IPads/tablets - Multimediefortællinger og produktion på rød stue

It, digitalisering, mediekonvergens og multimodalitet påvirker i høj grad vores samfund og kultur og er en del af selv helt små børns hverdag og møde med omverden, hvor de i dag helt naturligt anvender de nye teknologier og digitale medier som en del af deres lege og børnekultur. De nye teknologier og medieudtryk kan noget – både i forhold til leg, spil og underholdning, men også i forhold til kommunikation og kreative udtryk, og det at kunne mestre it kritisk som kommunikations og udtryksmiddel kan betragtes som en kulturteknik (literacy) på linje med tale, skrift og læsning. Begreber som digital dannelse, media og digital literacy er blevet aktuelle begreber, hvor dimensioner som adgang, forståelse og produktion ifølge Jenkins har særlig stor betydning, i beskrivelsen og forståelsen af, hvad fremtidens samfundsborgere skal kunne mestre af komplekse, semiotiske færdigheder, så han/hun bliver i stand til at afkode verden og handle i denne (Nyboe s.93). I den digitale dannelsestænkning ligger der også en forståelse af og argumentation for vigtigheden af udvikling af kompetencer for evnen til at kunne reflektere – at kunne iagttage sine egne iagttagelser (Qvortrup). En evne der kan opøves og udvikles helt ned på børnehaveniveau, hvilket digital produktion viser nogle unikke muligheder for. Eksempelvis kan børn sammen med pædagogen indsamle billeder og lyd in action i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og efterfølgende udvælge, bearbejde, manipulere og producere de forskellige indsamlede tegn til reflektere personlige multimediefortællinger. Samtidig har jeg en hypotese om, at der ligger mange uudnyttede potentialer i at arbejde med børns sprog i forbindelse med at børn kan arbejde reflekterende i bearbejdning og produktion af deres indsamlede digitale tegn til personlige multimediefortællinger – eksempelvis i relation til læreplansarbejdet.

Disse samfundsmæssige og kulturelle påvirkninger og dimensioner i den digitale dannelsestænkning har igennem nogle år har rumsteret i pædagogiske verden på daginstitutionsområdet helt ned på vuggestueplan. Der har i den forbindelse været foretaget en del forsøg med at arbejde pædagogisk med multimediefortællinger og digitale kreative udtryk i børnehaven. Udfordringerne har været mange – en af de større har ligget på hard- og softwaresiden, hvor den traditionelle pc, filhåndtering og programudbud ikke har været tilstrækkeligt intuitiv og fleksibel i forhold til målgruppen, og hvor det ofte har været pædagogen, som har siddet og ”styret” begivenhedernes gang ved computeren, men hvor der stadig har været langt til, at børnene har kunnet anvende digitale medieudtryk, som deres egne.

Med de nye tablets (i dette projekt kigger vi nærmere på IPads) viser der sig umiddelbart et potentiale for, at selv helt små børn kan få mulighed for at gøre sig erfaringer med at være kreative og æstetisk reflekterende gennem multimodale udtryksformer. IPadens design har en meget intuitiv form, hvor det falder naturligt for selv helt små børn at interagere med denne. Forskning viser allerede nu, at børn helt ned i vuggestuealderen kan interagere med dennes brugergrænseflader i mødet med små animerede spilapps, men de pædagogisk æstetisk produktive og kreative muligheder er endnu et forholdsvist uudforsket felt.

Forskningen viser ligeledes, at lidt ældre børns fortrukne praksisformer i mødet med de digitale teknologier er eksperimenterende og foregår gerne i sociale fællesskaber. Undersøgelser viser at børn i alderen 7 – 12 år i særlig grad lægger vægt på
- Handling – at gøre noget selv og at styre
- Udfordring – at blive stillet over for problemer skal (og kan) løses
- Reifikation – at skabe, producere og eksperimentere
- Socialitet – at kommunikere og indgå i fællesskaber
- Præstation – at få anerkendelse og nye respekt
- Selvtolkning – at afsøge og afprøve sin identitet (eksempelvis rollespil)
- Nydelse – at indgå i sansemæssige og kropsligt nydelsesmæssige situationer
(Birgitte Holm Sørensen og Karsten Gynther)

Jeg har en hypotese om, at børn i børnehavealderen oftest møder digitale interaktionsmuligheder i form af edutainmentprodukter og simple animerede spil. Digitale produkter, som er højst anvendelige som redskaber til leg – både alene og i sociale fællesskaber, men er begrænsede eksempelvis i forhold til de praksisformer som har karakter af reifikation og handling. Jeg finder det her interessant at undersøge, hvad der sker med børns legekultur, når de bliver præsenteret for de æstetisk kreative muligheder i multimedieapps i forbindelse med det pædagogiske arbejde med læreplaner (kultur med børn – Mouritsen og Jessen). Er det brugbare redskaber for leg i børnehavebørns legekultur (børnekultur Mouritsen og Jessen)? Og hvordan bliver de anvendt her?

Mit forskningsspørgsmål er:

I dette projekt ønskes undersøgt følgende:

1. Hvilke pædagogiske muligheder ligger der i de forskellige multimedieapps for at pædagogen kan inddrage børnenes oplevelser og handlinger i det pædagogiske arbejde in action med læreplanstemaer samt til refleksion og sprogliggørelse omkring oplevelser og handlinger on action med børnene ikke mindst i forhold til pædagogens evalueringsopgave?

2. Hvilke nye muligheder for digital kreativitet og produktion og dannelse gennem multimediefortællinger er der med inddragelse af multimedieapps i det pædagogiske arbejde med læreplaner i børnehaven?