Marianne Træbing Secher

Præsentation

Jeg er uddannet socialpædagog og har arbejdet i socialpsykiatrien siden 1996. Jeg tog min kandidatgrad i 2013 i pædagogisk filosofi, og er nu igang med Ph.D.-uddannelse. 

Jeg er optaget af at de medborgere, som modtager støtte og hjælp ofte udsættes for epistemisk, hermeneutisk og deltagende uretfærdighed. De er sat i marginaliserede og udsatte positioner, og vores arbejde kan gøre dem endnu mere udsatte og marginaliserede. Jeg har selv levede erfaringer, med at opholde mig i udsatte positioner, og jeg nedstammer fra Taterne på Heden i Danmark. Jeg er gift med en halv grønlænder og halv færing, og jeg er optaget af vidensformer fra oprindelige folk. Jeg arbejder med at dekolonisere videnskabsteori, viden samt metodologier med anekdoter fra de mennesker, som socialpædagoger kan møde i deres praksis.

Jeg arbejder med emner som uretfærdigheder, seksualitet, handicap, psykiatri, videnskabsteori, etik, forskningsmetodologi, anekdotisk teori, socialpsykiatri, bevægelseskommunikation og socialpædagogik.

Kompetencer

Masterclass i vilde problemer: INVI afsluttet forår 2025

Kompetencegivende kurser:
Uddannelsesbetegnelse: Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Fag: Udvikling og forskningsorienteret praksis
Uddannelsesinstitution: VIA UC Eftervidereuddannelse
Land: Danmark
Antal dage: 8.0
Afslutningsdato: 15/7/2016

Sprogkundskaber:
Sprog: Dansk
Niveau: Modersmål
Sprog: Engelsk
Niveau: Øvet
Sprog: Tysk
Niveau: let øvet
Sprog: Spansk
Niveau: let øvet

Organisatoriske kompetencer:
Projektledelse: Professionel
Networking: Professionel
Fundraising: Erfaring
Administration: Flere års erfaring
Ledelse: Erfaring

Forsknings- og udviklingsområder

Nuværende forskningsinteresser:

Socialpædagogik, handicap, socialpsykiatri, seksualitet, etik, videnskabsteori, filosofi, anekdoter og anekdotisk teori.

Jeg afleverer min Ph.d.-afhandling ved RUC den 1-2-2026, Institut for kommunikation og humaniora og programmet Filosofi og videnskabsstudier. Det er et teoretisk projekt i form af en monografi, som videnskabsteoretisk og metodologisk er inspireret af poststrukturalismer.

Mit Ph.d.-projekt handler om, hvordan paradokser samt epistemisk og hermeneutisk uretfærdighed kan blive til medvirkende uretfærdighed for den medborger, vi forsøger at hjælpe. Jeg er optaget af, hvad der sker, når vi ikke forstår medborgerens forsøg på at medvirke, og om en analyse, som indebærer anekdoter og teoretisering (Gallop: Anecdotal Theory), kan skabe mulighedsrum for, at vi kan komme videre i en ellers fastlåst situation af ikke-forståelse. Dette for at vi ikke kommer til/bliver nødt til at give op og svigte medborgeren. Jeg bruger seksualiteten som et eksemplarisk eksempel på noget. der kan være svært at forstå, få viden om og tale om.

Jeg er generelt optaget af det, vi ikke kan forstå eller sætte ord på. Her gemmer der sig måske nogle kompetencer, som vi derfor endnu ikke har udnyttet? Det kan tage form af ikke-viden, sikker ikke-viden og ikke-repræsentation. Jeg undersøger det, vi bliver ramt af i praksis og analyserer med det personlige og teori. Det personlige er her set som noget politisk.

Jeg har arbejdet med fag-person-begrebet og partnerskabstænkningen i socialpsykiatrien ift. recoveryorienteret rehabilitering og ønsker at udvikle en måde at arbejde på i praksis, som er inspireret af socialpædagogik, hvor man følger medborgerens perspektiver og forudsætninger.

Løbende forskning- udviklingsorientering

Jeg er løbende orienteret mod og motiveret for forskningsprojekter, der handler om introduktion af vidensformer og herunder ikke-viden. Dette ift. forskellige praksisser, hvor vi kommer til kort og møder afmagten, og har risiko for eksempelvis at havne i forråelse. Jeg arbejder f.eks. gennem anekdoteteori som metode, med at dokumentere behovet for, at kunne handle etisk forsvarligt i situationer, hvor vi som fagpersoner ikke kan opnå viden eller forståelse af situationen eller af borgeren. Jeg er løbende i gang med at videreudvikle et etisk refleksionsredskab til brug i dette arbejde.

Det etiske refleksionsredskab er tilgængeligt her: https://etik.via.dk/#/?_k=1uarug og var et udviklingsprojekt, hvor jeg var medudvikler. Her anvendes et stort udvalg af de etiske positioner, som man kan sætte i spil, når man vil reflektere over de etiske dilemmaer, man støder på i det velfærdsprofessionelle virke. Reflektionsredskabet er under løbende udvikling og kan suppleres med flere positioner mm.

Jeg har gennemført et udviklingsprojekt, hvor jeg evaluerede på de studerendes kvalitative udsagn i evaluering af diplommoduler i seksualvejledning. Dette ud fra en fænomenologisk metode, der læner sig op ad teorien om de mættede fænomener og det antropologiske begreb om forbløffelse. I min nuværende forskning har jeg været orienteret mod poststrukturalismer, og jeg kunne være optaget af at lave noget lignende i fremtiden med denne vinkel.

Jeg arbejder på muligheden for at gennemføre et udviklingsprojekt i samskabelse med praksis ift. når mødet med borgeren bliver udfordrende. Jeg vil her undersøge hvordan man her kan anvende krop og bevægelse som fokus og intervention. Dette inkluderer analyse af kroppen i bevægelse, bevægelseskommunikation, kropssprog og nonverbal kommunikation.

Andre tidligere forskningområder:

Forskning i vidensformen sikker ikke-viden ift. mættede fænomener

Jeg har særligt fokus på borgerperspektiver og afmagtsfølelser hos borgere og professionelle. Dette i form af teori- og metodeudviklende projekter ift. hvordan de velfærdsprofessionelle kan forholde sig til det i borgeren, som de ikke kan sætte på begreb eller opnå viden om - eller i relationen mellem teknologi og bruger.

Jeg har her været optaget af fænomenologi ift. mættede fænomener, beskrevet af den nulevende filosof Jean Luc Marion. Denne fænomenologi er en del af den nye bevægelse efter eksistentialismen, og hos Marion er der netop fokus på, når fænomener er så mættede med indtryk, at de overvælder og overrasker os. Det vil sige, at det er en teori, der er særlig anvendelig, når vi ikke kan forstå, hvad der er på færde, og vi måske ryger i afmagt og ikke ved, hvad vi skal gøre. Disse situationer kalder på nye teorier og nye former for etik og heraf nye måder at handle på i praksis, hvilket de fleste af mine publikationer handler om. Her ser jeg seksualiteten som et genstandsfelt, der i særlig grad "gør noget ved os", både ved borgeren, men også ved fagpersoner.

Forskning i teknologi ift. etik

Her har jeg forsket ud fra en postfænomenologisk tilgang. Jeg har været optaget af hvordan teknologien kan ”gøre noget ved os”, som det er svært at sætte ord på. Den kan transcendere vores gængse forståelseshorisont. Jeg arbejdede her med postfænomenologisk analyse af samtaleteknologier, Apps mm i et forsøg på at give en anden form for sprog til det, der ikke umiddelbart kan forklares. 

Udvikling

Jeg har bl.a arbejdet med udvikling af en ny form for etisk intervention i den liminalitet, som borgeren opholder sig i, mellem subjekt- og objektpositioner.

Eksempler:

- Undersøgelse af bestemte samtaleteknologier eller Apps ift. hvordan relationen er mellem fagpersoner og deres brugere

- Samtaleformer, når borgeren har været udsat for seksuelle overgreb, samt oplevet at blive seksuelt opstemt derved

- Socialpædagogiske interventioner i liminaliteten mellem subjekt- og objektpositioner i socialpsykiatrien, når borgeren modsætter sig hjælpen eller giver modspil