Care-seeking adolescents with low back pain from general practice: prevalent but understudied

Lænderygsmerter er en hyppig muskuloskeletal smertetilstand blandt børn og unge fra baggrundspopulationen. Hos mange unge vil smerten være aftaget indenfor den første uge. Disse unge er karakteriseret ved at rapportere lav til moderate smerteintensitet og en lav grad af funktionelle begrænsninger. Selvom tidligere studier har beskæftiget sig med lænderygsmerter blandt unge fra baggrundspopulationen, så er der for nuværende meget lidt tilgængelig viden om unge som opsøger behandling for deres lænderygsmerter i almen lægepraksis.

Denne afhandling omhandler de tre studier som blev iværksat med henblik på at generere mere viden om de unge patienter med lænderygsmerter, som opsøger behandling i almen lægepraksis. Det første studie var et prospektivt kohorte studie hvor formålet var at undersøge prognosen blandt unge med lænderygsmerter som blev rekrutteret fra almen lægepraksis. Ydermere var formålet i studiet at beskrive forskellige forløb blandt de unge med lænderygsmerter samt at identificere patient- og forældrerelaterede faktorer som havde indflydelse på prognosen. Resultaterne fra dette første studie beror på prospektive selv-rapporterede data som blev indsamlet via online spørgeskemaer, samt patientdata indhentet fra almen medicinske journaler. Studiet havde en opfølgningstid på 1 år fra inklusion.
Studie nummer to var designet som et semi-struktureret interview studie hvor formålet var at undersøge hvornår og hvordan unge med lænderygsmerter interagere med sundhedsprofessionelle når de opsøger behandling. Ligeledes var formålet at undersøge hvilket sundhedskompetencer og egen-håndterings strategier de unge anvendte for at tage hånd om deres lænderygsmerter. Til dette formål blev der anvendte tematisk analyse på det audio-baserede forskningsmateriale med henblik på at tilvejebringe overordnede temaer samt sub-temaer.
Det tredje studie var designet som et enkelt-persons-eksperiment hvor formålet var at undersøge den umiddelbare effekt af en intervention som havde til hensigt at facilitere unge patienternes egen-håndtering af lænderygsmerter. De definerede målepunkter var smerteintensitet og funktion. Studiet havde også til formål at undersøge om lænderygs-relaterede bekymringer og smerte-relateret tro på egene evner ville mediere effekten af interventionen. Resultater fra det tredje studie var baseret på prospektive selv-rapporterede data som blev indsamlet via online spørgeskemaer og en mobil applikation.

Resultaterne fra det første studie indikerer at unge som opsøger behandlinger for deres lænderygsmerter i almen lægepraksis vil være plaget af moderat til høj smerteintensitet og en moderat til høj grad af lænderygs-relateret bekymringer. På trods af at både smerteintensitet og bekymringer var reduceret efter et år, så havde de fleste unge forsat smerter og de bekymrede sig fortsat om deres lænderygsmerter ved opfølgningen. Baseret på journaloplysningerne viste ingen af patienterne tegn på livstruende eller radikulære lænderygsmerter ved indledende konsultationen. Én patient blev vurderet til at have gavn af kirurgisk behandling for en konkret patologi.
Resultaterne fra studie nummer to indikerede at den primære årsag til at opsøge en sundhedsprofessionel var smerter relateret til lænderyggen eller en pludselig stigning i smerteintensiteten. De fleste af de unge havde prøvet at tage hånd om deres smerter ved at anvende smertestillende håndkøbsmedicin over en længere periode inden de opsøgte behandling hos en sundhedsprofessionel. De fleste unge havde et eksplicit ønske om at egen-håndtere deres lænderygsmerter. Samtidig udtrykte de et behov for at blive guidet af en sundhedsprofessionel for at føle sig selvsikker nok til at egen-håndtere smerterne. En hyppig barriere for at etablere et produktivt partnerskab mellem den unge og den sundhedsprofessionelle var problematisk kommunikation.
Resultaterne fra det tredje studie indikerer at det er muligt at reducere lænderygs-relateret smerteintensitet samt forbedre funktionen på kort sigt ved at facilitere unge patienters egen-håndtering af lænderygsmerter. Der blev fundet en positiv sammenhæng mellem smerteintensitet og lænderygs-relateret bekymringer samt en negativ sammenhæng mellem smerteintensitet og smerte-relateret tro på egene evner.

På trods af at COVID-19 havde en negative indflydelse på rekrutteringen af unge patienter til det første studie og det tredje studie var påvirket af manglende data, så er studierne i denne afhandling blandt de første til at undersøge smerteintensitet, bekymringer, smertevarighed, funktion og smerte-relateret tro på egene evner blandt unge patienter som opsøger behandling for lænderygsmerter. Resultaterne af studierne indikerer samlet set, at unge som opsøger behandling for lænderygsmerter i almen lægepraksis, oplever en høj grad af smerteintensitet, er meget bekymrede for deres smerter, er funktionelt begrænsede og har oplevet smerter i en længere periode inden de opsøger behandling. På disse faktorer lader det til at de unge patienter med lænderygsmerter differentierer sig fra unge med lænderygsmerter som ikke opsøger behandling. Hvorvidt de to grupper af unge med lænderygsmerter adskiller sig fra hinanden på disse faktorer, bør undersøge i fremtidige observationelle studier.