Æstetiske processer har længe eksisteret som fænomen i den pædagogiske verden både i daginstitutioner og pædagoguddannelser. Ligeledes er det ikke nyt, at børn møder kunstnere i institutionsregi f.eks. gennem huskunstnerordningen i Danmark eller gennem oplevelser med kunsten på museer, teatre, danseteatre eller musikinstitutioner. Disse tiltag benævnes også ofte som kultur for og med børn (Mouritsen, 1996). Aktuelt indeholder lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner begreber som æstetisk børnemiljø, kulturelle udtryksformer og værdier. Trods dette peger en netop offentliggjort kortlægning af børns møde med kultur, kunstnere og kunstneriske processer i dagtilbud udført af Rambøll for det danske Kulturministerium, at en relativt stor del af de 0-6 årige børn ikke selv har afprøvet og arbejdet med kunstneriske og kulturelle udtryksformer sammen med professionelle kunstnere. Kortlægningen peger ligeledes på, at når der arbejdes med kunst og kultur i dagtilbud sker det hovedsageligt gennem aktiviteter, der er planlagt og gennemført af det pædagogiske personale og i væsentlig mindre grad gennem planlagte og målrettede forløb igangsat af en professionel kunstner, og hvor disse forløb videreføres og videreudvikles af personalet. Konsekvensen bliver, at kunstnernes besøg i institutionerne ofte står tilbage som spændende ad hoc oplevelser, men ikke som noget, der lagrer sig og får betydning i hverdagen eller i højere grad involverer pædagogen og således ansporer til yderligere eksperimenter i daginstitutionernes pædagogik (jf. Rose, 2015).
Ph.d. projektet er finansieret af VIA, SDU og Kulturprinsen i Viborg og kredser om æstetiske processer i dagtilbud, hvor kunstnere, børn og pædagoger deltager og samarbejder. Forskningen knytter sig til udviklingsprojektet Europæiske Kulturbørn, som formelt ejes af kulturinstitutionen Kulturprinsen og som i Danmark udspiller sig i midtjyske kommuner og herudover involverer en række nordiske og europæiske lande i perioden efterår 2015 til sommer 2017. Formålet er her at kvalificere kulturelle og æstetiske processer blandt andet gennem etablering af partnerskaber og samarbejde på tværs af lande, institutioner (daginstitutioner, skoler, billedskoler mv.) og fagligheder, dvs. mellem kunstnere, lærere og pædagoger. Institutionerne deltager frivilligt og bekender sig til et charter udarbejdet af en styringsgruppe. I forskningen samarbejdes med og fokuseres på to børnehaver.
Forskningsdesignet er forankret i aktionsforskning og med brug af traditionelle
metoder (feltarbejde, feltnoter, deltagende observation) og visuelle metoder (video, foto, tegning).