Forskningsprojektet Verdensborgere

FORSKNINGSPROJEKTET
VERDENSBORGERE

Medieleg, digitale kompetencer og kommunikation
i fremtidens daginstitutioner



21.12.2012
v. Klaus Thestrup

Slutter i sin nuværende form 31.07.2013



Indhold:

Indledning ………………………………………………………………………………………………………... 3
Forskningsspørgsmål ………………………………………………………………………………………… 4
Ramme …………………………………………………………………………………………………………….. 4
Forskningsmetoder …………………………………………………………………………………………… 5
Samarbejdspartnere …………………………………………………………………………………………. 6
Faser …………………………………………………………………………………………………………………. 7
Økonomi ……………………………………………………………………………………………………………. 8
Aktuelle ansøgninger………………………………………………………………………………………….. 8
Kilder …………………………………………………………………………………………………………………. 9








1. Indledning

Nutidens og fremtidens børn og pædagoger befinder sig i et globaliseret medie- og vidensamfund og den pædagogiske praksis i daginstitutioner både må og kan forholde sig metodisk og principielt til denne virkelighed. Det er netop i disse mere uformelle og legebaserede pædagogiske rum, at børn og pædagogers kompetencer til at forstå, deltage i og kommunikere med verden kan udfoldes og udvikles. Pædagoger og børn kan sammen iværksætte innovative dannelsesprocesser, hvor individer og fællesskaber kan møde andre individer og fællesskaber og her udveksle, lege og fortælle til hinanden og sammen. Lysten til ville, kunne og vide mere sammen følger med etableringen af brændpunkter, som fællesskabet definerer og beskæftiger sig med.
Forskningsprojektet bygger videre på resultater fra det hidtidige samarbejde mellem to børnehaver, en ph.d. i medieleg og en række konkrete projekter sammen med børn, pædagoger og lærere i daginstitution og skole over de sidste 11 år. Herunder EU-projektet MediaPLAYINGcommunities i 2007-2009, under EU-programmet om livslang læring, hvor børnehaver i Europa skulle lege medielege og kommunikere med hinanden fysisk og over nettet.
Forskningsprojektet forholder sig aktivt til de aktuelle debatter om leg og læring, digital kompetence og daginstitutioner og skoles betydning i et globaliseret medie- og vidensamfund. Derfor vil forskningsprojektet også deltage i udviklingen af Ny Nordisk Skole (0-18 år) og Nyt Nordisk Dagtilbud i Danmark, de nordiske diskussioner om digital kompetence i skole og daginstitutioner og det nye nordiske skolesamarbejde. Det nordiske perspektiv med inspiration og samarbejde med den øvrige verden er et væsentligt omdrejningspunkt for forskningsprojektet.
Det pædagogiske omdrejningspunkt er oprettelsen af eksperimenterende fællesskaber i og imellem de enkelte daginstitutioner med deltagelse af pædagoger, børn, forskere, dokumentarister og forskellige former for teknisk support. Disse eksperimenterende fællesskaber skal fungere som åbne laboratorier, hvor digitale medier undersøges og kombineres med andre medier, materialer og kulturelle aktiviteter. I denne proces udfoldes og eksperimenteres der med kommunikationsformer, medielege, mediefortællinger og medieteknologier. De eksperimenterende fællesskaber forsøger at etablere en fremtidsrettet pædagogik, hvor børn og pædagoger lærer at være verdensborgere.
Det er væsentligt at pege på, at der i dette forskningsprojekt allerede eksisterer en lang række erfaringer fra tidligere projekter, som indgår aktivt i det fremtidige projekt. Konkrete medielege, pædagogiske tilgange og kulturelle praksisser er allerede afprøvet, formuleret og beskrevet og vil indgå som i formidlingen af projektet både internt og eksternt.
Medieleg er ikke længere en ubeskrevet størrelse, men en position i det pædagogiske landskab, som kan formuleres. Det nye er fokus på at udvide daginstitutionens pædagogiske rum til også at dække mødet med den omliggende verden og gøre dét til en væsentlig og samtidig selvfølgelig del af det pædagogiske arbejde.

2. Forskningsspørgsmål

Hvordan kan eksperimenterende fællesskaber centreret omkring medieleg, mediefortællinger og medieteknologier støtte børn og pædagoger i daginstitutioner i at være og blive verdensborgere?

Hvad vil det sige at være verdensborger i et globaliseret videns- og mediesamfund?

Hvordan kombineres det åbne laboratorium i den enkelte daginstitution med åbne laboratorier i andre daginstitutioner og med andre sammenhænge udenfor daginstitutionen?

Hvordan kan pædagoger og børn udfolde og tilegne sig digitale kompetencer ved at lege, eksperimentere, fortælle, producere og kommunikere med digitale medier som et centralt omdrejningspunkt?

Hvordan kan det eksperimenterende fællesskab blive en pædagogisk strategi, der etablerer et produktivt forhold mellem leg og læring?

3. Ramme

Pædagogisk bygger forskningsprojektet videre på Det eksperimenterende fællesskab, hvor både pædagoger og børn i fællesskab undersøger, leger og eksperimenterer med væsentlige brændpunkter. Denne form for fællesskab indeholder bl.a. følgende omdrejningspunkter: det åbne laboratorium, hvor alle medier og materialer kan kombineres og ændres til ny kommunikation, pædagogrollen den deltagende pædagog, hvor pædagogen er med til at undersøge temaer sammen med børnene og med et syn på børn som iscenesættere, kompetente og ligeværdige.
Kulturelt bygger forskningsprojektet videre på det dynamiske kulturbegreb, der giver mulighed for at se en kultur som fleksibel, foranderlig og kreativ. En dynamisk kultur som både kan lege og lære, fordi den drives af lysten til vide og kunne mere. Udgangspunktet er at kombinere børns selv-organiserede leg med det eksperimenterende fællesskab indenfor de aktuelle pædagogiske samfundsopgaver.
Omdrejningspunktet for de konkrete delprojekter er medieleg i det eksperimenterende fællesskab, hvor både mediefortællinger og medieteknologier undersøges og der etableres en brug, der baserer sig på at skabe leg og fortællinger, brændpunkter og kommunikation. Kommunikationen baseres på eksperimenter med mange typer sprog, udvekslinger og især deltagelse i hinandens producerende rum. Der er ikke kun tale om at anvende teknologier, men om at anvende fortællinger.
I forhold til de 6 læreplanstemaer i Danmark giver forskningsprojektet mulighed for at dække alle felter. Men intentionen er at tydeliggøre dét at være national, global og kulturel medborger. Børn og pædagoger skal udfolde og udvikle kulturteknikker i hverdagen og kompetencer til at kunne anvende nye digitale kommunikationsformer og at kunne deltage i og skabe fællesskaber, udveksle med og potentielt forandres af andre fællesskaber og skabe fællesskaber på tværs af landegrænser og kulturer.
Disse fællesskaber skal være i stand til at tage ethvert aktuelt og tematisk spørgsmål op, forholde sig til disse spørgsmål og lære af dem ved at lege, eksperimentere og kommunikere. Børn og pædagoger skal være og blive medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund.

4. Medskabende forskning

I medskabende forskning deltager forskeren i den pædagogiske proces som pædagog, som igangsætter og som deltager i de kulturelle brændpunkter, som den givne gruppe er i gang med at undersøge. Alle involverede er personligt optagede af at stille spørgsmål og måske finde svar. Ideer, eksempler og metoder gives videre i et innovativt system, der gør det muligt for andre at fortsætte med at finde på, undersøge videre og formidle nye ideer, eksempler og metoder.
Forskningen foregår i praksis, udvikles sammen med praksis og til umiddelbar fordel for praksis igennem planlægning, gennemførelse og vurdering af kortere og længere delprojekter. Både børn, pædagoger, forsker, undervisere og studerende deltager i det omfang, det er muligt i hele den pædagogiske proces som medskabere af indhold, form, dokumentation og struktur og endelig i formidlinger af forskningsprojektet.
Projektet dokumenteres igennem fortællende visuel dokumentation, der handler om, at dokumentaristen er til stede sammen de øvrige involverede og sammen med dem konstruerer og formidler hvad der foregår som et refleksivt møde, hvor de involverede selv fortæller, hvad de synes er væsentligt at fortælle og til hvem. Det sker konkret ved, at dokumentaristen producerer mindst 12 værktøjsfilm til medieleg i daginstitutioner sammen med børn og pædagoger.
Den fælles erfaringsdannelse mellem alle involverede sker løbende og med brug af forskellige kommunikationsformer. Internt i de enkelte institutioner. Websider, hvor der udveksles eksempler og vises værkstøjsfilm, skabes lege og fortællinger og stilles spørgsmål omkring projektet. Konferencer, hvor både forskere, pædagoger og børn kan deltage og formidle. Formidlingen kan ske eksternt med artikler, håndbøger, fotoserier og videoklip, som flere af de involverede har været med til at lave og som bl.a. retter sig imod andre daginstitutioner udenfor projektet, professionshøjskoler og fagblade. Værktøjsfilmene være med til at tilføre daginstitutionsområdet ny viden om pædagogiske tilgange, konkrete metoder og kulturelle praksisser indenfor medieleg.
Forskningspositionen er inspireret fra en lang række kilder: kulturforskning, dokumentation som reflekterende fællesskab, leg, fortælling og pædagogik, performative research, practise-led research, dramapædagogik som fortællende og kulturel praksis, re-mixing methods, artistic research, auto-biography, visuelle og intervenerende metoder, visuel og sensory anthropology, undervisningsbaseret forskning og aktionsforskning.
I praksis vil det f.eks. betyde, at forskeren sammen med pædagoger, børn, dokumentarist og organisatorer af projektet er til stede som medskaber i de pædagogiske rum, der oprettes og udvikles i de enkelte delprojekter i det omfang, det er muligt. Situationer, analoge og digitale medier, billeder og video, osv. vil være fælles brændpunkter og fælles materiale for nye lege, fortællinger, udtryk og formidling. Metodens praktiske valg og metodologiske implikationer samles i et særskilt notat, der sammenholdes med den konkrete planlægning.

5. Samarbejdspartnere

Kernen i Forskningsprojektet Verdensborgere består 21,12.2012 af to daginstitutioner, som arbejder tæt sammen i praksis. Disse er Institutionen Mejsen, som er en del af Gellerup Dagtilbud og Børnehaven Nyrup i Helsingør.
Klaus Thestrup er forskningsleder og er både master i børne- og ungdomskultur, dramaturg, socialpædagog og ph.d. i medieleg. Han er tilknyttet Videncenter for Børn og unges kultur på VIA UC. Han er også projektleder sammen med Eva Meyer, leder af Børnehaven Nyrup, Morten Ovesen, konsulent for it, dansk og medier og Henriette Vognsgaard, lektor fra UC Lillebælt.
Den daglige ledelse varetages af Klaus Thestrup, pædagogerne Henning Hansen og Pernille Howard og endelig en pædagog hver daginstitution, der kommer med. Denne gruppe mødes typisk en gang om ugen via skype og gennemfører de konkrete projekter i fællesskab.
Frank Støvelbæk, leder af medielinien på Pædagoguddannelsen Sydhavn, UCC, , Thea Juhl Roloff Clausen, underviser i IK, deltager i dette arbejde.
Ansøgninger og Økonomi styres af Eva Meyer. Ledere fra de øvrige deltagende institutioner inddrages i arbejdet med økonomi og regionale, nationale og nordiske ansøgninger.
Morten Ovesen deltager som ansvarlig for webdesign og formidling og støtte til de enkelte institutioner. Lise F. Jensen, free-lance webdesigner og Thea Juhl Roloff Clausen, underviser i IKT, deltager i dette arbejde.
Pædagoger og børn i de enkelte institutioner støttes af forsker og pædagoger i de andre deltagende institutioner. Men forskning, pædagogik og undervisning søges også koblet så tæt sammen som muligt i innovative og initierende processer. Pædagogstuderende ønskes inddraget i dele af projektet og undervisningen flyttes ud i daginstitutionen. Efteruddannelse ønskes knyttes til. Fra Pædagoguddannelsen Jydsk Lektor Claus Blæsbjerg og Underviser i IKT, Thea Juhl Roloff Clausen.
Lars Henningsen deltager som dokumentarist i tæt samarbejde med pædagoger og børn, webdesignere og forsker. Han vil bl.a. stå for en række mindre instruktionsvideoer, hvor ideer og eksempler på medieleg formidles. David Garde-Tschertok, pædagogisk konsulent i Microsoft, deltager med konsulenttid, aktuel software og hardware og støtte til afholdelse af konference.
Til projektet knyttes et advisory board, som består af Kjetil Sandvik, Lektor, Datalogi og Medievidenskab, Københavns Universitet; Jacob Knudsen, Udviklingskonsulent, Tænketanken Interference; Stine Liv Johansen, Adjunkt, Arts, Aarhus Universitet; Christian Dalsgaard, Lektor, Cudim, Aarhus Universitet; Annette N. Markham, Guest Professor, Umea University, Affiliate Professor, Loyola University, Chicago; Helle Johnsen, Lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA UC; Lars Henningsen, dokumentarist; David Garde-Tschertok, Pædagogisk uddannelseschef, Microsoft; Nina Bølgan, indtil 1.8 2012 Førstelektor i pedagogikk og digitale medier Institutt for førskolelærerutdanning ved Fakultet for lærerutdanning ved Høgskolen i Oslo og Akershus, Steen Søndergaard, Lektor, Program for Børn og Unge, UCC og Karin Forsling, universitetsadjunkt og kursledare för Datorn som verktyg i pedagogiske miljöer ved Utbildingsvetenskap med Karlstad Universitet.
I alt 10 institutioner forventes inddraget i forskningsprojektet. Heraf 2 institutioner i Norge, 1 i Sverige og 2 mere i Danmark. Den ene er Katrinebjergskolen i Aarhus, som har givet tilsagn og foreløbig vil lade en børnehaveklasse indgå i projektet.
3 Institutioner i og udenfor Europa er også under overvejelse. Derfor deltager VIA UC og Mejsen i en EU-ansøgning, der kan sætte det nordiske forskningsprojekt i tæt samarbejde med et EU-projekt, hvor daginstitutioner i Europa skal kommunikere med hinanden.

6. Faser

Under hele forskningsprojektet gennemføres konkrete delprojekter, som aftales og justeres løbende ud fra hidtidige erfaringer. Teknologi, metoder og omfang besluttes løbende. En bred vifte af teknologier afprøves og anvendes, herunder tablets, mobiltelefoner og bærbare. Der vil være en erfaringsoverførsel til nye institutioner fra dem, der har været med længere. Billeder, video, manualer skal være til rådighed for alle involverede og skal kunne indgå i forskning, undervisning og den daglige pædagogik. Advisory Boardet mødes 1 gang hvert halve år fysisk og/eller via nettet, hvor projektet præsenterer og diskuterer resultater og spørgsmål.
Forskningsprojektet er delt op i flere faser: To små pilotprojekter i efteråret 2012, hvor erfaringer herfra bruges til at formulere de næste delprojekter. Andre hidtidige erfaringer inddrages. Fokus er på at etablere forbindelser ud fra hvad der umiddelbart synes at skabe handling, refleksion og begyndende kommunikation.
I januar 2013 planlægges de næste delprojekter for foråret. I juni for efteråret. Her vil et længerevarende projekt blive igangsat, som strækker sig over hele foråret, som involverer en afgrænset gruppe børn og pædagogers fælles erfaringsdannelse og som indgår i den enkelte daginstitutions dagligdag.
Hjemmeside og database for forskningsprojektet oprettes sammen med andre relevante sociale medier, så de involverede kan kommunikere med hinanden i og om projektet og anvende hinandens billeder og tekst. På disse websider skal der internt også være plads til forskerartikler fra deltagere i projektet og løbende kommentarer fra andre udenfor projektet. Eksternt lægges her værktøjsfilm, artikler, fotoserier og videoklip og andre beskrevne og visualiserede eksempler på pædagoger og børns medieleg. Hjemmesiden for projektet holdes i gang mindst 3 år efter projektslut. I løbet af et år skal mindst halvdelen af alle daginstitutioner kende til hjemmesiden. Folder udgives i den forbindelse.
En mediepolitik formuleres, så børn og pædagoger kommunikerer med omverdenen ud fra en styrkeposition, hvor de fremstår som nogen, der har noget væsentligt at fortælle. Valg af billeder, video og tekst foregår inden disse kommer på nettet og foregår sammen med pædagoger og børn og andre relevante involverede.
Notat om metodevalg og metodeudvikling diskuteres og produceres på baggrund af hidtidige erfaringer og anvendes som basis for de næste metodiske undersøgelser. Deltagelse i Nordisk konference i 2013 om nordiske traditioner for faglighed. I foråret artikel om medieleg. I efteråret artikel om medskabende forskning.
Senest fra august 2013 ønskes 5 danske og nordiske institutioner inddraget, så projektet her får en tydelig nordisk dimension. Studiebesøg inkluderes hos disse institutioner. Studerende fra VIA, UC Lillebælt og UCC inddrages, hvis det kan lade sig gøre. Deltagelse i SETT i Sverige i april 2013.
Fra august 2013 følger mejsen en gruppe børn og pædagoger i to år og Nyrup i to runder af hver et år: 2013-2014 og 2014 -2015.
I januar 2014 planlægges de næste delprojekter for foråret. I juni for efteråret. Deltagelse i international konference, f. eks. ECREA 2014. Her inddrages 3 Institutioner i Europa og studieture planlægges.
I januar 2015 planlægges de næste delprojekter for foråret. I juni for efteråret. Der sluttes af med en nordisk konference: World Citizens – mediaplaying, digital competences and communication in a nordic perspective. Websider med resultater opdateres, så resultater og nye muligheder præsenteres. Mindre publikation udgives i forbindelse med konferencen. Deltagelse i international konference, f. eks. ICA 2015.
Forskningsprojektet indgår i Helsingør kommunes aktuelle satsning på ”IT i dagtilbud” og undersøgelser og resultater fra forskningsprojektet indgår direkte i kommunens arbejde. De øvrige partnere i projektet får også mulighed for at anvende forskningsresultater undervejs i de sammenhænge, de definerer som nødvendige.

7. Økonomi

Hver institution giver tid til at deltagende pædagoger kan være med i forskningsprojektet. 8 timer om ugen i 46 uger pr. år. Pædagogerne er sammen med børnene en stor del af denne tid. Et absolut minimum på op til 10.000,- kr. af tablet, kamera, internetforbindelse og teknisk støtte financieres som udgangspunkt af den enkelte institution selv, men projektet vil søge og finde støtte til netop disse områder.
Forsker lægger timer via videncenteret og undervisere via professionshøjskoler. Men for at sikre at alle de involverede har tid til at planlægge, gennemføre og vurdere søges der om midler til dette både nationalt og nordisk. Herunder støtte til transport og udviklingsrejser. Dokumentation støttes også ved ansøgning.
Forskningsprojektet vil søge at blive ny nordisk skole i Danmark med ansøgning 21.06. 2013. Dette inkluderer ikke økonomisk støtte.

8. Aktuelle ansøgninger

Der vil blive søgt til Tips og lottomidlerne 5.12.2012, fordi projektets formål går ind i flere af indsatsområderne. Styrket faglighed: dansk, matematik og fremmedsprog er valgt i den elektroniske ansøgning, fordi der i den grad arbejdes med fortællinger, udtryk og lege som integreres i de pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddene. Det talte sprog etableres som en nødvendig kommunikationsform sammen det at kunne kommunikere igennem billeder, krop og teknologi. Men Fremme af læring hos særligt udsatte børn er også vigtig, fordi en væsentlig gruppe af de deltagende børn bor i Gellerup i Århus og dermed er socialt og økonomisk udfordret. Projektet går ind og støtter denne gruppe af udsatte børn og deres lyst og vilje til læring.
Under Styrket faglighed: naturvidenskab og bæredygtighed er det særligt udvikling af innovative kompetencer, der skal fremhæves og under Fremme af børn og unges trivsel er det projektets fokus på det fysiske som en naturlig del af legen med fortællinger og teknologier.

9. Kilder

Arbejdet med det eksperimenterende fællesskab, der ligger bag forskningsprojektet, er beskrevet og vist flere steder:

• Flickr: Klaus Thestrup Mediaplay, på Vimeo under Klaus Thestrup: MediaPLAYINGcommunities og I det blå rum.
• Klaus Thestrup og Ole Caprani: Det eksperimenterende fællesskab i LOM nr. 5 og Klaus Thestrup: En børnehave møder verden og Kallesok er på Facebook, begge i Pædagogisk extrakt nr. 1/2012.
• Hanne Duus: Medieleg – et eksperimenterende fællesskab, BUK, VIA, 2011. www.viabuk.dk
• Thestrup, Klaus: ”Fælles leg med digitale medier” in Susanne Idun Mørch og Niels Mors (red.): ”Pædagog i en mangfoldig verden - Profession, udvikling og forskning”, Academica, januar 2009
• Jerg, Henningsen og Thestrup (2009) Billedbevægelser BUKS, nr. 53.

De findes selvfølgelig mange andre kilder til arbejdet med medieleg, digitale medier og pædagogik. Her er blot nogle få. I arbejdet vil flere tekster og videoklip blive foreslået:

• Bølgan, N. (2006). Temahefte om ”IKT i barnehagen: Kunnskapsdepartementet, Norge
• Bølgan, N. (2008). Vil du være med, så heng på!: Fagbokforlaget, John Grieg AS.
• Bølgan, N. (2009). Barnehagens digitale tilstand: Høgskolen i Oslo, Fornyings- og Administrationsdepartementet.
• Erstad, O. (2010). Media Literacy and Education. I S. Kotilanen & S. Arnolds-Granlund (Red.), Media Literacy Education – Nordic Perspectives: The International Clearinghouse on Children, Youth and Media, Nordicom og The Finnish Society on Media Education.
• Erstad, O. (2010). Paths Towards Digital Competencies. I U. Carlsson (Red.), Children and youth in the digital media culture - from a Nordic Horizon. Yearbook 2010: The International Clearinghouse on Children, Youth and Media, Nordicom.
• Forsling, K. (2010). Medier och IKT i förskolebarnens värld - Från medielek til interaktivt lärande. En områdesöversikt: Karlstad Universitet. Ikke udgivet.
• Henningsen, L. (2005). Børnekultur – medielege. Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, nr. 48. DVD med 7 dokumentarfilm om børnekultur og medielege.
• Henningsen, L. (1999). Børnekultur – medielege: Zip Zap Video.
• Rönnberg, M. (1983). Skådelek och medialekar. I C. Bøgh, Småbørnsforskning i Danmark IX – Rapport fra seminaret: Børns leg i det moderne industrisamfund: Udvalget vedrørende småbørnsforskning.
• Rönnberg, M. (1989). Tv er en form for leg. Tidsskriftet BUKS, 11, 7-26.
• Rönnberg, M. (2009). Medieleg – del 1: Et forsøg på begrebsudredning. Tidsskrift for Børne & Ungdomskultur, 53, 49-62.
• Rönnberg, M. (2009). Medieleg – del 2: Re-ludering. Tidsskrift for Børne & Ungdomskultur, 53, 119-125.