Borgeroplevet kvalitet i genoptræning – udvikling og validering af et spørgeskema

Projektdetaljer

Beskrivelse

Baggrund
Kvaliteten i ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsatser i genoptræning vurderes ofte i lyset af den del af evidensbaseret praksis, der handler om at anvende videnskabelig forskning og nationale kliniske retningslinjer. Brugerperspektivet – også kaldet patientens præferencer - er imidlertid også et centralt element af evidensbaseret praksis og er tæt forbundet med den del af evidensbaseret praksis, der handler om terapeutens erfaring og tilgang til borgeren. I den sammenhæng spiller brugerinddragelse en central rolle. Brugerinddragelse er et af de otte nationale mål for kvalitet (Sundhedsministeriet et al., 2021), og i forbindelse med genoptræning er det en væsentlig faktor for kvaliteten, at borgeren inddrages i beslutningstagning om eget forløb (Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, 2016). Det bidrager til større patientsikkerhed og øget til-fredshed samt livskvalitet hos borgeren. Kvalitative undersøgelser peger på, at patienter i ambu-lant genoptræning lægger vægt på terapeuters information og brug af patientuddannelse, tekniske ekspertise samt den interpersonelle relation, der handler om respekt, følelsesmæssig støtte og opmærksomhed på ændringer i patientens status (Del Baño-Aledo et al., 2014). Ligeledes lægges der vægt på, at terapeuten reagerer på patientens forventninger og giver råd og vejledning (Peersman et al., 2013).
For at systematisere og standardisere kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling ud fra borgernes perspektiv på genoptræning kræves et validt måleredskab, hvilket i denne sammenhæng er pati-entrapporterede outcome (PRO). PRO er spørgeskemaer, og for at kunne sige, at et spørgeskema er validt, skal det igennem en udviklings- og afprøvningsproces, der belyser såvel de kvalitative som kvantitative egenskaber. PRO har vist sig at fremme borgerinddragelse (Videnscenter for Bru-gerinddragelse i Sundhedsvæsenet, 2016; Sundhedsdatastyrelsen, 2020) og kan bidrage til, at kommunale genoptræningsenheder dokumenterer den borgeroplevede kvalitet af deres indsats på tværs af borgernes diagnoser. Herved får genoptræningsenheden viden, der kan bidrage til kvali-tetsudvikling (Hush et al., 2011; Kyte et al., 2015), og projektet kan bidrage til kommunernes udvik-ling af kvaliteten i genoptræningen med udgangspunkt i borgernes oplevelse af forløbet.

Spørgeskemaet skal være validt, dvs. udviklet på en måde, så det afspejler det, det er beregnet til at måle, hvilket i dette projekt er det, der karakteriserer god kvalitet i ergoterapi og fysioterapi. Heri ligger flere former for validitet og reliabilitet. Spørgeskemaet skal være indholdsvalidt; dvs. omfatte domæner, der i rimelig grad repræsenterer det område, spørgeskemaet skal belyse og som er af interesse for målgruppen og formålet. Det skal være overfladevalidt, dvs. det skal umid-delbart give mening for målgruppen. Det skal også være begrebsvalidt, dvs. i hvilket omfang og hvor præcist, det måler det abstrakte begreb, det skal måle på en måde, så svarene giver gode muligheder for, at alle kan svare det, der passer til dem. Endelig skal måleredskabet være reliabelt, dvs. at der ikke er målefejl eller forskelle på gentagne målinger, ligesom der skal være en vis over-ensstemmelse mellem svarene på spørgsmålene (Mokkink et al., 2010; Vet et al., 2018).

I dette projekt evalueres borgernes oplevelse af mødet med terapeuterne i genoptræningsenhe-den, ligesom mulige forskelle mellem diagnosegrupper belyses. Det betyder, at spørgeskemaet for at være indholdsvalidt, skal spørgsmålene belyse domænet god kvalitet i ergoterapi og fysioterapi. Projektet tager udgangspunkt i det bachelorprojekt, der i 2021 vandt Danske Fysioterapeuters ba-chelorpris med artiklen Borgeroplevet kvalitet i kommunal fysioterapeutisk genoptræning - udvik-ling af et spørgeskema (Hartwell et al., 2021). Spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af en sy-stematisk litteraturgennemgang og analyse af eksisterende viden om borgeroplevet kvalitet i gen-optræning, ligesom den endelige udformning af spørgsmålene blev face- og indholdsvalideret gen-nem interview med borgere i genoptræningsforløb hos fysioterapeuter. Da ergoterapeuter og fysioterapeuter er i samme afdeling, og ofte har en fælles ledelse, er der som indledning til dette projekt foretaget yderligere litteratursøgning og indholdsvalidering, så spørgeskemaet også kan anvendes til borgere i genoptræning hos ergoterapeuter.

Formål
Formålet med projektet er derfor at afprøve måleredskabet kaldet BOK-KG (BorgerOplevet Kvalitet i Kommunal Genoptræning), der er udviklet til systematisk indsamling af viden om borgernes ople-velser af den kommunale genoptræning hos ergoterapeuter og fysioterapeuter. BOK-KG afprøves på ca. 300 borgere fra flere kommuner og med flere forskellige diagnoser.
Projektet skal således give svar på følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvordan har borgere i genoptræningsforløb oplevet terapeuternes kompetencer, relatio-nen mellem terapeut og borger og borgernes ressourcer?
2. Hvor tilfredse har borgerne overordnet været?
3. I hvor høj grad er der forskel på borgernes oplevelse og deres overordnede tilfredshed alt efter diagnosegruppe?
4. I hvor høj grad er der forskel på borgernes oplevelse af kvaliteten og deres overordnede tilfredshed alt efter køn og alder?
5. Hvordan er spørgeskemaets indholdsvaliditet, interne konsistens og begrebsvaliditet.

Metode
Studiet er designet som et tværsnitsstudie, hvor en række borgere besvarer et spørgeskema om deres oplevelse af kommunal genoptræning.
Indledningsvist spørges til demografiske forhold, henvisningsårsag og ko-morbiditet. Spørgsmåle-ne til borgernes oplevelse af den kommunale genoptræning består af i alt 13 spørgsmål med hver fem svarmuligheder samt et åbent kommentarfelt. Spørgeskemaet er udviklet og valideret med inspiration fra COSMIN – The COnsensus-based Standards for the selection of health Measurement Instruments, en forskergruppe, der siden 2005 har arbejdet på at udvikle metoder og tjeklister til at validere, vurdere og vælge spørgeskemaer (Mokkink et al., 2010).
Spørgsmålenes udformning og dækning af domænet god kvalitet i ambulant ergoterapi og fysiote-rapi (indholdsvaliditet) er blevet til på baggrund af en dybdegående systematisk litteratursøgning, der fortsatte, til der var opnået datamætning. Der blev søgt efter lignende spørgeskemaer eller kvalitative undersøgelser, der afdækker brugerperspektivet på ambulant genoptræning og identifi-cerer, hvad der er vigtigt for borgerne i forbindelse med genoptræningens organisering, processen med terapeuten og resultatet. De inkluderede studier (Ali & May, 2017; Beattie et al., 2002; D’Cruz et al., 2016; Del Baño-Aledo et al., 2014; Doig et al., 2003; Hagelskjær et al., 2021; Lindahl et al., 2013, 2016; McKinnon, 2000; Palenius & Nyman, 2018; Rossettini et al., 2018; Scholte et al., 2014) blev først analyseret ud fra en fænomenologisk tilgang for at identificere de rapporterede aspekter af 4.500 patienters perspektiv på kvalitet (Malterud, 2017). Derefter blev litteraturanalysen bear-bejdet med en deduktiv hermeneutisk tilgang for at danne grundlag for udarbejdelse af spørge-skemaet (Friberg & Öhlén, 2018). Litteraturanalysen inkluderede en vurdering af relevans for de fundne temaer for kvalitet i genoptræning (Hartwell et al., 2021).
Spørgsmålenes videre overflade- og indholdsvalidering er foregået i samarbejde med 14 repræsen-tative borgere i genoptræningsforløb med hhv. fysioterapeuter og ergoterapeuter i tre forskellige kommuner. Borgerne bidrog gennem kvalitative interviews til overflade- og indholdsvalidering af det samlede spørgeskema, dvs. skemaets relevans, begribelighed og om det var dækkende for det, der var vigtigt for borgerne, ligesom terapeuters vurdering også blev undersøgt (Mokkink et al., 2010).
I dette projekt valideres spørgeskemaet med en større gruppe borgere med henblik på statistisk at belyse reliabilitet i form af intern konsistens og begrebsvaliditet i form af faktoranalyse, known group methods samt floor- og ceilingeffekt.
Borgerne besvarer spørgsmålene via et link til SurveyXact, der er en meget sikker digital forbindel-se (https://www.surveyxact.dk/), men kommunerne kan også udlevere papirudgaver.

Deltagere
I studiet inkluderes 300 borgere over 15 år, som på baggrund af en genoptræningsplan er ved at afslutte et genoptræningsforløb i en af de deltagende kommune eller er i gang med et længere forløb hos ergoterapeut, fysioterapeut eller begge professioner. Alle diagnosegrupper inkluderes uanset ko-morbiditet – både henvisningsårsag og ko-morbiditet oplyses af borgeren selv i spørge-skemaet. Inkluderede borgere skal selv kunne reflektere over deres forløb og kunne forstå og be-svare spørgsmålene digitalt eller i papirform.
Borgerne informeres mundtligt om projektet af en medarbejder på stedet, og hvis borgeren giver tilladelse til, at kommunen må sende projektgruppen vedkommendes mail, så fremsender projekt-gruppen efterfølgende en mail til borgeren med et link til spørgeskema samt deltagerinformation.

Etik
Projektet lever op til Helsinki-deklarationen (World Medical Association, 2018), idet mailen til bor-gerne og spørgeskemaet indeholder deltagerinformation. Ud over information om projektets for-mål og nytte er der også information om, at det kun er projektgruppen på Professionshøjskolen Absalon, der har adgang til data og ved, hvem der har besvaret spørgeskemaet - dog kun med mailadresse. Desuden oplyses, at borgeren ikke er forpligtet til at svare på spørgeskemaet, samt at det ikke vil få betydning for det videre forløb i kommunen af afslå eller afbryde deltagelse i projek-tet.
Det sikres, at Databeskyttelsesloven GDPR overholdes. Der bliver ikke bedt om personhenførbare oplysninger som navn, fødselsdato eller cpr. nummer, ligesom kommunen ikke bliver bedt om at udlevere oplysninger om borgeren. Professionshøjskolen Absalon er dataansvarlig. Hvis borgeren ikke har mail eller ikke ønsker at svare digitalt, sørger kommunen for at udlevere spørgeskemaet i papirform sammen med deltagerinformation og en kuvert.
Deltagende kommuner har selv henvendt sig og vist interesse på baggrund af artiklen om bache-lorprisen.

Projektet er som spørgeskemaundersøgelse ikke anmeldelsespligtigt til den Regionale Videnskabs-etiske Komite (https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde).

Statistisk analyse
Data behandles i SPSS v27. Der anvendes beskrivende statistik til køn, alder, diagnosegrupper. Den selvrapporterede ko-morbiditet analyseres og grupperes. Svarfordeling af spørgsmål til genoptræ-ningen og mødet med terapeuten beskrives med median og interkvartile range for sumscoren. Forskelle i svarfordelingen mellem diagnosegrupper sammenlignes med Mann Whitney U-test. Forskelle på de enkelte svar belyses med Wilcoxon’s Rangsum Test. Svarene i det åbne kommen-tarfelt analyseres kvalitativt med tematisk analyse.
Reliabilitet i form af intern konsistens belyses med Chronbach’s alfa, dvs. om der er en tilfredsstil-lende overensstemmelse mellem svarene. Begrebsvaliditet undersøges med faktoranalyse, der tydeliggør hvilke egenskaber, der knytter sig til de forskellige spørgsmål. Known group methods handler om, hvorvidt der er signifikante forskelle på deltagernes overordnede tilfredshed og svare-ne på hvert de øvrige spørgsmål. Floor- og ceilingeffekt er undersøgelse af, om svarfordelingen er ujævn, dvs. om svarene ligger overvejende i den positive eller negative del af svarskalaerne. Alfa-niveau sættes til p = 0.05, tosidet.

Praktiske forhold
Projektet udgår fra Professionshøjskolen Absalon, Fysioterapeutuddannelsens Forsknings- og Ud-viklingsafdeling, Center for Ernæring og Rehabilitering. Fra professionshøjskolen deltager lektor Marianne Lindahl, projektleder samt lektor Liselotte Jensen. Som eksterne medarbejdere deltager fysioterapeuterne Grace Macaree, Sean Hartwell og Andreas McLaughlin, der er tre af de fire fy-sioterapeuter, der vandt bachelorprisen i 2021.

Tidsramme
Projektet starter 1. maj 2022, og dataindsamlingen forventes at løbe indtil udgangen af september 2022. Derefter udarbejdes en opgørelse af data til hver af de deltagende kommuner og en samlet opgørelse. Dette sker i oktober 2022. På baggrund af de samlede resultater udarbejder projekt-gruppen en engelsksproget artikel til et internationalt tidsskrift. Arbejdstitlen er: Outpatients’ per-spectives of quality in rehabilitation - development and validation of a patient-reported outcome measure. Artiklen forventes sendt til et tidsskrift november 2022. Desuden sendes en artikel om projektets resultater til tidsskrifterne Fysioterapeuten, Ergoterapeuten og Danske Kommuner.

Projektets nytteværdi
Projektet er det første af sin art, der med et valideret PRO belyser borgeroplevet kvalitet i kommu-nal genoptræning på tværs af diagnosegrupper. Projektet har værdi for de enkelte kommuner, der kan anvende egne resultater til at dokumentere borgerperspektivet på baggrund af en ekstern undersøgelse. Desuden har projektet et læringsperspektiv for kommunens terapeuter i forståelse og tolkning af svarfordelingerne, som dermed kan bidrage til fælles udvikling i terapeutgruppen.
Referencer
Ali, N., & May, S. (2017). A Qualitative Study into Egyptian Patients’ Satisfaction with Physiotherapy Management of Low Back Pain. Physiotherapy Research International, 22(2). https://doi.org/10.1002/pri.1647
Beattie, P. F., Pinto, M. B., Nelson, M. K., & Nelson, R. (2002). Patient satisfaction with outpatient physical therapy: Instrument validation. Physical Therapy, 82(6), 557–565. https://doi.org/10.1093/ptj/82.6.557
D’Cruz, K., Howie, L., & Lentin, P. (2016). Client-centred practice: Perspectives of persons with a traumatic brain injury. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 23(1), 30–38. https://doi.org/10.3109/11038128.2015.1057521
Del Baño-Aledo, M. E., Medina-Mirapeix, F., Escolar-Reina, P., Montilla-Herrador, J., & Collins, S. M. (2014). Relevant patient perceptions and experiences for evaluating quality of interaction with physiotherapists during outpatient rehabilitation: A qualitative study. Physiotherapy (United Kingdom), 100(1), 73–79. https://doi.org/10.1016/j.physio.2013.05.001
Doig, E., Fleming, J., Cornwell, P. L., & Kuipers, P. (2003). Approach to Community-Based Occupational Therapy for Adults With Traumatic Brain Injury. The American Journal of Occupational Therapy, 63(5), 559–568.
Friberg, F., & Öhlén, J. (2018). Fænomenologi og hermeneutik. In Videnskabelig teori og metode - fra ide til eksamination (Henricson, pp. 333–362). Munksgaard.
Hagelskjær, V., Nielsen, K. T., von Bulow, C., Oestergaard, L. G., Graff, M., & Wæhrens, E. E. (2021). Evaluating a complex intervention addressing ability to perform activities of daily living among persons with chronic conditions: Study protocol for a randomised controlled trial (ABLE). BMJ Open, 11(11), 1–14. https://doi.org/10.1136/bmjopen-2021-051722
Hartwell, S., Madsen, N. A., Mclaughlin, A., Macaree, G. E. (2021). Bachelorprisen 2021. Fysioterapeuten, 1–14.
Hush, J. M., Cameron, K., & Mackey, M. (2011). Patient Satisfaction With Musculoskeletal Physical Therapy Care: A Systematic Review. Physical Therapy, 91(1), 25–36. https://doi.org/10.2522/ptj.20100061
Kyte, D. G., Calvert, M., van der Wees, P. J., ten Hove, R., Tolan, S., & Hill, J. C. (2015). An introduction to patient-reported outcome measures (PROMs) in physiotherapy. Physiotherapy (United Kingdom), 101(2), 119–125. https://doi.org/10.1016/j.physio.2014.11.003
Lindahl, M., Hvalsoe, B., Poulsen, J. R., & Langberg, H. (2013). Quality in rehabilitation after a working age person has sustained a fracture: Partnership contributes to continuity. Work, 44(2), 177–189. https://doi.org/10.3233/WOR-121498
Lindahl, M., Teljigović, S., Heegaard Jensen, L., Hvalsoe, B., & Juneja, H. (2016). Importance of a patient-centred approach in ensuring quality of post-fracture rehabilitation for working aged people: A qualitative study of therapists’ and patients’ perspectives. Work, 55(4), 831–839. https://doi.org/10.3233/WOR-162446
Malterud, K. (2017). Kvalitative Forskningsmetoder for Medisin og Helsefag. In 4.
McKinnon, A. L. (2000). Client values and satisfaction with occupational therapy. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 7(3), 99–106. https://doi.org/10.1080/110381200300006041
Mokkink, L. B., Terwee, C. B., Patrick, D. L., Alonso, J., Stratford, P. W., Knol, D. L., Bouter, L. M., & De Vet, H. C. W. (2010). The COSMIN checklist for assessing the methodological quality of studies on measurement properties of health status measurement instruments: An international Delphi study. Quality of Life Research, 19(4), 539–549. https://doi.org/10.1007/s11136-010-9606-8
Palenius, K. G., & Nyman, P. C. (2018). Expectations and experiences of physiotherapeutic practice among patients with shoulder problems. European Journal of Physiotherapy, 20(1), 58–64. https://doi.org/10.1080/21679169.2017.1363283
Peersman, W., Rooms, T., Bracke, N., Van Waelvelde, H., De Maeseneer, J., & Cambier, D. (2013). Patients’ priorities regarding outpatient physiotherapy care: A qualitative and quantitative study. Manual Therapy, 18(2), 155–164. https://doi.org/10.1016/j.math.2012.09.007
Rossettini, G., Latini, T. M., Palese, A., Jack, S. M., Ristori, D., Gonzatto, S., & Testa, M. (2018). Determinants of patient satisfaction in outpatient musculoskeletal physiotherapy: a systematic, qualitative meta-summary, and meta-synthesis. Disability and Rehabilitation. https://doi.org/10.1080/09638288.2018.1501102
Scholte, M., Calsbeek, H., Der Sanden, M. W. N. Van, & Braspenning, J. (2014). Quality of physical therapy from a patient’s perspective; Factor analysis on web-based survey data revealed three dimensions on patient experiences with physical therapy. BMC Health Services Research, 14(1), 1–8. https://doi.org/10.1186/1472-6963-14-266
Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, & Danske Regioner. (2021). Nationale mål for sundhedsvæsenet. https://doi.org/ISBN: 978-87-7601-409-4 .
Vet, L. B. M. H. C. W. De, Patrick, C. A. C. P. D. L., Bouter, J. A. L. M., & Terwee, C. B. (2018). COSMIN Risk of Bias checklist for systematic reviews of Patient- Reported Outcome Measures. Quality of Life Research, 27(5), 1171–1179. https://doi.org/10.1007/s11136-017-1765-4
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. (2016). Program pro. https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer - Egne/B_ViBIS/A_Rapporter og undersøgelser/program_pro-rapport.pdf
World Medical Association. (2018). WMA Declaration of Helsinki - Ethical principles for medical research involving human subjects. https://www.wma.net/policies-post/wma-declaration-of-helsinki-ethical-principles-for-medical-research-involving-human-subjects/

Nøgleresultater

Borgeroplevet kvalitet, spørgeskema, validering
Kort titelKValitet i genoptræning
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato19/05/22 → …

Emneord

  • Sundhed, ernæring og livskvalitet
  • Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje