Hånd om trivsel

Background:
I løbet af det seneste årti er der kommet en bekymrende stigning i mistrivsel blandt børn og unge samt et øget antal diagnoser som fx ADHD (Vidensråd for forebyggelse, 2021, Psykiatrifonden, 2022, Epinion for BUPL, 2022). Andelen af elever, der oplever skoleglæde harsåledes været stødt faldende siden 2009 (ViVE, 2022) og tendensen til mistrivsel øges gennem folkeskolen. Det giver sig f.eks. udslag i at flere 15- og 19-årige sammenlignet med tidligere oplever koncentrationsbesvær i timerne (ViVE 2022). Forskningen har affødt en særlig opmærksomhed på skolen som arena for indsatser, der skal fremme trivsel, og her har fokus på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og trivsel været grundigt undersøgt (Smedegaard, 2020, Omundsen, 2020). Trivsel anskues i forskningen primært ud fra fysiologiske og psykologiske parametre, men nyere forskning viser et behov for at nytænke trivsel i skolen som et mere komplekst og dynamisk fænomen (O’Toole og Simovska, 2022). På baggrund af tidligere studier fra 2017-2020 (Madsen et al. 2020), står dette forskningsprojekt på en tilgang til trivsel, som kobler trivsel blandt børn og unge sammen med kropsligt og praktisk engagement i skolens indhold som fælles håndværksmæssige anliggender. Kroppens bevægelser udgør et ofte overset fundament for menneskets tanker, følelser og relationer (Gallager, 2017; Di Paolo, et al. 2010; Fuchs et al 2009), og derfor er det formålet med dette projekt at undersøge, hvordan krop- og håndværksmæssighed kan integreres med den faglige undervisning i skolen, og hvilken effekt dette kan have for elevers trivsel.

The project´s research focus and potential research contribution (½ side): WHOs-definition... Projektets hypotese er, at omdrejningspunktet for det gode børne og ungdomsliv er knyttet til oplevelser af selvvirksomhed, f.eks ved at mærke at man kan mestre livssituationer i konkret praktisk forstand, og at man mærker, at der er et vist rum for at makke rundt med disse på egne måder (Rosa, 2019; Sennett, 2008; Todres & Galvin, 2010; Galvin & Todres, 2011). I den proces er kropslige og praktisk handlinger, såsom det at gøre fejltagelser, være (ny)skabende/kreativ og at mærke at man får bedre hånd om tingene omdrejningspunktet. Sådanne kropslige og praktiske handlinger kan udgøre en frugtbar vej til trivsel, fordi det kan medvirke til at stabilisere elevernes eksistens og give dem faste holdepunkter at leve ud fra (Tanggaard, 2008). Nærværende forskningsprojekt har til formål at undersøge og udvikle en pædagogisk praksis for folkeskolen, der er båret af en fysisk, praktisk, sanselig og relationel omgang med verden, der fordrer nærvær og langsomhed, og som integrerer en vekselvirkning mellem at afprøve og få respons fra det materiale/undervisningsstof, som eleverne arbejder med. Målet er at understøtte elevernes virkelyst, deres udvikling af praktisk kunnen samt håndgribeliggørelsen af det faglige indhold, hvilket kan medvirke til, at elever finder undervisningen meningsfuld og at skolen bliver et godt sted at være. Projektet kombinerer ny empirisk viden genereret gennem konkrete aktionsforskningsundersøgelser i udskolingen på to skoler med teorier om embodied cognition, håndværksmæssighed og resonans for på den måde at skabe ny viden om de konkrete handlinger, der skal til for at udvikle trivselsfremmende pædagogisk praksis. På den baggrund sigter projektet på at undersøge følgende forskningsspørgsmål:

●Hvordan kan teori om enactive cognition, håndværksmæssighed og resonans kombineres til at skabe en ny teoretisk tilgang trivselsfremmende undervisningen?

●Hvordan vil skolen og undervisningen skulle indrettes og struktureres samt pædagogikken praktiseres, når den tager udgangspunkt i en krop- og håndværksmæssig tilgang til det faglige indhold?

●Hvordan kan vi måle sammenhængen mellem en krop- og håndværksmæssig undervisning og trivsel for elever?