Når sundhedsprofessionelle i den sundhedsfaglige praksis på intensiv afdeling fortæller om vanskelige og problematiske situationer træder etiske dilemmaer, kommunikation og samarbejde ofte i forgrunden. Når tidligere indlagte patienter beretter om indlæggelse på intensiv afdeling fremhæves betydningen af relationen til og kommunikationen med de sundhedsprofessionelle. Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter indlagt på intensiv afdeling ved Aalborg Universitetssygehus (Danmark) er i dette praksisudviklingsprojekt blevet undersøgt ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og ved anvendelse af kvalitative metoder - observationsstudier og fokusgruppeinterviews.
Projektet havde til formål, at undersøge hvilken form og hvilket indhold, der karakteriserer den interpersonelle kommunikation mellem afsnittets intensivlæger og -sygeplejersker og de indlagte patienter indlagt med henblik på at iværksætte kvalitative forandringer.
Gennem analyse dannes temaerne: Kommunikationens rum og form; Kommunikationens vilkår og betingelser; Kommunikationens indhold; At etablere kontakt og søge forståelse; At stille spørgsmål og træffe beslutninger og Kommunikative dilemmaer. Kommunikationen foregår i et højteknologisk miljø, som er fremmed for patienterne men velkendt for det sundhedsfaglige personale. Samtaler imellem patient og sygeplejersker foregår, imens sygeplejersken udfører andre aktiviteter. Kommunikationen er karakteriseret af vanskelige vilkår og betingelser, som er relateret til patienternes fysiske tilstand og til deres nonverbale kompetencer. De sundhedsprofessionelle taler altid med patienterne om pleje og behandlingstiltag og de ønsker igennem kommunikationen at berolige, forsikre og opmuntre patienterne i forhold til deres bedring. Sygeplejerskerne taler sjældent med patienterne om fremtiden, begrundet i en frygt for at fratage patienterne håbet og i en manglende viden om rehabiliteringsforløbet karakter og udstrækning. Lægerne taler sjældent med patienterne om mulige komplikationer. Patienterne stiller sjældent spørgsmål. De sundhedsprofessionelle beslutter i stor udtrækning, hvornår og hvad kommunikationen skal omhandle. Der eksisterer kommunikative vanskeligheder, med udspring i etiske dilemmaer imellem patientens autonomi og de sundhedsprofessionelles ønsker om at beskytte patienten.
Projektet peger på, at kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter i intensiv afdeling kan kvalificeres ved udvikling af kommunikationskompetencer, organisatoriske forandringer og ved inddragelse af patientperspektiver