Afsted og på vej? Om unges overgange i hverdagsliv og uddannelse

Baggrund
I ungdomsforskningen beskrives ungdommen ofte som en overgangsfase mellem barndommen og voksenalderen, og som en fase, der er præget af store livsforandringer. I den senmoderne tidsalder fremstår denne fase mere differentieret og åben, end det var tilfældet for tidligere generationer. Ungdomsforskere beskriver ofte perioden som en tid uden en fast defineret begyndelse eller afslutning. Ungdommen byder på mange muligheder, og således også mange overgange, som indebærer risici i forhold til identitet, tilhør og fællesskaber.
Ungdomsforskningen peger på at ungdommen af mange unge opleves som en meget kompleks livsperiode, hvor krav om at skabe mening og foretage vigtige valg skærpes, idet senmoderne livsbetingelser betyder at samfundet er aftraditionaliseret og således kendetegnet af individualisering. Særligt overgange imellem grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er centrale transitioner, som unge forventes at tage stilling til, ligesom det at flytte hjemmefra for mange kan betyde store omvæltninger i hverdagslivet.
Sådanne transitioner kan både medføre usikkerhed, tvivl og risiko, men selvfølgelig også muligheder, følelser af frihed og positive forventninger til fremtiden. Forskning dokumenterer at unge allerede i 8. klasse føler et stort pres i forhold til at skulle vælge retning efter grundskolen. I samme forbindelse oplever mange at de har svært ved at få den nødvendige støtte og hjælp til de store beslutninger.

Metodik:
Projektets metodiske grundlag er et kvalitativt longitudinelt interviewstudie med deltagelse af 10 unge informanter, der interviewes én gang om året i løbet af fem år. De unge rekrutteres fra 2-3 forskellige skoler i Århus-området, og der skabes kontakt til informanterne via gatekeepere i form af pædagoger der arbejder i klubberne, der er tilknyttet skolerne. Kontakten til de unge informanter indledes når de går i 9. klasse og således er ca. 15 år. Studiet vil på den måde foregå mens de unge er imellem 15-20 år. Denne periode er central for afgørende valg i ungdomslivet i forhold til skole, uddannelse, hverdags- og fritidsliv.
At projektet er 5-årigt, og således giver mulighed for at interviewe én gang om året, giver god mulighed for at indsamle fortællinger og historier fra informanterne, som ikke er grundlagt i specifikke spørgsmål, men blot er optaget af dialoger om de unges livssituation, sådan som den tager sig ud i de unges oplevelse på tidspunktet for interviewtidspunktet. At interviewene falder én gang om året, vil give mulighed for at få indblik i de skift og overgange, den unge har gennemgået siden sidste interview. På den måde kan metoden sikre indsamling af viden, der faktisk retter sig mod forskningsspørgsmålet og interessen for overgange og transitioner.
Interviewmetoden, der anvendes i studiet, er The Indirect Approach, udviklet af de to norske forskere Geir Moshuss & Ketil Eide. The Indirect Approach er en interviewteknik, der baserer sig på gensidig dialog fremfor informantens svar på interviewerens på forhånd planlagte spørgsmål.

Forskningsspørgsmål
Hvordan oplever unge de centrale overgange i hverdags- og uddannelseslivet, og hvilken betydning har transitionerne for deres forventninger til fremtiden?

Forventede resultater
Projektet giver indsigt i unges oplevelser af centrale overgange i hverdags- og uddannelseslivet. Resultater sammenholdes med internationale resultater fra lignende projekter under Global Hope projektparaplyen