Projektdetaljer
Beskrivelse
Resumé
I dette projekt med titlen Anerkendende læringsrelationer, læringskultur og klasseledelse på erhvervsskoler har ledere og lærere fra ZBC, CELF og Roskilde Tekniske Skole sammen med 2 konsulenter fra NCE − Professionshøjskolen Metropol undersøgt følgende:
Hvordan kan lærerne og eleverne sammen skabe et positivt og anerkendende læringsmiljø?
Undervejs i processen blev der udviklet guidelines (se bilag 1) som hjælp til at oversætte de teoretiske begreber for klasseledelse, inklusion, relationsdannelse og forskningsresultater til konkrete eksempler på praksis i undervisningen og planlægning heraf. Lærerne har udarbejdet eksempler og eksperimenteret i praksis. Dette er beskrevet i nogle lærereksempler (se bilag 2), samt i en pjece med links til hjemmesiden EUDtube anskueliggjort med små videoklip, som viser lærernes refleksioner over praksis og dokumenterer konkrete eksempler fra undervisningssituationer.
Konkret har lærerne valgt at arbejde med emnerne: Inddragelse af nye deltagere i klasserummet, elevinvolvering, tydelighed i forbindelse med mål, fag og sociale processer, elev-elev-evaluering, at se og iscenesætte sociale processer i klassen, lærerens tænkning om klassens ressourcer samt lærerens ansvar for klasseledelse. Alle emner er uddybende beskrevet i rapporten med citater fra lærerne.
Rapporten slutter med ledernes overvejelser om udfordringer og implementering på skolerne i forhold til projektets temaer. Lederne peger på følgende forhold som afgørende i forhold til eleverne:
• Vigtigt at forstå, at klasseledelse også handler om læringsprocesser, og at klasseledelse ikke kan tænkes uden at tage det anerkendende element med: ”Ledelse” i øjenhøjde. Vi skal arbejde med elevernes ressourcer.
• Man kan lede klassen uden at være dominerende og stå ved tavlen.
• Det er vigtigt at udvikle og styrke det daglige samarbejde mellem lærere og elever.
• Eleverne skal inddrages og få succesoplevelser. De skal lære, at de også får noget værdifuldt af hinanden.
Og i forhold til skoleudvikling og kompetenceudvikling peger lederne på praksisfællesskaber og teamsamarbejde mellem lærerne som den måde, de vil arbejde videre med projektets erfaringer på.
Lederne peger endvidere på vigtigheden af, at forsøgs-og udviklingsarbejde helst skal lægge sig i forlængelse af de strategier, som skolerne i forvejen arbejder ud fra. På den måde har projekterne størst chance for forankring og fortsat udvikling.
I dette projekt med titlen Anerkendende læringsrelationer, læringskultur og klasseledelse på erhvervsskoler har ledere og lærere fra ZBC, CELF og Roskilde Tekniske Skole sammen med 2 konsulenter fra NCE − Professionshøjskolen Metropol undersøgt følgende:
Hvordan kan lærerne og eleverne sammen skabe et positivt og anerkendende læringsmiljø?
Undervejs i processen blev der udviklet guidelines (se bilag 1) som hjælp til at oversætte de teoretiske begreber for klasseledelse, inklusion, relationsdannelse og forskningsresultater til konkrete eksempler på praksis i undervisningen og planlægning heraf. Lærerne har udarbejdet eksempler og eksperimenteret i praksis. Dette er beskrevet i nogle lærereksempler (se bilag 2), samt i en pjece med links til hjemmesiden EUDtube anskueliggjort med små videoklip, som viser lærernes refleksioner over praksis og dokumenterer konkrete eksempler fra undervisningssituationer.
Konkret har lærerne valgt at arbejde med emnerne: Inddragelse af nye deltagere i klasserummet, elevinvolvering, tydelighed i forbindelse med mål, fag og sociale processer, elev-elev-evaluering, at se og iscenesætte sociale processer i klassen, lærerens tænkning om klassens ressourcer samt lærerens ansvar for klasseledelse. Alle emner er uddybende beskrevet i rapporten med citater fra lærerne.
Rapporten slutter med ledernes overvejelser om udfordringer og implementering på skolerne i forhold til projektets temaer. Lederne peger på følgende forhold som afgørende i forhold til eleverne:
• Vigtigt at forstå, at klasseledelse også handler om læringsprocesser, og at klasseledelse ikke kan tænkes uden at tage det anerkendende element med: ”Ledelse” i øjenhøjde. Vi skal arbejde med elevernes ressourcer.
• Man kan lede klassen uden at være dominerende og stå ved tavlen.
• Det er vigtigt at udvikle og styrke det daglige samarbejde mellem lærere og elever.
• Eleverne skal inddrages og få succesoplevelser. De skal lære, at de også får noget værdifuldt af hinanden.
Og i forhold til skoleudvikling og kompetenceudvikling peger lederne på praksisfællesskaber og teamsamarbejde mellem lærerne som den måde, de vil arbejde videre med projektets erfaringer på.
Lederne peger endvidere på vigtigheden af, at forsøgs-og udviklingsarbejde helst skal lægge sig i forlængelse af de strategier, som skolerne i forvejen arbejder ud fra. På den måde har projekterne størst chance for forankring og fortsat udvikling.
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/01/12 → 31/12/12 |