Øje for det Oversete

Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet finder sted på medicinsk afdeling. Afdelingen har speciale i patienter med apoplexia cerebri, men har også terminale patienter og patienter med misbrugsproblemer. Projektidéen udspringer af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Roskilde Universitet. Undersøgelsen viser, at ca. 35 % af plejepersonalet ikke oplever faglig udvikling i deres daglige kliniske praksis. De ledende sygeplejersker oplever imidlertid, at der er udvikling i plejepersonalets daglige praksis. Denne divergens gav anledning til et samarbejde mellem uddannelsesansvarlig sygeplejerske, ledere, forsker og lektor i et aktionsforskningsprojekt.
Problemstillingen lyder:

1. Kommer faglig udvikling til udtryk i plejepersonalets handlinger i klinisk sygeplejepraksis og i bekræftende fald, hvordan – og hvilken betydning har det for patientplejen? (Undersøges ved feltobservation)
2. Hvordan opfatter plejepersonalet faglig og personlig udvikling i den kliniske sygeplejepraksis, og hvilken betydning kan denne opfattelse have for patientplejen? (Undersøges ved ad hoc interviews og fokusgruppeinterview)
3. Hvad skal der til, for at plejepersonalet oplever udvikling i den daglige praksis? (Undersøges ved fokusgruppeinterview og deltagelse i udviklingsværksted)

Projektet er kvalitativt. Der gøres brug af tre forskellige metoder til indsamling af empiri hos deltagerne; feltobservationer, ad hoc interviews og fokusgruppeinterview. Empirien analyseres og fortolkes vha. Riceurs´ analyseniveauer, hvor det tredje niveau (de fortolkede temaer) er baggrunden for afvikling af et udviklingsværksted for hele afdelingens personale.

Afrapportering nov. 2012:
Der er indhentet empiri i forhold til det første spørgsmål i problemstillingen:Kommer faglig udvikling til udtryk i plejepersonalets handlinger i klinisk sygeplejepraksis og i bekræftende fald, hvordan – og hvilken betydning har det for patientplejen?
Der er foretaget feltobservationer i afdelingen af 15 social- og sundhedsassistenter og ni sygeplejersker.
Der er indhentet empiri i forhold til anden spørgsmål i problemstillingen:Hvordan opfatter plejepersonalet faglig og personlig udvikling i den kliniske sygeplejepraksis, og hvilken betydning kan denne opfattelse have for patientplejen?
Der er foretaget ti interviews af social- og sundhedsassistenterog fem interviews af sygeplejersker.
De foreløbige fund kan udtrykkes i seks temaer: Sygeplejerskens kerneydelser og et ydre overblik, social- og sundhedsassistentens kerneydelser og et indre overblik, stuegang, myndighed, bestemte patientgruppers problemer/behov, de fyske rammer. Den empiri, som lægger til grund for temaerne viser, at der er tale om både mønstereksempler på god pleje og omsorg, men også problemstillnger, som personalet/studerende kan videreudvikle den kliniske praksis ud fra.
Den næste del af undersøgelsen vil være en besvarelse af det andet og tredje spørgsmål i problemstillingen:
Hvordan opfatter plejepersonalet faglig og personlig udvikling i den kliniske sygeplejepraksis, og hvilken betydning kan denne opfattelse have for patientplejen?
Og:
Hvad skal der til, for at plejepersonalet oplever udvikling i den daglige praksis?

Fokusgruppeinterview, som bygger på Kvale og Brinkmanns opfattelse heraf, er foretaget i januar, 2013 med deltagelse af fire social- og sundhedsassistenter og to sygeplejersker. Der blev udarbejdet informationsmateriale til afdelingens personale herom. Der blev udarbejdet en interviewguide til fokusgruppeinterviewet, hvor de de seks temaer med citater fra feltnoter og de individuelle interviews lå til grund for interviewernes spørgsmål. De seks temaer drøftes relateret til faglig og personlig udvikling i forhold til samfund, sundhedsvæsen, ledelse, kollegaer og egen fagperson.
Afrapportering forår 2013:
Fokusgruppeinterviewet er genenmlyttet og transskriberet. Det transskriberede fokusgruppeinterview er fortolket ved hjælp af Riceurs tre analyseniveauer. På det første niveau har forskerne gennemført en naiv gennemlæsning af teksten - først individuelt og dernæst sammen for at finde helheder i teksten.Hvad bliver der talt om i fokusgruppeinterviewet? Informanterne taler om deres daglige arbejde i afdelingen - og det der bliver italesat er effektivitet, knappe ressourcer og krav udefra. Der tales om screeninger, dokumentation og kontrol, om travlhed og stress, problemer med pcére, stuegang og samarbejde, om at snakke med hinanden, føre samtaler eller at argumentere, om at være et lille sygehus, faglige kompetencer vedr. pleje og omsorg, patienter og udvikling. De helheder, som her er tolket på niveau 1 i analysen er i projektet underbygget med citater fra fokusgruppeinterviewet. På det andet niveau er der gennemført en fortolkning, hvor teksten, som indeholder en række begivenheder og hændelser, er omskabt til en konfiguration, som den første distance til den umiddelbare forståelse af teksten. Metodisk er der tale om en operationalisering af teksten til temaer. De fremkommmer seks temaer; dilemmaer,tid, faglighed, magt & myndighed, kommunikation og udvikling, er på mimesis tre niveau fortolket og forklaret med teori gennem en stadig større diatancering til den oprindelige tekst. På trods af distancen til den oprindelig tekst er der i mimesis tre cirkularitet og sammenhæng til den oprindelige tekst, idet der er hentet citater fra empirien, indsamlet i en trangulering. På mimesis tre er der dermed tale om en refiguration forstået som forklaringens ditance sammenholdt med fortolkningen nærvær. Gennem den trefoldige mimesis er der mulighed for ny erkendelse hos personalet og hos læseren, som udgangspunkt for forandring og frigørelse.Netop med henblik på forandring og frigørelse er der afholdt et udviklingsværksted for afdelingens personale, hvor teamet var tid. Temaet tid blev valgt, da det går på tværs af de øvrige fem temaer og tid blev omtalt 80 gange i fokusgruppeinterviewetfinder, som fandt sted i efterår 2013. Værkstedet blev afholdt 2 gange a 2,5 timer den samme dag, så hele personalet havde mulighed for at deltage. Den første gruppe bestod af to sygeplejersker og tre social- og sundhedsassistenter. Den anden gruppe bestod af fire sygeplejersker og tre social- og sundhedsassistenter. Afdelingssygeplejerske og udviklingssygeplejerske var tilhørere på begge værksteder. Værkstedet var planlagt med oplæg om fund fra fokusgruppeinterview og begrundelse for at arbejde med tid på værkstedet. Oplæg om forskellige opfattelser af tid: Den lineære, den cirkulære og "tidsøjeblikke" med en speciel betydning - der blev givet eksempler på forskellige opfattelser af tid ud fra fokusgruppeinterviewet. Derefter arbejdede personalet i grupper med spørgsmål relateret til tid. Spørgsmålene hed: Hvilke funktioner/handlinger opfatter I som tidsrøvere indenfor de forskellige opfattelser af tid? Hvilke tiltag vil I foreslå, der kan reducere tidsrøvere på de udvalgte funktioner? Hvad vil reduktion af tidsrøvere kunne betyde for opfattelsen af tid i den daglige kliniske praksis? og Hvad vil denne tid kunne betyde for den faglige udvikling i afdelingen? Gruppearbejdet blev fremlagt vha. gule PostItog og diskuteret i plenum. Forskerne foretog en affinitetsanalyse af empirien fra udvikingsværkstedet. Analysens svar på tidsrøvere var: Afbrydelser, mangel på teknisk udstyr, dokumentation/screening, utilstrækkelighed, manglende overblik, tidskrævende patienter og pårørende, logistik, tværfagligt samarbejde, samarbejde med læger - ventetid og kontrol.De ni temaer fremkommet i affinitetsanalysen er i projektet underbygget med personalets udsagn fra de gule PostIt.De ni temaer er i juni 2013 sendt til afdelingssygeplejersk udviklingssygeplejerske med henblik, at personelet arbejder videre med de pågældende temaer, som led i den faglige udvikling i afdelingen. Personelets evaluering af deltagelse i projektet evalueres ved en dialgbaseret evaluering i foråret 2014, med henblik på hvordan det går med implementeringen af nye tiltag i afdelingen på baggrund af de temaer, som fremkom på udviklingsværkstedet d. 29. april 2013. Projektet er evalueret med en spørgeskemaundersøgelse i juni, 2013, hvor hensigten var at få personalets vurdering af, at have deltaget i projektet.14 ud af 22 mulige responderede, hvoraf to svarede blankt.Samlet viser resultatet, at der er stor spredning i personalets tilfredshed med projektet.Nogle mener, at deltagelsen ikke har haft betydning for den faglige udvikling i afdelingen, mens andre mener, at delatgelsen har haft stor betydning.Projektet evalueres ligeledes med en dialogbaseret evaluering i foråret 2014 med henblik på, hvordan det går med implementering af tiltag besluttet på udviklingsværkstedet.
Projektbeskrivelsen med relevante bilag kan rekvireres ved henvendelse til gin@ucn.dk























StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato11/01/1131/12/13