Projektdetaljer
Beskrivelse
Synlighed og gennemsigtighed er blevet en værdi i offentlige organisationer. Datadreven ledelse, evidensbaseret velfærdsudøvelse og kvalitetssikret velfærd er blot nogle af de betegnelser, der kendetegner en bevægelse i retning af bedre at kunne følge hverdagens beslutninger. Hvor det tidligere var den fagprofessionelle, der med egen dømmekraft var udråbt som sikkerhed for hverdagens beslutningsprocesser, tales der i dag stadigvæk om den fagprofessionelle som central skikkelse i beslutningstagningen, dog ikke alene, men nu med teknologier i form af skemaer, checklister, standarder som sikkerhed for hans eller hendes beslutninger og som en vej til synlighed og transparens. Referater og dokumenter bliver beviser på at handlinger er udført.
Synlighed og viden er dog ikke kun en værdi, det er også politisk, strategisk og forbundet med interesser. Hvad skal hvem (ikke) have viden om? Ledere ved, at det kan være farligt (fordi viden giver ansvar) at vide for meget. Samtidig kan de heller ikke undvære viden. Medarbejdere ved omvendt, at en vis usynlighed giver frihed mens synlighed kan aflaste dem for ansvar. Samtidig er både ledere og medarbejdere, administratorer og fagprofessionelle, nødt til at hylde transparens og viden. Udbuddet og udviklingen af redskaber som skaber informationer og viden er filtreret ind i disse mange modstridende interesser.
Samtidig er redskaberne selv performative, de gør noget. Bl.a. fokuserer de opmærksomheden på det, der gøres synligt, mens mange opgaver fortsat henligger i mørke og udføres som usynligt arbejde. Spørgsmålet er således om udbuddet af redskaber skaber mere gennemsigtighed eller måske i virkeligheden det modsatte. I dag taler forskere om blindhed og en uhensigtsmæssig linearitet i hverdagen som følge af de mange krav til dokumentation. Administrative rutiner kan være med til at forstærke utilgængeligheden, hvor fagprofessionelle udfylder manualer i stedet for at være hos borgeren.
Projektet undersøger bl.a., hvordan professionelle håndterer kombinationerne af standarder og dømmekraft, viden og ikke-viden.
Synlighed og viden er dog ikke kun en værdi, det er også politisk, strategisk og forbundet med interesser. Hvad skal hvem (ikke) have viden om? Ledere ved, at det kan være farligt (fordi viden giver ansvar) at vide for meget. Samtidig kan de heller ikke undvære viden. Medarbejdere ved omvendt, at en vis usynlighed giver frihed mens synlighed kan aflaste dem for ansvar. Samtidig er både ledere og medarbejdere, administratorer og fagprofessionelle, nødt til at hylde transparens og viden. Udbuddet og udviklingen af redskaber som skaber informationer og viden er filtreret ind i disse mange modstridende interesser.
Samtidig er redskaberne selv performative, de gør noget. Bl.a. fokuserer de opmærksomheden på det, der gøres synligt, mens mange opgaver fortsat henligger i mørke og udføres som usynligt arbejde. Spørgsmålet er således om udbuddet af redskaber skaber mere gennemsigtighed eller måske i virkeligheden det modsatte. I dag taler forskere om blindhed og en uhensigtsmæssig linearitet i hverdagen som følge af de mange krav til dokumentation. Administrative rutiner kan være med til at forstærke utilgængeligheden, hvor fagprofessionelle udfylder manualer i stedet for at være hos borgeren.
Projektet undersøger bl.a., hvordan professionelle håndterer kombinationerne af standarder og dømmekraft, viden og ikke-viden.
Status | Igangværende |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/03/22 → 31/12/24 |
Links | https://www.tilmeld.dk/blindhed |
Emneord
- Socialt arbejde og sociale forhold
- fagprofessionelle
- teknologier
- datadreven ledelse
- organisatorisk blindhed
- Uddannelse, professioner og erhverv