Emotionel spisning og selvkontrol

Emotionel spisning (forstået som tendensen til at spise generelt eller specifikt spise kalorietætte fødevarer i forbindelse med oplevelsen af emotionelle tilstande) har tidligere været opfattet som en vigtig faktor i vægtøgning og udviklingen af overvægt. Nyere forskning indikerer imidlertid, at selvrapporteret emotionel spisning ikke er knyttet til en sådan reel spiseadfærd, men derimod afspejler individets bekymringer om egen spiseadfærd. Dermed kan selvrapporteret emotionel spisning være et udtryk for en personlig lægmandsteori om årsager til spiseadfærd, vægtøgning og overvægt. Forskningen i sammenhængen mellem selvrapporteret emotionel spisning og BMI har givet modstridende resultater.
Det er derfor relevant at undersøge sammenhængen mellem selvrapporteret emotionel spisning, reel spiseadfærd og BMI for at udrede, hvorvidt intervention rettet mod vægtkontrol og sunde spisevaner med fordel kan rettes mod emotionel spisning, eller i højere grad bør rettes mod andre psykologiske og adfærdsmæssige faktorer.

Forskningen i selvkontrol er blevet et af de dominerende områder inden for sundhedspsykologien. Selvkontrol (forstået som evnen til at tilsidesætte en umiddelbar respons for i stedet at vælge en respons der i højere grad er i overensstemmelse med personlige normer, værdier og langsigtede mål) har stor betydning for vor evne til at bryde maladaptive vaner og modstå fristelse. Der mangler imidlertid studier der 1) undersøger dette forhold specifikt ifht. overvægt og overspisning uden for laboratoriet 2) undersøger forholdet mellem emotionel spisning, selvkontrol, spiseadfærd og vægt og BMI. Teorier om emotionel spisning indikerer, at strategier, der kan hindre emotionel spisning, i høj grad er afhængige af selvkontrol, og det er derfor relevant at undersøge forholdet mellem disse faktorer med henblik på intervention og psykoedukation.