Professionsprøven er i reformen af 2023 tænkt som et nyt samlende punkt i læreruddannelsen, hvor den studerende skal demonstrere sin udvikling som kommende lærer – både gennem sin evne til at handle professionelt i konkrete undervisningssituationer og gennem sin fagpersonlige udvikling. De officielle materialer om prøven fremhæver derfor to centrale dimensioner:
1. Det praktisk-pædagogiske handlingsniveau – den studerendes professionsviden og praksisviden, som viser sig i situeret dømmekraft, begrundede valg og forståelse af undervisningens praksis.
2. Den fagpersonlige udvikling – en dannelsesproces, hvor den studerende integrerer faglighed, erfaringer og personlighed i udviklingen af lærerfaglig identitet og retning.
Selvom reformen og aftaleteksterne tydeligt beskriver disse to dimensioner, ved vi endnu relativt lidt om, hvordan de faktisk udfolder sig i praksis:
– Hvordan fortolker studerende, vejledere og eksaminatorer de to dimensioner?
– Hvordan kommer de til udtryk i forberedelsen, vejledningen og selve prøven?
– Og hvordan understøtter prøveforløbet udviklingen af lærerfaglighed?
Da professionsprøven er ny, og da de to dimensioner ikke på forhånd kan defineres entydigt, er der behov for en undersøgelse, der tager sit udgangspunkt i deltagernes egne beskrivelser, erfaringer og handlinger. Derfor anlægger vi en induktiv og eksplorativ tilgang, hvor vi undersøger, hvordan det praktisk-pædagogiske og den fagpersonlige udvikling faktisk aktualiseres i praksis – frem for at indordne materialet under eksterne teorikategorier.
Problemformulering:
En undersøgelse af, hvordan det praktisk-pædagogiske handlingsniveau og den fagpersonlige udvikling kommer til udtryk i professionsprøven – og hvordan disse to dimensioner forstås, understøttes og vurderes i forberedelsen, vejledningen og gennemførelsen af prøven.
Projektet er et casestudie, som følger udvalgte studerendes forløb gennem den nye professionsprøve, som er introduceret med Læreruddannelsen i 2023.