At udnytte uudnyttede potentialer i det omgivende miljø som indsats til børn i udsatte positioner

Introduktion
Effekten af pædagogisk intervention i daginstitutionsregi rettet mod børn i udsatte positio-ner er i Danmark nærmest ukendt. Danske børn placeres efter geografisk princip i daginstitution medførende en overrepræsentation af svagtstillede børn og en sam-fundsmæssig skæv fordeling af ressourcerne. Internationalt ses, at kvalificeret tidlig indsats til truede børn har positiv effekt på problemreduktion og forøget kompetence. Førskoleperioden indikerer, hvor godt børn klarer sig i overgangen til skolen, som igen påvirker skolegangens forløb.
I denne ansøgning beskrives et generativt studie, hvis mål er at generere viden om, hvordan truede børns integration i daginstitutionen understøttes. Projektet har to spor: 1) At implementere metode til opsporing af børn i emotionelt og socialt udsatte posi-tioner samt at implementere en tværprofessionel og -sektoriel indsats. Fokus er at udnytte uudnyttede potentialer i relationen mellem pædagog, socialrådgiver og forældre 2) At måle effekten af indsatsen ved barnets overgang til skole. Effekten måles på børnenes emotionelle og sociale styrker og svagheder. Hypotesen bag er, at interventionen vil gøre overgangen til skolen lettere i form af færre sociale og emotionelle problemer for de udvalgte børn.

International & national forskning
Internationalt findes amerikanske og engelske effektundersøgelser af Early Childhood De-velopment Programmes og studier i overgang til skole. Typiske studier i effekt er anlagt på randomiserede og longitudinelle design.
Børn, der modtager en tidlig og veltilrettelagt pædagogisk intervention i daginstitutioner af høj kvalitet (veluddannet personale, god normering og systematisk curricu-lum) og indsats i familien, klarer sig signifikant bedre end en kontrolgruppe i relation til 1) cognitive outcomes 2) health outcomes 3) family outcomes og 4) social outcomes - også set i et longitudinelt perspektiv i relation til uddannelse og job.
Børn med lav socioøkonomisk profil har størst udbytte af intervention . Mindre forskelle i effekt i barndommen bliver til større forskelle senere i livet. Intervention er mest effektfuld, hvis den gennemføres så tidligt som muligt. Der ses signifikant effekt af, at indsatserne udføres på baggrund af en grundig identifikation af problemerne. Dog ses ikke effekt af en særlig intervention.

I overgangen til skolen ses, at succesfuld skoletilpasning og overgang hænger sammen med barnets akademiske, sociale, emotionelle, adfærdsmæssige og kognitive kompetencer både før og efter skolestart, familiefaktorer samt kvalitetsdaginstitution. Overgangen til skole er retningsgivende for barnets skolegang. Barnets adfærd i børnehaven har indflydelse på den type af relationer, barnet får i skolen.

Nationalt er der ikke en omfattende forskningstradition for effektmåling af indsats rettet mod børn i udsatte positioner hverken i dagtilbud eller som resultat af et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
Danske undersøgelser tilvejebringer viden om positiv signifikant effekt af tilrettelagt pædagogisk intervention i daginstitutionsregi. Særegent for den nationale kontekst ses organisatoriske og tværsektorielle barrierer i relation til tidlig indsats til børn i udsatte positioner.

Projektets teoretiske basering
Projektet placeres indenfor Community- og institutionspsykologien, idet der anlægges et økologisk perspektiv med indsatser, der udnytter uudnyttede potentialer i barnets omgivelser. Projektet bidrager med viden om effekten af intervention i en skandinavisk velfærdssammenhæng. Dagtilbuddets og socialforvaltningens interaktion med hin-anden og barnets forældre er særegen skandinavisk.
Inspireret af Kelly et al. anvendes begreberne sociale strukturer og processer. Strukturer er rammen om barnets sociale interaktion. Processer beskriver barnets relationer med andre. Det er handling, som bringer nye strukturer og forandringer med sig. Projektets fokus er indsatser, der fremmer nye sociale strukturer (rammer), som forbinder barnet bedre med systemet – altså daginstitutionen – og som fremmer processer – relationer mellem barn, forældre, andre børn og pædagoger – der giver barnet mulighed for bedre integration i daginstitution og dermed også bedre muligheder i en forestående overgang til skole.
Børn i udsatte positioner illustrerer, at det er positionen i omgivelserne frem for barnet, interventionen rettes imod. Fokus er på barnets position socialt og emotionelt som værende udsat i relation til den resterende børnegruppe og barnets trivsel generelt. Det er tale om børn i en grænsezone mellem normal og afvigende adfærd.

Det samlede datagrundlag
Target Group:
1) 50 børn i udsatte positioner emotionelt og socialt
2) 2 SDQ målinger fra forældre og hhv. pædagoger og lærere (målt når børnene er identificeret samt efter overgangen til skole)
3) Op til 300 observationer af børn foretaget af pædagogisk personale
4) Observation af de 50 udvalgte børn løbende i interventionsperioden (forventes udført i sam-arbejde med specialestuderende v/Psykologisk Institut under supervision af undertegnede)

Sammenligningsgruppe:
5) 50 børn
6) 2 SDQ målinger fra forældre og hhv. pædagoger og lærere (målt når de er identificeret samt efter overgangen til skole)

Udvælgelse
Den kvantitative del er effektmål af børnenes emotionelle og sociale styrker og vanskelig-heder før og efter interventionen. Der opsættes et estimat med baggrund i pilotprojekt .
250-300 børn observeres og identificeres af pædagogisk personale ud fra en på forhånd afprøvet metode. 60-70 af disse børn estimeres som børn i en udsat position socialt og emotionelt, hvoraf der påregnes en margin på ca. 10-15 børn med forventet gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Disse frasorteres.
Omkring 50 børn fungerer i interventionsgruppen som datagrundlag til måling af effekt. Ligeledes ses 50 børn i sammenligningsgruppen.
Børnenes styrker og svagheder måles via et standardiseret redskab, The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). SDQ kan bl.a. anvendes som effekt-målingsinstrument. Det findes i en oversat og standardiseret udgave til danske forhold.

Sammenligningsgruppe
Sammenligningsgruppen identificeres via den gængse pædagogiske praksis. Gruppen findes i en anden kommune for at udelukke effekt af interventionen.

Metode
Aktionsforskning med vægt på participation vælges som overordnet metodiske ramme for projektets interventionsdel.
I participativ research er forsker og praktiker samarbejdspartnere. Målet er at generere viden om, hvordan man kan forstå innovative indsatser med den eksplicitte intention at forbedre implementeringen af den givne indsats. Pædagogers, socialrådgiveres og den kumulerede organisations læring er fokus for interventionen.
I intervention nr.1 anvendes organisationens potentialer i en participatorisk proces til at skabe nye indsatser. Disse skabes i dialogbaserede workshops, hvor praktikerne diskuterer tidlig indsats og tværprofessionelt samarbejde i en proces struktureret omkring 3 niveauer; a) samarbejde og indsats mellem pædagog og forældre b) samarbejde og indsats mellem pædagog, forældre og socialrådgiver og c) organisationsudvikling på tværs af pædagogens og socialrådgiverens organisationer. På baggrund af dialogerne gennemfø-res fokusgruppeinterviews for at opsamle resultaterne.
Praktikerne skal i fællesskab udvikle arbejdsgange for samarbejde og konkrete tidlige indsatser. De skal udvikle målrettede interventioner til de truede børn – med afsæt i de problemer, børnene udviser og med et særligt blik på inddragelse af forældrenes ressourcer. Fra pilotundersøgelsen ses bl.a. at pædagoger og socialrådgivere peger på, at socialrådgiverens familierådgivningskompetencer skal ud i institutionen inden barnets trivsel er sådan, at en underretning er påkrævet . Ved at bruge de faglige kompetencer på en anden måde er målet at yde en veltilrettelagt støtte til barnets udvikling.
I intervention nr. 1 ses også undervisning i metode til iagttagelse. Herefter iværksættes observationsperioden for at identificere de ca.50 børn til Target Group.

Intervention nr. 2 er udførelsen af de målrettede indsatser pædagogisk som socialfagligt.
På baggrund af behandlingen af fokusgruppeinterviews fra intervention nr. 1 præsenteres praksis for nye arbejdsgange og indsatser i relation til a) samarbejde og ind-sats mellem pædagog og forældre b) samarbejde og indsats mellem pædagog, forældre og socialrådgiver og c) organisationsudvikling af samarbejdet på tværs af organisationerne.
Herefter igangsættes yderligere workshops mellem medarbejdere internt i daginstitutioner og forvaltning, samt på tværs af medarbejdergrupper og ledelsesgrupper, således at de nye arbejdsgange kan iværksættes. Interventionen planlægges og udføres således både som en monofaglig, tværfaglig og organisatorisk intervention. Herefter iværksættes interventionsperioden.
Den tidlige indsats vil variere efter barnets problemer. Både intervention 1 & 2 handler om at eksplicitere den tidlige indsats med den hensigt at udnytte de potentialer, organisationen har. Den tidlige indsats kan f.eks. bestå i 1) udvidet forældresamarbejde i form af flere forældresamtaler, rådgivning og udvikling af fælles strategi 2) tværprofessionelle møder med socialrådgiveren (familierådgivning eller henvisning til kommunens gratis tilbud) 3)en særlig pædagogisk indsats i daginstitutionen og hjemmet (f.eks. hvor forældre og børnehave samarbejder om at skabe rammer for, at et barn uden stabile relationer til andre børn kan etablere dette til et eller flere børn - både hjemme og i børnehaven - med henblik på bedre integration i børnegruppen).
Fokusgruppe interviews foretages i interventionsperioden for at registrere indhold i den planlagte intervention. Herudover ses observationer af børnene under vejs med henblik på at beskrive de mekanismer, som er tilstede ved netop dette barns udsathed.