Betydningen af studentercentrerede læringsforløb for studerendes deltagelse, læringsbaner og professionelle udvikling

Studentercentreret læring er blevet et nyt buzz-word inden for de videregående uddannelser.

Begrebet forbindes dog ofte med pædagogiske bevægelser og strømninger, som på ingen måde er nye. Studenteroprørerne i 1960’erne, kritisk-frigørende pædagogik, opgøret med den sorte skole og tankpasserpædagogik baseres på en grundtanke om, at de studerende ikke er eller bør være passive modtagere af undervisning.

En konstruktivistisk tilgang til pædagogik og læring er blevet mere og mere udbredt, og har flyttet fokus fra undervisning til læring, fra indhold til læreprocesser og fra underviseren til de studerende som aktive og selvforvaltende. Den studentercentrede tilgang er i dag dog ikke kun et anliggende for pædagogiske forskere eller udøvende undervisere, men er også blevet et styrings- og evalueringsinstrument generelt og på de videregående uddannelser i særdeleshed, hvor den studentercentrerede tilgang i dag indgår som en del af kvalitetsvurderinger (Krahenbuhl, 2016). Dette gælder også i Danmark, hvor det i dag er et krav fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, at de videregående uddannelser dokumenterer praktisering af studentercentreret læring (Danmarks akkrediteringsinstitution, 2017). Det kan betragtes som en succeshistorie, at studentercentreret læring udgør de gængse pædagogiske principper i uddannelsessystemet lige fra grundskole til videregående uddannelser. Men omvendt kan det være uklart, hvad rationalet er, og hvad begrebet henviser til.

Studentercentreret læring refererer i dag til så vidt forskellige definitioner og metoder (Din & Wheatley, 2007), at det kan være svært at skelne, hvad der kendetegner studentercentreret læring fra ikke studentercentreret læring – og dermed også skidt fra kanel. Alene navnet er omdiskuteret florerer i forskningslitteraturen sammen med elevcentreret tilgang, studentercentreret undervisning, studentercentreret instruktion, osv.

Formål og hensigter med studentercentreret læring kan være uigennemsigtige, og det gælder derfor også, at resultaterne af studentercentreret læring er mangetydige. Hvor nogle studier peger på, at studentercentreret læring øger de studerendes interesse, deltagelse og selvtillid, viser andre, at mere underviser-aktive læringsaktiviteter i højere grad øger den faglige læring (Din & Wheatley, 2007). Endvidere peger dele af den sociologiske uddannelsesforskning på, at effekterne af studentercentreret læringsforløb ikke er homogene, men at der er en social slagside, hvor særligt elever/studerende fra uddannelsesfremmede hjem har svært ved at indgå i studentercentreret læringsforløb og oplever at få mindre grad af underviserstøtte- og facilitering og dermed opnår et mindre læringsudbytte end elever/studerende fra uddannelsesvante hjem (Andersen & Andersen, 2017; Smith et al., 2020)På trods af den udbredte konsensus om, at studentercentreret læring er vejen frem, mangler der altså forsat viden om, hvad studentercentreret læring er (og ikke er), hvordan der konkret arbejdes med studentercentreret læring pædagogisk og didaktisk, samt ikke mindst hvilken betydning studentercentrerede læringsforløb har for de studerendes deltagelse i undervisningen, deres læring og professionelle udvikling.

I dette studie ønsker vi derfor at træde et skridt tilbage og undersøge, hvad studentercentret læring er, hvilke former for deltagelse studentercentrerede læringsforløb lægger op til, hvilke deltagelse eller læringsbaner de faktisk genererer, og hvilken betydning dette har for de studerendes professionelle udvikling.

Undersøgelsen vil således søge at besvare følgende forskningsspørgsmål: 
1. Hvad er studentercentreret læring? Hvordan fremskrives og udmøntes studentercentreret læring – på policy-niveau, på institutionelt niveau og på undervisningsniveau?
2. Hvilken betydning har studentercentrede læring for de studerendes deltagelse og læringsbaner og herigennem for deres professionelle udvikling?

For at besvare disse spørgsmål vil designet indeholde følgende:- udarbejdelse af internationalt litteraturstudie som systematisk review- kortlægning af VIAs interne arbejde med studentercentreret læring- udvikling af teoretisk begrebsapparat om deltagerbaner- kvalitative casestudier af sammenhænge mellem deltagerbaner og SCL.