Forberedelse i Fællesskab (FiF) - Når studerende går i maskinrummet med underviseren

Introduktion
”Men jeg tror, jeg reflekterer lidt mere over, hvad er det, vi laver, hvorfor gør vi det, og hvordan kan jeg bruge det i folkeskolen. I forhold til hvad jeg har gjort førhen?” (Idrætslærerstuderende ved UCL).
Ovenstående citat er en udtalelse fra en idrætslærerstuderende fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Den studerende fortæller om, hvordan hun har ændret sin måde at reflektere i undervisningen efter, at hun har deltaget i Forberedelse i Fællesskab (FiF). FiF er et arbejdsfællesskab mellem studerende og undervisere, hvor de studerende inviteres til at bidrage til forberedelse af undervisningen. Her fifler underviser og studerende med fagdidaktiske spørgsmål relateret til deres fælles undervisning. Formålet er at beskrive en model for, hvordan undervisere på læreruddannelsen kan styrke lærerstuderende fagdidaktiske refleksion gennem FiF.

Teoretisk baggrund
Rosa (2014) peger på, at det senmoderne samfund i stadig højere grad er præget af fart og acceleration. Særligt den teknologiske udvikling har betydet, at vi i dag sparer en masse tid. Samtidig oplever vi paradoksalt nok, at vi ikke har tid nok, og at vi må løbe hurtigere for at følge med. Derfor skal det kunne betale sig, når man endelig tager sig tid til noget, for vi har hele tiden fornemmelsen af at tabe tid. Brinkmann (2022) argumenterer for, at vi skal blive bedre til at tænke – være eftertænksomme. I samme ombæring introducerer han metaforen ’vejbump’, som har til formål at sætte farten ned (Brinkmann, 2022). Yderligere underviser vi studerende, som skal lære at undervise andre, hvilket fordrer et dobbelt didaktisk blik (Iskov, 2020). På én og samme tid skal de studerende lære at stå på hænder, stille skarpt på hvordan de didaktisk kan opbygge en undervisning med håndstand og rekontekstualisere øvelser, de møder i undervisningen, til folkeskolen. Vores erfaring er, at vores studerende ofte fortaber sig i det konkrete og praktiske – kan jeg udføre håndstanden? FiF skal i vores optik ses som et vejbump, der sætter farten ned for de deltagende studerende (og undervisere) og skaber rum for eftertænksomhed. Ikke nødvendigvis på et eksistentielt plan, men på et fagdidaktisk og professionsidentitetsniveau, som fx ’hvordan kan jeg justere, det vi arbejder med, så det giver mening for 5.c og ’hvordan vil jeg undervise i emner, som jeg selv er på udebane I’. Vigtige, men også svære spørgsmål at prioritere tid til at stille og søge svar på.


Metode
Projektet er designet som aktionsforskning og har ifølge Nielsen & Nielsen (2015) til hensigt at løse sociale problemer og udfordringer gennem analyser og eksperimenter i feltet, hvor der forskes med praktikerne. I dette tilfælde er feltet forberedelse af undervisning i fællesskab, og de deltagende undervisere er praktikerne, som selv har valgt de problemstillinger, som har været genstand for aktionsforskningen. I nærværende projekt er problemstillingen, hvordan de studerende fagdidaktiske refleksioner kan styrkes. Helle Plaugborg et al. (2004) argumenterer for, at aktionsforskning på den ene side handler om at iværksætte nye handlinger (aktioner) og dermed forandre praksis lokalt. Her har vi fx foretaget aktioner i form af etablering og udvikling af principper for FiF, været nysgerrige på hvordan vi kunne sætte de studerende i forskellige læreprocesser i FiF. På den anden side producere ny viden (forskning), som analytisk kan løftes ud af den lokale kontekst og anvendes mere generelt. Vores fund beskrives derfor principielt, så de kan anvendes af andre undervisere i andre fag end idrætsundervisningen. Vi har gennemført 11 kvalitative interviews (Kvale & Brinkmann, 2009) fordelt på to underviserinterviews og ni interviews med studerende. Ligeledes har vi foretaget deltagerobservationer (Spradley, 1980) af seancerne med FiF. Vi har induktivt analyseret empirien ved brug af tematisk analyse (Braun et al., 2016).

Resultater
Den induktive tematiske analyse viser, at de studerende 1) har opnået større indsigt i de didaktiske overvejelser, der går forud for undervisningen. 2) oplever undervisningen som mere meningsfuld, da formålet med undervisningen er bevidstgjort. 3) er motiverede for at deltage mere aktivt i undervisningen, fordi de har kunnet genkende deres egne bidrag fra FiF. 4) påpeger, at FiF har være med til at give dem et skarpere dobbelt didaktisk blik. Både de studerende og underviserne lægger vægt på at 1) relationen mellem dem har ændret karakter, 2) at de studerende, med større selvtillid, kan indgå i faglige dialoger. Derudover beskriver underviserne, at de mere uformelle samtaler har givet et større indblik i de udfordringer, de studerende oplever. Følgende model viser, hvordan undervisere på læreruddannelsen kan styrke de lærerstuderende fagdidaktiske refleksion gennem Forberedelse i Fællesskab (FiF).

Præfasen handler om planlægning og rekruttering af studerende. Underviserens mindset handler om at turde stille egne tvivlsspørgsmål til skue. De studerende forberedelse til FiF indbefatter, at underviseren stiller afgrænsede forberedelsesopgaver inden FiF. Procesværtøjer handler om at facilitere forskellige refleksionsprocesser i FiF. Refleksionsværktøj handler om at styrke læringen af FiF.

Diskussion og konklusion
Undersøgelsens fund giver anledning til at diskutere følgende spørgsmål: Kan (og skal) FiF være en bundet eller frivillig opgave for de studerende? Kan FiF vise vejen for de studerende, så de selv sætter farten ned og fordyber sig?

Referencer
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sport and exercise research. In
B. Smith & A. C. Sparkes (Eds.), Routledge handbook of qualitative research in sport and exercise. Routledge.
Brinkmann, S. (2022). Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv. Gyldendal.
Iskov, T. (2020). Læreruddannelsens andenordensdidaktik. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 92–114.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Inteview - en introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel.
Nielsen, B. S., & Nielsen, K. A. (2015). Aktionsforskning. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.), Kvalitative Metoder: En håndbog (2. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Plauborg, H., Vinther Andersen, J., & Bayer, M. (2013). Aktionslæring: læring i og af praksis (pp. 138 sider).
Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. Gyldendal. København.
Spradley, J. P. (1980). Participant observation. South Melbourne: Wadsworth, Thomson Learning.

I en hektisk hverdag præget af fart og acceleration kan det være udfordrende for lærerstuderende at prioritere faglig fordybelse. Derfor sætter vi farten ned gennem Forberedelse i Fællesskab (FiF). En seance, hvor studerende går i maskinrummet med underviseren og fordyber sig i fagdidaktiske problemstillinger. Formålet er beskrive en model for, hvordan læreruddannere kan styrke lærerstuderende fagdidaktiske refleksion gennem FiF. I et aktionsforskningsprojekt med undervisere og studerende fra Læreruddannelsen i Odense peger resultaterne bl.a. på, at FiF bidrager til øget fagdidaktisk bevidsthed, højere motivation for deltagelse i undervisningen, et skærpet dobbelt didaktisk blik. For at lykkes med FiF kræver det god rammesætning, en opmærksomhed på rekruttering af studerende, et særligt mindset hos underviseren, en grundig forberedelse og facilitering af FiF. Det kan diskuteres hvorvidt FiF skal være obligatorisk eller frivilligt for de studerende at deltage i, og om FiF kan give anledning til at de studerende fordyber sig på egen hånd.