En undersøgelse af Online Velfærd

1. Arbejdstitel: En undersøgelse af Online Velfærd
Et projekt der involverer samarbejde mellem Ældresagen Aalborg, Aalborg Kommune, forsker Aalborg Universitet samt lektorer UCN og studerende fra sygeplejerskeuddannelsen. Udviklingsprojektet bygger på erfaringer fra ”Care TV og Hverdagsliv - Et tværfagligt og tværinstitutionelt udviklingsprojekt.” Dette projekt måtte opgives, da de berørte kommuner, prioriterede andre velfærdsteknologiske tiltag.
Studerende UCN. Fem sygeplejestuderende har efter Projektets annoncering på Bachelordating foråret 2012 indledt et samarbejde med projektgruppen. De deltog i Kenderseminar maj 2012, og er inviteret til at blive en del af det videnskabende netværk. Gruppen er tildelt en vejleder fra projektgruppen og tager i deres BA projekt afsæt i dette projekt.
Styregruppe. Samarbejde om projektet på tværs af institutioner er forankret i en Styregruppe, der består af repræsentanter fra Ældresagen og projektgruppen UCN. Styregruppen har vedtaget en projektplan og arbejdsform og projektkoordinatoren koordinerer at relevante personer inddrages på relevante tidspunkter, og kobler arbejdet til det videnskabende netværk. Det er besluttet i Styregruppen at UCN har ejerskabet til projektet, hvilket Aalborg Kommune også er enig i.

Projektets organisation og Netværkstilknytning er beskrevet udførligt i foregående ansøgning af juni 2012 og er derfor beskrevet kort i denne ansøgning.

2. Projektidé
Dette Projekt handler om at udvikle professionel praksis til gavn for en sårbar gruppe borgere; ældre mennesker med medicinske problemstillinger. Projektet har et borgerperspektiv og undersøger, hvad der sker med ”ydelsen” , når Aalborg Kommune erstatter en medarbejders tilstedeværelse i borgerens eget hjem med online kommunikation over skærm. Projektet undersøger 5 ældre borgeres mening om, hvorvidt og hvordan online kommunikation over skærm støtter dem i at opleve, det de forbinder med en god hverdag i eget hjem. Derudover vil pårørende/besøgsvenner og professionelle knyttet til de 5 ældre borgere udtrykke deres mening om de samme spørgsmål som de ældre borgere.
3. Projektet og ”Online Velfærd”
Projektet er koblet til ”Online Velfærd”, som inkluderer 4 kommuner, Aalborg, Greve, Kerteminde og Åbenrå. ”Online velfærd” udvikler og afprøver en digital platform hos i alt ca. 160 borgere i de 4 kommuner, hvoraf 60 forventes at deltage fra Aalborg Kommune. ”Online Velfærd” strækker sig fra januar 2011 til november 2012. Afprøvning af udstyret hos borgerne er udsat, så den først afsluttes med udgangen af oktober 2012.
Ved hjælp af kamera og touch skærm kan borgeren i eget hjem tale med en medarbejder. Andre borgere i ”Online Velfærd”, pårørende eller evt. en besøgsven kan via skærmen få kontakt med hinanden, hvilket betyder, at platformen også fungerer som et socialt medie. Fokus for samtalen, er udvalgt i samarbejde med borgeren og ligger inden for den ydelse, som den ældre er visteret til. Der er udelukkende tale om en professionel indsats, der ikke kræver en medarbejders fysiske tilstedeværelse hos borgeren. ”Online Velfærd” undersøger om online kommunikation over skærm kan transformere medarbejderens uproduktive transporttid til en virtuel og meningsfuld ydelse til borgeren. Finansiering af ”Online Velfærd” er dels kommunal dels sikret gennem fondsmidler fra ABT Fonden, hvortil der rapporteres i november 2012. Denne rapportering har hovedfokus på effektmål, der viser, hvorvidt ”Online Velfærd” optimerer medarbejdernes tidsforbrug til gavn for borgerne i de fire kommuner. ”En undersøgelse af Online Velfærd” supplerer rapporteringen med en kvalitativ undersøgelse.
4. Projektets formål
• At undersøge, hvad borgeren-, medarbejderen- og pårørende- /besøgsven oplever der sker med ydelsen og relationer, når en medarbejders tilstedeværelse i borgerens eget hjem erstattes med online kommunikation over skærm.
At undersøge borgeren-, medarbejderen- og pårørende/besøgsvens mening om
• Hvilke egenskaber, kvaliteter og fordele samtalerne opleves at rumme, i relation til at støtte borgeren i at mestre hverdagen i eget hjem
• Hvilke ulemper samtalerne opleves at rumme i relation til at støtte borgeren i at mestre hverdagen i eget hjem
• Hvordan online kommunikation indvirker på borgerens oplevelse af tillid og tryghed i relationen den ældre borger og medarbejderen, samt relationen den ældre borger og pårørende/besøgsven
5. Projektets baggrund
Projektets baggrund og etiske overvejelser er beskrevet i foregående ansøgning af juni 2012 og udelades i denne ansøgning.

6. Inklusionskriterier
Borgere over 65 år med kronisk sygdom, som fysisk og psykisk er i stand til at deltage, taler dansk og er orienteret i tid og sted. Derudover borgere, som har et Netværk, der støtter de ældre i hverdagen.

7. Metoder
Projektets metodologi er uddybende beskrevet i ansøgningen af juni 2012, hvorfor der kun bringes et resumé. Projektets perspektiv er først og fremmest borgerens, hvorfor forståelsesrammen er fænomenologisk, koblet til hverdagsliv og hermeneutik (Gimmler A. 2005, Føllesdal D. et al 1992) Projektets formål og spørgsmål begrunder også, at der foretages individuelle interviews udbygget med flere borgerkontakter, således kontakten etableres gennem et forløb (Currell R et al 2010, Mair F. 2000).
Birte Dinesen har i sit Telekatprojekt haft gode erfaringer med inddragelse af pårørende eller andre patienter som medinterviewere. Ældresagen blev tilbudt at fungere som medinterviewere, når ældre borgere skulle interviewes, men afslog dette (Dinesen et al 2012).
Med fokus på relationen og muligheder for uformelle samtaler, og adgang til borgerens ureflekterede vaner og behov inddrages metoden deltagerobservation. Denne vil tage nogle timer og blandt andet inkludere en samtale med en professionel over skærmen. (Hammersley M. et al 1998). Mødet med den ældre er kortvarige kontakter, hvorfor det formentlig vil være svært at forstå, hvordan den ældres hverdag leves. Derfor inddrager vi cultural probes , der understøtter relationen mellem forsker og informant og griber fat i informantens oplevelser og indtryk, der vanskeligt kan sprogliggøres (Dinesen et al 2012, Gaver et al 1999, Gaver at al 2004).
Vi udfører også individuelle interviews med både medarbejderne og de pårørende/besøgsvennerne, da vi tilstræber en rolig og tryg atmosfære. Emnet kan sætte vaner og værdier i spil og rumme konflikter, idet ”Online Velfærd” lancerer en ny ”ydelse”, der er sparsomme erfaringer med. Samtidig søger Aalborg Kommune en effektivisering af driften (Aalborg Kommune 2011). Det individuelle interview og relationen gør det muligt at generere kritiske synspunkter om relationen og ydelsen, som borgeren er blevet tilbudt.
Kombinationen deltagerobservation, cultural probes og planlagte interviews fører til within-methods triangulering, som styrker validering af data og giver et bredere og mere nuanceret billede af de undersøgte fænomener (Schantz-Lauersen B. et al 2005 og Hammersley M. et al 1998).
8. Design
Projektets design, retter sig imod projektets formål og undersøgelsesspørgsmål dets metodologi og epistemologi og efterlever anbefalinger fra relevant forskning (Currell R et al 2010, og Mair F. 2000). På den baggrund er undersøgelsesdesignet som følger:

- September – oktober 2012: Et forberedende besøg hos 5 ældre borgere hvor samtykkeerklæringen blev underskrevet og aftale om deltagerobservation i borgerens eget hjem blev aftalt. (en formiddag/en eftermiddag, hvor der er samtale over skærmen med en professionel). Der blev informeret og truffet aftaler om cultural probes, og det nødvendige ”udstyr” blev udleveret.
- September – Oktober 2012: Deltagerobservation blev foretaget hos 4 borgere i deres hjem
- September – Oktober 2012: Individuelle interview med 5 borgere i deres hjem
- September – November 2012: Individuelle interview med pårørende /besøgsvenner (4 interviews)
- September – November 2012: Individuelle interview med medarbejdere, der har ”mødt borgeren over nettet” (5 interviews)
9. Projektplan
Fase 1: 1.februar – 30. juni 2012.
Pilotafprøvning af teknologien i samarbejde med Ældresagens testpersoner

Fase 2: 1. august 2012 – 31. januar 2013
Udarbejdelse af projektplan, samarbejde med Styregruppen og rapportering til Aalborg Kommune, indsamling og begyndende analyse og fortolkning af empiri, inddragelse af studerende

Fase 3: 1. februar 2013 – 30. juni 2013
Samarbejde med Styregruppen og Aalborg Kommune, fortsat analyse og fortolkning af empiri og rapportering og ansøgning til Udviklingsgruppen. Planlagt præsentation ved ICN Kongres, maj 2013 (abstract vedr. symposium indsendt med deltagelse af hele projektgruppen (80 minutter). Svar primo december 2012

Fase 4: 1. august – 31. januar 2014
Rapportskrivning, artikelskrivning, undervisning og anden form for videndeling

10. Analyse og fortolkning af empiri.
Metodologiske overvejelser koblet med undersøgelsens formål, fokus og empiri fører til en analyse- og fortolkningsproces i tre niveauer (Kvale S. 1997, Haavind 2001). Redegørelsen nedenfor er et resumé.
Første niveau (meningskondensering med commonsense forståelse) er separate analyser af empiri fra interview med borgerne, med pårørende og de professionelle. Derudover analyseres feltnoterne separat.
Vi lægger ud med at lytte til lydoptagelser fra interviews (som vi selv har foretaget hver især) og dette gøres med en blyant i hånden – så vi kan notere noget, der undrer. Dernæst læses transskriptionerne/feltnoterne igennem for første gang for at få et overblik og helhedsindtryk af indtryk af empirien (separate analyser).
Derefter læses empirien igennem for anden gang, hvor fokus er informanternes perspektiv, og hvor der i transskriptionen angives citater, pauser og latter og der tilstræbes ”thick description” (Kvale S. 1997, Hammersley M. et al 2007). I anden læsning forholder vi os selektivt til empirien, hvilket betyder, at noget er mere interessant end andet (Kvale 1997). For at undgå ”gentagelser”, som ikke tilfører empirien noget nyt, stiller vi feltnoterne nogle spørgsmål (Kristiansen og Krogstrup 1999): Hvem var til stede? Hvornår og under hvilke omstændigheder fandt det observerede sted? Hvornår var der livlig samtale? Hvornår var der tavshed? Besvarelse af spørgsmålene ses som kommentarer til meningsenhederne jf. nedenfor. Anden læsning munder ud i, at vi uddrager informanternes individuelle meningsenheder. For at fastholde indtrykkene, redigerer vi i transskriptioner og feltnoter, så udskrifterne på hver side indeholder en kolonne, med stikord og citater refererende informanternes meningsenheder, og der fremkommer temaer og undertemaer (Sørensen E. 2006).
Andet niveau (meningskategorisering med kritisk commonsense forståelse) indeholder en fortolkning og diskussion af temaerne fra henholdsvis interview og feltnoter, hvor vi søger en dybere forståelse af hvert tema. (Kvale 1997 og Sørensen E. 2006) Fortolkning af empirien indebærer også, at vi inddrager ”de meningskondenserede feltnoter” (separat), samt refleksioner fra observationerne (feltnoterne inden de blev analyseret). Vi inddrager også informanternes fotos (separat). Med fortolkning af empirien (separat) og et ”udefra og diskuterende teoretisk blik” bevæger vi os fra commonsense- til en kritisk commonsense forståelse. Resultatet af denne proces er en opsamling fra hver kategori, der rejser en række spørgsmål.
Tredje niveau skaber overblik over undersøgelsens empiri, idet vi ”går på tværs” af empiriens kategorier. Denne sammenfatning fører til en dybere forståelse af undersøgelsens fund, som samles i en række temaer, der diskuteres med spørgsmålene fra niveau 2. Denne diskussion leder frem til undersøgelsens konklusion, som belyser formålet, og undersøgelsens 3 spørgsmål.