Projektdetaljer
Beskrivelse
Udviklingsprojektet har til formål at udvikle konkrete idéer og løsningsmodeller til UME’s to problemstillinger gennem en stramt faciliteret samskabelsesproces med studerende og interessenter.
UME har udtrykt et ønske om at få udfordret deres typiske tænkning og løsningsformer, da vi gennem de indledende snakke har diskuteret, hvordan deres kognitive fiksering er med til at afskære dem fra et stort løsningsrum.
For de studerende er projektets mål at de, ud over at opnå den viden, kompetencer og færdigheder faget co-creation har til formål at lære dem, får erfaring med at arbejde med cases og problemstillinger fra det virkelige liv samt at se deres design-teori og metoder foldet ud på en problemstilling uden for de typiske kreativt funderede brancher.
Projektet har taget udgangspunkt i følgende problemformuleringer, som de studerende gennem samarbejde og -skabelse med interessenter har spidset til og præciseret.
1. "Hvordan kan vi øge sundhedspersonaletes viden om unge patients specifikke behov?"
De anbefalinger og forskningsresultater Ungdomsmedicinsk enhed udvikler og kommer frem til udbredes i dag ofte enten via uddannelsesforløb eller skriftligt materiale. Uddannelsesforløb giver dyb viden og værktøjer til praksisændring, men sætter en naturlig begrænsning på antallet af fagpersoner, der kan bruge den viden til at forbedre forholdene for unge patienter og ændre egen praksis i forhold til patientgruppen mens foldere og anden skriftlig information kan udbredes til mange mennesker, men den risikerer at forsvinde i bunker af andet materiale de travle sundhedsprofessionelle skal forholde sig til.
2. ”Hvordan kan vi forbedre mulighederne for uddannelse for unge patienter med kroniske sygdomme?”
Når unge, der går på en ungdomsuddannelse, har fravær i forbindelse med deres sygdom registreres det som ”normalt” fravær, selv hvis det handler om hospitalsbesøg og behandlinger. Det betyder, at de kronisk syge unge hurtigt møder advarsler og sanktioner fra skolen, som gør det endnu sværere at have en normal skolegang.
De studerende arbejde med metoder og praksis indenfor co-creation, design thinking, service design og Design Sprint. Et udvalg af disse er: Empathy mapping, stakeholder map, user journey map, Strategyzer test card, peer feedback, prototyping etc
De præsenterede løsninger har varieret fra idéer og løsninger, der kunne sættes i søen med det samme til større IT-løsninger, services eller kommunikationsløsninger. Repræsentanterne fra Ungdomsmedicinsk Enhed var begejstrede over bredden af løsningerne o den forskellige grad den udfordrede deres normale måde at udvikle projekter på.
En af de ”let” eksekverbare løsninger var en samlet kommunikationspakke, der koblede en folder med en forenklet version af anbefalingerne fra UME’s Delphi-studie med en let genkendelig visuel identitet, der koblede de enkelte bestanddele sammen samt et badge, der skulle minde sundhedspersonalet om, at de har med en særlig patientgruppe at gøre og på den måde hjælpe dem med at huske den information de har fået udleveret.
UME var begejstrede over hvor let det var at implementere løsningen, samtidig med at den gennem designmetoder og tilgange, de ikke selv har i deres arsenal løste problemet på en sammenhængende måde, de ikke selv havde været i stand til at komme frem til.
Der var mange af løsningerne, som begejstrede UME og fik dem til at rose de studerendes arbejdsproces, kreativitet og omfanget af indsigt de nåede at få gennem samarbejdet, som kunne informere løsningerne.
Prototyperne er testet på repræsentanter for målgruppen. Her var nogle af kriterierne om løsningen passede ind i personens liv, samt deres vurdering af løsningens effekt på dem.
Ungdomsmedicinsk Enhed har vurderet løsningernes realiserbarhed for deres størrelse samt reflekteret over, hvor effektfuld de tror andre sundhedsprofessionelle vil opleve dem. Desuden gav de feedback på, hvor langt uden for deres normale løsningsrum og tænkning løsningerne befandt sig.
Størstedelen af løsningerne vurderede UME var effektfulde på slutbrugeren og uden for deres typiske løsningsrum mens realiserbarheden nogle gange var udfordret af økonomi eller andre ressourcer. De sagde dog, at der var dele af alle løsninger, som kunne bruges til at pege blikket i andre retninger end de normalt ville gøre.
UME har udtrykt et ønske om at få udfordret deres typiske tænkning og løsningsformer, da vi gennem de indledende snakke har diskuteret, hvordan deres kognitive fiksering er med til at afskære dem fra et stort løsningsrum.
For de studerende er projektets mål at de, ud over at opnå den viden, kompetencer og færdigheder faget co-creation har til formål at lære dem, får erfaring med at arbejde med cases og problemstillinger fra det virkelige liv samt at se deres design-teori og metoder foldet ud på en problemstilling uden for de typiske kreativt funderede brancher.
Projektet har taget udgangspunkt i følgende problemformuleringer, som de studerende gennem samarbejde og -skabelse med interessenter har spidset til og præciseret.
1. "Hvordan kan vi øge sundhedspersonaletes viden om unge patients specifikke behov?"
De anbefalinger og forskningsresultater Ungdomsmedicinsk enhed udvikler og kommer frem til udbredes i dag ofte enten via uddannelsesforløb eller skriftligt materiale. Uddannelsesforløb giver dyb viden og værktøjer til praksisændring, men sætter en naturlig begrænsning på antallet af fagpersoner, der kan bruge den viden til at forbedre forholdene for unge patienter og ændre egen praksis i forhold til patientgruppen mens foldere og anden skriftlig information kan udbredes til mange mennesker, men den risikerer at forsvinde i bunker af andet materiale de travle sundhedsprofessionelle skal forholde sig til.
2. ”Hvordan kan vi forbedre mulighederne for uddannelse for unge patienter med kroniske sygdomme?”
Når unge, der går på en ungdomsuddannelse, har fravær i forbindelse med deres sygdom registreres det som ”normalt” fravær, selv hvis det handler om hospitalsbesøg og behandlinger. Det betyder, at de kronisk syge unge hurtigt møder advarsler og sanktioner fra skolen, som gør det endnu sværere at have en normal skolegang.
De studerende arbejde med metoder og praksis indenfor co-creation, design thinking, service design og Design Sprint. Et udvalg af disse er: Empathy mapping, stakeholder map, user journey map, Strategyzer test card, peer feedback, prototyping etc
De præsenterede løsninger har varieret fra idéer og løsninger, der kunne sættes i søen med det samme til større IT-løsninger, services eller kommunikationsløsninger. Repræsentanterne fra Ungdomsmedicinsk Enhed var begejstrede over bredden af løsningerne o den forskellige grad den udfordrede deres normale måde at udvikle projekter på.
En af de ”let” eksekverbare løsninger var en samlet kommunikationspakke, der koblede en folder med en forenklet version af anbefalingerne fra UME’s Delphi-studie med en let genkendelig visuel identitet, der koblede de enkelte bestanddele sammen samt et badge, der skulle minde sundhedspersonalet om, at de har med en særlig patientgruppe at gøre og på den måde hjælpe dem med at huske den information de har fået udleveret.
UME var begejstrede over hvor let det var at implementere løsningen, samtidig med at den gennem designmetoder og tilgange, de ikke selv har i deres arsenal løste problemet på en sammenhængende måde, de ikke selv havde været i stand til at komme frem til.
Der var mange af løsningerne, som begejstrede UME og fik dem til at rose de studerendes arbejdsproces, kreativitet og omfanget af indsigt de nåede at få gennem samarbejdet, som kunne informere løsningerne.
Prototyperne er testet på repræsentanter for målgruppen. Her var nogle af kriterierne om løsningen passede ind i personens liv, samt deres vurdering af løsningens effekt på dem.
Ungdomsmedicinsk Enhed har vurderet løsningernes realiserbarhed for deres størrelse samt reflekteret over, hvor effektfuld de tror andre sundhedsprofessionelle vil opleve dem. Desuden gav de feedback på, hvor langt uden for deres normale løsningsrum og tænkning løsningerne befandt sig.
Størstedelen af løsningerne vurderede UME var effektfulde på slutbrugeren og uden for deres typiske løsningsrum mens realiserbarheden nogle gange var udfordret af økonomi eller andre ressourcer. De sagde dog, at der var dele af alle løsninger, som kunne bruges til at pege blikket i andre retninger end de normalt ville gøre.
Kort titel | Samskabelse med Ungdomsmedicinsk Enhed |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 28/01/20 → 16/03/20 |
Samarbejdspartnere
- Ungdomsmedicinsk Videnscenter (leder)
Emneord
- kreative processer
- co-creation
- Samskabelse
- Design Thinking
- human centered design
- design sprint
- Sprint
- Facilitated Workbased Learning
- interaktivt design
- App design
- Service design
- prototyping
- prototypedesign
- grafisk design
- visuel kommunikation
- grafisk formidling
- kommunikation
- Kronisk sygdom
- social innovation
- innovationskompetence