Kortlægning af dansk og nordisk forskning inden for skole- og fritidspædagogikken

Projektdetaljer

Beskrivelse

Med reformen af Pædagoguddannelsen i 2014, blev der oprettet en skole-fritidsspecialisering. Sammenlignet med de to andre specialiseringer på den nuværende pædagoguddannelse (dagtilbud og social-special), er det nyt, at skole-fritidsspecialiseringen nu er et selvstændigt område. Gennem vores daglige virke som undervisere på specialiseringen har vi kendskab til en række udgivelser af fagbøger rettet specifikt mod specialiseringen (Se fx Gravesen (red) 2017; Fisker, Jensen & Jørgensen 2016; Sørensen (red.), 2015; Ritchie (red.) 2014). Derudover er der produceret en række evalueringer og rapporter, der på forskellig vis omhandler pædagogens arbejde inden for skole-fritid (se fx Ramböll, 2012a, 2012b, 2013; EVA 2013; Schultz & Østergaard (CUR), 2015; BUPL 2016; EVA 2018).

Fagbøgerne, evalueringerne og rapporterne bidrager på forskellig vis til specialiseringens vidensfundament. Et vidensfundament, der udover at bestå af teoretisk baseret fagviden, blandt andet også skal bygge på forskningsbaseret videnskabelig viden. Specialiseringens unge alder bevirker dog umiddelbart, at der ikke i samme omfang som på dagtilbud og social-specialområdet er arbejdet systematisk med overblik over den eksisterende forskningsviden inden for feltet.

Formålet med projektet er at skabe overblik over eksisterende forskningsviden inden for pædagogens arbejdsområde skole-fritid. Nærmere bestemt er vi interesseret i at kortlægge forskningsbaseret viden omkring pædagogens arbejde med aldersgruppen 6-18 år på tværs af skole, SFO, fritidsklub og ungdomsklub fra 1980 og frem til nu. Dernæst vil vi udvide kortlægningsprocessen til en række nordiske lande, igen med udgangspunkt i ovenstående aldersgrupper.

Forskningsspørgsmål
Hvilken dansk og nordisk forskningsviden eksisterer på feltet for skole-fritidspædagogik perioden 1980-2018?

Forventede resultater
En mere dybdegående kortlægning af forskning inden for feltet, kan i første omgang resultere i et stærkere vidensfundament for specialiseringen på Pædagoguddannelsen til gavn for såvel undervisere som studerende. Kortlægningen kan være med til at sikre høj grad af faglighed og inddragelse af forskelligartet forskning, således at indholdet bliver så nuanceret så muligt og der udvikles en endnu stærkere bevidsthed om, at præsentere forskning, der både angår indskoling, mellemtrin og udskoling. Dertil kommer at specialiseringen, både undervisere og studerende med et stærkt, eksplicit vidensfundament, baseret på høj grad af forskningsviden, kan komme til at stå stærkere i interne og eksterne samarbejdsrelationer. Interne for eksempel i form af det tværprofessionelle samarbejde med læreruddannelsen. Eksternt i samarbejdet med kommuner, skoler, klubber med videre. Endelig kommer de pædagogstuderende som færdiguddannede til at færdes i et felt med mange interessenter og skal kunne argumentere fagligt for deres praksis og på baggrund af forskellige former for viden, ikke mindst videnskabelig viden, kunne udvikle og styrke deres praksis løbende. En dyrkelse af specialiseringens vidensfundament gennem kortlægning af forskning inden for feltet, vil kunne give de studerende et stærkt afsæt til at kunne argumentere fagligt som færdiguddannede.

Forskningsspørgsmål
Hvilken dansk og nordisk forskningsviden eksisterer på feltet for skole-fritidspædagogik perioden 1980-2018?

Lægmandssprog

Skole-fritidsspecialiseringen på Pædagoguddannelsen har brug for en kortlægning af, hvilken nordisk forskningsviden der findes omkring skole-fritidspædagogikken, for at vi som uddannelse kan sikre en specialisering med så systematisk og solidt vidensfundament som muligt til gavn for de studerende, undervisere, praksis og uddannelsens interne og eksterne samarbejdspartnere. Specialiseringen blev først oprettet i 2014 og dens unge alder gør, at der indtil videre ikke er et solidt overblik over, hvad der findes af forskning inden for skole-fritids feltet. En kortlægning af hvilken forskning der findes, kan i første omgang resultere i et stærkere vidensfundament for specialiseringen på Pædagoguddannelsen til gavn for såvel undervisere som studerende og medvirke til høj grad af faglighed og inddragelse af ikke kun dansk men nordisk forskning i undervisningen. Et stærkt vidensfundament internt i uddannelsen vil derudover gavne interne og eksterne samarbejdsrelationer. Endelig kan kortlægningen hjælpe på vej til, at de pædagogstuderende som færdiguddannede bedre kan argumentere fagligt for deres praksis og på baggrund af forskellige former for viden, kan udvikle og styrke deres praksis fremadrettet
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/1831/12/19

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • pædagoguddannelsen
  • fritidsinstitutioner
  • fritidspædagogik
  • ungdomsklub
  • SFO
  • klub
  • skolepædagog
  • nordisk
  • forskning