Børn og unges læsning 2021

I Børn og unges læsning 2021 præsenterer vi resultaterne fra en repræsentativ undersøgelse med i alt 8.542 elever fra 5.-8. klasse, der tegner et billede af, hvordan deres læselyst og læse- og medievaner er under udvikling. Vi har spurgt til både læse- og medievaner i samme spørgeskema. Det betyder, at eleverne ikke blot er blevet spurgt om deres læsevaner, men også om deres brug af spil, streamingtjenester, TV, sociale og digitale medier. Det giver os en unik mulighed for at undersøge sammenhænge mellem børn og unges læsning og brug af medier, og udviklingen af læselyst og læse- og medievaner over tid ved at sammenligne med andre beslægtede undersøgelser.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen har vi fulgt op med kvalitative interviews af elever fra 8. klasse, der var henholdsvis højt og lavt motiverede for at læse. Det giver os et dybere indblik i, hvordan de ændrede rammer med nye formater (e- og lydbøger), nye teksttyper, nye sociale medier og lettere adgang til skiftende indhold påvirker de unge i en hverdag, hvor deres tid og opmærksomhed er en knap ressource.

Børn og unges læsning 2021 rummer både kvantitative og kvalitative resultater, som vi præsenterer i de følgende fire kapitler. Hvert kapitel indledes med en sammenfatning af resultater, mens vi her formulerer de ti overordnede resultater, der sammenfatter de væsentligste tendenser i børn og unges læse- og medievaner samt deres biblioteksbrug.

1. Børn og unges læselyst falder med alderen
64 % af eleverne i 5. klasse nyder at læse, men læselysten falder gradvist for hvert klassetrin indtil 8. klasse, hvor det gælder for 49 % af eleverne. Det er især lysten til at læse for sjov i fritiden, der er lavere i de ældre klasser, mens lysten til at læse for at lære noget er stabil på tværs af klassetrin. Formålet med at læse i fritiden ændrer sig med alderen og skifter ved overgangen fra 7. til 8. klassetrin, idet flere læser for sjov i 5.-7. klasse, mens flere læser for at lære noget i 8. klasse.

2. Børn og unges fritidslæsning er stabil
Børn og unge læser lige så ofte bøger i deres fritid i 2021, som de gjorde i 2017 ifølge Børns læsning 2017. I 5. klasse læser 54 % bøger i fritiden flere gange om ugen, mens det gælder 32 % i 8. klasse. De yngste læser altså oftere end de ældste, men på tværs af alder bruger de lige lang tid på at læse, når de læser, dvs. mindre end 30 minutter om dagen. Desuden er der fortsat flere piger end drenge, der læser i deres fritid, og undersøgelsen viser, at denne forskel eksisterer på alle klassetrin og vokser med alderen.

3. Børn og unges læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet
På alle klassetrin er der flere piger end drenge, der nyder at læse, og forskellen øges i overgangen fra mellemtrin til udskoling. I 5. klasse nyder henholdsvis 72 % af pigerne og 57 % af drengene at læse, mens det i 8. klasse er henholdsvis 60 % af pigerne og 38 % af drengene. Læselysten falder for både piger og drenge med alderen. Læselysten varierer også med både højtlæsning og samtaler om litteratur i hjemmet. At lytte til højtlæsning har en sammenhæng med læselyst på mellemtrinnet: For eksempel giver 75 % udtryk for, at de har læselyst i 5. klasse, når de ofte lytter til højtlæsning, imens 61 % har læselyst blandt dem, der sjældent får læst højt. Samtaler om litteratur i familien har en sammenhæng med læselyst på alle klassetrin.

4. Børn og unges brug af e- og lydbøger er vokset
Siden 2017 har der været en markant stigning i børn og unges brug af e- og lydbøger. Hvor 11 % af eleverne i 5. klasse i 2017 var hyppige, ugentlige læsere af e-bøger, så er andelen i 2021 vokset til 19 %. I 6. klasse er der en stigning fra 7 til 17 %, og i 7. klasse fra 5 til 17 %. For lydbøger er udviklingen tilsvarende markant med en stigning i andel af hyppige ugentlige lyttere fra 13 til 21 % i 5. klasse, 8 til 19 % i 6. klasse og fra 5 til 15 % i 7. klasse. Børn og unge foretrækker dog stadig papirbøger. Gruppen, der hyppigt læser papirbøger, er på hvert klassetrin mindst dobbelt så stor som andelen, der hyppigt læser e-bøger eller lytter til lydbøger. Lydbøgerne appellerer desuden mest til de elever, der læser papirbøger i et moderat omfang.

5. Børn og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling
Et flertal læser korte digitale tekster – særligt på sociale medier. 41 % af eleverne i 5.-8. klasse læser tekst på sociale medier næsten hver dag, mens det tilsvarende tal er 10 %, når vi spørger til historier og romaner. I 5. klasse er der 28 %, der dagligt læser tekster på sociale medier, mens det gælder 54 % i 8. klasse. Det peger på, at børn og unges læsevaner udvikler sig fra læsning af formater, der kræver lineær dybdelæsning, til læsning af digitale formater, der i højere grad lægger op til skimmelæsning og hurtig orientering. Betydningen af det digitale er også tydelig i forhold til børn og unges inspiration til læsning. Flest elever i 5.-8. klasse fremhæver film (47 %), internettet (46 %) og serier (40 %) som vigtige inspirationskilder, og både internettet og film er for flere blevet en central inspirationskilde siden 2017. Når vi spørger ind til, hvor de henter deres inspiration fra på nettet, så er sociale medier den største inspirationskilde til læsning.

6. Børn og unge foretrækker fortsat humor som genre
Humor er den mest populære genre på tværs af køn og alder. Samlet er det 52 %, der foretrækker humor i målgruppen, og populariteten er øget blandt elever på alle klassetrin siden 2017. Seriebøger (43 %) og fantasy/science fiction (43 %) scorer også samlet set højt, og særligt interessen for seriebøger er vokset i 5. og 6. klasse. Drenge adskiller sig ved i højere grad at foretrække humor end piger. Derimod er der flere piger end drenge, der foretrækker realistiske skildringer af børn og unges liv og gerne med kærlighed som omdrejningspunkt. Det gælder særligt i udskolingen.

7. Børn og unges brug af digitale medier er stigende
Fra 2017 til 2021 er der sket en betydelig stigning i børn og unges brug af digitale medier. Forbruget er især steget for digitale spil, men også for sociale medier og streamingtjenester. I 2021 bruger de fleste mindst en time om dagen på henholdsvis digitale spil (59 %), sociale medier (60 %) og streamingtjenester (71 %), og mange bruger flere timer. De ældre elever bruger oftere tid på sociale medier, mens de yngre årgange bruger mere tid på digitale spil. Det er særligt drengene, der bruger tid på digitale spil, mens pigerne bruger tid på de sociale medier.

8. Brug af sociale medier hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed
De børn, der i vores undersøgelse bruger meget tid på sociale medier, er mindre tilbøjelige til at læse i deres fritid. Af de elever i 5. klasse, som ikke bruger tid på sociale medier, er 59 % ugentlige læsere. Det tal er nede på 39 % hos de elever i 5. klasse, som bruger tre timer eller mere på sociale medier. En tilsvarende sammenhæng går igen i 6., 7. og 8. klasse. Brug af sociale medier hænger desuden sammen med en svagere evne til at være opmærksom. For eksempel er der 70 %, der evner at være opmærksomme blandt dem, der bruger lidt tid på sociale medier i 5. klasse, imens dette falder til 60 % blandt dem, der bruger meget tid. Vi kan ikke identificere en årsag-virknings-sammenhæng, men resultatet er iøjnefaldende, da vi ikke finder samme klare sammenhæng mellem brug af streaming eller digitale spil og evnen til at være opmærksom.

9. De ældste elever kommer fortsat ikke på skolebiblioteket
I 2021 er der færre elever, der låner bøger på skolebiblioteket end i 2017. Hvor 61 % af eleverne i 5. klasse lånte bøger flere gange om måneden i 2017, så er det i 2021 faldet til 53 %. I 6. klasse er det faldet fra 54 til 48 %, mens det er status quo i 7. klasse. 72 % af eleverne i 8. klasse låner bøger på skolens bibliotek mindre end to gange om året. 30-39 % af eleverne kommer udelukkende på skolebiblioteket, fordi deres lærer siger de skal. Store grupper af elever er ikke i kontakt med PLC-medarbejderen, når de er på skolebiblioteket. 50 % af eleverne i 5. klasse enige i, at de aldrig snakker med PLC-medarbejderen, og det på trods af at 91 % af dem oplever, at PLC-medarbejderen er venlig. I 8. klasse stiger andelen af elever, der ikke er i kontakt med PLC-medarbejderen, til 61 %.

10. Halvdelen af eleverne kommer aldrig på folkebiblioteket, men de fleste kender eReolen GO!
Hver 6. elev besøger folkebiblioteket jævnligt (mindst flere gange om måneden). Til gengæld falder antallet af besøg med alderen, og ca. halvdelen af alle elever i undersøgelsen kommer der aldrig. På 5. klassetrin er antallet af elever, der låner bøger på folkebiblioteket mindst månedligt, faldet fra 32 % i 2017 til 26 % i 2021, mens det er uændret i 6. og 7. klasse. Siden 2017 er der kommet flere, der synes, bibliotekaren er venlig, og at man kan spørge bibliotekaren om alting, også selvom flertallet fortsat ikke er i dialog med bibliotekaren, når de er på biblioteket. 69 % kender til bibliotekernes digitale tjeneste for børn: eReolen GO!, mens det er 25 % af eleverne i 5. og 6. klasse, som besøger den mindst flere gange månedligt.