Aktivitets deltagelse og livskvalitet for personer med fremskreden kræft i eget hjem

Baggrund: Antallet af personer som lever med fremskreden kræft er stigende på verdensplan og grundet bedre behandlingsmuligheder er det nu muligt at leve i længere tid med en fremskreden kræftsygdom. At leve med fremskreden kræft kan have en afgørende indvirkning på fysiske, psykiske og eksistentielle aspekter af livet, som indvirker på personens evne til at deltage i nødvendige og meningsfulde aktiviteter, hvilket kan påvirke personens mulighed for at deltage i hverdagslivet og medføre forringet livskvalitet.
Dette PhD projekt er en del af et større ergoterapeutisk forskningsprojekt: ’Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem’, som benyttede en bred vifte af forskningsmetoder til at beskrive og udforske aktivitets behov og subjektive erfaringer.
Formål: Det overordnede formål med PhD projektet er at opnå en øget forståelse af aktivitetsdeltagelse og oplevelse af livskvalitet for personer som lever i eget hjem med en fremskreden kræftsygdom.
Forskningsdesign: Projektet har et deskriptivt og explorativt design der anvender forskellige kvalitative metoder og som består af tre studier med tilhørende delmål:
Studie I: Målet var at beskrive og udforske hvordan personer med en fremskreden kræftsygdom klarer aktiviteter i deres hverdagsliv.
Studie II: Målet var at udforske hvad livskvalitet betyder for personer med fremskreden kræft.
Studie III: Målet var at opnå en dybere forståelse af oplevelsen af livskvalitet for personer med fremskreden kræft, ved at trække på empirisk og teoretisk viden om begrebet ’belonging’.

Resultater:
Studie I: Resultaterne peger på at personer med fremskreden kræft oplever aktivitetsproblemer. Deltagerne udviklede strategier for at kompensere for aktivitetsproblemer, men nogle af disse strategier viste sig at være kontraproduktive, da de tog tid og energi fra mere personlige og meningsfulde aktiviteter, hvilket indvirkede på deltagernes livskvalitet.

Studie II: Resultaterne peger på at personer med fremskreden kræft, oplever livskvalitet som forbundet med kontinuitet i hverdagen, mens de fortløbende må foretage tilpasninger i relation til de forandringer og tab de oplever i hverdagen. Resultaterne pegede endvidere på at tilhørsforhold til andre indvirker på oplevelsen af livskvalitet.

Studie III: Resultaterne peger på at muligheden for at fastholde tilhørsforhold og at bidrage til andres liv var relateret til oplevelse af livskvalitet, og at fastholdelse af livskvalitet kan være en udfordrende og kompleks proces når livet nærmer sig sin afslutning. Resultaterne understøtter nuværende teoretisk viden om ’belonging’ indenfor aktivitetsvidenskabelig og bidrager med viden om at genstande kan fungere som middel til at opnå tilhørsforhold.