Med den stigende popularitet af esports stiger også risikoen for inaktivitet og stillesiddende adfærd, hvilket kan true spilleres helbred. Trods anbefalingen om mindst 150 minutters fysisk aktivitet (PA) med moderat til høj intensitet ugentligt, er det uklart, hvilke muligheder unge esportsudøvere har for fysisk aktivitet i deres klubkontekst.
Projektet har til formål at:
1. Kortlægge niveauet af fysisk aktivitet, smerter og søvnvaner blandt unge danske esportsudøvere.
2. Undersøge, om og hvilke PA-tilbud deres esportsforeninger tilbyder — og om disse tages i brug.
3. Identificere, hvilke typer fysisk aktivitet spillerne efterspørger, hvis tilbuddene mangler
Metode
Data indsamles gennem selvrapporterede spørgeskemaer blandt unge esportsudøvere. Fokus er på:
• Metabolic Equivalent of Task (MET-minutter/uge) til vurdering af fysisk aktivitetsniveau, med median på 2.850 MET-minutter/uge som benchmark.
• Registrering af forekomst og typer af muskel- og skelet-smerter samt søvnvaner.
• Spørgsmål om nuværende tilbud om PA i klubregi og spilleres faktiske deltagelse i disse.
• Spørgsmål om, hvilke former for fysisk aktivitet spillerne ønsker (modstandstræning, boldspil, konditionstræning m.fl.)
Forventede resultater og relevans
Tidlige resultater viser, at medianaktiviteten ligger betydeligt over minimumsanbefalingen. Alligevel tilbydes fysisk aktivitet kun af ca. 20 % af klubberne — og blandt dem benytter flertallet tilbuddet. Blandt dem, der ikke tilbydes PA, peger mange på modstandstræning, boldspil og kondition som ønskede aktiviteter
Konklusion og perspektiv
Projektet peger på et paradoks: unge esportsudøvere er fysisk aktive, men klubbens tilbud er sparsomme, selvom interessen er til stede. Det åbner op for udvikling af målrettede, relevante PA-initiativer i esportsklubber — ikke kun for at forbedre fysisk og mental sundhed, men også for at styrke spillernes trivsel og sportslige performance.
Esport er blevet meget populært blandt unge, men mange bekymrer sig om, at det kan føre til for lidt bevægelse og helbredsproblemer. Dette projekt undersøgte derfor, hvor fysisk aktive unge danske esportsudøvere egentlig er, om deres klubber tilbyder motion, og hvilke aktiviteter de selv ønsker.
Undersøgelsen viser, at spillerne i gennemsnit bevæger sig mere end de officielle anbefalinger – de er altså ikke så stillesiddende, som man ofte tror. Alligevel tilbyder kun en lille del af klubberne fysisk aktivitet som en del af deres program. Når klubberne gør det, bruger de fleste spillere faktisk tilbuddene. Mange efterspørger især styrketræning, boldspil og konditionstræning.
Resultaterne peger på, at der er et stort potentiale i at koble motion med esport. Det kan ikke bare gavne de unges sundhed og velvære, men også støtte deres præstationer i spillet.