Hvordan kan pædagogers naturfaglige kompetence understøttes?

Forskningscenter:
Via Læring og Undervisning

Program :
Program for matematik- og naturfagsdidaktik

Projektperiode:
2017-2018

Titel:
”Hvordan kan pædagogers naturfaglige handle-kompetence understøttes?”

Baggrund:
Afsættet for at igangsætte nærværende projekt bygger bl.a. på udtalelser fra naturvejledere. Naturvejlederne udtrykker en nysgerrighed i forhold til, hvordan pædagoger handler og begrunder naturfagligt arbejde i børnegrupper indenfor 3-6 års området.
Ydermere blev der i 2004 indført pædagogiske læreplaner i børnehaver, dagplejer og vuggestuer. Med dette kom et øget fokus på at målsætte, planlægge og evaluere en hel professions måde at betragte sit eget arbejde og sin opgave på (EVA, 2012). I forhold til temaet om ”natur og naturfænomener” står pædagoger derfor over for en opgave, hvor de er med til at definere, hvad børnene skal vide om natur og naturfænomener, og hvordan pædagoger og børn skal arbejde med at tilegne sig denne viden.
Det konkrete læreplanstema synes dog kun at pege på overordnede bevæggrunde for, hvordan pædagoger skal handle i hverdagen, når de arbejder med temaet ”natur og naturfænomener. Der er dog flere steder referencer, der peger i retningen af en naturfaglig dannelse som udgangspunkt for en almen dannelse . Hvis læreplanstemaet ”natur og naturfænomener” skal være retningsgivende for, hvordan pædagoger handler med kompetence, kræver det således et oversættelsesarbejde af pædagogerne for at minimere den risiko, der er for, at formuleringen kan opfattes så bredt, at det mister forklarings- og operationaliseringsværdi i arbejdet med børnene (Elmose, 2007).
I nærværende projekt vil der derfor blive kigget på, hvordan pædagoger i forhold til læreplanstemaet ”Natur og naturfænomener” handler og navigerer i det praksisfællesskab, der opstår i snitfladen mellem det konkrete uderum, almen pædagogik og tanker om naturfagsdidaktik.

Genstandsfelt:
Undersøgelsesfeltet i nærværende projekt er givet ved de steder, som pædagoger og børn fra Virklund Børnehave udpeger som uformelle/formelle læringsarenaer, og som de færdes i i deres daglige praksis.
Feltet udgøres således af steder, der kan defineres forskelligt i forhold til graden af formalitet. Vi følger således børnene på legepladsen i børne-haven, i nærområdet og på besøg på Harrilds Hede naturcenter og Aqua Naturfagscenter.

Forskningsspørgsmål:
Hvad er naturfaglig handlekompetence ind i dag-institutionsområdet set ud fra, hvad pædagoger tænker og gør?

Hvad udfordrer pædagogers naturfaglige handle-kompetence i forhold til at føle sig kompetente ind i naturfaglige rum/steder

Metoder
Udgangspunktet for gennemførelsen af projektet tager afsæt i en iterativ projektmodel, da de enkelte faser forventes delvist at køre sideløbende. Konkret består den iterative bevægelse af 2 undersøgelsesrunder, som kvalificeres i forhold til hinanden ved efter første indsamlingsfase at indlægge en interviewrunde. Det begrebsapparat der viser sig på baggrund af den forløbelig for-tolkning af 1. undersøgelsesrundes data, skal således afprøves gennem en operativ validering hos informanterne i form af interview. Herefter vil denne viden blive implementeret i forhold til de nu mere låste kategorier, som er udgangspunkt for 2 undersøgelsesrunde. (Wadel, 1991).
Vi vil konkret anvende forskellige kvalitative metoder som feltnoter, fotos, video og artefakter (Hasse, 2016).