Hverdagsliv med kronisk obstruktiv lungesygdom. Hvorfor er der så få, der træner?

Abstract

Baggrund: Der er stor evidens for, at rehabilitering indeholdende fysisk træning, øger kondition, øger fysisk formåen, nedsætter træthed, øger mestringsevne, nedsættter angst og øger livskvalitet hos personer med KOL. Det vækker derfor undren, at kun få personer med KOL træner. Den traditionelle lungefunktionsundersøgelse viser intet om og tester ikke den funktionelle kapacitet, hvilket kan virke demotiverende. Funktionelle tests som fx Shuttle Walking Testen kan derimod teste den funktionelle kapacitet og tydeligt vise fremgang, hvilket kan virke motiverende.

Hypotese: Lægen informerer ikke nok om effekten af rehabilitering indeholdende fysisk træning, og mange personer med KOL lader sig slå ud af lægens besked om, at lungefunktionen ikke kan forbedres. De får fejlagtigt en opfattelse af, at der ikke er noget at gøre og mister modet. Lungefunktionsundersøgelsen kan også virke demotiverende, hvis den står alene, og der anvendes for få funktionelle tests, der netop kan vise fremgang i funktion og kondition og dermed virke motiverende.

Metoder: Feltarbejde blandt personer med KOL med anvendelse af deltagerobservation og interviews samt spørgeskemaundersøgelse blandt og/eller interviews med involverede læger.

Formål: Opnå indsigt i hvorfor, der er så få personer med KOL, der træner, så flere kan motiveres til fysisk træning. Denne indsigt er vigtig for sundhedsprofessionelle i bestræbelserne på at optimere indsatsen for personer med KOL. Relevante sundhedsprofessionelle er især læger, fysioterapeuter, sygeplejersker og ernæring og sundhedsuddannede.