Et projekt om oplevelse af kontrol hos gravide kvinder med gestationel diabetes mellitus

Gestationel diabetes mellitus (GDM) er en klinisk tilstand hos gravide, som medfører øgede risici for mor og barn og kræver tæt kontrol og behandling samt opfølgende screening i årene efter fødslen pga. øget risiko for senere at udvikle manifest diabetes. Kvalitative studier tyder på, at et graviditetsforløb med GDM, tæt sundhedsfaglig overvågning og kontrol kan være psykisk belastende, og at de anbefalede livsstilsændringer er svære for kvinderne at fastholde. For at kunne udvikle den forebyggende og behandlende indsats er der behov for mere viden om kvinders oplevelser af kontrolsystemet ved GDM, og hvordan dette påvirker kvindernes motivation for at gennemføre varige livsstilsændringer.
Formålet med projektet er at få forståelse for gravide kvinders oplevelse af at få stillet diagnosen GDM , og at blive underlagt den teknologiske monitorering, medicinske behandling og planlægning af fødslen ved GDM. Formålet retter sig mod de involverede sundhedsprofessionelle, som med denne viden får nye perspektiver på at kvalitetsforbedre den forbyggende indsats; således at den fremover i højere grad tager udgangspunkt i de gravides oplevelse af kontrol i forløbet ved GDM.
Studiet er designet som en kvalitativ undersøgelse af 10 gravide med GDM. Fokus i nærværende projekt er de gravide kvinders oplevelse af kontrol i forbindelse med sundhedsvæsnets indsats ved GDM. Studiet gennemføres som et feltstudie, og der vil blive udført indledende observationer af de gravides kontakter med sundhedsvæsnet, som skal anvendes til at udvikle og kvalificere de kvalitative interviews med den enkelte gravide. Data vil blive analyseret ud fra et teoristyret magtperspektiv.
Studiets resultater kan anvendes til at kvalitetsudvikle og forbedre indsatsen ved GDM ud fra en patientorienteret tilgang og har relevans for klinisk praksis såvel som for den enkelte kvinde med GDM. Problemet med monitoreringen af livsførelsen er, at det menes at påvirke menneskers motivation til at gennemføre livstilsændringer. Derfor vil problemet kunne bredes ud til beslægtede patientgrupper som diabetikere, svært overvægtige og andre kronikere, som skal tilpasse den daglige livsførelse til udstukne livsstilsanbefalinger. I nærværende projekt gives eksempler på problemet indenfor jordemoderkundskab og graviditetsdiabetes. De gravide kvinder tænkes at optræde eksemplarisk i undersøgelsen af teknologiske monitorerings- og styringsteknologier og det giver mulighed for at indtænke andre fagprofessioner i forhold til, hvad brugen af disse teknologier gør ved andre patientgrupper.

Studier viser, at et graviditetsforløb med graviditetssukkersyge kan være psykisk belastende, og at de anbefalede livsstilsændringer kan være svære at fastholde for den enkelte gravide. For at udvikle den forebyggende og behandlende indsats er der behov for mere viden om gravide kvinders oplevelser af undersøgelserne ved graviditetssukkersyge.
Formålet med projektet er at belyse, hvordan den forebyggende indsats ved graviditetssukkersyge opleves af kvinderne, herunder hvordan de oplever kravene om ændret livsstil, undersøgelserne på sygehuset og planlægningen af fødslen. Formålet er endvidere, at sundhedspersonalet får forståelse for kvindernes oplevelser, tanker og følelser i forbindelse med graviditetssukkersyge, så dette kan danne baggrund for at udvikle kvaliteten af den forbyggende indsats. Formålet er med andre ord i højere grad at planlægge indsatsen ved graviditetssukkersyge ud fra kvindernes perspektiv. Kvindernes stemme er vigtig; både for at sikre en god patientoplevelse og for at sikre udkommet af graviditet og fødsel. Udkommet er betinget af kvindernes aktive deltagelse i undersøgelserne og deres efterlevelse af de anbefalinger, de får om kost, motion og måling af blodsukkerværdier.
Metoden i projektet er interview af 10 kvinder med gestationel diabetes. Der vil blive udført indledende observationer af undersøgelserne af de gravide i svangreambulatoriet ved obstetrisk speciallæge og sygeplejerske. De indledende observationer fremmer indlevelsen i feltet og dette anvendes til at forbedre interviewspørgsmålene og til at kvalificere analysen af data. Svarene på interviewspørgsmålene vil blive analyseret ud fra en teori om, at de forebyggende undersøgelser af gravide med graviditetssukkersyge kan opleves som kontrol. Kontrollen tænkes i nogle tilfælde at kunne opleves som noget, den enkelte kvinde ønsker og føler tryghed ved, og i andre tilfælde tænkes kontrollen at kunne opleves begrænsende.
Resultaterne af projektet vil kunne anvendes til at udvikle indsatsen ud fra en patientorienteret tilgang og vil få betydning for såvel praksis i forbindelse med graviditetssukkersyge som for den enkelte kvinde med graviditetssukkersyge. Resultaterne af undersøgelsen vil fx kunne overføres til diabetikere, svært overvægtige og andre med kroniske sygdomme, som skal tilpasse den daglige livsførelse til udstukne anbefalinger om livsstil. Resultaterne forventes at få den effekt, at undersøgelse og kontrol ved graviditetssukkersyge i højere grad bliver rettet mod den enkelte kvindes perspektiver, ønsker og behov. Herved forventes på sigt en bedre oplevelse af undersøgelsestilbuddet og formentlig en bedre efterlevelse af anbefalingerne.
Undersøgelsen er berettiget at foretage netop nu, da nogle af risikofaktorerne for udvikling af graviditetssukkersyge er hyppigt forekommende. Overvægt hos gravide er hyppigt forekommende, forekomsten af diabetes er steget kraftigt gennem de seneste årtier, og der forventes en yderligere stigning over de
kommende 20 år. Med væksten i risikofaktorer vil forekomsten af gestationel diabetes også være i stigning. Komplikationer hos både mor og barn stiger med stigende blodglukose hos den gravide. Især risikoen for store børn og dermed risikoen for fastsiddende skuldre spiller en rolle i den obstetrikken. En vigtig parameter i forebyggelsen af store børn er, at den gestationelle diabetes er så velreguleret som muligt. graviditetssukkersyge forsvinder umiddelbart efter fødslen, men risikoen for senere at udvikle diabetes er ca. 7 gange større end hos kvinder, der ikke har haft den gestationelle form for diabetes.