Projektdetaljer
Beskrivelse
Pilotprojektet blev gennemført med udgangspunkt i et ønske om at kvalificere fødemiljøet på Regionshospitalet Horsens. Der var tale om en kvalitativ undersøgelse udført på fødestuerne på Hospitalsenheden Horsens
Formålet med projektet var at undersøge, hvilken rolle fødestuen spiller i jordemoderens muligheder for at yde kerneopgaver.
Der anvendtes en kvalitativ etnografisk tilgang med deltagende observationer som dataindsamlingsmetode.
Observationerne fandt sted på fødegangen. Fødegangen er en akut afdeling med ca. 2000 fødsler pr år. Der er ca. 50 jordemødre til at varetage opgaven. De nuværende lokaler til fødegangen blev indtaget i december 2012. På fødegangen er der 5 fødestuer, hvoraf 2 har fødekar. .
Der blev foretaget observationer i tre vagter med tre forskellige jordemødre. Da der er en vis grad af forståelse omkring fødsler og den danske fødekultur ansås 3 observationer for at være tilstrækkelig i dette pilotprojekt. Vagterne blev udvalgt tilfældigt uden viden om evt. særlige tiltag, arrangementer, travlhed eller lign. på fødegangen.
Observationsguiden blev lavet med et teoretisk udgangspunkt i jordemoderens kernekompetencer. Der var åbenhed for nye perspektiver. Feltnoterne blev efter endt dataindsamling kategoriseret ud fra observationsguiden samt med tilføjelse af eventuelle nye perspektiver. På denne måde foregik analysen af observationerne fortløbende i forhold til perspektiverne fra observationsguiden.
Der fandtes tre overordnede temaer, hvori man så fødestuens indretning havende indvirkning på jordemoderens udførelse af kerneopgaver:
• Aktiv brug af møbler og udstyr
• Opbevaring og indretning
• Udnyttet og uudnyttet rum
Porjektets konklusion blev, at indretningen kunne fremme jordemoderens arbejde med kerneopgaver, bl.a. styrke øjenkontakt, fysisk kontakt, observation af kvinden og dennes behov. Ligeledes kunne indretningen og mobilitet i møbler og udstyr hjælpe jordemoderen til at skabe plads til sig selv og partneren omkring kvinden. Dette var med til at styrke samarbejde og samspil med kvinden og fremme af den ukomplicerede fødsel samt sikring af bedst mulige outcomes for kvinden og fostret.
Indretningen kunne også anskues som havende en hæmmende virkning på udøvelse af kerneopgaverne. Indretningen på fødestuen synes at indikere, hvor i rummet jordemoderen og kvinde og partneren kunne opholde sig. En stor del af jordemoderens arbejdsredskaber og udstyr var placeret omkring fødelejet, hvorfor kvinden og partneren primært befandt sig her. Dette understøtter at personer i rummet er uadskillelige fra rummet og omgivelserne, og de objekter, der afgrænser rummet, er af betydning for, hvordan der ageres i rummet.
Ejerskabet i rummet synes i meget høj grad at være jordemoderens eller institutionens. Dette kan have indvirkning på, hvordan jordemoderen samarbejder med kvinden, og i hvilken grad kvinden og hendes partner føler sig private og trygge i rummet. Det vil influere på fødslens normale fysiologiske og hormonelle processer, særligt udskillelsen af oxytocin. Det institutionelle eller offentligt ejerskab i rummet kan også influere på, hvad jordemoderen kan facilitere for kvinden og partneren og for egne kerneopgaver.
Projektets resultater og konklusion bekræfter, at indretningen og fødemiljøet afspejler de ideologier, der er gældende for det paradigme eller rationale, der er det herskende, og dermed hvordan vi ser på fødestuer og det, der kan lade sig gøre der.
Formålet med projektet var at undersøge, hvilken rolle fødestuen spiller i jordemoderens muligheder for at yde kerneopgaver.
Der anvendtes en kvalitativ etnografisk tilgang med deltagende observationer som dataindsamlingsmetode.
Observationerne fandt sted på fødegangen. Fødegangen er en akut afdeling med ca. 2000 fødsler pr år. Der er ca. 50 jordemødre til at varetage opgaven. De nuværende lokaler til fødegangen blev indtaget i december 2012. På fødegangen er der 5 fødestuer, hvoraf 2 har fødekar. .
Der blev foretaget observationer i tre vagter med tre forskellige jordemødre. Da der er en vis grad af forståelse omkring fødsler og den danske fødekultur ansås 3 observationer for at være tilstrækkelig i dette pilotprojekt. Vagterne blev udvalgt tilfældigt uden viden om evt. særlige tiltag, arrangementer, travlhed eller lign. på fødegangen.
Observationsguiden blev lavet med et teoretisk udgangspunkt i jordemoderens kernekompetencer. Der var åbenhed for nye perspektiver. Feltnoterne blev efter endt dataindsamling kategoriseret ud fra observationsguiden samt med tilføjelse af eventuelle nye perspektiver. På denne måde foregik analysen af observationerne fortløbende i forhold til perspektiverne fra observationsguiden.
Der fandtes tre overordnede temaer, hvori man så fødestuens indretning havende indvirkning på jordemoderens udførelse af kerneopgaver:
• Aktiv brug af møbler og udstyr
• Opbevaring og indretning
• Udnyttet og uudnyttet rum
Porjektets konklusion blev, at indretningen kunne fremme jordemoderens arbejde med kerneopgaver, bl.a. styrke øjenkontakt, fysisk kontakt, observation af kvinden og dennes behov. Ligeledes kunne indretningen og mobilitet i møbler og udstyr hjælpe jordemoderen til at skabe plads til sig selv og partneren omkring kvinden. Dette var med til at styrke samarbejde og samspil med kvinden og fremme af den ukomplicerede fødsel samt sikring af bedst mulige outcomes for kvinden og fostret.
Indretningen kunne også anskues som havende en hæmmende virkning på udøvelse af kerneopgaverne. Indretningen på fødestuen synes at indikere, hvor i rummet jordemoderen og kvinde og partneren kunne opholde sig. En stor del af jordemoderens arbejdsredskaber og udstyr var placeret omkring fødelejet, hvorfor kvinden og partneren primært befandt sig her. Dette understøtter at personer i rummet er uadskillelige fra rummet og omgivelserne, og de objekter, der afgrænser rummet, er af betydning for, hvordan der ageres i rummet.
Ejerskabet i rummet synes i meget høj grad at være jordemoderens eller institutionens. Dette kan have indvirkning på, hvordan jordemoderen samarbejder med kvinden, og i hvilken grad kvinden og hendes partner føler sig private og trygge i rummet. Det vil influere på fødslens normale fysiologiske og hormonelle processer, særligt udskillelsen af oxytocin. Det institutionelle eller offentligt ejerskab i rummet kan også influere på, hvad jordemoderen kan facilitere for kvinden og partneren og for egne kerneopgaver.
Projektets resultater og konklusion bekræfter, at indretningen og fødemiljøet afspejler de ideologier, der er gældende for det paradigme eller rationale, der er det herskende, og dermed hvordan vi ser på fødestuer og det, der kan lade sig gøre der.
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/01/16 → 01/11/16 |