Projekter pr. år
Projektdetaljer
Beskrivelse
Første del (2021-22):
I dette LULAB vil vi på tværs af to læreruddannelser, Læreruddannelsen i Nr. Nissum og Læreruddannelsen i Silkeborg, udvikle et didaktisk laboratorium i skolefaget Kristendomskundskab/religion. Vi vil involvere de studerende som ”forskere” i praksis, i udviklingen af praksis samt på skolens ”øvebane”. Vi tager udgangspunkt i en eksisterende religionsdidaktisk model, som vi vil anvende og udvikle. De to hold studerende fra de to LU-steder bringes sammen mhp. vidensdeling og udvikling af deres religionsdidaktiske professionalisme. Overordnet kan laboratoriet skærpe de studerendes professionelle myndighed og være en ”øvebane” såvel for de studerende som for os læreruddannere mhp. en styrkelse af undervisningens dobbeltdidaktiske sigte. Desuden er vores ønske at kvalificere de studerendes fagdidaktiske samtaler og således integrere praksisnær viden i undervisningsfaget.
Anden del (2023):
I anden del af projektet vil vi forsøge at tage livtag med nogle af de udfordringer, som vi identificerede i første del.
Derfor ønsker vi at arbejde iterativt med involvering af de studerende i udvikling af praksis og i træning af praksis ud fra den religionsdidaktiske model mhp. vidensdeling og udvikling af deres religionsdidaktiske professionalisme. Derudover vil vores fokus være at undersøge, hvordan man kan udvikle og styrke samarbejdet mellem folkeskolens religionslærere og læreruddannelsens religionsfag gennem etablering af mødesteder for didaktisk sparring.
Udfordringer kort:
- Udfordringen at rekruttere egnede samarbejdspartnere.
- Udfordringen at arbejde videre med at udvikle modellen, så den fremstår relevant og anvendelig for både studerende og lærere.
- Udfordringen med at etablere et mødested for studerende og lærere om fagdidaktik og undervisning i religion.
I dette LULAB vil vi på tværs af to læreruddannelser, Læreruddannelsen i Nr. Nissum og Læreruddannelsen i Silkeborg, udvikle et didaktisk laboratorium i skolefaget Kristendomskundskab/religion. Vi vil involvere de studerende som ”forskere” i praksis, i udviklingen af praksis samt på skolens ”øvebane”. Vi tager udgangspunkt i en eksisterende religionsdidaktisk model, som vi vil anvende og udvikle. De to hold studerende fra de to LU-steder bringes sammen mhp. vidensdeling og udvikling af deres religionsdidaktiske professionalisme. Overordnet kan laboratoriet skærpe de studerendes professionelle myndighed og være en ”øvebane” såvel for de studerende som for os læreruddannere mhp. en styrkelse af undervisningens dobbeltdidaktiske sigte. Desuden er vores ønske at kvalificere de studerendes fagdidaktiske samtaler og således integrere praksisnær viden i undervisningsfaget.
Anden del (2023):
I anden del af projektet vil vi forsøge at tage livtag med nogle af de udfordringer, som vi identificerede i første del.
Derfor ønsker vi at arbejde iterativt med involvering af de studerende i udvikling af praksis og i træning af praksis ud fra den religionsdidaktiske model mhp. vidensdeling og udvikling af deres religionsdidaktiske professionalisme. Derudover vil vores fokus være at undersøge, hvordan man kan udvikle og styrke samarbejdet mellem folkeskolens religionslærere og læreruddannelsens religionsfag gennem etablering af mødesteder for didaktisk sparring.
Udfordringer kort:
- Udfordringen at rekruttere egnede samarbejdspartnere.
- Udfordringen at arbejde videre med at udvikle modellen, så den fremstår relevant og anvendelig for både studerende og lærere.
- Udfordringen med at etablere et mødested for studerende og lærere om fagdidaktik og undervisning i religion.
Nøgleresultater
Første del af projektet afsluttet juni 2022:
Vi har begge inddraget de studerende i arbejdet med Sigurdssons og Andersens didaktiske model (se bilag1). Vi har anvendt modellen både til at analysere undervisningsmateriale, undervisning og til tilrettelæggelse af undervisning. Som afslutning på denne fase af projektet bragte vi vores to hold studerende sammen en eftermiddag i Nr. Nissum, hvor de i grupper delte deres erfaringer med modellen. Foruden de to hold studerende deltog også en af de lærere, som vi undervisere havde involveret i projektet. De studerende og læreren fandt det meningsfuldt at arbejde med modellen, som satte fokus på religionsfagets formål: At danne til religiøs myndighed:
”En dannelse, som tager afsæt i et nuanceret og differentieret blik på religion i det senmoderne samfund. Det indebærer en fordring om at knytte religionsundervisningen an til pædagogikkens formål, dvs. at medvirke til elevens selvvirksomhed og befordre evnen til at benytte sin fornuft og dømmekraft til selv at tage stilling – også i forhold til religion og trosvalg”.
(Andersen, K. M. og Sigurdsson, L. (2020): Religionsdidaktik i praksis – Dannelse til religiøs myndighed).
Vigtige fremadrettede indsatser baseret på fund/udfordringer i forbindelse med projektet:
- Det er svært at rekruttere kvalificerede religionslærere til denne type (ulønnet) samarbejde mellem skole og læreruddannelse.
Det er ikke umiddelbart let for de studerende at forstå modellen. Især kategorien "bevidsthed om menneskets grænsevilkår" kræver det oversættelsesarbejde for de studerende at forstå. Dette er tankevækkende, da kategorien peger direkte ind i fagets formål, nemlig erkendelse af "den religiøse dimension". For at imødegå denne udfordring videreudviklede vi og de studerende i fællesskab på modellen (se bilag 2).
- Der mangler didaktiske mødesteder for religionslærere. Det skyldes blandt andet mangel på religionsdidaktiske forskningsmiljøer i Danmark.
- Der er brug for at etablere faglige netværk mellem praktiklærere for religionsfaget i folkeskolen og læreruddannelsens undervisere og studerende mhp. at få vidensgrundlag (fagdidaktik) og viden om undervisning i skolen til at mødes og udvikles. Dette behov bliver akut I den nye læreruddannelse hvor praktikken efter al sandsynlighed vil blive integreret i fagene.
Anden del af projektet (afsluttes oktober 2023):
Juni 2023:
Pga. vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede og dedikerede religionslærere i nærmiljøet (og på praktikskoler) håndplukkede vi tre lærere fra to forskellige skoler. Resultat: Dette var en god - og nødvendig - ide, da samarbejdet kræver engagerede og dygtige lærere, som ønsker at udvikle faget i samarbejde med læreruddannelsen og tør invitere seminarielærere indenfor i deres praksis. Lærerne blev præsenteret for den religionsdidaktiske myndighedsmodel, og samarbejdet tog sit afsæt heri. Vi vurderer, at det er godt at have et fælles udgangspunkt, som begge parter forholder sig til. Det skaber et mere ligeværdigt forhold mellem teoretikere og praktikere.
For at udvikle den didaktiske model inddrog vi et nyt hold lærerstuderende, hvoraf nogle havde arbedjet med modellen tidligere og andre var begyndere. Lige som i del 1 etablerede vi et didaktisk mødested for de tre lærere og de to hold studerende. Denne gang i Silkeborg. Her analyserede lærere, studerende og seminarielærere i fællesskab undervisning ud fra modellen, og lærerne stillede de studerende "små fagdidaktiske udfordringer", som de havde med. Begge parter, såvel studerende som skolelærere, fandt udvekslingen meningsfuld og didaktisk udviklende.
Det er vores erfaring, at de studerende nu i højere grad forstår modellen og finder den relavant. Det ses bla. i de studerendes eksamensopgaver i Religion og BA, hvor de anvender den som analyseredskab.
De tre medvirkende lærere har efterfølgende evalueret initiativet skriftligt. Kort opsamlet har samarbejdet været meningsfuldt for dem, og de vil gerne fortsætte det og også gerne stille deres klasser til rådighed for vores studerende. Der er dog stadig mange logitiske udfordringer forbundet med samarbejdet med praksis. Disse vil vi sammen med lærerne identificere og beskrive i en artikel i Religionslæreren, som udkommer i oktober 2023. Her vil vi også formulere vores ideer og visioner om praksissamarbejdet i religionsfaget i den nye læreruddannelse.
Vi har begge inddraget de studerende i arbejdet med Sigurdssons og Andersens didaktiske model (se bilag1). Vi har anvendt modellen både til at analysere undervisningsmateriale, undervisning og til tilrettelæggelse af undervisning. Som afslutning på denne fase af projektet bragte vi vores to hold studerende sammen en eftermiddag i Nr. Nissum, hvor de i grupper delte deres erfaringer med modellen. Foruden de to hold studerende deltog også en af de lærere, som vi undervisere havde involveret i projektet. De studerende og læreren fandt det meningsfuldt at arbejde med modellen, som satte fokus på religionsfagets formål: At danne til religiøs myndighed:
”En dannelse, som tager afsæt i et nuanceret og differentieret blik på religion i det senmoderne samfund. Det indebærer en fordring om at knytte religionsundervisningen an til pædagogikkens formål, dvs. at medvirke til elevens selvvirksomhed og befordre evnen til at benytte sin fornuft og dømmekraft til selv at tage stilling – også i forhold til religion og trosvalg”.
(Andersen, K. M. og Sigurdsson, L. (2020): Religionsdidaktik i praksis – Dannelse til religiøs myndighed).
Vigtige fremadrettede indsatser baseret på fund/udfordringer i forbindelse med projektet:
- Det er svært at rekruttere kvalificerede religionslærere til denne type (ulønnet) samarbejde mellem skole og læreruddannelse.
Det er ikke umiddelbart let for de studerende at forstå modellen. Især kategorien "bevidsthed om menneskets grænsevilkår" kræver det oversættelsesarbejde for de studerende at forstå. Dette er tankevækkende, da kategorien peger direkte ind i fagets formål, nemlig erkendelse af "den religiøse dimension". For at imødegå denne udfordring videreudviklede vi og de studerende i fællesskab på modellen (se bilag 2).
- Der mangler didaktiske mødesteder for religionslærere. Det skyldes blandt andet mangel på religionsdidaktiske forskningsmiljøer i Danmark.
- Der er brug for at etablere faglige netværk mellem praktiklærere for religionsfaget i folkeskolen og læreruddannelsens undervisere og studerende mhp. at få vidensgrundlag (fagdidaktik) og viden om undervisning i skolen til at mødes og udvikles. Dette behov bliver akut I den nye læreruddannelse hvor praktikken efter al sandsynlighed vil blive integreret i fagene.
Anden del af projektet (afsluttes oktober 2023):
Juni 2023:
Pga. vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede og dedikerede religionslærere i nærmiljøet (og på praktikskoler) håndplukkede vi tre lærere fra to forskellige skoler. Resultat: Dette var en god - og nødvendig - ide, da samarbejdet kræver engagerede og dygtige lærere, som ønsker at udvikle faget i samarbejde med læreruddannelsen og tør invitere seminarielærere indenfor i deres praksis. Lærerne blev præsenteret for den religionsdidaktiske myndighedsmodel, og samarbejdet tog sit afsæt heri. Vi vurderer, at det er godt at have et fælles udgangspunkt, som begge parter forholder sig til. Det skaber et mere ligeværdigt forhold mellem teoretikere og praktikere.
For at udvikle den didaktiske model inddrog vi et nyt hold lærerstuderende, hvoraf nogle havde arbedjet med modellen tidligere og andre var begyndere. Lige som i del 1 etablerede vi et didaktisk mødested for de tre lærere og de to hold studerende. Denne gang i Silkeborg. Her analyserede lærere, studerende og seminarielærere i fællesskab undervisning ud fra modellen, og lærerne stillede de studerende "små fagdidaktiske udfordringer", som de havde med. Begge parter, såvel studerende som skolelærere, fandt udvekslingen meningsfuld og didaktisk udviklende.
Det er vores erfaring, at de studerende nu i højere grad forstår modellen og finder den relavant. Det ses bla. i de studerendes eksamensopgaver i Religion og BA, hvor de anvender den som analyseredskab.
De tre medvirkende lærere har efterfølgende evalueret initiativet skriftligt. Kort opsamlet har samarbejdet været meningsfuldt for dem, og de vil gerne fortsætte det og også gerne stille deres klasser til rådighed for vores studerende. Der er dog stadig mange logitiske udfordringer forbundet med samarbejdet med praksis. Disse vil vi sammen med lærerne identificere og beskrive i en artikel i Religionslæreren, som udkommer i oktober 2023. Her vil vi også formulere vores ideer og visioner om praksissamarbejdet i religionsfaget i den nye læreruddannelse.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/08/21 → 13/10/23 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- religion
- didaktik
Projekter
- 1 Afsluttet
-
LULAB-initiativet: Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning og uddannelse
Jensen, E. (Projektleder), Kvols, A. M. (Projektleder), Nielsen, B. L. (Projektleder), Bock, A. (Projektleder), Mikkelsen, S. H. (Projektleder), Nielsen, M. B. (Projektleder), Hansen, B. W. (Projektleder), Hansen, I. G. (Projektleder) & Wullum, A. H. (Projektleder)
01/01/19 → 31/12/23
Projekter: Projekt › Udviklingsprojekt/ Innovation
Fil