FoU's rolle på professionshøjskolerne?

Professionshøjskolerne har siden 2014 har modtaget finanslovsmidler til at udføre FoU-aktiviteter eksplicit rettet mod at understøtte og kvalificere uddannelser, praksis og erhverv. Dermed er de gået fra primært at være uddannelsesinstitutioner til i højere grad at kunne betragtes som fuldbyrdede videninstitutioner.

Det er således en central opgave for professionshøjskolerne at udføre FoU-aktiviteter, der skal understøtte både uddannelser og praksis, men hvordan dette mere præcist skal ske, er ikke tydeligt specificeret. De lovgivningsmæssige rammer efterlader med andre ord plads til en lang række, nogle gange konkurrerende, nogle gange komplementerende forståelser af, hvad FoU-opgaven rent faktisk består af, hvad FoU-viden overhovedet er, og på hvilke måder aktiviteterne kan skabe værdi for uddannelse og praksis. Indlejret i disse forståelser er også spørgsmål om, hvad det vil sige at bedrive forskningsbaseret uddannelse i en professionshøjskolekontekst, hvilke krav og forventninger, der er til underviseres FoU-kompetencer, samt hvilken rolle FoU-viden skal spille i uddannelsernes videngrundlag.

De vage lovgivningsmæssige rammer og det deraf følgende fortolkningsrum kan på den ene side skabe usikkerhed og føre til ufrugtbare kampe om ressourcer og prioriteringer i relation til FoU-opgaven. Hvis der er uklarhed om, hvad opgaven overhovedet består i, fører det let til frustrationer og kritik fra både intern og ekstern side, ligesom det bliver vanskeligt at afgøre om, opgaven løses tilfredsstillende På den anden side gælder det dog også, at det åbne fortolkningsrum tillader, at der i relation til forskellige uddannelser og professioner kan udarbejdes modeller og forståelser, der matcher fagområdernes specifikke karakteristika og betingelser, samt at det muliggør, at forståelserne kan ændre sig over tid i takt med at samfundsmæssige og politiske krav og forventninger forandres. Det er dette spændingsfelt, de enkelte professioner og uddannelser samt professionshøjskolesektoren som helhed skal navigere i.

En central præmis for projektet er med dette udgangspunkt, at der i forhold til FoUs rolle og betydning inden for såvel sektoren som helhed som inden for specifikke faglige kontekster kan være forskellige legitime positioner, der skal balanceres og prioriteres under ressourcemæssige begrænsninger. Ligeledes gælder det, at disse balancepunkter næppe kan og skal være ens på tværs af fagområder. Projektets ambition er dermed ikke at nå frem til én rigtig forståelse af, hvilken rolle FoU kan og skal spille på tværs af uddannelser og professioner, men snarere et ønske om at udforske og synliggøre den variation af legitime forståelser, der forventeligt vil være i spil på både sektorniveau, uddannelsesniveau og individuelt niveau. Projektet har således først og fremmest et pragmatisk og undersøgende ærinde, hvor der ikke advokeres for eller imod bestemte modeller for produktion og omsætning af viden i en professionshøjskolekontekst, men derimod sigtes mod kritisk og konstruktivt at beskrive og kategorisere forskellige positioner og herunder afsøge under hvilke forudsætninger og med hvilke argumenter forskellige positioner fremstilles som meningsfulde. Derigennem er forhåbningen, at der - baseret på større gensidig indsigt - kan skabes øget klarhed i diskussionerne; etableres bedre forudsætninger for tværgående læring; samt sikres større transparens i forhold til argumenter for prioritering af balancepunkter i konkrete kontekster. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan FoU-opgavens potentiale bedst udfoldes, og om hvordan aktiviteterne bedst integreres med uddannelsesopgaven.