Klubpædagogernes professionsidentiteter - en undersøgelse af narrative konstruktioner omkring klubpædagogernes professionsidentiteter

I projektet undersøger vi
klubpædagogernes professionsidentiteter anno 2018. Nærmere bestemt er vi
optagede af klubpædagogerne i klubtilbud rettet mod eleverne på mellemtrin og i
udskoling. Et arbejdsområde der har været udsat for store forandringer især
inden for de seneste 10 år. Kommunalreformen i 2007 bevirkede at langt de
fleste kommuner ændrede markant på deres kluborganisering, hvilket påvirkede
klubbernes indhold og deres strukturelle betingelser. Dertil kommer de
forandringer folkeskolereformen i 2014 medførte, ikke mindst i form af mindre
tid til klubaktiviteterne på grund af længere skoledage (EVA, 2018; BUPL,
2016). Ifølge klublederne i en undersøgelse foretaget af BUPL i 2016, vil nye
forandringer forsat komme til i årene fremover (BUPL, 2016, s. 17). Jesper
Larsen, forsker og leder af Ungdomsringen, skriver om, hvordan især
folkeskolereformen sætter spørgsmålet om, hvad en klubpædagog er, radikalt på
spil (2015, s. 11).

Forskningen
inden for området, ikke mindst efter disse forandringer er relativ sparsom.
(EVA, 2018; BUPL, 2016; BUPL Århus 2016; Larsen, 2015, 2018). Der mangler bl.a.
viden om hvad der kendetegner nutidens klubpædagoger, deres arbejdsopgaver og hvilke
narrativer om klubpædagogernes professionsidentiteter der konstrueres og kommer
til udtryk.

Projektets undersøgelsesspørgsmål lyder som følger:

Hvilke
klubpædagogiske professionsidentiteter italesættes og konstrueres anno 2018?

For at kunne undersøge hvilke klubpædagogiske professionsidentiteter, der
konstrueres og er på spil i 2018, opererer vi med en teoretisk tilgang til
identiteter, inspireret af narrativ og kulturantropologisk forskning.  Forskningsprojektet tager udgangspunkt i en
forståelse af at klubpædagogernes professionsidentiteter konstrueres og
rekonstrueres i mødet mellem en række narrativer (såvel mundtlige som skriftlige). Dels
narrativer om klubpædagogernes professionsidentiteter på mikroniveau italesat
af pædagogerne selv gennem den daglige praksis. Dels på mesoniveau, hvor
klubpædagogernes professionsidentiteter italesættes på et institutionelt og
organisatorisk niveau af fx klubledere og gennem jobopslag. Og endelig på
makroniveau, hvor klubpædagogernes professionsidentiteter konstrueres gennem forvaltningen
af lovtekster, pædagogernes fagforening samt kommunale børne- og ungepolitikker
på området. (Bronfenbrenner, 1979).

Vores forskningsspørgsmål bevirker, at vi i
projektet benytter os af metodetriangulering, for på bedst mulig vis at kunne
afdække de forskellige narrativer. Nærmere bestemt kombinerer vi kvalitativ
semistruktureret interviewmetode med dokumentanalyse. (Bo, Christensen &
Thomsen 2017). Undersøgelsen foretages i to
mellemstore, jyske provinsbyer i to kommuner. I alle klubberne foretages
interview med klubpædagoger såvel som ledere inden for området. Endvidere
foretages dokumentanalyse af politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige
dokumenter samt jobopslag fra de to kommuner.