Hvad er ’økonomi’ på kommunikationsuddannelsen på DMJX? En case på et generelt problem for professionsuddannelserne

På mange uddannelser af ikke-økonomisk natur ses det som naturligt, at ’økonomi’ indgår som et led i uddannelsen. Men det er alt for ofte uklart, hvad der egentlig menes med ’økonomi’. Typisk er det derfor overladt til underviseren selv at definere, hvad ’økonomi’ er – uden at der er en sikker viden om, hvad det er for noget økonomi, som de færdiguddannede kandidater egentlig har brug for i deres job og/eller, hvad institutionen som et hele egentlig forstår ved ’økonomi’ og har som ambition, at de færdige kandidater skal kunne mestre.

I studieordninger og fagbeskrivelser finder gerne nogle brede formuleringer om ’økonomi’ og beslægtede begreber som forretningsforståelse, erhvervsøkonomi og forretningsøkonomi. Når det er uddannelsen og dermed ofte et sammensurium af forskellige fagligheder og interesser, der definerer, hvad økonomi er, ud fra en vis forståelse af, hvad der er relevant for kandidaternes arbejdspraksis, så fører det gerne til lidt luftige og vage formuleringer og upræcis begrebsanvendelse.

Der er to grundlæggende forskellige økonomiforståelser på spil: En overordnet forståelsesorienteret, hvor vægten er på økonomisk teori – såvel mikroøkonomisk som makroøkonomisk og erhvervsøkonomisk. Her handler det om at forstå det pres, som ’økonomien’ løbende udsætter den private virksomhed, man er ansat på, for. Det kan dreje sig om markedspres og dermed mikro, men også det pres, der opstår som følge af ændringer i den økonomiske politik og økonomiske kriser eller højkonjunkturer og dermed makro. Erhvervsøkonomisk kan det dreje det sig om en bredere, men også mindre abstrakt indføring i forretningsstrategier, markedsanalyse, etc. og forretning i et udviklingsperspektiv – eksempelvis mønstre i, strategier for og udvikling af nye forretningsmodeller (og ikke kun de økonomiske aspekter) og spørgsmålet om innovation og iværksætteri (entreprenør- og intraprenørskab).

Den anden forståelse er mere hands on og praksisorienteret, og der handler det i stedet om den interne økonomistyring og dermed regnskabs- og budgetforståelse, men også udvikling af konkrete forretningsplaner. Dvs. økonomi som et redskabsfag snarere end et forståelsesfag.

I det tilfælde, hvor det er afklaret, om der er tale om den ene eller den anden forståelse eller kombination, så kan den konkrete vægtning være meget uklar og også i høj grad overladt til den enkelte underviser. Også af den grund er der et behov for at kortlægge, hvilken vægtning, der er i henholdsvis studieordning/fagbeskrivelse og så praksis, og overveje, hvilken vægtning, der bør være. Og hvad det ’bør’ skal basere sig på.

For at gøre dette ’bør’ mere vidensbaseret og mindre intuitiv, så er målet med studiet at afdække både relevansen af det økonomi, som kandidaten rent faktisk har lært, i konkrete arbejdssituationer og det ’økonomi’, som kandidater i praksis har oplevet at mangle viden om. Vi har valgt at tage udgangspunkt i kommunikationsuddannelsen på DMJX som en illustrativ case, men også med henblik på forbedring og klarere fokusering af den økonomiske del af undervisningen på netop denne uddannelse. Tanken og ambitionen er imidlertid også at overveje og analysere relevansen af resultaterne for andre sammenlignelige studier.