Elevers engineering design proces og læreres stilladsering

Formålet med dette projekt er kortlægning af, hvordan eleverne reelt arbejder i engineering design proces-ser (EDP) tilrettelagt efter didaktikken udviklet i projekt Engi-neering i Skolen (EiS) samt lærernes stilladsering af disse.

Projektet er relevant, fordi EiS-projektet gennem tre år har brugt en EDP-model udarbejdet i pilotfasen af EiS-1. EDP-modellen blev til i et iterativt design-projekt i et samarbejde mellem naturfagsdidaktiske forskere og lærere, som afprøve-de forskellige procesmodeller og efterfølgende gav feedback til didaktikudviklerne og forskerne om-kring engineeringdidaktikkens udformning med tilhøren-de stilladseringsmodeller.

Lærernes stilladsering kan opdeles mellem hård stilladsering og blød stilladsering. Den hårde stilladsering er strukturelt tilrettelagt omkring elevernes arbejdsproces, hvor det kan besluttes, hvilke frihedsgrader man planlægger for eleverne i forskellige arbejdsprocesser. Den bløde stilladsering relaterer til hvilke værktøjer læreren som facilitator kan vælge at støtte elevernes videre arbejde med. Disse værktøjer er: feedback, hints, instruktion, forklaring, modellering eller at stille spørgsmål...

Studiet vil bidrage til klarhed om i hvilken grad engineering-didaktikken med EDP-modellen og tilhørende stilladserings-værktøjer afspejler elevernes reelle arbejdsprocesser i engineeringaktiviteter. Fokus vil derfor være på elevernes måde at arbejde med problemløsning i engineeringaktiviteter samt om lærernes stilladsering afspejler intentionerne i didaktikken.

Forskningsspørgsmål
1. Hvordan arbejder elever med engineering design processer?
2. Hvordan stilladserer lærerne elevernes engineering design proces?

Nøgleresultater
Vi forventer at kunne vurdere kvaliteten af om EDP-modellen med tilhørende stilladseringsværktøjer forsat er brugbare værktøjer til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af engineeringaktiviteter i skolen, om de eventuelt skal revideres, samt hvordan de eventuelt skal revideres.

En sådan revision er interessant, fordi det kan være med til at skabe en robust generisk didaktisk teori, som kan anvendes bredt på både læreruddannelsen, i grundskolen og til udarbejdelsen af engineering-læremidler.