Kontorfællesskabet som innovativ læringsarena

Ifølge Lotte Darsø kan innovationskompetence ’ikke læres gennem undervisning om innovati-on. Tværtimod må innovationskompetence nødvendigvis udvikles gennem oplevelse, opda-gelse og erfaring i innovation’. For innovationskompetence handler bl.a. om ’at [kunne] navi-gere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge’ (Darsø, 2011).
Fonden for Entreprenørskabs progressionsmodel for innovations- og entreprenørskabsunder-visning præciserer i forlængelse heraf fire dimensioner, som vi med fordel kan arbejde med, når vi ønsker at understøtte den studerendes (innovative og) entreprenørielle udvikling og dannelse (Fonden for entreprenørskab, 2013).
Det handler om den studerendes evne til:
• Handling – herunder evnen til at analysere og håndtere risici
• Kreativitet – at se og skabe ideer, kombinere viden etc.
• Omverdensforståelse – viden og forforståelse om verden, lokalt og globalt
• Personlig indstilling - at kunne arbejde vedholdende og overkomme ambivalens og kom-pleksitet. Ligeledes evnen til at acceptere og lære af andres og egne fejl
Jan Fjordbak tilføjer i bogen ’Den innovative medarbejder’ yderligere elementer til innovati-onskompetencen: evnen til at netværke og eksperimentere (Fjordbak, 2015).
Når vi ønsker at understøtte den studerendes innovationskompetence, må vi derfor nødven-digvis etablere konkrete læringsrum, hvor det bliver muligt for den studerende at opleve, op-dage og erfare, hvad det vil sige at være innovativ og entreprenøriel.

Læringsrum, hvor det er muligt at eksperimentere og træne handlekompetence, kreativitet og omverdensforståelse – og ikke alene læse og høre om dem. Og hvor den studerendes person-lige indstilling og innovative mindset bliver udfordret i samspil med andre i en kompleks kontekst.
For at det kan lykkes, må vi ud af det traditionelle undervisningslokale, væk fra ’opgavebesva-relse’, lektionsplaner og tavleundervisning.
Vi skal i højere grad ’mime’ den virkelighed – herunder de opgaver, problemstillinger og ram-mer - som den innovative medarbejder skal agere i, når uddannelsen slutter (Fjordbak, 2015).
I eksperimentet afprøver vi ”kontorfællesskabet” som et svar på den udfordring, der er skitse-ret ovenfor.

Eksperimentet gennemføres på valgmodul 9 og 11 i Social innovation og entreprenørskab, hvor der i forvejen arbejdes med de studerendes innovationskompetence og entreprenørielle mindset.
Som et centralt omdrejningspunkt i modulerne etableres der et kontorfællesskab. Dvs. en fælles, fysisk ramme, hvor de studerende (gruppevis) hver dag arbejder med deres projekter, og hvor en række fælles regler eller aftaler er med til at definere arbejds- og læringsfællesskabet. Etablering af kontorfællesskabet faciliteres af underviseren, der sætter fokus på den identitet og de fælles værdier, der skal kendetegne de studerendes kontor- og arbejdsfællesskab. I den forbindelse trækker vi på ”designs” og definitioner/forståelser fra allerede etable-rede kontorfællesskaber (Sjak 27, Hubs, Lynfabrikken), og vi besøger lokale kontorfællesskaber til indledningsvis at formidle muligheder, gevinster og udfordringer ved at arbejde med:
• Fælles, tværgående vidensudveksling: morgenmøder, seminarer, pitch-sessions, sparrings-cafeer
• Prioritering og inddragelse af netværk og fokus på netværks-opbygning
• Fokus på, at flere forskellige kompetencer er repræsenteret i et fagligt og socialt arbejds- og læringsfællesskab
• Kreativ ide- og konceptudvikling med henblik på (socialt) iværksætteri og entreprenørskab
• Processtyring og facilitering af gruppens (innovative) arbejdsproces

Arbejdet med modulernes læringsmål relateres hele tiden til kontorfællesskabets konkrete, fysiske ramme. Underviserne kommer til møde (vejledning) i kontorfællesskabet, hvor den enkelte gruppe etablerer sit projekt med projektplan, forretningsmodel, prototyper mv. Underviseren laver ’benspænd’, der udfordrer de studerende på at bidrage til fællesskabet med ny viden, energizers, adgang til netværk, projekt-pitching, sparring etc.
De studerende kan også bruge fælles etablerede mødefaciliteter til møder med samarbejdspartnere.
Den afsluttende eksamen sker i kontorfællesskabet. Her opfordres de studerende til at ind-drage det procesmateriale, der er vokset ud af modulets arbejde. Frem for at ’skabe’ et spændende eksamensrum et andet sted, så inviteres eksaminator og censor ind i projektets fysiske maskinrum.