Inkluderende faglighed

Projektet arbejder ud fra følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan forstår lærerne deres praksis med fag og inklusion?
Hvilken betydning har lærerens fagforståelse for elevernes muligheder for deltagelse og inklusion?
Hvilken type praksis ser ud til at kunne understøtte inklusionsarbejdet?
Projektet tager udgangspunkt i en tillempet form for pædagogisk etnografi.
Madsen (2003) definerer pædagogisk etnografi som ”forskning der benytter sig af etnografiske metoder til studiet af pædagogiske spørgsmål, der især drejer sig om skolens betydning, undervisning, læring og dannelse. Pædagogisk etnografi er studier i fysisk, socialt og kulturelt afgrænsede felter” (Madsen, 2003, s. 25).
Etnografisk forskning er karakteriseret ved, at forskeren bevæger sig ind i sociale verdener i et forsøg på at forstå handlinger, værdier og meninger i den sociale kontekst, hvor forskningen foregår. Således er den etnografiske metode drevet af et ønske om at forstå det liv, der leves i en konkret kontekst, hvilket fordrer, at forskeren er åben for at lære fra de individer, der er i den given kontekst/kultur, lige såvel som forskernes forståelse af feltet er væsentligt for, hvad det er muligt for forskeren at se og forstå.
Grundet et tidsmæssigt perspektiv ønsker vi at arbejde med en tillempet etnografisk metode. Vi vil tage udgangspunkt i det observationsbaserede interview (Kampman, 2017), der kombinerer kortere deltagende observationer med interviews, som har deres udspring i de foretagede deltagende observationer.
I projektet foretages der deltagende observationer og på baggrund heraf interview med 12 lærer. Disse lærere er fordelt på 6 matematiklærer og 6 dansklærer, alle på mellemtrinnet.
Empirien indsamles på tre skoler i Guldborgsund kommune. Kommunen en udvalgt således at regionen via deltagelse og formidlingsseminar kan komme tættere på en forskningsbaseret udvikling af deres skoler.

Vores foreløbige fund tyder på at den inkluderende pædagogik stadig orienterer sig mod et specialpædagogisk individperspektiv, med fokus på træning og struktur.
Tilsyneladende kommer det specialpædagogiske individperspektiv til at styre den faglige undervisning for alle elever, således at den kompenserende tanke bliver det fagdidaktiske udgangspunkt. Det resulterer i høj grad i færdighedstræning og individuelt arbejde, som ikke fremmer udvikling af selvstændig tænkning og samarbejde.
Lærernes specialpædagogiske individperspektiv afstedkommer ydermere fokus på struktur, der forenkler og ensretter dansk- og matematikundervisningen, således at eleverne kan håndtere skolens hverdag, men næppe udvikler kompetencer der gør eleverne klar til at livet i en globaliseret verden.
Dog er der også fund der peger på en mere nuanceret fagforståelse hos lærerne. Disse forholder sig aktivt til flere dimensioner af det holistiske fagbegreb. De adskiller sig også ved at have en mere relationel forståelse af inklusionsarbejdet og tænker også mere relationelt i deres måde at lede klasserne på. Der er fx en tydelig holdning til sammensætning af grupper og til hvordan man skaber deltagelsesmuligheder for eleverne gennem forskellige differentieringsstrategier.