Øget samarbejde med eksterne aktører og sammenhæng mellem metodevalg og samarbejdsrelationer i bachelorprojekter på sygeplejerskeuddannelsen

Projektdetaljer

Beskrivelse

I udviklingskontrakten 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College er det en målsætning, at der skal være høj faglig kvalitet i uddannelserne, hvilket udmønter sig i, at en andel af de studerendes bacheloropgaver tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis.
Dette ønsker vi med dette udviklingsprojekt at skabe muligheder for at efterkomme. Som udgangspunkt har vi tænkt i at udvikle et netværk af eksterne aktører blandt primær og sekundær sektor, private virksomheder, offentlige og private institutioner, med det formål at indhente problemstillinger til de studerende bacheloropgaver, og ligeledes at formidle kontakt til de eksterne aktører og derved skabe mulighed for tæt samarbejde omkring bachelorprojekterne mellem de studerende og eksterne aktører.
Modellen med at indhente problemstillinger til de studerendes projekter er anvendt i universitetsverdenen fx Aalborg Universitet samt de merkantile professionsbachelor uddannelser fx TMH, der har stor succes med at samarbejde med erhvervslivet om uddannelse af fremtidens forskere/medarbejdere. Modellen mener vi kan overføres til professionsbachelor uddannelserne i SFH, for at styrke fokus på at udvikle et professionsuniversitet, der er rettet mod professions- og erhvervsrettet forskning.
Med dette forsæt ansøgte vi i nov. 2010 om midler til at igangsætte et udviklingsprojekt i 2011 med det formål på baggrund af et pilotstudie, at undersøge om vi var i stand til at oprette et netværk af eksterne aktører, indsamle problemstillinger, og om de studerende ville tage imod udfordringen.
Pilotstudiet bestod af et dokumentstudie, hvor alle (13 stk.) bachelorprojekter der er gennemført i foråret 2010 på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers er blevet gennemlæst med henblik på at finde samarbejdsrelationer og metodevalg. Vi fandt at 75% af projekterne er gennemført uden samarbejde med eksterne aktører. De resterende 25% er udført med kontakt til eksterne aktører, i alle tilfælde er der dog tale om et begrænset samarbejde med sygehuset. I pilotstudiet fandt vi desuden at de primære anvendte metoder var litteraturstudier og tekstanalyser, og i mindre grad metoder, hvor de studerende selv indsamlede empiriske data. Ingen af projekterne tog afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter.
Pilotstudiets resultater ledte os til flere formodninger:
Vi havde en formodning om, at vi ved aktivt at opsøge praksis kunne finde konkrete problemstillinger, der kunne tilbydes til bachelorstuderende. Vi forventede derved flere innovative bachelorprojekter, der udførtes i samarbejde med engagerede eksterne aktører.
Vi havde ligeledes en formodning om at projekternes direkte relevans for de eksterne aktører ville øge chancerne for implementering og formidling af projekternes indhold, fordi de eksterne aktører har mange kontakter. Da der i praksisfeltet anvendes mange forskellige metoder forventede vi større variation i dataindsamlings- og analysemetoder.
Vi besluttede at indhente problemstillingerne fra et bredt sundhedsfagligt virksomhedsfelt, hvorfor vi forventede at bachelorprojekterne repræsenterede flere af professionens forankringsområder. Statistikker fra DSR viser, at antallet af sygeplejersker der arbejder med områder udenfor sekundær sektor stiger. I 2010 arbejdede 40% af uddannede sygeplejersker indenfor sundhedsområdet (fraset hospitaler), primær sektor, beslægtede brancher eller andre brancher.
Netværksdannelse og indsamling af problemstillinger blev gennemført i 2011, hvor vi indhentede 9 problemstillinger, hvoraf 2 danner baggrund for igangværende bachelorprojekter i efteråret 2011, og hvor resten er udbudt til kommende bachelor studerende i uge 35 2011, med projektstart i foråret 2012.
Derfor er vi i forhold til den projektramme vi beskrev i ansøgningen nov. 2010 ikke nået så langt som forventet. Dette skyldes at der internt i sygeplejerskeuddannelsen i Randers lige omkring vores projektstart i 2011 blev oprettet en database til valg af problemstillinger for modul 13 og 14, og denne kun er tilgængelig for indmelding af problemstillinger 2 gange årligt i inden uge 8 og uge 35. Pga. arbejdet med pilotstudiet har vi ikke kunnet nå til indsamlingen af problemstillinger før efter uge 8 og dermed ikke kunne udbyde problemstillinger til bachelorprojekter før uge 35. Dette betyder at vi ikke har kunnet gennemføre fase 2 helt som forventet.
I forhold til at et år er gået, er vilkårene for projektet løbende blevet ændret. Fx er der kommet gang i de indledende processer omkring oprettelsen af et væksthus i Campus Randers. Udviklingsprojektet ligger i god forlængelse af arbejdet med at oprette væksthus på Campus Randers. Her tænker vi at væksthuset kan drage stor nytte af det netværk, vi skaber med erhvervsliv, offentlige og private institutioner. De bachelorstuderende vi udbyder projekter til, udfordres i forhold til deres entreprenante og innovative kompetencer såvel som på deres akademiske kompetencer ved at indgå i tæt samarbejde med eksterne aktører. Ligeledes har vi en formodning om at disse fælles projekter vil styrke de studerendes viden om arbejdsmarkedets forskelligartede muligheder inden for sygeplejerskers virksomhedsfelt.
Da vilkårene for udførelse af projektet ændrede sig i starten af 2011 er beskrivelserne af faserne er ændret fra 2011 til 2012. Sideløbende med opstarten af dette projekt, var der etableret kontakt mellem uddannelsen og Regionshospitalet Randers og Grenaa vedrørende praksis-relaterede problemstillinger. Vores fokus blev herefter rettet med andre områder af det sundhedsvidenskabelige felt.
Vilkårene har også ændret sig på den måde, at vi er blevet mere bevidst om, hvilke krav der stilles til udviklingsprojektets design og metode i og med at det skal indgå som baggrund for vores lektorbedømmelser. Derfor har vi behov for at udvide pilotstudiet, der tager afsæt i et holds bacheloropgaver, til at tage afsæt i flere hold, og bruge mere tid på at kvalificere den metodiske del af projektet.
På baggrund af de allerede gennemførte dele af projektet og vores nye viden omkring design og metode, mener vi at udviklingsprojektet projektet bør gennemføres med nye tiltag.

Projektets formål er at gennemføre implementeringsfasen og evalueringsfasen af det tidligere evalueringsprojekt, samt at udvide projektet til systematisk vha. dokumentstudier at undersøge sammenhængen mellem projekter der udføres i samarbejde med praksis og valget af metode, samt at undersøge de studerendes interesse for problemstillinger fra andre sundhedsvidenskabelige områder end hospitalerne.

Projektets mål og resultater:
At anvende problemstillinger i bachelorprojekter, der er indhentet fra og udføres i samarbejde med praksis, kan styrke uddannelsen, professionen og relationen mellem disse:
Vores projekt giver de studerende mulighed for at arbejde med praksis relaterede og sundhedsvidenskabelige problemstillinger udenfor sygehuset.
Den studerende og underviserne får mulighed for flere tværprofesionelle og tværfaglige samarbejdspartnere.
Den studerende får en større mulighed for at formidle indholdet af sit projekt i samarbejde med eksterne aktør.
De studerende og underviserne får mulighed for at arbejde med den nyeste
praksisforskning fx i væksthus.
Professionen får mulighed for at samarbejde med den studerende og uddannelsesenheden om at finde løsninger på praksisrelaterede problemstillinger, der har direkte anvendelighed.
Professionen får en større mangfoldighed af professionsbachelorer, hvor flere har arbejdet med praksisforskning. Professionen får en større mangfoldighed af professionsbachelorer, i relation til metodekendskab og variation.

Projektet i 2012 udvides med problemstillinger fra praksis der kan løses af studerende tidligere i uddannelsen, eller der kan bruges som idé grundlag til udviklings-, forsknings eller undervisningsprojekter for medarbejdere. Der er desuden mulighed for tværfaglige problemstillinger med borgeren i fokus, f.eks. projekter om sundhedsfremme på skoler, samt farmaceutiske problemstillinger ved at kontakte industrien. Projektet kan desuden internationaliseres ved at indhente problemstillinger fra samarbejdspartnere i udlandet. Resultaterne ses på sigt overført til andre uddannelsesinstitutioner i VIA samt være nyttig i forbindelse med oprettelse af væksthus i Campus Randers

En systematisk gennemgang, af 45 bachelorprojekter skrevet ved sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2009 – 2010, med henblik på at vurdere metode og emnevariation samt samarbejdsrelationer, viser at langt de fleste bachelorprojekter (43/45) er funderet på kvalitative metoder. Metoderne er primært litteraturstudier, sekundært interview og de tager alle udgangspunkt i hermeneutikken. Gennemgangen viser at der er god sammenhæng mellem problemstillingerne de kvalitative metoder.
Samtidig viser analysen, at ingen af de studerende har kliniske samarbejdsrelation under udarbejdelsen af deres projekt, i 17/43 projekter er der dog et samarbejde med klinikken ved erhvervelse af informanter til interview og observation, men ingen af projek-terne er (umiddelbart) initieret sammen med klinikken.
Umiddelbart viser undersøgelsen at der er stor variation blandt de emner der skrives om i bachelorprojekterne. Både primær og se-kundærsektor, børn, unge ældre, flere sygdomsgrupper samt mænd og kvinder er repræsenteret i bachelorprojekterne. Dog ses me-get få projekter omhandlende primær forebyggelse (generel sundhed) hos borgeren (børn, unge voksne og ældre), hvilket giver an-ledning til underen. Dette skyldes, dels at interessen for dette område både politisk og i samfundet igennem flere år har været sti-gende (sundhedshuse, sundhedspakker mv.), dels at de studerende bliver undervist i folkesundhed, herunder også primær forebyg-gelse og dels at flere sygeplejersker ansættes i stillinger der relaterer til folkesundhedsundersøgelserne.

I efteråret 2012 udførtes en pilotundersøgelse (spørgeskema) i forlængelse af ovenstående.

Vi har udarbejdet et spørgeskema, hvor der stilles spørgsmål til valg af metode og de studerendes refleksioner over eksternt samar-bejde i forbindelse med udarbejdelsen af bachelor projektet. Svarprocenten var på 86% (26/30), de studerende har svaret individu-elt og ikke i grupper, i alt er der 11 grupper. Følgende tendenser ses fra spørgeskemaanalysen

1. Pilotprojektet viser, at det kliniske uddannelsessted, samt studiegruppen oftest er inspirationskilde ved valg af emne til ba-chelorprojektet, derimod er teoretisk undervisning sjældent inspirationskilde.
2. Alle 11 projekter anvender kvalitativ metode, ingen anvender kvantitativ metode
3. Udgangspunktet for valg af metode er primært problemstillingen i kombination med ønsket om at anvende kvalitative meto-der, i kun 1/11 projekter var udgangspunktet ønsket om at arbejde kvalitativt.
4. 9/11 har et samarbejde med klinikken i forhold til at erhverve informanter, intet videre samarbejde.
5. 19/26 informanter mener, det er vigtigt eller meget vigtigt at samarbejde med klinikken i forbindelse med bachelorprojektet, 7/26 mener det er mindre vigtigt eller ikke vigtigt at samarbejde med klinikken i forbindelse med bachelorprojektet
6. 20/26 informanter mener, det er vigtigt at bachelorprojektets resultater kan anvendes i praksis, 6/26 informanter mener det er mindre vigtigt at resultaterne kan anvendes i praksis.
7. 11/26 informanter har ”ønsket om at blive færdig” som mål for projektet 8/26 har ”fordybelse i et område” som mål for pro-jektet, 1/25 har ønsket om at arbejde indenfor området som mål for projektet (7/26 har ikke angivet en prioriteret rækkeføl-ge af mål for projektet)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato03/01/1121/12/12

Emneord

  • uddannelse
  • sygepleje
  • bachelorprojekter
  • metoder
  • metodevalg
  • sygeplejerskeuddannelsen