Indsatser med fokus på ernæring og bevægelse for overvægtige, ældre plejecenterbeboere ”IFEBO”

Projektdetaljer

Beskrivelse

Populationen af den aldrende befolkning øges både globalt og nationalt. Samtidig med den generelt hurtigt stigende forekomst af overvægt risikerer et stort antal ældre at møde en række helbredsmæssige risici forbundet med overvægt og svær overvægt (O/SO). Forekomsten af danske hjemmeboende ældre over 65 år med et BMI ≥25 er over 57%. Til sammenligning estimeres det, at blot ca. 2 % af de hjemmeboende er undervægtige (BMI˂18,5). Alligevel har dansk forskning i de seneste år koncentreret sig om de undervægtige ældre.
Forskning om ældre med overvægt på plejecentre er et underbelyst felt i Danmark. Som grundlag for ansøgningen er der gennemført et pilotstudie i tre kommuner i Region Sjælland. Pilotstudiet dokumenterede problemets udbredelse i plejesektoren, idet op imod 51% er overvægtige (BMI ≥25), 19% er svært overvægtige (BMI ≥30), mens der er 6%, der er undervægtige (BMI˂18,5). Studiet bekræftede, at overvægt kan komplicere øvrige sygdomme såsom T2D og hjertekarsygdomme, ligesom funktionsevne er påvirket af vægten. Derudover blev det beskrevet, at O/SO og T2D var forbundet med et øget behov for pleje, behandling og sundhedsydelser og påvirkede den enkelte ældres livskvalitet negativt, fordi de ældre oplevede en markant mindre grad af frihed og livskvalitet, når kroppen blev disproportionalt større, end de har muskelmasse til at kunne løfte. Resultaterne forventes publiceret i løbet af 2022. Ligeledes er der udarbejdet et litteraturreview, der fører frem til en potentiel screeningsmodel for identifikation af ældre med O/OS, der kan have gavn af en ernæringsindsats.
Internationalt er der forsket i overvægt hos ældre, og det viser sig at O/SO hos ældre kan have flere konsekvenser. Aldring er i forvejen forbundet med et progressivt fald i muskelmasse, styrke og funktion, defineret som sarkopeni og en øgning i fedtmasse, som kan føre til overvægt, hvilket tilsammen kan føre til tab af muskelstyrke og/eller funktionsevne. O/SO er dog ikke nødvendigvis negativt hos ældre. ”The obesity paradox”, beskriver at ældre med et BMI ≥25 kg/m2 op til 30 kg/m2 hos nogle personer kan have beskyttende effekter sammenlignet med normalvægtige ældre. Andre studier viser dog, at en forøgelse af kropsfedt hos ældre er associeret med kroniske sygdomme som T2D.
I dag tilbydes alle ældre på danske plejecentre kost til småtspisende, hvor kosten har et fokus på energirige mellemmåltider og en høj fedtprocent. Dette er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig kostform, men det vides ikke hvilke ernæringsindsatser som er effektive til at opretholde/forbedre funktionsevne, selvhjulpenhed og livskvalitet. En af bekymringerne er, at mange ældre med O/SO kan have tab af muskelmasse, som kan forværres med vægttab, dersom der ikke tages hensyn til dette i ernæringsinterventionen. En litteratur gennemgang af interventioner inden for de sidste 10 år viser dog, at ingen af interventionerne er rettet imod raske ældre ≥ 65 år med et BMI≥ 25kg/m2 og god funktionsevne. I stedet var interventioner målrettet den ældre overvægtige målgruppe med enten lav fysisk funktionsevne eller kroniske sygdomme. Disse interventioner viser, at de ældre kan tabe sig, men uden signifikante positive effekter på funktionsevne og livskvalitet. Til gengæld viser interventioner rettet mod målgruppen for dette ph.d. projekt, som både har nedsat funktionsevne og kronisk sygdom, at ernærings- og træningsinterventioner har en positiv effekt på funktionsevne og livskvalitet. Studierne viser derudover, at der ikke er forskel på, om ernæringsinterventionen tilskynder vægttab eller vægtvedligeholdelse, men at interventionen i sig selv har en effekt, selv om vægten fastholdes.
Dog har ovenstående litteraturgennemgang bekræftet, at der er ældre med O/SO, især dem med både nedsat funktionsevne og kronisk sygdom, som kan have gavn af en ernæringsindsats, hvilket har ledt frem til en foreslået screeningsmodel. Denne screeningsmodel kan modsat de nuværende validerede screeningsværktøjer såsom NRS-2002, MNA-SF og EVS, der er målrettet underernærede patienter/borgere, udpege hvilke ældre med O/SO som kan have gavn af en indsats, og hvilke ældre med O/SO som ikke har. Screeningsmodellen er ikke valideret, men udelukkende udarbejdet på baggrund af litteraturgennemgangen.

Interventionerne i studierne indeholder komplekse ernærings- og træningsinterventioner, og forskellene i interventionsbeskrivelserne og målgrupperne gør det svært at sammenligne og pege på én tryg og effektiv indsats. Der er derfor et tydeligt behov for, at udvikle målrettede indsatser til ældre med O/SO og/eller T2D, der kan bevare eller forbedre funktionsevne og livskvalitet under danske vilkår med dansk kosttradition.

Det overordnede mål er, at den enkelte ældre opretholder en god funktionsevne og en god livskvalitet så længe som muligt. Projektet er et ph.d.-projekt, der allerede har modtaget delfinansiering fra Innovationsfonden (offentlig erhvervs-ph.d. studerende).

Lægmandssprog

Antallet af ældre med overvægt er stigende både i Danmark og i udlandet. En række sygdomme er forbundet med overvægt og svær overvægt (O/SO). Forekomsten af danske hjemmeboende ældre over 65 år med et BMI ≥25 er over 57%. Til sammenligning anslås det, at blot ca. 2 % af de hjemmeboende er undervægtige (BMI˂18,5). Alligevel har dansk forskning i de seneste år koncentreret sig om de undervægtige ældre.
Forskning om ældre med overvægt på plejecentre er et underbelyst felt i Danmark. Som grundlag for ansøgningen er der gennemført et pilotstudie i tre kommuner i Region Sjælland. Pilotstudiet dokumenterede problemets udbredelse i plejesektoren, idet op imod 51% er overvægtige (BMI ≥25), 19% er svært overvægtige (BMI ≥30), mens der er 6%, der er undervægtige (BMI˂18,5). Studiet bekræftede, at overvægt kan komplicere øvrige sygdomme såsom type 2-diabetes (T2D) og hjertekarsygdomme, ligesom funktionsevne er påvirket af vægten. Derudover blev det beskrevet, at O/SO og T2D var forbundet med et øget behov for pleje, behandling og sundhedsydelser og påvirkede den enkelte ældres livskvalitet negativt, fordi de ældre oplevede en markant mindre grad af frihed og livskvalitet, når kroppen blev disproportionalt større, end de har muskelmasse til at kunne løfte. Resultaterne forventes publiceret i løbet af 2022. Ligeledes er der udarbejdet en artikel, som foreslår en model for opsporing, en såkaldt screeningsmodel, som kan identificere de ældre med O/OS, der kan have gavn af en ernæringsindsats.
Internationalt er der forsket i overvægt hos ældre, og det viser sig at O/SO hos ældre kan have flere konsekvenser. Aldring er i forvejen forbundet med et fald i muskelmasse, styrke og funktion, defineret som muskeltab, også kaldet sarkopeni. Muskeltab samt en øgning i fedtmasse, som kan føre til overvægt, kan føre til tab af muskelstyrke og/eller funktionsevne. O/SO er dog ikke nødvendigvis negativt hos alle ældre. Nogle ældre med overvægt kan have beskyttende effekter af øget kropsfedt sammenlignet med normalvægtige ældre. Andre studier viser dog, at en forøgelse af kropsfedt hos ældre er forbundet med kroniske sygdomme som T2D.
I dag tilbydes alle ældre på danske plejecentre kost til småtspisende, hvor kosten har et fokus på energirige mellemmåltider og et højt indtag af fedt. Dette er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig kostform til ældre med O/SO, men det vides ikke hvilke ernæringsindsatser som er effektive til at opretholde/forbedre funktionsevne, selvhjulpenhed og livskvalitet. En af bekymringerne er, at mange ældre med O/SO kan have tab af muskelmasse, som kan forværres med vægttab, dersom der ikke tages hensyn til dette i ernæringsinterventionen. Forskning viser ernærings- og træningsindsatser rettet imod ældre, især hvis både har nedsat funktionsevne og kronisk sygdom, har en positiv effekt på funktionsevne og livskvalitet. Forskningen viser derudover, at der ikke er forskel på, om ernæringsindsatserne tilskynder vægttab eller vægtvedligeholdelse, men at indsatserne i sig selv har en effekt, selv om vægten fastholdes.
Dog har ovenstående forskning bekræftet, at der er ældre med O/SO, især dem med både nedsat funktionsevne og kronisk sygdom, som kan have gavn af en ernæringsindsats, hvilket har ledt frem til en foreslået screeningsmodel. Denne screeningsmodel kan modsat de nuværende validerede screeningsværktøjer, der er målrettet underernærede patienter/borgere, udpege hvilke ældre med O/SO som kan have gavn af en indsats, og hvilke ældre med O/SO som ikke har. Screeningsmodellen er ikke valideret, men udelukkende udarbejdet på baggrund af litteraturgennemgangen.
Forskningsindsatserne indeholder komplekse ernærings- og træningsindsatser, og forskellene i beskrivelserne og målgrupperne gør det svært at sammenligne og pege på én tryg og effektiv indsats. Der er derfor et tydeligt behov for, at udvikle målrettede indsatser til ældre med O/SO og/eller T2D, der kan bevare eller forbedre funktionsevne og livskvalitet under danske vilkår med dansk kosttradition.
Det overordnede mål er, at den enkelte ældre opretholder en god funktionsevne og en god livskvalitet så længe som muligt. Projektet er et ph.d.-projekt, der allerede har modtaget delfinansiering fra Innovationsfonden (offentlig erhvervs-ph.d. studerende).

Nøgleresultater

Forventede resultater: Projektet vil bidrage med en valideret screeningsmodel, som kan identificere en ellers overset målgruppe af ældre med overvægt, som kan have gavn af en ernærings- og bevægelsesindsats. Modellen udvikles med henblik på at være enkel at bruge, således at den kan lette implementeringen i primærsektoren.
For at håndtere udfordringerne hos den gruppe af ældre, der er identificeret ved hjælp af modellen, udvikles målrettede indsatser i samspil med praksis, der skal udgøre en ny best practice. Sidstnævnte udmøntes i et konkret implementeringskatalog, som kan skabe forandringer i ældreplejen på nationalt niveau. Implementeringskataloget vil blive præsenteret på et online møde, og vil formidles igennem alle relevante organisationer eks. Foreningen af Kliniske Diætister og Selskab for Klinisk Ernæring.
I lyset af det forventede stigende pres på den kommunale ældrepleje er denne viden væsentlig både betragtet fra et samfundsøkonomisk perspektiv og ved at skabe forbedrede livsvilkår som følge af en forventet forbedret funktionsevne og dermed øget livskvalitet hos denne gruppe borgere.
AkronymIFEBO
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/02/2231/01/25

Emneord

  • Sundhed, ernæring og livskvalitet
  • geriatri
  • overvægt
  • svær overvægt
  • screeningsmodel
  • fysisk funktionsevne
  • livskvalitet
  • Ældre
  • Ældre ernæring
  • plejecentre
  • PDSA
  • Forandringsmodellen