Fremtidens pårørende

Meget tyder på, at den enkelte borger, også i fremtiden, skal besidde stærke kompetencer for at få adgang til forskellige velfærdsydelser herunder diverse sundhedsydelser (1). Flere ældre kan, i mødet med sundhedsvæsenet, være potentielt sårbare og derfor have behov for pårørende, der kan navigere og forhandle på deres vegne, når det gælder behandling, omsorg og pleje. Tal fra Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at 7 % af de interviewede indenfor den sidste måned har modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, til at kontakte myndigheder. Dertil skal lægges de ældre, der modtager denne hjælp fra pårørende, som de bor sammen med.
Et ph.d.-studie ”Pårørendes forhandlinger med sundhedsprofessionelle i forbindelse med ældres akutte indlæggelse” fra 2022 (2) undersøgte pårørendes forhandlingskompetencer i forbindelse med ældre akutte indlæggelsesforløb. Studiets fund understregede, at ældres pårørende har meget forskellig forhandlingskraft, hvilket kan betyde at pårørende kan opleve kontakten til myndighederne, herunder sundhedsprofessionelle og personale fra ældreplejen, meget forskelligt bl.a. afhængig af deres forhandlingskraft i den konkrete situation.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, hvordan pårørende oplever kontakten til myndighederne herunder sundhedssystemet og hvordan det påvirker pårørendes trivsel og livskvalitet. Ligeledes ønskes der svar på, hvilken støtte og konkrete værktøjer pårørende oplever, at de har brug for i forbindelse med kontakten til sundhedssystemet.
Studiet tager afsæt i 2 forskningsspørgsmål.
1. Hvordan oplever pårørende kontakten til sundhedssystemet herunder de sundhedsprofessionelle og medarbejdere i ældreplejen og hvordan spiller de forskellige forventninger til pårørenderollen ind på deres trivsel og livskvalitet i hverdagen?
2. Hvilken støtte, og evt. konkrete værktøjer, har pårørende brug for i forbindelse med det at skulle støtte ældre i deres kontakt til myndighederne eller helt varetage denne opgave?
Studiets formål, samt de to tilhørende forskningsspørgsmål, vil blive besvaret i et kvalitativt studie med inspiration fra metoden Participatory Design (PD) (3). Metoden PD omfatter brugerinvolvering, hvilket betyder, at det aktuelle studie dels indeholder individuelle interviews med pårørende (n=10), der har erfaringer og oplevelser med varetagelsen af kontakten til myndighederne sammen med eller på vegne af den ældre. Ligeledes vil der blive afholdt en workshop, hvor pårørende til ældre indgår i udformningen af konkrete løsninger, der kan støtte pårørende i deres kontakt til myndighederne.
Studiet munder således ud i en række konkrete forslag til støtte rettet mod pårørende, der har brug for at kontakte myndighederne på vegne af eller sammen med den ældre.
1. Tanggaard Andersen, P. (2020). Sundhedsfremme i kommuner og lokalsamfund. Mellem forskning, planlægning og praksis. Hans Reitzels Forlag.
2. Hoffmann, E. (2022). Pårørendes forhandlinger med sundhedsprofessionelle i forbindelse med ældres akutte indlæggelse. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.
3. Schultz Petersen, K. Maindal Terkildsen, H., Ledderer, L., Overgaard, C. (2022). Komplekse Interventioner. Udvikling, test, evaluering og implementering. Aalborg Universitetsforlag.

Ældre kan, i mødet med sundhedssystemet have behov for pårørende, der kan kontakte myndighederne enten sammen med dem eller på deres vegne. Denne kontakt til myndighederne er ikke lige let for alle pårørende, hvilket potentielt kan få betydning for samarbejdet med myndighederne, den ældres situation og de pårørendes egen trivsel og livskvalitet. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, hvordan pårørende oplever kontakten til myndighederne herunder sundhedssystemet og hvordan det påvirker pårørendes trivsel og livskvalitet. Ligeledes ønskes der svar på, hvilken støtte og konkrete værktøjer pårørende oplever, at de har brug for i forbindelse med kontakten til sundhedssystemet.