Bevægelse i læreruddannelsen

Forskning viser, at der er en stigende inaktivitet og fedme blandt børn og unge i den vestlige verden og samtidig peger mere og mere forskning på de gavnlige effekter af bevægelse i relation til ikke bare sundhed, men også bl.a. trivsel, kognitive funktioner og akademiske præstationer. Implementering af skolebaserede bevægelsesinterventioner og -politikker har vist sig at være en effektiv strategi med henblik på at fremme børn og unges fysiske aktivitet og sundhed, og derfor har man bl.a. i Danmark udarbejdet en national bevægelsespolitik målrettet skoler. Forskning har imidlertid også vist, at der er udfordringer forbundet med implementeringen af bevægelsespolitikken i Danmark, og at lærerne spiller en nøglerolle i processen (Knudsen 2019: Jørgensen 2018, 2019). Forvaltningen af bevægelsespolitikken er overladt til den enkelte lærer, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en stor diversitet i den måde hvorpå lærerne oplever, forstår og håndterer bevægelsespolitikken og integreringen af bevægelse i undervisningen (Jørgensen 2018,2019). Forskning tyder på, at der i kontekster, hvor bevægelsespolitikken rummer stor fleksibilitet og autonomi – som det er tilfældet i Danmark -, er risiko for et skred mellem hensigterne med politikken og lærernes praksis, og dermed at bevægelsesaktiviteterne ikke bidrager til at fremme sundhed, trivsel eller læring. Hvis lærerne tilmed ikke har de nødvendige kompetencer, kan friheden til (eller kravet om) selv at forvalte politikken endda virke mod politikkens hensigter (Jørgensen 2019) Der er således risiko for at bevægelsesaktiviteterne er spild af tid eller i værste fald fører til mistrivsel.

Nærværende forskningsprojekt har til formål at fremme de studerendes professionsrettede kompetencer vedrørende integreringen af bevægelse i skolen, og samtidig bidrage til a) udvikling af eksemplariske undervisningsformer og -aktiviteter, b) faglig professionel udvikling for læreruddannere, c) de studerendes udbytte af undervisningen generelt og d) udvikle en meningsfuld bevægelsesdidaktik.

LULAB-projektet tager udgangspunkt i den opsamlede viden og erfaringer fra et LULAB projekt gennemført i 2018-2020, hvor Anette Bloch og Henrik Taarsted Jørgensen har undersøgt, hvor og hvordan studerende møder bevægelse og varierede undervisningsformer undervejs i studiet. Det nuværende projekts formål udspringer endvidere af eksisterende forskning, som bl.a. viser, at lærerstuderende ikke klædes tilstrækkeligt på til anvendelse af bevægelse under uddannelsen, at lærere i folkeskolen mangler kompetencer til integrering af bevægelse i skolen, og at mange lærere/undervisere har svært ved at få det til at give mening i en travl hverdag (bl.a. Jørgensen 2019)

Projektet vil blive gennemført som et aktionsforskningsprojekt, hvor i samarbejde med undervisere fra forskellige fag. Aktionsforskningsprocessen forudsætter, at den udspringer af og begrundes i en erkendelse af en udfordring/problemstilling og et oplevet behov for at finde mulige løsninger hos de involverede aktører. Underviserne deltager således frivilligt i projektet og ud fra oplevede udfordringer med at integrere bevægelse i undervisningen eller nysgerrighed og et ønske om at kunne anvende forskellige tilgange til meningsfuld integrering af bevægelse i undervisningen.

COVID-19 har i meget høj grad påvirket muligheden for at gennemføre bevægelsesaktiviteter i tilknytning til fagene i læreruddannelsen, da den meste undervisning er afviklet online. Der blev afviklet indledende samtaler og den første workshop med undervisere fra tre fag i efteråret 2020. Efterfølgende den første workshop blev der afviklet sparringer mellem forskere og undervisere. Det har imidlertid ikke været muligt at gennemføre de aftalte observationer og sparringer efterfølgende og heller ikke flere workshops i foråret 2021. Det er derfor desværre ikke muligt at frembringe resultater af LULAB-projektet. Der er imidlertid blevet etableret et samarbejde mellem forskere og undervisere, som vil fortsætte. Det er bl.a. aftalt oplæg/workshops for undervisningsfagshold og løbende sparringer og idéudvekslinger.