Marianne Træbing Secher

Præsentation

Jeg er igang med en en Ph.d. ved RUC, Institut for kommunikation og humaniora og programmet Filosofi og videnskabsstudier. 

Mit Ph.d. projekt handler om, hvordan epistemisk og hermeneutisk uretfærdighed kan blive til medvirkende uretfærdighed, for den medborger vi forsøger at hjælpe. Jeg er optaget af, hvad der sker, når vi ikke forstår medborgerens forsøg på at medvirke, og om en analyse som indebærer anekdoter og teori (Gallop: Anecdotal Theory) kan skabe mulighedsrum for, at vi kan komme videre i en fastlåst situation af ikke-forståelse. Dette for at vi ikke kommer til/bliver nødt til at give op og lade medborgeren sejle sin egen sø. Jeg bruger seksualiteten som et eksemplarisk eksempel på noget der kan være svært at forstå, få viden om og tale om.

I VIA University College underviser jeg i seksualitet ift. det helt brede handicapbegreb, videnskabsteori, etik og psykiatri. Disse elementer er tillige at finde i mit Ph.d. projekt.

Før mit Ph.d. projekt var jeg fagansvarlig for psykiatriområdet på SOS (social-sundhed og beskæftigelse) på efter-videreuddannelsesområdet i VIA.

Jeg er fortsat ansat og lektor ved VIA, og under mit Ph.d. projekt fungerer jeg som retningsansvarlig for seksualvejledning på Den Sociale Diplomuddannelse som handler om seksualitet ift. mennesker med nedsat funktionsevne generelt set og ift. børn.

Mine akademiske fokusfelter ift undervisning, konsulentarbejde, forskning og udvikling er videnskabsteori, vidensformer, teknologi, grundlagsdiskussioner samt etik for velfærdsprofessionelle bredt set. Herunder arbejder jeg med forskning- udviklingsmetoder, evidens, og medborgerperspektiver.

Jeg er særligt optaget af alt det vi ikke sådan kan forstå eller sætte ord på, her gemmer der sig måske nogle kompetencer, som vi derfor endnu ikke har udnyttet? I praksis oplever vi at situationer og borgeren "gør noget ved os" som vi måske ikke kan forstå. Jeg forsøger at skabe sprog, for det vi ikke kan forstå eller begribe i praksis. Jeg har selv gennem lang praksiserfaring som socialpædagog oplevet, at noget kan forbløffe, overraske og overvælde mig.

Jeg har i min tidligere forskning støt på en helt ny form for fænomenologi om mættede fænomener, beskrevet af den nulevende filosof Jean Luc Marion. Denne fænomenologi er en del af den nye bevægelse efter eksistentialismen, og hos Marion er der netop fokus på, når fænomener er så mættede med indtryk, at de overvælder og overrasker os. Det vil sige, at det er en teori, der er særlig anvendelig, når vi ikke kan forstå, hvad der er på færde, vi måske ryger i afmagt og ikke ved, hvad vi skal gøre. Disse situationer kalder på nye teorier og nye former for etik, hvilket de fleste af mine publikationer handler om. Her ser jeg seksualiteten som et genstandsfelt, der i særlig grad "gør noget ved os", både ved borgeren, men også fagpersoner.

Nu er jeg som nævnt i mit Ph.d. projekt mere optaget af epistemist og hermenutisk uretfærdighed og herigennem et mere poststrukturalistisk blik i min forskning. Jeg har foretaget denne vending, da jeg ikke ønsker at sætte medborgeren i en Andethedsposition som én jeg ikke forstår, men undersøge hvad jeg kan gøre i min praksis for at give medborgeren mulighed for at medvirke. Jeg er fortsat optaget af det, jeg ikke kan forstå, men jeg stiller mig i min nuværende forskning mere sammen med medborgeren. Jeg er optaget af partnerskabstænkningen i socialpsykiatrienift. recoveryorienteret rehabilitering og ønsker at udvikle en måde at arbejde på, som er inspireret af socialpædagogikken, hvor man følger medborgerens perspektiver og forudsætninger.

Jeg er særligt optaget af, om anekdotisk teori som analysemulighed, kan gøre os fagpersoner opmærksomme på hvis og hvornår vi udøver medvirkende uretfærdighed. 

”Contributory injustice occurs because there are different hermeneutical resources that the perceiver could utilize besides structurally prejudiced hermeneutical resources, and the perceiver willfully refuses “to acknowledge and acquire the necessary tools for knowing whole parts of the world.” The agent plays a role in contributory injustice by willfully refusing to recognize or acquire requisite alternative hermeneutical resources.” (Dotson, 2012, s. 32).

Mit forskningsspørgsmål er: I hvilken grad kan en analyse med anekdotisk teori give et mulighedsrum for at fagpersoner på velfærdsområdet kan få indsigt i, hvorvidt og hvornår de udøver medvirkende uretfærdighed?           

• Hvordan kan denne indsigt være grobund for udvikling af nye måder at møde medborgere, der søger hjælp i velfærdssystemet?

Jeg er tillige optaget af hvordan teknologien kan ”gøre noget ved os”, som det er svært at sætte ord på, den kan transcenderer vores gængse forståelseshorisont. Jeg arbejder med postfænomenologisk analyse af samtaleteknologier, Apps mm i et forsøg på at give en anden form for sprog til det, der ikke sådan kan forklares. 

Kompetencer

Kompetencegivende kurser:
Uddannelsesbetegnelse: Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Fag: Udvikling og forskningsorienteret praksis
Uddannelsesinstitution: VIA UC Eftervidereuddannelse
Land: Danmark
Antal dage: 8.0
Afslutningsdato: 15/7/2016

Sprogkundskaber:
Sprog: Dansk
Niveau: Modersmål
Sprog: Engelsk
Niveau: Øvet
Sprog: Tysk
Niveau: Øvet
Sprog: Spansk
Niveau: Øvet

Organisatoriske kompetencer:
Projektledelse: Professionel
Networking: Professionel
Fundraising: Nogen erfaring
Administration: Flere års erfaring
Ledelse: Nogen erfaring

Forsknings- og udviklingsområder

Min tidligere forskning:

Forskning i vidensformen sikker ikke-viden ift. mættede fænomener samt teknologi som jeg forsker i ud fra postfænomenologien. Særligt fokus på borgerperspektiver og afmagtsfølelser hos  borgere og professionelle.

Teori- og metodeudviklende projekt ift. hvordan de velfærdsprofessionelle kan forholde sig til det i borgeren, som de ikke kan sætte på begreb eller opnå viden om - eller i relationen mellem teknologi og bruger.

Udvikling af en ny form for etisk intervention i den liminalitet borgeren opholder sig i mellem subjekt- og objektpositioner

Eksempler:

- Undersøgelse af bestemte samtaleteknologier eller Apps ift. hvordan relationen er mellem dem og deres brugere

- Samtaleformer, når borgeren har været udsat for seksuelle overgreb, samt oplevet at blive seksuelt opstemt derved

- Socialpædagigiske interventioner i liminaliteten mellem subjekt- og objektpositioner i socialpsykiatrien, når borgeren modsætter sig hjælpen eller giver modspil

Forskningsprojekter der alle handler om introduktion af en sikker ikke-viden ift forskellige praksisser, hvor vi kommer til kort og møder afmagten, og har risiko for at havne i forråelse. Jeg arbejder gennem anekdoteteori som metode, med at dokumentere behovet for, at kunne handle etisk forsvarligt i situationer, hvor vi som fagpersoner ikke kan opnå viden eller forståelse af situationen eller af borgeren. Jeg er løbende igang med at udvikle et etisk refleksionsredskab til brug i dette arbejde.

Udviklingsprojekt hvor jeg er medudvikler på et etisk reflektionsredskab i VIA. Her anvendes et stort udvalg af de etiske positioner, som man kan sætte i spil, når man vil reflekterer over de etiske dilemmaer, man støder på i det velfærdsprofessionelle virke.

Udviklingsprojekt ift. at evaluerer på de studerendes kvalitative udsagn i evaluering af diplomoduler i seksualvejledning. Dette udfra en fænomenologisk metode, der læner sig op af teorien om de mættede fænomener og det antropologiske begreb om forbløffelse

Udviklingsprojekt som samskabelse med praksis ift. når mødet med borgeren bliver udfordrende. Hvordan kan man her anvende krop og bevægelse som fokus og intervention. Analyse af kroppen i bevægelse, bevægelseskommunikation, kropssprog og nonverbal kommunikation.