Kan pædagoger arbejde med musik og demensramte

Afhandlingen undersøger, hvordan pædagoger kan anvende musik professionelt i arbejdet med demensramte mennesker på aktivitets- og plejecentre. Undersøgelsen har et uddannelsespolitisk perspektiv og formålet i undersøgelsen er, at tilvejebringe et grundlag for at beskrive en uddannelsesprofil på pædagoguddannelsen indenfor eksisterende rammer på pædagoguddannelsen.
Undersøgelsens problemformulering er: Hvordan kan faget musik i ”Udtryk, musik og drama”, sammen med andre uddannelseselementer i pædagoguddannelsen, være med til at kvalificere et tværprofessionelt arbejde med demensramte på aktivitets- og plejecentre?
Undersøgelsen har en kort redegørelse for demenssymptomer og for demensramtes forhold og vilkår i professionel kontekst, som de iagttages i Danmark. Herefter redegøres for hvorledes arbejdet med musik og demensramte mennesker udføres indenfor rammerne af professionel musikterapi, og hvilke resulter dette arbejde har udviklet. De undersøgelser og resultater, der inddrages, er overvejende gennemført i udlandet. Disse to områder repræsenterer den eksisterende og teoretiske del i undersøgelsen, og indgår i diskussioner gennem hele afhandlingen.
Den empiriske del i afhandlingen er et pilotprojekt, der er gennemført sammen med 16 medarbejdere fra skærmet afsnit på plejecentre i Herning kommune. Erfaringer og viden fra deres praksisarbejde diskuteres i en kvalitativ og kvantitativ behandling af undervisningsforløbet i pilotprojektet og afsluttes med 4 cases, som danner grundlag for praksisviden. Disse cases indgår i diskussionen undervejs i hele afhandlingen.
Herefter præsenteres og diskuteres lærings- og omsorgssyn samt kernefaglige områder i musik, som det kan fremstilles og fortolkes i linjefaget Udtryk, musik og drama i pædagoguddannelsen. På baggrund af opfattelser af æstetik defineres æstetiske erfaringer, æstetisk kommunikation og æstetisk udfoldelse samt syn på musik og musik med flere meningslag samt musik i æstetisk fordobling. Gennem denne præsentation beskrives eksemplarisk, hvorledes disse synspunkter og definitioner bidrager ved løsning af konkrete problemområder.
Gennem diskussionen inddrages andre udvalgte uddannelseselementer fra pædagoguddannelsens bekendtgørelse og her diskuteres, hvorledes sammensætningen af de udvalgte fags signalement, centrale kundskabs- og færdighedsområder og faglige kompetencemål kan matche de arbejdsformer musikterapi anvender i professionelt med demensramte mennesker. Dette har til formål at sandsynliggøre, hvorledes pædagoguddannelsens fagelementer kan bidrage kvalificeret i praksisfeltet og i et tværprofessionelt samarbejde.
Der er gennemført spørgeundersøgelser i Herning kommune, hvor undersøgelsesspørgsmålet var at finde frem til hvilke musikaktiviteter, der foregå på aktivitets- og plejecentrene, hvor ofte de finder sted og hvem der gennemfører dem. Et af resultaterne i denne undersøgelse tilkendegiver, at et tværprofessionelt samarbejde på aktivitets- og plejecentrer i Herning kommune overvejende vil foregå sammen med Social- og Sundhedshjælpere og Social- og Sundhedsassistenter. Gennem nærværende undersøgelse reflekterer jeg over, hvilken faglig professionsudveksling, der kan finde sted mellem pædagoger og SOSU- uddannede.
Ligeledes er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt pædagogstuderende med linjefaget Udtryk, musik og drama på pædagoguddannelsen midtvest. Her var undersøgelsesspørgsmålet at finde ud af, om pædagogstuderende kender til arbejdet med demensramte mennesker, og om de har interesseret for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde indenfor denne målgruppe.
Resultaterne fra de to undersøgelser indgår i min konklusion og perspektivering, hvor jeg beskriver en mulig uddannelsesprofil, som den kan se ud på baggrund af bekendtgørelsens lovbestemmelser, lokal studieordning og praksis på pædagoguddannelsen i Ikast. I fremtidsperspektiveringen beskrives overvejelser om ændringer og tilføjelser til det konkrete uddannelses- og undervisningsforløb, der er på pædagoguddannelsen i Ikast.