesker rundt omkring i verden, som drømmer om at leve som vi gør, og det er jo ikke kommet af en tilfældighed. Det er jo ikke på grund af breddegraderne af vores samfund, som siger det er jo kommet, fordi vi har en kultur, der hylder frihed og den frihed. For alle og bare lige kort til sidst Messershmidt: Altså, lige meget hvordan, hvordan vi vender og drejer det her ikke, så er der vel med den situation vi står i, så er der en pris og betalelig. Altså enten så bliver der måske en øget terrortrussel, eller danske ambassader bliver angrebet, eller Danmark som land bliver udpeget som den største skurk blandt alle vestlige lande, eller hvad det nu kan være. Det kan også ramme eksporten. Det kan blive Mohammedkrisen. 2,0. Det er den ene side af det. Eller også så forbyder vi koranafbrændinger foran ambassaderne. Altså, når man sætter det sådan op, hvor, hvor ved du det fra?Nej, jeg, jeg, jeg propper en masse måskeer ind her, ikke?Det kan vel det. Det er det, regeringen frygter, og det der siger de. Så prøv og hør, så må vi tage kuranafbrændingerne. Det kan vel det?Men de er i. Hvor de selv derude i dag og siger, at der ikke er nogen øget terrortrussel mod Danmark. Men prøv at høre, der er jo ikke nogen, der forestiller sig, at hvis du giver de der lande den lille finger, det så er at sige: nu forbyder vi så de afbene foran ambassaderne. Så siger de alle sammen: nej, hvor er det dejligt, men så holder vi af Danmark, så er det vores bedste allierede. Nej, det der kommer til at ske, det er, at næste gang og det er så umiddelbart efter, så siger de, jamen nu vil vi have et generelt kuran forbud, så får de det. Når de så har fået et generelt kan forbud, så vil de også have et forbud mod at vi for eksempel kan have demonstrationer for kvinders rettigheder i Iran. Så får de det, så vil de også have et forbud mod. Altså sådan bliver det ved og ved. Du kan ikke blive ved med at bøje dig mod dem. Det var jo det samme, Champlain prøvede med Hitler. Han prøvede også. Han kunne lave peace Now time ved bare at sige: nå, men så får han de Sudeterlandet, så får han lige så det. Så får han det og krigen alligevel. De der mennesker, de er nødt til at have fortalt, at Vesten i ekstremt succesfulde samfund, især sammenlignet med deres samfund, bygger på en frihed, og den frihed, inde altså også indeholder også retten til at håne deres religion. De kan i deres samfund, som i den grad er tilbagestående, have alle de forbud, de gerne vil have, men de skal ikke bestemme, hvordan Danmark skal være. Morten Messerschmidt tak for at være med os gerne formand for Dansk Folkeparti. Spørg: Der er et ja. Der er mange spørgsmål i den her sag, og et af dem er, hvilken rolle Rusland spiller i det sådan anspændte forhold, der lige nu er mellem den muslimske verden og Danmark Og Sverige Rusland forsøge at puste til den her splittelse. Sådan lyder det fra Martin Bille Hermann, der er Danmarks Fnambassadør. Godmorgen Flemming Splidsboel, ja, godmorgen seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hvad ved vi egentlig om Ruslands rolle, når det kommer til at puste til til Ilm her omkring?Vi ved jo, at Rusland meget åbent spiller jo det her kort. Det gør de ved at tage afstand fra koran afbrændingerne. Det gør de ved at appellere til, at der skal komme nogle internationale regler, der skal forbyde det. Vi har også set Putin, senest her for en måneds tid siden. Han var på besøg i Dagestan i det nordlige Kaukasus, hvor han fik overrækkende koran. Og der brugte han jo lejligheden til at fortælle om, hvor vigtigt det er for Rusland det her med at respektere islam, respekterer Koranen, når man forbyder den her slags. Og så ved vi jo også knap så ved dokumenteret. Men vi ved jo også, at Rusland er engageret i at komme med forskellige historier på deres platforme, deres medieplatforme. Typisk det, vi vil kalde desinformation, men påvirkningsoperationer af forskellig art, hvor man forsøger at påvirke rundt omkring i verden og tegne et særligt billede af Vesten generelt, for eksempel. Eller af Sverige eller af. Danmark Og i det store billede: hvad er det, russerne ønsker at opnå?I det store billede ønsker de at svække Vesten. De ønsker at svække forbindelserne mellem Vesten og en række lande, samfund rundt omkring i verden. Og så ønsker de selvfølgelig at styrke Rusland selv. Og det hele er noget, vi har set igennem lang tid. Selvfølgelig at de er blevet mere akut på grund af krigen i Ukraine også, hvor Rusland jo søger efter støtte rundt omkring, og der er de i stigende grad begyndt at spille det her kort. Spillet et kort som siger at Rusland respekterer og og understøtter alle religioner, herunder også islam, og ikke kan acceptere nogen form for sådan ydmygelse af religioner. Og så en 2. del af kortet som er at Vesten aktivt er imod islam, og Vesten forsøger på forskellig vis at underminere religioner. Og noget, altså et led i det. Så siger du der, der er nogle desinformationskampagner. Hvad?Hvad kender vi til?Eksempler på det. Desinformationskampagner kan for eksempel være, som Dr selv har har dokumenteret, russiske efterretningstjenester, som arrangerer falske demonstrationer og lægger dem op på. På sociale medier, og der har vi set russiske tjenester være aktive med at rekruttere. De har arrangeret det, de har, betale skuespillere for at deltage i protester, hvor hvor videomateriale så bliver delt på på sociale medier, også på mere veletablerede platforme, som russerne selv kontrollerer. Og det er et eksempel på, at man kan fra russisk side skabe en alternativ virkelighed, altså en falsk virkelighed, kan man sige desinformation, som man så spreder rundtomkring med det formål at opnå den her effekt. Og hvad er det maksimalt, russerne håber på at kunne få ud af det?Det er jo svært at sige, hvad det maksimale er, fordi det er jo en del af en langt større strategi, som også knytter an, for eksempel til spørgsmålet om NATO og krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland og så videre. Så så vi skal snarere se det som som en. En meget bred palet af initiativer og initiativer på det her område. På det religiøse område har kørt i mange år. Nu er det blevet mere akut for russerne. Det er intensiveret også på grund af krigen i Ukraine, på grund af sanktioner på grund af Natoudvidelse. Og der er et redskab til at forsøge at opnå det, Rusland gerne vil, som er for eksempel lad os sige at blokere for optagelse af Sverige i NATO. Det kunne være at overbevise en række lande om, at de skal støtte Rusland og Rusland ved at ophæve sanktioner. Det kan være, de skal gå ind og anerkende de russisk besatte områder i Ukraine. Der behøver ikke at være nogen sådan meget direkte sammenhæng mellem politikken og så det, man ønsker. Men generelt ønsker man et mere, kan man sige, et favorabelt miljø for Rusland til at navigere i. Og det gør man blandt ved at række ud til en række af de her lande i verden, som synes, at det her det er et væsentligt spørgsmål, og der er vi altså på Ruslands side og Rusland og på vores side, og derfor kan vi samarbejde også på andre. Er der så noget der tyder på, at man har held med det?Altså for Rusland styrket sin sine bånd til til en række muslimske lande i øjeblikket. Jeg har svært ved at se, at de at de får sådan direkte held med det, men de har gjort det en del år, og de er også aktive i organisationen af islamiske stater. Internt i Rusland er der stor fokus på den muslimske befolkningsdel, som angør en måske en 18 %. Det er et vedholdende træk at den russiske udenrigspolitik at gøre det, man har gjort i en del år som sagt, og det man får noget ud af det synes jeg er vanskeligt at sige. Altså ofte, så vil man kunne se, at de lande, som Rusland rækker ud til, trods alt jo også har andre ønsker. Det ville være meget indstrengende politik, hvis det kun handlede om koranafbrændinger, for eksempel kun handlede om et generelt forbud mod fornærmelse af religiøse idealer, noget andet, og typisk, så vil der komme noget andet. Det kan være vanskeligere for russerne at levere der, for eksempel. Men, men det er et vedholdende element, og og det er noget, de bliver ved med, Givetvis. Så på den baggrund kan vi måske sige, at de konkluderer, at de selv fornemmer, at der er muligheder i det her. Og hele den diskussion, som som vi har herhjemme, og som vi også lige havde i det foregående interview, indikerer jo også, at, at det her det er et følsomt. Tak for det. Tak for det, Flemming Spidsbol, Ja, selv tak er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. klokken er 8. Det er tid til en radioavis. Her er Morten Scne Lauritzen. Mens regeringen foreslår at sætte en stopper for koranafbrændinger, og Folketingets udenrigsordførere er indkaldt til en briefing i formiddag, så mødes syvoghalvtreds lande med muslimske befolkninger til et ekstraordinært møde. Det sker efter de seneste ugers koranafbrændinger i både Danmark og Sverige. Og så godmorgen til dig, Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad i går. Der varslede regeringen altså initiativer, der kan stoppe koranafbrændinger. I særlige situationer er den udmelding blevet bemærket af de muslimske lande forud for deres møde i dag. Ja, det er den. Den er er noteret af både de tyrkiske medier og de arabiske medier i i Mellemøsten, men der er ikke kommet nogen officiel reaktion endnu. De her 67 muslimske lande, de mødes altså i dag. Hvad siger det egentlig om den her krise, vi befinder os i eller på vej ud i?Det siger først og fremmest, at den er optrappet meget hurtigt, og og det lykkedes at finde et et fælles ståsted for de muslimske lande, og der ventes også en fordømmelse i dag, men vi ved ikke, hvad der mere forventes af af, altså af eventuelle konkrete skridt i forbindelse med Uics møde senere i dag. Men det, at den danske regering altså går ud og ligesom tilkendegiver, at de har intentioner om at få stoppet det her, er det noget, der kan ændre på den dagsorden, der er på mødet i dag?Det tror jeg Lars Løkke Rasmussen har håbet på. Altså ved det telefonopkald til generalsekretæren for O I C i går. Der tror jeg Danmark håber eller den danske regering håber, er at kunne måske opbløde en lille smule på en eventuel dramatisk beslutning, der lå i skuffen hos O I C. Og det at man så ringer, det gør måske at at beslutningen den endelige beslutning bliver en anelse mindre dramatisk. Lød det fra Allan Sørensen, Kristelig Dagblads mellemøstkorrespondent med os fra Haifa i Israel og Oic Organisation. Altså for islamisk samarbejde repræsenterer mere end halvanden milliard mennesker. Og det er så også kl. 10 i formiddag, at partierne i Folketinget mødes for at få en briefing om den her situation i Udenrigsministeriet. Grønlands næststørste parti, Siumut genvalgte i går Erik Jensen som formand ved partiets landsmøde. Her stemte Sivomusmedlemmer af det grønlandske parlaments lokalformand, medlem af Folketinget, borgmester og hovedbestyrelsen og Ungdomspartiet om den nye formand og Erik Jensen blev valgt med 39 ud af 68 stemmer. Hans u