Elevlæring og undervisningspraksis: Et mixed methods-interventionsstudie af formativ vurdering. PH.D.-AFHANDLING

Dansklæreres brug af en justeret data wall som et middel til formative vurderinger undersøges i en dansk skolekontekst.
Internationalt har Dylan William, Paul Black (1998) og John Hattie
(2009) påvist, at der er evidens for, at integration af formative vurderinger i
undervisningen fremmer elevlæring. Det udarbejdede state of the art i
afhandlingen viser, at lærere er usikre på formative vurderinger og oftest
forveksler disse med summative vurderinger. Der gennemføres interventioner
med henblik på at oplære lærerne i en formativ vurderingstilgang.
Samplet består af fem dansklærere og 112 5.klasses elever.
Samlet set er denne afhandling et komplementært mixed methods interventionsstudie gennemført som et Pre-Post Non-Experimental design.

De kvantitative resultater viser, at der er signifikant fremgang i elevernes læring i fire ud af fem klasser, men blandede resultater for trivsel og motivation. Samlet set påvirkes trivsel positivt i de fleste klasser, men elevernes motivation er stort set enten uændret eller negativt påvirket i to af klasserne. De kvalitative fund er komplekse. I det følgende præsenteres nogle af de centrale fund:
(a) Hyppighed: Resultaterne viser, at den hyppighed, hvormed lærerne
foretager formative vurderinger ikke er underordnet. Når det foretages
med korte tidsintervaller (som viser sig at være efter fire timers undervisning),
får læreren ikke nyttig viden om elevernes læreproces. Bruges det i et passende tidsinterval, fx viste det passende tidsinterval sig at være efter ca. syv timers undervisning, da får læreren nyttig og vigtig indsigt i elevernes læreproces.
(b) Præcis overblik: Med den indsigt, læreren får, kan læreren danne sig
et præcist overblik over, både hvilke dele af undervisningen der enten er
vanskeligt eller let tilgængelige og for hvem. Med denne konkrete indsigt
kan læreren beslutte, hvilke dele af den kommende undervisning der skal fremhæves (fordi eleverne stadigvæk er usikre), helt fjernes (fordi eleverne forstår de(n) del(e)) eller blot reduceres (fordi det er nogenlunde forstået) og hvilke elever, der behøver mere undervisning i hvilke dele. Denne indsigt giver lærerne en følelse af at være "professionelle" som lærere med lærernes egne ord.
c) Revidering af forventninger: Tre af lærerne får et godt indblik i elevernes
individuelle læreproces, når de følger elevernes læreproces tæt. De får indsigt, de troede, de allerede havde. Fx finder tre af lærerne ud af, at de stiller enten for høje eller lave forventninger til visse af deres elever, samt at de umiddelbart "fagligt stærke" elever (også) har brug for lærerstøtte, end lærerne umiddelbart havde forudset. De konkrete data viser, at forventningerne ikke er i overensstemmelse med elevernes faktiske kunnen. Med denne nye indsigt beslutter de tre lærere at ændre deres undervisningspraksis og dele deres opmærksomhed lige mellem eleverne eller de overvejer måder, hvorpå de kan undervisningsdifferentiere, således at elevernes behov og forudsætninger imødekommes. Et sidste resultat viser, at netop undervisningsdifferentiering er en umådelig svær øvelse for lærerne.