Film- og mediepædagogik i børnehaven

En undersøgelse af muligheden for at udvikle en film- og mediepædagogiske praksis på baggrund af Kulturregion Fyn og Det danske Filminstituts udviklingsprojekt i de fynske daginstitutioner.

En undersøgelse af muligheden for at udvikle en film- og mediepædagogiske praksis på baggrund af Kulturregion Fyn og Det danske Filminstituts udviklingsprojekt i de fynske daginstitutioner.

iPad er en udbredt teknologi i familier og børns hverdagsliv i dag, og det kan tydeligt mærkes i den pædagogiske praksis. Vi har iagttaget de fleste børn går legende og eksperimenterende til brugen af iPad’en.
Det er tydeligt at børn har en erfaring med at se film hjemme fra, og vi hører i enkelte af interviewene at nogle børn synes at de film der vises i Børnebiffen er for kedelige eller for pattede.
Det film- og mediepædagogiske materiale, PixiFilm materialet og Filmcentralen app’en, fremstår som en inspirerende kombineret videns- og materialebank. Når man først har lært at finde hen til PixiFilm materialet på internettet og lært at finde rundt i app’en fremstår materialet tilgængeligt.
Vi har i dette testforløb set at der er arbejdet med både lyd og billede, men i forhold til lyd, har det væsentligst været at indsætte færdigfabrikerede musikstykker i den stopmotion film man har lavet. Vi har stor set ikke set arbejde med lyd som en modalitet, hvor børnene selv er skabende.
Som film- og mediepædagogisk ressource er iPad’en både den teknologi der kan vises film på eller fra, den teknologi der kan tages billeder, optages lyd og optages film på og den er samtidig den ressource hvor film, billeder, lyd og læringsmateriale ligger på. I en børnehave hvor der ikke er særskilte undervisningslokaler eller værksteder til medieproduktion, er iPad’en med de mange modaliteter, nemme tilgængelighed og store mobilitet en meget brugbar ressource.
Alle de pædagoger vi har observeret på, har i løbet af forløbet bevæget sig rundt mellem det tre positioner, der er beskrevet i afsnittet ”Positioner i pædagogiske praksis”. De har alle indtaget positionen som den vidende, hvor de har haft kendskab til opgaven gennem det udsendte materiale, men også fordi det at være pædagogen, eller den voksne, per definition giver denne magt, som Berit Bae kalder definitionsmagten. Samtidig er alle indgået i positionen som den støttende, der jo både defineres i begrebet at være pædagog, og som gennemsyrer hele det mindset der ligger i professionen, nemlig at vi er der for børnenes skyld. Og som vi viser i analysen italesætter de interviewede ofte, det at skulle hjælpe, understøtte, trøste og inkludere børnene. Vi ser også at pædagogerne indtager den tredje position som den undersøgende, dels fordi dette projekt har været anderledes end den pædagogiske hverdag.